Markus, en gennemgang for bedre læsning

Introduktion

1 Hvem var Markus?

Markus er efter kirkehistorien anført som forfatter til dette evangelie

Papaias (Eusebs kirkehistorie 3.39.15) : Dette sagde Presbyteren: Markus, der var Peters tolk, nedskrev om hyggeligt alt, hvad han huskede, imidlertid ikke i den Orden, hvori det var sagt eller gjort af Herren. Thi han havde hverken hørt Herren eller fulgt ham, men senere, som jeg har sagt, har han fulgt Peter. Denne fremsatte sine lærdomme, som det blev nødvendigt, men ikke for at give en fremstilling af Herrens Ord, så Markus begik ikke nogen fejl ved at skrive noget af det, eftersom han kom i tanker om det, thi han bestræbte sig for ikke at udelade noget af det, som han havde hørt og for ikke at give en fejlagtig fremstilling (Knud Bangs oversættelse)

I den ældste kirke kan der ikke findes andre forståelser om dette emne.

Johannes Markus, medarbejder hos Paulus og Peter, Apg12.12,25; 13.5,13; 15.37,39; Kol 4.10; Filem 24; 2 Tim 4.11; 1 Pet 5.13)

Peter spiller en mere fremtrædende rolle end i de andre evangelier og det er da også mest sandsynligt at være ham som har fortalt Markus alt hvad Jesus sagde og gjorde, men opdelingen er også opdelt ligesom opdeling i apg 10.36-41 i hele evangeliet.

2 Hvor gammel er Markus?

Nogle mener (Wenham) at det er skrevet i 40-erne men andre mener 50-erne, altså før Lukas som menes at være afhængig af denne. Jeg mener alligevel at det er usandsynligt at det skulle være ældre end Matthæus da denne var en uddannet skriver pga hans profesion, det kan ikke passe at han ikke var den første efter som han skrev meget og hans tjeneste tyder på at han forfattede det før Markus til menigheden i Jerusalem som var den første (?).

Clemens Alexandrinus siger at det var skrevet imens Peter var i live, men Irenæus Adv Haer 3.1.2 mener efter Peters død, men ifølge Clement fremgår det at det blev lavet imens han levede og var øjenvidne til det evangelie han nedskrev.

Clement of Alexandria says: ”When Peter had preached the word publicly in rome and announced the gospel by the Spirit, those present, of whom there were many, besought Mark, since for a long time he had followed him and remembered what had been said, to record his words. Mark did this, and communicated the gospel to those who made request of him. When Peter knew of it, he neither actively prevented nor encouraged the undertaking” (Eusebius)

Peter var øjenvidne, ikke Markus, Matthæus var også øjenvidne og det kunne godt tyde på at de mange taler i Matthæus var et resultat af Matthæus's færdigheder til at lave noter, eller skrive det ned som blev sagt i det øjeblik det blev sagt. Dette er bare en af grundene til at jeg mener at Matthæus og ikke Markus er ældst. Markus har også nogle øjenvidne beretninger, men disse mener jeg at de kan være fra Peter da han var med ham.

3 Til hvem skrev han?

På hvilket sprog skrev han? Og hvilke ord burde ikke være det?

Som det fremgår af Clement, så er det formegentligt til menigheden i Rom at Markus var skrevet, at det var til en ikke hebræisk talende menighed fremgår klart af følgende:

Markus gengiver ikke Jesu forbud imod at besøge hedningene og samaritanerne, heller ikke ordet om lovens blivende gyldighed plus at det også er en romersk officer som anderkendte at han var Guds Søn er også et element der fremmer modtagelsen af evangeliet til Romerne.

Et andet element som har en stor betydning for Markus evangeliet, er den forudgående indsigt i gammel testamente, der er forholdsvis mange henvisninger hentet fra gammel testamente, dvs at det ikke var en nystarted menighed formoder jeg.

4 Opdeling

Grov

Det første vi ser Jesus gøre i Markus er at forkynde at Guds rige er kommet nær og derefter kalde disciple i 1.16-20, kalde de 12 apostle og give dem magt, og igen i 6.7 hvor han udsender dem og gengiver at de har fået magt til at helbrede. Det dette gør for resten af Markus, som er det mest handlingsmættede af evangelierne, er at sige at Guds rige er kommet nær og virker med medfølgende tegn på forkyndelsen. Skiftet i budskab er ved 8.31 ved Jesu forudsigelse af lidelse og død, først kom Jesus som han som tjenente, så derefter for at give sig selv.

Man kan endvidere sige at Peters tale går igennem hele Markus evangeliet (apg 10.36-41) men at Paulus's korsteologi også er gennemsyret i evangeliet, om det sidste er et tilfælde eller at det virkelig havde den betydning at Paulus's liv faktisk var med til at markus skrev som han gjorde er svært at sige, men ifølge Papias nedskrev Markus hvad han huskede hvad Peter havde fortalt ham, måske ikke en tilfældighed, men måske fordi at han havde hørt det så tit, Peters prædiken var jo noget han var fyldt af, og på den måde er det jo tit at det folk kan i hjertet, er også den rækkefølge de fortæller ting på.

Et skriftsted som faktisk peger hen på at vi skal bære korset ser vi i Mar 15.21 hvor Simon fra Kyrene bliver tvunget til at bære Jesu kors, det bliver derved en skygge af det som skal ske efter at Jesus dør på korset. Vi må bære vor kors, Jesus viste vejen ved hans liv og siger hermed, nu er det jeres at bære.

Men Jesus viser også vejen som den magtfulde tjener og den lidende er hovedbudskabet i Markus.

Fin

Se [www.detnyetestamente.dk]

5 Budskabet? Hvad skal vi bruge Markus til?

Man kunne tænke sig, hvorfor 4 evangelier? 4 er det fuldkomne på den måde at vi ser det samme på 4 forskellige måder. Går vi tilbage til GT og hvordan Israel var samlet i lejren, men så man det fra oven så man også et kors.

Hver af de fire lejre havde hver et banner:

Hver af evangelierne har e t hovedtema som passer sammen med de 4 bannere

Når vi ser på de andre steder hvor de fire ansigter forekommer, ser vi at de er for Guds trone. Disse representere tror jeg Guds åbenbaring af hvem Gud er.

Ezekiel 1:9-10 9 De fire levende Væseners Ansigter vendte sig ikke, når de gik, men de gik alle lige ud*.
10 Ansigterne så således ud: De havde alle fire et Menneskeansigt fortil, et Løveansigt til højre, et Okseansigt til venstre og et Ørneansigt bagtil;

Oksen representere tjeneste, ligesom Jesus er præsenteret som tjeneren i markus. Men også det at stamtræet ikke er med i markus siger os at det handler om tjeneren, tjeneren er anonym og har ikke noget stamtræ.

Men tilbage til hovedemnet i markus:

Man kan sige at gennem død kommer Guds rige ud til alle som det jo gjorde ved at Jesus døde på korset, men det er også døren ind til et liv med magt og myndighed med Gud, hvor man netop oplever de store mirakler som Jesus gjorde. Det koster bare død, og det er måske grunden til at vi ikke oplever det mere end vi gør i Danmark. Vil vi opleve Guds rige er kommet nær, må vi til korset og betale med vores liv i en endnu større grad end det at vi bare er frelst.

Fra 8.27-10.52 skifter til disciplene og korset de skal bære, som igen viser hen til den vej som Jesus vil vise for dem, at de selv må dø for at tjene andre.

I grove træk er opdelingen som følgende: ”Følg mig til tjeneste”, miraklerne/tjenesten, tage korset op og dø for at kunne tjene.