Standard Jet DBµnb` ÂUé©gr@?œ~Ÿÿ…š1Åyºí0¼ßÌcÙíÇŸFûŠ¼N†ûì7]DœúÆ^(涊`T”{6ëWß±wôCϯ±34ay[’µ|*ñ|™˜ýOJ”l>`&_•øЉ$…gÆ'DÒîÏeíÿÇF¡x íé- ¯*@€àÿVCÄ S   ä ä  äÿ ä ä  ä  ä2ÿ ä  ä  ä  äÿ  äÿ  ä  ä  ä  ä  äIdParentIdNameType DateCreate DateUpdateOwnerFlagsDatabaseConnect ForeignName RmtInfoShort RmtInfoLongLvLvPropLvModuleLvExtraÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ÿÿÿÿÿÿÿÿId ParentIdName        ÿÿüÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿVCßS   ä  ä2ÿ ä äObjectIdSIDACM FInheritableÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ÿÿÿÿObjectIdÿÿVC?S   ä ä  äÿ  äÿ  äÿ  äÿ äObjectId AttributeOrderName1Name2 ExpressionFlagÿÿiÿÿlÿÿnÿÿzÿÿjÿÿtÿÿz ÿÿÿÿObjectIdAttribute  ÿÿVCS äÿ ä ä ä  äÿ  äÿ  äÿ  äÿszRelationshipgrbitccolumnicolumnszObjectszColumnszReferencedObjectszReferencedColumnÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿszObjectszReferencedObjectszRelationshipÿÿ {öqìgâ]ØSÎIÄ?º5@@o{o{= €@d`w`a`vfvufm`wjrpvijsvw`amfvajamf dfw`jmvov}v`bfvov}vrakfbwvov}vtxfujfvov}vufm`wjrpvijsvov}vdao{® @€€€€€€€  {öqìgâ]ØSÎIÄ?€@ T @€ @€€€ €€€ €€ €€€€  ƒ ÉQÞ¥i'ã¡ÿÿÀ«G~œ~ã@À«G~œ~ã@Biblež@222&&&&&&&$ ÿ@THG~œ~ã@À«G~œ~ã@Detailsú@ 444(((((((& ÿ@Z¾B~œ~ã@Z¾B~œ~ã@€MSysRelationships22222222220 ÿZ¾B~œ~ã@Z¾B~œ~ã@€MSysQueries,,,,,,,,,,* ÿZ¾B~œ~ã@Z¾B~œ~ã@€MSysACEs))))))))))' ÿZ¾B~œ~ã@Z¾B~œ~ã@€MSysObjects,,,,,,,,,,* ÿZ¾B~œ~ã@Z¾B~œ~ã@€MSysDb''''''''''% ÿZ¾B~œ~ã@Z¾B~œ~ã@€Relationships.........., ÿZ¾B~œ~ã@Z¾B~œ~ã@€Databases**********( ÿZ¾B~œ~ã@Z¾B~œ~ã@€Tables''''''''''% ÿ¢ñâÓĵ¦—ˆyj[L=.òãÔZ¾B~œ~ã@Z¾B~œ~ã@€MSysRelationships22222222220 ÿZ¾B~œ~ã@Z¾B~œ~ã@€MSysQueries,,,,,,,,,,* ÿZ¾B~œ~ã@Z¾B~œ~ã@€MSysACEs))))))ÿþ þ ÿþ þ ÿÿ ÿþ        þ  þ     VCÜN  äÿ  äÿ  ä  äioÿ ä ä Description AbbreviationCommentsFont ApocryphaStrongsÿÿüÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÚ{öqì@LVALÈÈÈÈÈÈÈÈÈÇÇÇÇhKKD!€RequiredAllowZeroLength Book ID  Chapter  Verse ' Scripture KKD!€RequiredAllowZeroLength Book ID  Chapter  Verse ' Scripture  KKD!€AllowZeroLengthRequired) Description  * Abbreviation  &Comments  " Font   Apocrypha  Strongs VC´~y~yN ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿüÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿB¯*ÙTÞ¥i'ãèÞ½½{ï½{ï½{÷ï½÷Þ{ï½ï½÷Þ½÷Þ{ï½÷¾÷ï}ï½÷Þw÷ïÛ½÷ï½÷Þ½÷îÞ{ßûÞwß÷Þû¾{ß÷½÷ö{ß{ïûÞû¾ï{ßûßû¾÷ß÷¾ï{ï{ß÷~ß½÷½÷¾÷½ï}ïûÞ÷}ß÷¾÷}ßvw·wïï»{ß÷½÷½ïû¾÷}¿¾ï»÷ÝÛ»ïû½Ûív·ÛÝnwwooowïîÞÝÝÝîw»Ûí¶Ýno·ÛÝw·»Ý½÷î½{ï{ï½÷¾÷ï}ß÷ß÷½ï}ï{ß÷½ï}ß÷}¿÷½ï{wß÷¾ï}ï{ßû¾÷}ß÷}ïû}ß÷½÷ÞûÞ÷Þ{ß÷Þ÷Ý»wïÞÝ{wwïîÝ»{ïïÞÝÝ{÷Þ½wïîîíÝݽ»»wï½wïÝ»÷î½÷ÞwïïÝ»wïݽ»÷Þ½{·wïÞïîÝ»÷îÝ{ïÞ{ß{ßà !BB„B„B„ÿB!„BB!B!„BA‚B!ˆ$BB!B!„ !ˆ !A„ B „ „!A„  A A„„  BBAB‚!‚ A‚ ‰ˆHˆD„ BBA‚@AD"$DB$‰H$"‘ˆˆˆ!"""ˆD$I"‘H$"ˆHD"BB„„BA‚  B‚„ B‚ ‚@B„ˆ A‚„ A‚ ‚‚ B!!!„ !"Dˆ!"„ˆˆ"D„!""„!Bˆ""BDDˆBˆ"DB!ˆ"Dˆ"BD!B„Hˆ!"D"„!„ „ ÀÌNÿÿüÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿGT: 1871, NT: 1819DA71/19V@DEFAULT-&žLVALªNÿÿüÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿDansk Autoriseret af 1871\par Creada/Modificada con [Made/Modified with] \b\cf9 BiblosÎLVALÔm@ð‹$[þŸAŸÐ²EúÿOg Gud satte dem paa Himmelens udstrakte Befæstning til at lyse over JordenOg Gud gjorde de to store Lys, det store Lys at regere Dagen og det lille Lys at regere Natten og Stjernerne.Og de skulle være til Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning til at lyse over Jorden og det skete saa.Og Gud sagde: Der vorde Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning, at gøre Skilsmisse imellem Dagen og imellem Natten; og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider og til Dage og Aar.Og der blev Aften, og der blev Morgen, tredje Dag.Og Jorden frembragte Græs, Urter, som gave Sæd efter sit Slags, og Træer, som bare Frugt og havde sin Sæd i sig efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt.Og Gud sagde: Jorden lade fremvokse Græs, Urter, som give Sæd, frugtbare Træer, som bære Frugt efter sit Slags og have sin Sæd i sig paa Jorden; og det skete saa.Og Gud kaldte det tørre Jord, og Vandenes Samling kaldte han Hav; og Gud saa, at det var godt.Og Gud sagde: Vandene under Himlene samle sig til eet Sted, at det tørre ses; og det skete saa.Gud kaldte den udstrakte Befæstning Himmel; og der blev Aften, og der blev morgen, anden Dag.Og Gud gjorde den udstrakte Befæstning og gjorde Skilsmisse imellem Vandet, som var nedentil i den udstrakte Befæstning, og imellem Vandet, som var oventil i den udstrakte Befæstning; og det skete saa.Og Gud sagde: Der vorde en udstrakt Befæstning midt i Vandene, og den skal skille imellem Vand og Vand.Og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat; og der blev Aften, og der blev Morgen, første Dag.Og Gud saa, at Lyset var Godt, og Gud gjorde Skilsmisse imellem Lyset og Mørket.Og Gud sagde: Der vorde Lys; og der blev Lys.Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke oven over Afgrunden, og Guds Aand svævede oven over Vandene.I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†:@@ 9®@ 8@@7n@6}@5k@4x@3’@2Ù@1m@0w@/L@.P@-g@, G@ + H@ * U@ ) f@ ( «@ 'b@&|@%?@$Ù@#m@"y@!•@ 9@v@­@ ²@ ß@ d@ Ñ@•@‚@1@„@½@…@2@u@K@m@f@¸@   2@   @   ¢@   ^@   _@]@É@g@e@P@-@g@,@´LVAL ‹YÔ“bàKz7…Ø ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg alle Dyr paa Jorden og alle Fugle under Himmelen og alt Kryb paa Jorden, i hvilke er en levende Sjæl, har jeg givet alle Haande grønne Urter til at æde; og det skete saa.Og Gud sagde: Se, jeg har givet eder alle Urter, som give Sæd, som ere over al Jorden, og alle Haande Træer, i hvilke er Træers Frugt, som have Sæd; de skulle være eder til Føde.Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gører eder den, underdanig, og regerer over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden.Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem.Og Gud sagde: Lader os gøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regere over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over Fæet og over al Jorden og over alt Kryb, som kryber paa Jorden.Og Gud gjorde vilde Dyr paa Jorden efter sit Slags og Fæ efter sit Slags og alle Haande Kryb paa Jorden efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt.Og Gud sagde: Jorden frembringe levende Dyr efter sit Slags, Fæ og Kryb og vilde Dyr paa Jorden efter sit Slags; og det skete saa.Og der blev Aften, og der blev Morgen, femte Dag.Og Gud velsignede dem og sagde: Vorder frugtbare og mangfoldige, og fylder Vandene i Havet, og Fuglene vorde mangfoldige paa Jorden.Og Gud skabte de store Havdyr og alle Haande levende Væsener, som krybe, hvilke vrimle i Havet, efter sit Slags og alle Haande Fugle med Vinger efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt.Og Gud sagde: Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle skulle flyve over Jorden imod Himmelens udstrakte Befæstning.Og der blev Aften, og der blev Morgen, fjerde Dag.og til at regere om Dagen og om Natten og til at skille imellem Lyset og imellem Mørket; og Gud saa, at det var godt.¼LVALŠQ¼CÖý¾Bà5Ïz2ë„4è ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Gud Herren bød Mennesket og sagde: Du maa frit æde af alle Træer i Haven;Og Gud Herren tog Mennesket og satte det i Edens Have at dyrke den og vogte den.Og den tredje Flods Navn er Hiddekel, hvilken gaar Østen for Assyrien; og den fjerde flod, den er Frat.Og den anden Flods Navn er Gihon, hvilken løber om det ganske Land Kus.Og Guldet fra det samme Land er godt; der er Bdellion og den Sten Unyks.Den førstes Navn er Pison, hvilken løber om det ganske Land Havila, Hvor der er Guld.Og der gik en Flod ud fra Eden til at vande Haven, og derfra deltes den og blev til fire Hovedstrømme.Og Gud Herren lod opvokse alle Haande Træer af Jorden, som vare lystelige at se til og gode til at æde af, og Livsens Træ midt i Haven og Kundskabens Træ paa godt og ondt.Og Gud Herren plantede en Have udi Eden mod Østen og satte der Mennesket, hvilket han havde gjort.Og Gud Herren dannede Mennesket af Støv af Jorden og blæste Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl.Og der opgik en Damp af Jorden og vandede al Jordens Overflade.Og alle Haande Buske paa Marken vare endnu ikke paa Jorden, og alle Haande Urter paa Marken vare endnu ikke fremspirede; thi Gud Herren havde ikke ladet regne paa Jorden, og der var intet Menneske til at dyrke Jorden.Disse ere Himmelens og Jordens Oprindelser, der de skabtes, paa den Dag Gud Herren gjorde Jorden og Himmelen.Og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den; thi paa den hvilede han fra al sin Gerning, som Gud skabte og gjorde.Og Gud havde fuldkommet paa den syvende Dag sin Gerning, som han havde gjort, og hvilede paa den syvende Dag fra al sin Gerning, som han havde gjort.Og Himmelen og Jorden bleve fuldkommede, og al deres Hær.Og Gud saa alt det, han havde gjort, og se, det var meget godt; og der blev Aften, og der blev Morgen, den sjette Dag.¢LVAL‰C±9ÎQã£õµD”Ê ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Kvinden saa, at Træet var godt at æde af, og at det var lysteligt at se til og et ønskeligt Træ til at faa Forstand af, og hun tog af dets Frugt og aad; og hun gav ogsaa sin Mand med sig, og han aad.men Gud ved, at hvilken Dag I æde deraf, da skulle eders Øjne oplades, og I skulle blive ligesom Gud og kende godt og ondt.Da sagde Slangen til Kvinden: I skulle ikke dø Døden;men om det Træs Frugt, som er midt i Haven, sagde Gud: Æder ikke deraf og rører ikke derved, at I ikke skulle dø.Da sagde Kvinden til Slangen: Vi maa æde af Havens Træers Frugt;Og Slangen var træskere end alle vilde Dyr paa Marken, hvilke Gud Herren havde gjort; og den sagde til Kvinden: Mon Gud skulde have sagt: I maa ikke æde af hvert Træ i Haven?Og de vare begge nøgne, Adam og hans Hustru, og de bluedes ikke.Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kød.Da sagde Adam: Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; denne skal kaldes Mandinde, thi denne er tagen af Manden.Og Gud Herren byggede af det Ribben, som han havde taget af Mennesket, en Mandinde og ledte hende til Adam.Da lod Gud Herren falde en dyb Søvn paa Adam og han sov; og han tog et af han Ribben og lukkede med Kød i Stedet derfor.Saa gav Adam alt Kvæget og Himmelens Fugle og alle vilde Dyr paa Marken Navne; men for Menneske fandt han ingen Medhjælp, som kun de være hos ham.Og Gud Herren havde gjort af Jorden alle vilde Dyr paa Marken og alle Himmelens Fugle og ledte dem til Mennesket for at se, hvad han vilde kalde hvert; og alt det, som Adam kaldte hver levende Sjæl, det var dens Navn.Og Gud Herren sagde: Det er ikke godt, at Mennesket er ene, jeg vil gøre ham Medhjælp, som skal være hos ha,.men af Kundskabens Træ paa godt og ondt, af det skal du ikke æde; thi paa hvilken Dag du æder af det, skal du dø Døden.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†t j@$s 8@$rD@$qf@$p:@$oy@$n[@$ms@$lk@#kc@#jh@ #i£@ #hL@ #g°@ #f‰@ #eZ@#dK@#cN@#bj@#a‚@#`I@#_®@#^¶@#] E@#\ m@"[ a@"Z Q@ "Y p@ "X…@ "W«@ "VF@ "U]@"Tw@"Sa@"Re@"Qj@"P•@"OS@"N¸@"MI@"LK@ !K@ !JE@ !IÛ@ !H´@ !G§@!F»@!E l@!D Y@!C ‚@!B Y@!A :@!@–@!?m@!>Ê@={@ <5@ ;q@ íLVAL“ýÃjè#hÁ 2í^ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Adam kaldte sin Hustrus Navn Eva, thi hun er bleven alle levendes Moder.I dit Ansigts Sved skal du æde dit Brød, indtil du bliver til Jord igen, thi deraf er du tagen; thi du er Støv, og du skal blive til Støv igen.Og den skal bære dig Torn og Tidsel, og du skal æde Urter paa Marken.Og til Adam sagde han: Efterdi du lød din Hustrus Røst og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da være Jorden forbandet for din Skyld, med Kummer skal du æde deraf alle dit Livs Dage.Til Kvinden sagde han: Jeg vil meget mangfoldiggøre din Kummer og din Undfangelse, med Smerte skal du føde Børn; og din Attraa skal være til din Mand, men han skal herske over dig.Og jeg vil sætte Fjendskab imellem dig og imellem Kvinden og imellem din Sæd ' og imellem hendes Sæd; den skal sønderknuse dit Hoved, men du skal sønderknuse hans Hæl.Da sagde Gud Herren til Slangen: Efterdi du gjorde dette, da vær forbandet fremfor alt Kvæget og fremfor alle vilde Dyr paa Marken; du skal gaa paa din Bug og æde Støv alle dit Livs Dage.Da sagde Gud Herren til Kvinden: Hvi har du gjort dette? Og Kvinden sagde; Slangen forførte mig, og jeg aad.Og Adam sagde: Kvinden, som du gav til at være hos mig, hun gav mig af Træet, og jeg aad.Og han sagde: Hvo gav dig til Kende, at du var nøgen? har du ædet af det Træ, om hvilket jeg bød dig, at du skulde ikke æde deraf?han sagde: Jeg hørte din Røst i Haven og frygtede; thi jeg var nøgen; og jeg skjulte mig.Og Gud Herren kaldte ad Adam og sagde til ham: Hvor er du?Og de hørte Gud Herrens Røst, som gik i Haven, der Dagen blev sval; da skjulte Adam og hans Hustru sig for Gud Herrens Ansigt iblandt Træerne i Haven.Da oplodes begges Øjne, og de kendte, at de vare nøgne, og de hæftede Figenblade sammen og gjorde sig Bælter.äLVAL·ÿ¬­HçpÍ"-Ü{ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿNaar du dyrker Jorden, skal den ikke ydermere give dig sin Kraft, ustadig og flygtig skal du være paa Jorden.Og nu være du forbandet fra Jorden, som oplod sin Mund til at tage din Broders Blod af din Haand.Og han sagde: Hvad har du gjort? din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.Og Herren sagde til Kain: Hvor er Abel, din Broder? Og han sagde: Jeg ved ikke, mon jeg være min Broders Vogter?Og Kain talede med Abel sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da stod Kain op imod Abel sin Broder og ihjelslog ham.Er det ikke saa, at dersom du gør godt, da er du behagelig, og dersom du ikke gør godt, da ligger Synden for Døren, og til dig 'er dens Attraa men du skal herske over den.Og Herren sagde til Kain: Hvi er du vred, og hvi er dit Ansigt falmet.Men til Kain og til hans Offer saa han ikke; da blev Kain meget vred, og hans Ansigt falmede.Og Abel, ogsaa han bar frem af sin Hjords første Affødning og af deres Fedme; og Herren saa til Abel og til hans Offer.Og det hændte sig, der en Tid var forløben, og Kain frembar et Offer til Herren af Jordens Frugt.Og hun blev ved at føde, nemlig hans Broder Abel; og Abel blev en Faarehyrde, og Kain dyrkede Jorden.Og Adam kendte sin Hustru Eva; og hun undfik og fødte Kain og sagde: Jeg har faaet en Mand, som er Herren.Og han drev Mennesket ud og satte Keruber Østen for Edens Have med et blinkende Sværd, som vendte sig hid og did, til at vogte Vejen til Livsens Træ.da forviste Gud Herren ham af Edens Have til at dyrke Jorden, som han var tagen af.Og Gud Herren sagde: Se, Adam er bleven som en af os til at kende godt og ondt; men nu, paa det han ikke skal udrække sin Haand og tage ogsaa af Livsens Træ og æde og leve evindeligen:Og Gud Herren gjorde Adam og hans Hustru Kjortler af Skind og iførte dem.§LVAL»WŒ"Ô‰/¦öªŸ<Ñ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿHan skabte dem Mand og Kvinde og velsignede dem og kaldte deres Navn Menneske, paa den Dag de bleve skabte.Denne er Menneskens Slægters Bog. Paa den Dag Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Lignelse:Og for Seth blev og født en Søn, og han kaldte hans Navn Enos; da begyndte man at paakalde Herrens Navn.Og Adam kendte ydermere sin Hustru, og hun fødte en Søn og kaldte hans Navn Seth; thi Gud har sat mig, sagde hun, en anden Sæd Abels Sted; thi Kain slog ham ihjel.da skal Kain hævnes syvfold, og Lamek halvfjerdsindstyve Gange og syv Gange.Og Lamek sagde til sine Hustruer Ada og Zilla, hører min Røst, Lameks Hustruer, mærker min Tale! Om jeg har slagen en Mand ihjel, mig til et Saar, og en Dreng, mig til en Byld:Og Zilla, ogsaa hun fødte, nemlig Thubalkain, som kunstigen gjorde alle Haande skarpt Kobber- og Jerntøj; og Thubalkains Søster var NaamaOg hans Broders Navn var Jubal han var Fader til alle dem, der legede paa Harpe og Fløjte.Og Ada fødte Jabal; han var Fader til dem som boede i Telte og vogtede KvægOg Lamek tog sig to Hustruer, den enes Navn var Ada, og den andens Navn Zilla.Og for Hanok blev født Irad, og Irad avlede Mehujæl, og Mehujæl avlede Mathusæl, og Mathusæl avlede Lamek.Og Kain kendte sin Hustru, og hun undfik og fødte Hanok; og han byggede en Stad og kaldte Stadens Navn efter sin Søns Navn, Hanok.Saa gik Kain ud fra Herrens Ansigt og blev i det Land Nod Østen for Eden.Men Herren sagde til ham: Derfor, hvo som ihjelslaar Kain, paa ham skal det hævnes syvfold; saa satte Herren for Kain et Tegn, at ingen, som fandt ham, skulde slaa ham ihjel.Se, du har i Dag drevet mig fra Jordens Kreds, og jeg maa skjule mig for dit Ansigt; og jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden, og det vil ske, hvo som finder mig, slaar mig ihjel.Da sagde Kain til Herren: Min Misgerning er større, end jeg kan bære.ÊLVAL2¹Õ3ð°=úµDæœ@í®Eþ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Enoks ganske Alder blev tre Hundrede Aar og fem og tresindstyve Aar.Og Enok vandrede med Gud, efter at han havde avlet Methusela, tre Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.Og Enok var fem og tresindstyve Aar gammel og avlede Methusela.Og Jareds ganske Alder blev ni Hundrede Aar og to og tresindstyve Aar; og han døde.Og Jared levede, efter at han havde avlet Enok, otte Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.Og Jared var hundrede Aar og to og tresindstyve Aar gammel og avlede Enok.Og Mahalaleels ganske Alder var otte Hundrede Aar og fem og halvfemsindstyve Aar; og han døde.Og Mahalaleel levede, efter at han havde avlet Jared, otte Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre.Og Mahalaleel var fem Aar og tresindstyve Aar gammel og avlede Jared.Og Kenans ganske Alder blev ni Hundrede Aar og ti Aar; og han døde.Og Kenan levede, efter at han havde avlet Mahalaleel, otte Hundrede Aar og fyrretyve Aar og avlede Sønner og Døtre.Og Kenan var halvfjerdsindstyve Aar gammel og avlede Mahalaleel.Og Eros' ganske Alder blev ni Hundrede Aar og fem Aar; og han døde.Og Enos levede, efter at han havde avlet Kenan, otte Hundrede Aar og femten Aar og avlede Sønner og Døtre.Og Enos var halvfemsindstyve Aar gammel og avlede Kenan.Og Seths ganske Alder blev ni Hundrede Aar og tolv Aar; og han døde.Og Seth levede, efter at han havde avlet Enos, otte Hundrede Aar og syv Aar og avlede Sønner og Døtre.Og Seth var hundrede Aar og fem Aar gammel og avlede Enos.Og Adams ganske Alder, som han levede, blev ni Hundrede Aar og trevede, blev ni Hundrede Aar og tredive Aar; og han døde.Og Adam levede, efter at han havde avlet Seth, otte Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.Og Adam levede hundrede og tredive Aar og avlede en Søn i sin Lignelse, efter sit Billede og kaldte hans Navn Seth.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†®ê@ (­ @ (¬ 6@ (« ¶@ (ª C@(© L@(¨^@(§h@(¦M@(¥-@(¤“@(£[@(¢k@(¡u@' Q@'Ÿf@ 'ž¤@ 'ƒ@ 'œ|@ '›Ÿ@ 'š¼@'™@'˜Q@'— ˆ@'– \@'• E@'” ,@'“ `@'’%@'‘¦@&_@&y@ &ŽÈ@ &…@ &Œg@ &‹W@ &Š D@&‰[@&ˆy@&‡‰@&†L@&…W@&„z@&ƒP@&‚@@&G@$€i@$?@$~S@$}\@$|J@${^@$zq@ $yE@ $xC@ $w s@ $v @@ $u C@$ÿLVALÀpöŸSÊQö²[ôo§.Ï) ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Herren sagde: Jeg vil udslette Mennesket, som jeg har skabt, af Jorden, baade Mennesker og Kvæg og Kryb og Fugle under Himmelen; thi jeg angrer, at jeg gjorde dem.Da angrede Herren, at han havde gjort Mennesket paa Jorden, og det bedrøvede ham i hans Hjerte.Og Herren saa, at Menneskets Ondskab var stor paa Jorden, og at alt hans Hjertes Tankers Paafund var ikkun ondt hver Dag.Paa den Tid vare Kæmper paa Jorden, ja ogsaa efter at Guds Sønner vare indgangne til Menneskens Døtre og havde avlet sig Børn; disse ere de vældige, hvilke fra fordums Tid have været navnkundige Mænd.Da sagde Herren: Min Aand skal ikke herske i Mennesket evindelig, eftersom han er Kød; og hans Dage skulle være hundrede og tyve Aar.da saa Guds Sønner Menneskens Døtre, at de vare skønne, og toge sig Hustruer af alle, hvilke de valgte.Og det skete, der Menneskene havde begyndt at formeres paa Jorden, og Døtre fødtes dem,Og Noa var fem Hundrede Aar gammel, og Noa avlede Sem, Kam og Jafet.Og Lameks ganske Alder blev syv Hundrede aar og syv og halvfjerdsindstyve Aar; og han døde.Og Lamek levede, efter at han havde avlet Noa; fem Hundrede Aar og fem og halvfemsindstyve Aar og avlede Sønner og Døtre.ug han kaldte hans Navn Noa og sagde: Denne skal trøste os i vor Kummer og vore Hænders Arbejde paa Jorden, hvilken Herren har forbandet.Og Lamek var hundrede Aar og to og firsindstyve Aar gammel og avlede en Søn;Og Methuselas ganske Alder blev ni Hundrede Aar og ni og tresindstyve Aar; og han døde.Og Methusela levede, efter at han havde avlet Lamek, syv Hundrede Aar og to og firsindstyve Aar og avlede Sønner og Døtre.Og Methusela var hundrede Aar og syv og tresindstyve Aar gammel og avlede Lamek.Og Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere; thi Gud tog ham.äLVALÛ{O ®&Õ8|ÝaÞ:Ôƒ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Herren sagde til Noa: Gak ind, du og dit ganske Hus, i Arken; thi dig har jeg set retfærdig for mig i denne Slægt.Og Noa gjorde det, efter alt det, som Gud havde befalet ham, saaledes gjorde han.Og tag du dig af alle Haande Føde, som ædes, og samle til dig, at det maa blive dig og dem til Næring.Af Fuglene efter deres Slags og af Kvæget efter deres Slags, af alle Haande Kryb paa Jorden efter deres Slags; et Par af hvert skal gaa ind til dig, at de maa leve.Og af alt det, som lever, af alt Kød, et Par af hver Slags skal du indføre i Arken, at lade leve med dig; Han og Hun skal det være.Men med dig opretter jeg min Pagt; og du skal gaa i Arken, du og dine Sønner og din Hustru og dine Sønners Hustruer med dig.Og jeg, se, jeg lader komme en Vandflod over Jorden til at fordærve alt Kød, som har Livs Aande i sig under Himmelen; alt det, som er paa Jorden, skal udaande.Du skal gøre et Vindue paa Arken, og oventil skal du fuldkomme den til en Alen, og Arkens Dør skal du sætte paa dens Side; du skal gøre den med et nederste, et mellemste og et tredje Loft.Og denne er Maaden, efter hvilken du skal gøre den: Tre Hundrede Alen skal Arkens Længde være, halvtredsindstyve Alen dens Bredde og tredive Alen dens Højde.Gør dig en Ark af Gofertræ; gør Rum i Arken, og beg den inden og udentil med Beg.Da sagde Gud til Noa: Alt Køds Ende er kommen for mit Ansigt; thi Jorden er fuld af Vold af dem; og se, jeg vil fordærve dem med Jorden.Da saa Gud Jorden, og se, den var fordærvet; thi alt Kød havde fordærvet sin Vej paa Jorden.Men Jorden var fordærvet for Guds Ansigt, og Jorden var fuld af Vold.Og Noa avlede tre Sønner: Sem, Kam og Jafet.Disse ere Noas Slægter. Noa, en retfærdig Mand, var ustraffelig i sin Tid, Noa vandrede med Gud.Men Noa fandt Naade for Herrens Øjne.ÐLVAL•:§z-ÅgØ"ìmƒ4ÄSü ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Vandet fik Overhaand og formeredes saare over Jorden; og Arken flød oven paa Vandet.Da kom Floden fyrretyve Dage over Jorden; og Vandet formeredes og opløftede Arken, og den hævedes op over Jorden.Og de, som kom, kom Han og Hun af alle Haande Kød, ligesom Gud havde budet ham; og Herren lukkede til efter ham.Og de gik i Arken til Noa, Par og Par af alt Kød, i hvilket der var Livs Aande.de og alle Haande vilde Dyr efter deres Slags og alle Haande Kvæg efter deres Slags og alle Haande Kryb, som krybe paa Jorden, efter deres Slags, og alle Haande Fugle efter deres Slags, alt det, som kan flyve, alt det, som har Vinger.Paa den selvsamme Dag gik Noa og Sem og Kam og Jafet, Noas Sønner, og Noas Hustru og hans Sønners tre Hustruer med dem i Arken;Og Regn paa Jorden fyrretyre Dage og fyrretyve Nætter.I det Aar, der Noa var seks Hundrede Aar gammel, i den anden Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa den Dag opbrast alle Kilder i den store Afgrund og Himmelens Sluser oplodes.Og det skete paa den syvende Dag, da kom Flodens Vande over Jorden.gik Par og Par til Noa til Arken, Han og Hun, ligesom Gud havde befalet Noa.Af rent Kvæg og af det Kvæg, om ikke er rent, og af Fuglene og alt det, som kryber paa Jorden,Og Noa gik ind og hans Sønner og hans Hustru og hans Sønners Hustruer med ham i Arken for Flodens Vande.Og der Noa var seks Hundrede Aar gammel, da kom Floden med Vande over Jorden.Og Noa gjorde efter alt, hvad Herren bød ham.Thi end om syv Dage vil jeg lade regne paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter og udslette af Jorden alle levende Væsener, som jeg har gjort.ogsaa af Fuglene under Himmelen, syv og syv, Han og Hun, at holde Sæd paa al Jorden i Live.Tag dig af alle Haande rent Kvæg syv og syv, Han og Hun; men af det Kvæg, som er urent, et Par, Han og Hun; 9ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* 訇fE$âÁ ^=ûÚ¹˜wV5óÒ±oN- ëÊ©ˆç O@-æ S@-å ·@-ä [@-ã E@-â >@-á L@-à W@,ß ƒ@,Þ ˜@ ,Ý °@ ,Ü L@ ,Û _@ ,Ú ‘@ ,Ù –@,Ø ¨@,× E@,Ö :@,Õ T@,Ô n@,Ó ¬@,Ò 1@,Ñ m@,Ð Ö@ +Ï k@ +Îh@ +Í@ +Ì}@ +Ëq@+ÊN@+É»@+ÈR@+Ç€Da talede Gud til Noa og sagde:<ÆN@+Å Ï@+Ä U@+à ‡@+ A@+Á Ð@*ÀR@ *¿P@ *¾[@ *½ž@ *¼[@ *»@*º_@*¹|@*¸I@*·Ñ@*¶O@*µ–@*´D@*³u@*²W@(±q@(°p@(¯O@ (ïLVAL‹G±b‘HÌmÝ‚ä‰9ç ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg der Duen ikke fandt det, den kunde hvile sin Fodsaale paa, da kom den igen til ham i Arken, fordi Vandet endnu var over den ganske Jord; og han udrakte sin Haand og annammede den og to den til sig i Arken.Og han udlod en Due fra sig for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade.Og han udlod en Ravn; den fløj og tilbage, indtil Vandet borttørredes af Jorden.Og det hændte sig efter fyrretyve Dage, da oplod Noa Vinduet paa Arken, som han havde gjortOg Vandet for hid og did og formindskedes indtil den tiende Maaned; i den tiende Maaned, paa den første Dag i Maaneden, lode Toppene af Bjergene sig til Syne.Og Arken hvilede i den syvende Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa Ararats Bjerge.Og Vandet vendte tilbage af Jorden, gaaende frem og tilbage; og Vandet formindskedes, efter at hundrede og halvtredsindstyve Dage vare forløbne.Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmeles Sluser holdt op og regnen fra Himmelen holdt op.Og Gud ihukom Noa og alle vilde Dyr og alt Kvæg, som var med ham i Arken, og Gud lod Vejr fare over Jorden, og Vandet faldt.Og Vandet havde Overhaand over Jorden hundrede og halvtredsindstyve Dage.Og hvert Væsen udslettedes, som var paa Jorden, fra Mennesket indtil Kvæg, indtil Kryb og indtil Fugle under Himmelen, og de bleve udslettede af Jorden; og Noa blev alene igen, og hvad der var med ham i Arken.Alt det, som havde Livs Aande i sin Næse, alt det, som var paa det tørre, døde.Saa udaandede alt Kød, som rørte sig paa Jorden, af Fugle og af Kvæg og af vilde Dyr og af al den Vrimmel, som vrimlede paa Jorden, og hvert Menneske.Femten Alen oventil fik Vandet Overhaand, og Bjergene bleve skjulte.Og Vandet fik Overhaand saare meget over Jorden; og alle høje Bjerge bleve skjulte, som vare under den ganske Himmel.©LVAL¿8ãÆt¹kú}x¥Ï ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle vilde Dyr paa Jorden og over alle Fugle under Himmelen, over alt det, som kryber paa Jorden, og over alle Fiske i Havet, de skulle være givne i eders Hænder.Og Gud velsignede Noa og hans Sønner og sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden!Saa længe Jorden staar, skal Sæd og Høst og Frost og Hede og Sommer og Vinter og Dag og Nat ikke aflade.Og Herren lugtede den behagelige Lugt; da sagde Herren i sit Hjerte: Jeg vil ikke mere herefter forbande Jorden for Menneskets Skyld, thi Menneskets Hjertes Tanke er ond fra hans Ungdom; og jeg vil ikke mere slaa alt, hvad der lever, saaledes som jeg har gjort.Og Noa byggede Herren et Alter og tog af alle Haande rent Kvæg og af alle Haande rene Fugle og ofrede Brændoffer paa Alteret.Alle vilde Dyr og alle Kryb og alle Fugle, alt hvad der kryber paa Jorden, efter deres Slags, de gik ud ad Arken.Saa gik Noa ud og hans Sønner og hans Hustru og hans Sønners Hustruer med ham.Udfør med dig alle Dyr, som ere hos dig af alt Kød, af Fugle og af Kvæg og af alle Kryb, som krybe paa Jorden, og de skulle vrimle paa Jorden og vorde frugtbare og mangfoldige paa Jorden.Gak ud ad Arken, du og din Hustru og dine Sønner og dine Sønners Hustruer med dig.Og i den anden Maaned, paa den syv og tyvende Dag i Maaneden, blev Jorden tør.Og det skete i det seks Hundrede og første Aar, i den første Maaned, paa den første Dag i Maaneden, da tørredes Vandet fra Jorden; da tog Noa Dækket af Arken og saa sig om, og se, Jordens Overflade tørredes.Men han biede endnu andre syv Dage og udlod en Due, og den kom ikke ydermere til ham.Og den Due kom til ham ved Aftens Tid, og se, den havde et afbrudt Olieblad i sin Mund; da fornam Noa, at vandet var sunket paa Jorden.Da biede han endnu syv andre Dage og udlod atter en Due af Arken.¯LVAL“b¶HôºuÍ7¦GûK³0Ù ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Noas Sønner, som gik ud ad Arken, vare Sem og Kam og Jafet men Kam er Kanaans Fader.Og Gud sagde til Noa: Dette skal være et Tegn paa den Pagt, som jeg har oprettet imellem mig og imellem alt Kød, som er paa Jorden.Derfor skal Buen være i Skyen, og jeg vil se den for at ihukomme den evige Pagt imellem Gud og imellem alle levende Sjæle af alt Kød, som er paa Jorden.Og jeg vil komme min Pagt i Hu, som er imellem mig og imellem eder og imellem alle levende Sjæle af alt Kød, at Vandene ikke mere skulle blive til en Flod, at fordærve alt Kød.Og det skal ske, naar jeg fører Skyen over Jorden, da skal Buen ses i Skyen.Jeg har sat min Bue i Skyen, og den skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem Jorden.Og Gud sagde: Dette er et Tegn paa den Pagt, som jeg gør imellem mig og imellem eder og imellem hver levende Sjæl, som er hos eder, til evig Tid.Og jeg opretter min Pagt med eder, at herefter skal intet Kød ødelægges af Flodens Vande, og der skal ikke komme Vandflod herefter at fordærve Jorden.og med hver levende Sjæl, som er hos eder af Fugle, af Kvæg og af alle vilde Dyr paa Jorden hos eder, af alle dem, som gik ud ad Arken, af alle Dyr, som ere paa Jorden.Jeg, se, jeg opretter min Pagt med eder og med eders Afkom efter ederOg Gud talede til Noa og til hans Sønner med ham og sagde:Og vorder frugtbare og mangfoldige, vrimler paa Jorden og vorder mangfoldige derpaa.Hvo som udøser Menneskenes Blod, ved Mennesket skal hans Blod udøses; thi i Guds Billede gjorde han Mennesket.Derimod eders Livs Blod vil jeg kræve, af alle Dyrs Haand vil jeg kræve det; og af Menneskenes Haand, af hvers Haand, endog af hans Broders, vil jeg kræve Menneskenes Sjæl.Dog Kød med Sjælen, med Blodet i, maa I ikke æde.Alt det, som vrimler, som lever, skal være eder til Spise, ligesom grønne Urter har jeg givet eder alt dette.·LVAL´v1ÖÌ}3áœOö¤u?Ê•7õŒ?íä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿFra dette Land drog han ud til Assur, og han byggede Ninive og Rekoboth-Ir og KalaOg Babel var hans Riges Begyndelse, og Erek og Akad og Kalne i Landet Sinear.Han var en vældig Jæger for Herrens Ansigt; derfor siges: Som Nimrod, en vældig Jæger for Herrens Ansigt.Men Kus avlede Nimrod; han begyndte at blive en vældig paa Jorden.Og Kus' Sønner: Seba og Havila og Sabtha og Ræma og Sabtheka; og Ræmas Sønner: Skeba og Dedan.Og Kams Sønner vare: Kus og Mizraim og Put og Kanaan.Af disse bleve Hedningernes Øer befolkede i deres Lande, hver efter sit Tungemaal, efter deres Slægter, i deres Folk.Og Javans Sønner: Elisa og Tharsis, Kithim og Dodanim.Og Gomers Sønner: Askenas og Rifat og Thogarma.Jafets Sønner vare: Gomer og Magog og Madai og Javan og Thubal og Mesek og Thiras.Og disse ere Noas Sønners Slægter, Sems, Kams og Jafets; og dem fødtes Børn efter Floden.Og alle Noas Dage vare ni Hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar; og han døde.Og Noa levede efter Floden tre Hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar.Gud udbrede Jafet, og han skal bo i Sems Pauluner, og Kanaan skal være deres Træl!Og han sagde: Lovet være Herren, Sems Gud, og Kanaan skal være deres Træl!Da sagde han: Forbandet være Kanaan, han skal være Trælles Træl for sine BrødreOg Noa vaagnede op af sin Vin og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ham.Da tog Sem og Jafet et Klæde og lagde det begge paa deres Skulder og gik baglæns og skjulte deres Faders Blusel; og deres Ansigter vare bortvendte, at de ikke saa deres Faders Blusel.Der Kam, Kanaans Fader, saa sin Faders Blusel, forkyndte han begge sine Brødre det udenfor.Og han drak af Vinen og blev drukken og blottede sig midt i sit Telt.Men Noa begyndte at blive en Avlsmand og plantede en Vingaard.Disse tre ere Noas Sønner, og af disse blev hele Jorden befolket alle Vegne.7ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®l+ éȧ†eD#ÇŒkJ)çÆ¥„cB!ß¾|[:ø׶• _@0 *@ 0 k@ 0 3@ 0 f@ 0 *@ 0 f@0 5@0 ]@0 \@0 †@0 T@0 f@0 ª@0 N@0 ¨@/ ‹@/  W@/  .@/  u@/  `@/  ?@/ :@/ €og Obal og Abimæl og Skeba7 €og Adoram og Usal og Dikla7 8@ / y@ / -@ / 1@ / ;@ / N@/ÿ \@/þ v@/ý W@/ü  €og Heviter og Arkiter og Siniter=û '@/ú 0@/ù C@/ø 8@/÷ 9@/ö R@-õ M@-ô i@-ó B@-ò ^@-ñ 5@-ð u@-ï 6@-î /@ -í R@ -ì Y@ -ë M@ -ê E@ -é R@-è J@-øLVALÇLõž(Ì~Cål4ú»[æ¸aÖ.ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Spidse kan naa op til Himmelen, og lader os gøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.Og de sagde, den ene til den anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten, og Jordbeg havde de for Kalk.Og det skete, der de rejste fra Østen, da fandt de en Dal i Landet Sinear og boede der.Og al Jorden havde eet Tungemaal og eet Sprog.Disse ere Noas Børns Slægter i deres Afkom, i deres Folk; og af dem have Folkene adskilt sig paa Jorden efter Floden.Disse ere Sems Børn efter deres Slægter, efter deres Tungemaal, i deres Lande, efter deres Folk.Og deres Bolig var fra Mesa henimod Sefar, det Bjerg mod Østen.og Ofir og Havila og Jobab; alle disse ere Joktans Sønner.Og Joktan avlede Almodad og Salef og Hazarmaveth og JaraOg Eber fødtes to Sønner: den enes Navn var Peleg, fordi Jorden blev skiftet i hans Tid, og hans Broders Navn var Joktan.Og Arfaksad avlede Sala; og Sala avlede Eber.Og Arams Sønner vare: Uz og Hul og Gether og Mas.Sems Sønner vare: Elam og Assur og Arfaksad og Lud og Aram.Og Sem fødtes ogsaa Børn; han var alle Ebers Børns Fader, Jafets ældre Broder.Disse ere Kams Børn efter deres Slægter, efter deres Tungemaal, i deres Lande. i deres Folk.Og Kananiternes Grænse var fra Zidon henimod Gerar indtil Gaza, henimod Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim indtil Lasa.og Arvaditer og Zemariter og Hamathiter; og derefter udbredte sig Kananiternes Slægter.og Jebusiter og Amoriter og GirgarsiterOg Kanaan avlede Zidon, sin førstefødte, og Hethog Pathruser og Casluher, fra hvilke Filisterne udgik, og Kaftorer.Og Mizraim avlede Luder og Anamer og Lehaber og Naftuherog Resen imellem Ninive og Kala; denne er den store Stad.ÙLVAL²¢NÈlÚtJä±F½)ý¢s  éȧ†eD#ÇŒkJ)çÆ¥Og Nakor levede, efter at han havde avlet Thara, hundrede Aar og nitten Aar og avlede Sønner og Døtre.Og Nakor levede ni og tyve Aar og avlede Thara.Og Serug levede, efter at han havde avlet Nakor, to Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.Og Serub levede tredive Aar og avlede Nakor.Og Reu levede, efter at han havde avlet Serug, to Hundrede Aar og syv Aar og avlede Sønner og Døtre.Og Reu levede to og tredive Aar og avlede Serug.Og Peleg levede, efter at han havde avlet Reu, to Hundrede og ni Aar og avlede Sønner og Døtre.Og Peleg levede tredive Aar og avlede Reu.Og Eber levede, efter at han havde avlet Peleg, fire Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre.Og Eber levede fire og tredive Aar og avlede Peleg.Og Sala levede, efter at han havde avlet Eber, fire Hundrede Aar og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.Og Sala levede tredive Aar og avlede Eber.Og Arfaksad levede, efter at han havde avlet Sala, fire Hundrede og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.Og Arfaksad levede fem og tredive Aar og avlede Sala.Og Sem levede, efter at han havde avlet Arfaksad, fem Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.Disse ere Sems Slægter. Sem var hundrede Aar gammel og avlede Arfaksad, to Aar efter Floden.Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.Velan, lader os fare ned og blande deres Tungemaal der, at den ene ikke forstaar den andens Tungemaal.Og Herren sagde: Se, dette er eet Folk, og de have alle eet tungemaal, og dette have de begyndt at gøre; og nu vil intet formenes dem af alt, hvad de faa i Sinde at gøre.Da nedfor Herren for at se den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†XŒ@5WI@5V¢@5UN@5T6@5S¤@ 4R†@ 4Q d@ 4P Y@ 4O x@ 4N M@4M ¨@4L >@4K ^@4J \@4I Æ@4H »@4G —@4F z@4E y@3D >@3C `@3B ‰@3A 4@ 3@ a@ 3? _@ 3> t@ 3= s@ 3< T@3; €@3: Z@39 [@38 j@37 k@36 i@35 r@34 .@33 ³@22 @ 21 _@ 20 Ó@ 2/ –@ 2. Š@ 2- e@2, z@2+ G@2* ß@2) -@2( @2' M@2& U@2% G@2$ f@0# /@0" [@0! ,@0  d@0 0@0ŒLVAL¹dzMn'­H¾(Uög´ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg han brød op derfra til Bjerget Østen for Bethel og udslog sit telt, saa Bethel var mod Vesten og Ai mod Østen; og han byggede der et Alter for Herren og paakaldte Herrens Navn.Og Herren aabenbaredes for Abram og sagde: Dit Afkom vil jeg give dette Land; og han byggede der et Alter for Herren, som aabenbaredes for ham.Og Abram drog igennem Landet til det Sted Sikem indtil More Lund; og Kananiten var da i Landet.Saa tog Abram Sarai sin Hustru og Lot sin Broders Søn og al deres Ejendom, som de ejede, og de Folk, som de havde forskaffet sig i Haran, og de drage ud for at rejse til Kanaans Land, og de kom til Kanaans Land.Og Abram gik, ligesom Herren havde sagt til ham, og Lot gik rrled ham; og Abram var halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar gammel, der han uddrog af Haran.Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og den, som forbander dig, vil jeg forbande; og i dig skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.Og jeg vil gøre dig til et stort Folk og velsigne dig og gøre dit Navn stort, og vær en, Velsignelse.Og Herren sagde til Abram: Gak du ud af dit Land og fra din Slægt og af din Faders Hus til det Land, som jeg vil vise dig.Og Thara blev to Hundrede Aar og fem Aar gammel, og Thara døde i Haran.Og Thara tog Abram sin Søn og Lot Harans Søn, sin Sønnesøn, og Sarai sin Sønnekvinde; som var Abrams, hans Søns Hustru, og de drage ud med dem fra Ur i Kaldæa, at drage til det Land Kanaan, og de kom til Haran og boede der.Og Sarai var ufrugtbar, hun havde intet Barn.Abram og Nakor toge sig Hustruer; Abrams Hustrus Navn var Sarai og Nakors Hustrus Navn Milka, en Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska.Og Haran døde for Thara sin Faders Ansigt i sit Fædreneland, udi Ur i Kaldæa.Og disse ere Tharas Slægter. Thara avlede Abram, Nakor og Haran; og Haran avlede Lot.Og Thara levede halvfjerdsindstyve Aar og avlede Abram, Nakor og Haran.ðLVALÒ`÷Œ"Çmí™&²Sò¾5Õ— ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Landet kunde ikke bære dem, at de kunde bo hos hverandre; thi deres Ejendom var megen, saa de kunde ikke bo tilsammen.Men og Lot, som vandrede med Abram, havde Faar og Fæ og Telte.til det Alters Sted, som han havde gjort der i Førstningen; og Abram paakaldte der Herrens Navn.Og han drog paa sine Rejser fra Sønden og indtil Bethel, indtil det Sted, hvor hans Telt var i Begyndelsen, imellem Bethel og imellem Ai,Og Abram var meget rig paa Fæ, paa Sølv og paa Guld.Og Abram drog op af Ægypten han og hans Hustru og alt det, han havde, og Lot med ham, mod Sønden.Og Farao gav sine Mænd Befaling om ham, og de udførte ham og hans Hustru og alt det, han havde.Hvorfor sagde du: hun er min Søster og jeg tog hende mig til Hustru; og nu, se, der er din Hustru, tag hende og gak!Da kaldte Farao ad Abram og sagde: Hvi har du gjort mig dette? hvi gav du mig ikke til Kende, at hun er din Hustru?Og Herren slog Farao og hans Hus med store Plager for Sarai', Abrams Hustrus, Skyld.Og han gjorde Abram godt for hendes Skyld; og han fik Faar og Kvæg og Asener og Svende og Tjenestepiger og Aseninder og Kameler.Og Faraos Fyrster saa hende og roste hende for Farao, og Kvinden blev ført til Faraos Hus.Og det skete, der Abram kom til Ægypten, da saa ægypterne Kvinden, at hun var meget dejlig.Kære, sig, at du er min Søster, at det kan gaa mig vel for din Skyld, og min Sjæl maa leve formedelst dig.Og det vil ske, naar Ægypterne se dig og sige: denne er hans Hustru, at de slaa mig ihjel og lade dig leve.Og det skete, der han nærmede sig at komme til Ægyprten nu, jeg ved, at du er en dejlig Kvinde at se til.Og der var Hunger i Landet, og Abram drog ned til Ægypten at leve som fremmed der; thi Hungeren var svar i Landet.Og Abram rejste videre og vandrede mod Sønden.üLVAL†ï4n´vÎ °LÆ" ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse Scriptureÿÿat de førte Krig mod Bera, Kongen af Sodoma, og imod Birsa, Kongen af Gomorra, Sineab, Kongen af Adma, og Semeber, Kongen af Zeboim, og Kongen af Bela, det er Zoar.Og det skete i de Dage, der Am rafel var Konge i Sinear, Ariok Konge i Elassar, Kedorlaomer Konge i Elam, og Thideal Konge over Gojim,Saa opslog Abram Telt og kom og boede i Mamre Lund, som er i Hebron, og byggede der Herren et Alter.Staa op, vandre igennem Landet, i dets Længde og i dets Bredde; thi dig vil jeg give det.Og jeg vil gøre dit Afkom som Støv paa Jorden; dersom nogen kan tælle Støvet paa Jorden, da skal ogsaa dit Afkom tælles.Thi alt det Land, som du ser, det vil jeg give dig og dit Af kom evindeligen.Og Herren sagde til Abram, ef ter at Lot var skilt fra ham: Kære, opløft dine Øjne; og se fra det Sted, hvor du er, mod Norden og mod Sønden og mod Østen og mod Vesten.Og de Mænd i Sodoma vare onde; og de syndede saare mod Herren.Abram boede i Kanaans Land, og Lot boede i Stæderne paa Sletten og opslog Telte indtil Sodoma.Og Lot udvalgte sig hele Sletten ved Jordanen, og Lot drog Øster paa: den ene fra den anden.Og Lot opløftede sine Øjne, og saa den ganske Slette ved Jordanen, thi den var vandrig overalt; førend Herren fordærvede Sodoma og Gomorra, var den som Herrens Have, som Ægyptens Land, henimod Zoar.Er ikke det ganske Land for dig Kære, skil dig fra mig; dersom du vil til den venstre Side, da vil jeg fare til den højre, og dersom du vil til den højre, da vil jeg fare til den venstre.Og Abram sagde til Lot: Kære, lad der ikke være Trætte imellem mig og imellem dig, og imellem mine Hyrder og imellem dine Hyrder; thi vi ere jo Brødre.Og der var Trætte imellem Abrams Fæhyrder og imellem Lots Fæhyrder; og der boede den Gang Kananiter og Feresiter i Landet.kLVALÊ|Ú‘^Í@ë–ßAº=“ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChOg Kongen af Sodoma gik ud imod ham, efter at han var kommen tilbage fra det Slag imod Kedorlaomer og de Konger, som vare med ham, til Schave-Dal, som kaldes Kongens Dal.og han førte alt Godset tilbage, og tilmed Lot, sin Broder, og hans Gods førte han tilbage og desligeste Kvinderne og Folket.Og han og hans Svende delte sig over dem om Natten og slog dem og forfulgte dem til Hoba, som ligger paa den venstre Side for Damaskus,Der Abram hørte, at hans Broder var fangen, da væbnede han sine tre Hundrede og atten oplærte unge Karle, som vare fødte i hans Hus, og Forfulgte dem til Dan.Da kom en, som var undkommen, og forkyndte Hebræeren Abram det; men han boede i Amoriten Mamres Lund; denne var Broder til Eskol og Broder til Aner, og disse vare i Forbund med Abram.Og de toge Abrams Brodersøn, Lot, og hans Gods og droge bort; men han boede i Sodoma.Og de toge alt det Gods, som var i Sodoma og Gomorra, og al deres Føde og droge bort.Og Siddims Dal var fuld af Jordbegsgruber, og Kongen af Sodoma og Gomorra flyede, og de faldt deri; og de, som overbleve, flyede paa Bjerget.imod Kedorlaomer, Kongen af Elam, og Thideal, Kongen over Gojim, og Anlrafel, Kongen af Sinear, og Ariok, Kongen af Elassar, fire Konger mod fem.Da drog Kongen af Sodoma ud og Kongen af Gomorra og Kongen af Adma og Kongen af Zeboim og Kongen af Bela, det er Zoar, og rustde sig mod dem til Strid udi Siddims Dal,Derefter vendte de om og kom til den Kilde Mispat, det er Kades, og sloge Amalekiternes hele Land og Amoriterne, som boede i Hazezon-Thamar.og Horiterne paa deres Bjerg Sejr indtil Parans Slette, som er ved Ørken.Og i det fjortende Aar kom Kedorlaomer og de Konger, som vare med ham, og sloge Refaiterne i Astharoth-Karnaim og Susiterne i Ham og Emiterne i Schaveh-KirjathaimTolv Aar havde de tjent Kedorlaomer, og i det trettende Aar vare de af faldne.Alle disse kom sammen i Siddims Dal, det er Salthavet.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†’M@9‘>@ 9O@ 9ª@ 9ŽO@ 9T@ 9ŒO@9‹ q@9Š ˆ@9‰ Ÿ@9ˆ v@9‡ \@9†x@9…X@9„“@9ƒÍ@8‚r@8¦@ 8€¥@ 8g@ 8~4@ 8}$@ 8|"@8{—@8z@8yY@8xV@8wb@8v ³@8u |@8t D@8s €@7r ˆ@7qH@7po@ 7oB@ 7n‘@ 7m‚@ 7lP@ 7k…@7jƒ@7iƒ@7hˆ@7gv@7fK@7ed@7db@7cV@7bª@5a}@ 5`‡@ 5_ž@ 5^ ·@ 5] U@ 5\ U@5[ @5Z ‘@5Y§@5€LVALªHä™#›•À>­kü´,¬ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureOg han tog ham alt dette og delte det midt over og lagde den ene Del deraf tvært over for den anden; men Fuglene delte han ikke.Og han sagde til ham: Tag mig en tre Aar gammel Kvie og en tre Aar gammel Ged og en tre Aar gammel Vædder og en Turteldue og en Dueunge.Da sagde han: Herre, Herre, hvorpaa skal jeg kende, at jeg skal eje det?Og han sagde til ham: jeg er Herren, som udførte dig fra Ur i Kaldæa for at give dig dette Land til at eje det.Og han troede paa Herren, og han regnede ham det til Retfærdighed.Og han førte ham udenfor og sagde: Kære, se til Himmelen, og tæl Stjernerne, om du kan tælle dem; og han sagde til ham: Saa skal dit Afkom vorde.Og se, Herrens Ord skete til ham og sagde: Denne, han skal ikke arve dig; men den, som skal udkomme af dit Liv, han skal arve dig.Og Abram sagde: Se, mig har du intet Af kom givet, og se, min vornede arver mig.Og Abram sagde: Herre, Herre, hvad vil du give mig? og jeg gaar hen uden Børn, og den, der forestaar mit Hus, er Elieser af Damaskus.Efter at dette var sket, kom Herrens Ord til Abram i et Syn, og sagde: Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold og din meget store Løn.undtagen det alene, som de unge Karle have fortæret, og de Mænds Del, som gik med mig, Aner, Eskol og Mamre, de maa tage deres Del.at jeg ikke vil tage saa meget som en Traad eller Skotvinge af alt det, som tilhører dig, at du ikke skal sige: jeg har gjort Abram rig;Men Abram sagde til Kongen af Sodoma: Jeg har opløftet min Haand til Herren, den højeste Gud, som ejer Himmel og Jord,Og Kongen af Sodoma sagde til Abram: Giv mig Folket, og tag Godset til dig.og velsignet være den højeste Gud, som gav dine Fjender i din Haand; og Abram gav ham Tiende af alt.Og han velsignede ham og sagde: Velsignet være Abram for den højeste Gud, som ejer Himmel og Jord,Og Melkisedek, Kongen af Salem, bragte Brød og Vin, og han var den højeste Guds Præst.ÃLVAL¼@+Õ|ïX6ÞwÒ,ºí ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDa sagde Sarai til Abram: Den Uret sker mig formedelst dig; jeg har givet min Pige i din Favn, og hun ser, at hun har undfanget, og jeg er ringeagtet af hende; Herren skal dømme imellem mig og imellem dig.Og han gik til Hagar, og hun undfik; der hun saa, at hun havde undfanget, da blev hendes Frue ringeagtet af hende.Saa tog Sarai, Abrams Hustru, Hagar, sin ægyptiske Pige, efter Udløbet af de ti Aar, Abram havde boet i Kanaans Land, og hun bav Abram sin Mand hende til hans Hustru.Og Sarai sagde til Abram: Se nu, Herren har tillukket mig, at jeg kan ikke føde; kære, gak til min Pige, maaske jeg kunde bygges ved hende; og Abram lød Sarais Røst.Og Sarai, Abrams Hustru, fødte ham ikke Børn; men hun havde en ægyptisk Pige, og hendes Navn var Hagar.og Amoriter og Kananiter og Girgasiter og Jebusiter.og Hethiter og Feresiter og RefaiterKeniter og Kenisiter og KadmoniterPaa den samme Dag gjorde Herren en Pagt med Abram og sagde: Dit Afkom har jeg givet dette Land, fra Ægyptens Flod indtil den store Flod, den Flod Frat,Og det skete, der Solen var nedgangen, og der var stort Mørke, se, da var der en rygende Ovn og Ilds Blus, som for hen imellem disse Stykker.Og i den fjerde Slægt skulle de komme hid igen; thi Amoritens Ondskab er endnu ikke fuld.Men de skal fare til dine Fædre med Fred, og du skal blive begravet i en god Alderdom.Men jeg vil ogsaa dømme det Folk, som de skulle tjene; og derefter skulle de udgaa med meget Gnds.Da sagde han til Abram: du skal visseligen vide, at dit Afkom skal være fremmed i et Land, som ikke er deres, og de skulle trælle for dem, der skulle plage dem, fire Hundrede Aar.Og det skete, der Solen vilde gaa ned, da faldt en dyb Søvn paa Abram, og se, der faldt Forfærdelse og stort Mørke over ham.Og Rovfugle sloge ned paa de døde Kroppe; men Abram jog dem. derfra.¼LVALmAË,¤3äA—H ½Dè ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg jeg vil gøre dig saare meget frugtbar og gøre dig til Folk, og Konge skulle udgaa af dig.Og dit Navn skal ikke ydermere kaldes Abram, men dit Navn skal være Abraham; thi jeg har gjort dig til mange Folks Fader.Hvad mig angaar, se, min Paat er med dig, og du skal vorde mange Folks Fader.Da faldt Abram paa sit Ansigt, og Gud talede med ham og sagde:Og jeg vil gøre min Pagt imellem mig og imellem dig og formere dig saare meget.Og Abram var ni Aar og halv femsindstyve Aar gammel, og Herren aabenbaredes for Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit Ansigt og vær fuldkommen!Og Abram var seks Aar og firsindstyve Aar gammel, der Hagar fødte Abram Ismael.Og Hagar fødte Abram en Søn, og Abram kaldte sin Søns Navn, som Hagar fødte, Ismael.Derfor kaldte man den Kilde: Beer Lakai Roi; se, den er imellem Kades og Bered.Og hun kaldte Herrens Navn som talede med hende: "Du mit Syns Gud"; thi hun sagde: Mon jeg her ser efter mit Syn?Og han skal blive et vildt Menneske, hans Haand skal være imod hver, og hvers Haand imod ham, og han skal bo Østen for alle sine Brødre.Og Herrens Engel sagde fremdeles til hen de: Se, du er frugtsommelig og skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Ismael, fordi Herren har hørt din Modgang.Og Herrens Engel sagde til hende: Jeg vil gøre dit Afkom meget mangfoldigt, og det skal ikke tælles for Mangfoldighed.Og Herrens Engel sagde til hende: Gak tilbage til din Frue, og ydmyg dig underhendes Hænder.Og han sagde: Hagar, Sarai Pige, hvorfra kommer du, og hvorhen gaar du og hun sagde: Jeg flyr fra min Frue Sarai' Aasyn.Men Herrens Engel fandt hende ved en Vandkilde i Ørken, ved den Kilde paa Vejen til Sur.Da sagde Abram til Sarai: Se, din Pige er i din Haand, gør med hende, som dig godt synes; og Sarai ydmygede hende, saa flyede hun fra hendes Aasyn.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿žvU4òÑ°nM, êɨ‡fE$âÁ ÌÏ@ >Ë™@ >Ê!X@>É £@>È“@>Çœ@>Æ@>ż@>Ä_@>Ã@>Âæ@>Á©@=ÀV@ =¿k@ =¾„@ =½c@ =¼Î@ =»n@=º;@=¹a@=¸W@=·Ž@=¶ ×@=µ €Og Sara$´ Z@=³ ª@=² K@=±@<°v@<¯h@ <®«@ <­L@ <¬g@ <«’@ <ª[@<©r@<¨C@<§Q@<¦V@<¥õ@<¤9@<£e@<¢¸@<¡¯@ ; @@ ;Ÿ²@ ;ž¥@ ;~@;œ™@;› t@;š Þ@;™ g@;˜ †@;— a@;–“@;•ª@;”\@9“y@9¢LVAL VÃbÜu—#Š gµuÆ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Gud sagde: Sandelig, Sara, din Hustru, skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Isak, og jeg vil oprette min Pagt med ham til en evig Pagt for hans Afkom efter ham.Og Abraham sagde til Gud: Gid Ismael maatte leve for dit Ansigt!Og Abraham faldt paa sit Ansigt og lo, og han sagde i sit Hjerte: Skulde nogen fødes for mig, som er hundrede Aar gammel og skulde Sara, som er halafemsindstyve Aar gammel, føde?Og jeg vil velsigne hende, og af hende vil jeg ogsaa give dig en Søn; og jeg vil velsigne hende, og hun skal vorde til Folkefærd, Folks Konger skulle vorde af hende.Og Gud sagde til Abraham: Hvad anbaar Saraj, din Hustru, du skal ikke kalde hendes Navn Sarai; thi Sara skal være hendes Navn.Og er der et Drengebarn, som har Forhud, og hans Forhuds Kød ikke bliver omskaaret, da skal den samme Sjæl udslettes af sit Folk; han har brudt min Pagt.Din hjemfødte og den, som er købt for dine Penge, skal omskæres, og min Pagt i eders Kød skal være til en evig Pagt.Og hvert Drengebarn, som er otte Dage gammelt, skal omskæres af eder hos eders Efterkommere, et hjemfødt Barn og den, som mere, et hjemfødt Barn og den, som er købt for Penge af hver fremmed, som ikke selv er af dit Afkom.Og I skulle omskære eders Forhuds Kød, og det skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem eder.Denne er min Pagt, som I skulle holde, imellem mig og imellem eder og imellem dit Afkom efter dig: alt Mandkøn skal omskæres hos eder.Og Gud sagde til Abraham: Og du skal holde min Pagt, du og dit Af kom efter dig, i deres Slægter.Og jeg vil give dig og dit Afkom ef er dig det Land, som du er fremmed udi, det hele Kanaans Land, til en evig Ejendom, og jeg vil være dem en Gud.Og jeg vil ette min Pagt imellem mig og Imellem dig, og imellem dit Afkom efter dig, i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være en Gud for dig og dit Afkom efter dig.…LVALH㪵_ËYþl¹¦0¯ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureOg han tog Fløde og Mælk og Kalven, som han havde ladet tilberede, og satte for dem, og han stod hos dem under Træet, og de aade.Og Abraham løb til Kvæget og hentede en blød og god Kalv, og han gav Drengen den, og han skyndte sig at tilberede den.Og Abraham skyndte sig til Teltet, til Sara, og sagde: Tag hastig tre Maader Hvedemel; ælt og bag Kager!Og jeg vil hente en Mundfuld Brød, og vederkvæger eders Hjerte, siden kunne I gaa længere; thi derfor gik I forbi eders Tjener; og de sagde: Gør saaledes, som du har sagt.Kære, lad hente lidt Vand, og toer eders Fødder, og hviler eder under Træet!Og han sagde: Min Herre! Kære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, da gak ikke din Tjener forbi!Og han opløftede sine Øjne og saa, og se, tre Mænd stode for ham; og der han saa dem, løb han dem i Møde fra Teltets Dør og bøjede sig til Jorden.Og Herren aabenbaredes for ham i Mamre Lund, og han sad i sit Telts Dør, der Dagen var hed.Og alle Mænd i hans Hus, den hjemfødte og den, som var købt for Penge af den fremmede, de bleve omskaarne med ham.Paa den selvsamme Dag bleve Abraham og Ismael, hans Søn, omskaarne.Og Ismael, hans Søn, var tretten Aar gammel, der hans Forhuds Kød blev omskaaret.Og Abraham var ni og halvfemsindstyve Aar gammel, der hans Forhuds Kød blev omskaaret.Saa tog Abraham Ismael, sin Søn, og alle, som vare fødte i han: Hus, og alle, som vare købte for hans Penge, alt Mandkøn af Folkene, som vare i Abrahams Hus, og han omskar deres Forhuds Kød paa den selvsamme Dag, ligesom Gud havde talet med ham.Og han lod af at tale med ham, og Gud for op fra Abraham.Men min Pagt vil jeg stadfæste med Isak, som Sara skal føde dig paa den bestemte Tid i det næste Aar.Og om Ismael har jég hørt dig; se, jeg har velsignet ham og vil gøre ham frugtbar og gøre ham saare meget mangfoldig, han skal avle tolv Fyrster, og jeg vil gøre ham til et stort Folk.¤LVALµ ±ÚLõ”Yëº6ËuÌ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDer maatte maaske være halvtredsindstyve retfærdige i Staden; vil du og ødelægge og ej spare det Sted for de halvtredsindstyve retfærdiges Skyld, som kunde være derinde?Og Abraham traadte frem og sagde: Vil du da Ødelægge den retfærdige med den ugudelige?Og Mændene vendte deres Ansigt derfra og gik til Sodoma; men Abraham blev endnu staaende for Herrens Aasyn.da vil jeg nu fare ned og se, om de have gjort ganske efter det Skrig, som er kommet for mig, eller hvis ikke, saa vil jeg vide det.Og Herren sagde; Efterdi Skriget i Sodoma og Gomorra er stort, og efterdi deres Synd er meget svar,Thi jeg kender ham, at han skal byde sine Børn og sit Hus efter sig, at de skulle bevare Herrens vej i at gøre Retfærdighed og Dom, paa det at Herren skal lade det komme over Abraham, som han har lovet ham.efterdi Abraham skal visseligen vorde et stort og stærkt Folk, og alle Folk paa Jorden skulle velsignes i ham.Da sagde Herren: Skulde jeg dølge for Abraham det, jeg gør?Saa stode Mændene op derfra og vendte sig imod Sodoma, og Abraham gik med dem for at ledsage dem.Og Sara nægtede og sagde: Jeg lo ikke; thi hun frygtede; men han sagde: Nej, thi du lo.Skulde nogen Ting være underlig for. Herren? til den bestemte Tid vil jeg komme til dig igen, ved denne Aarsens Tid, og Sara skal have en Søn.ved sig selv og sagde: Skulde jeg lade mig lyste, efter at jeg er bleven gammel, og min Herre er gammel! Ia Da sagde Herren til Abraham: Hvorfor lo Sara og sagde: monne jeg og visseligen skal føde, og jeg er gammel!Og Abraham og Sar a vare gamle, vel ved Alder, det gik ikke mere Sara efter Kvinders Vis..Og han sagde: Jeg vil visseligen komme til dig igen ved denne Aarsens Tid, og se, Sara, din Hustru, skal have en Søn; og Sara hørte det i Teltets Dør, og den var bag ham.Og de sagde til ham: Hvor er Sara, din Hustru og han svarede: Se, i Teltet.¹LVAL ›<€ðTÁÆ-^Û ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDa nødte han dem meget, og de gik ind til ham og kom i hans, Hus, og han gjorde dem et Gæstebud og bagede usyrede Brød, og de aade.Og han sagde: Se nu mine Herrer, kommer dog ind i eders Tjeners Hus, og bliver her i Nat, og toer eders Fødder, saa maa I staa aarle op og gaa eders Vej; og de sagde: Nej, men vi ville blive paa Gaden i Nat.Og de to Engle kom til Sodoma om Aftenen; men Lot sad i Sodomas Port, og der Lot saa dem, da stod han op og gik dem i Møde og bøjede Ansigtet til Jorden.Og Herren gik bort, der han havde udtalt med Abraham, og Abraham vendte om til sit Sted.Og han sagde: Herren blive dog ikke vred, saa vil jeg tale alene denne Gang: der maatte maaske findes ti; og han sagde: Jeg vil ikke ødelægge den for de tis Skyld.Og han sagde: Se nu, jeg har begyndt at tale til Herren, der maatte maaske findes tyve; og han sagde: Jeg vil ikke Ødelægge den for de tyves Skyld.Og han sagde: Herren blive dog ikke vred, saa vil jeg tale: der kunde maaske findes tredive; og han sagde: Jeg vil ikke gøre det, om jeg finder tredive der.Og han blev endnu ved at tale til ham og sagde: Der maatte maaske findes Herretyve; og han sagde: Jeg vil ikke gøre det for de fyrretyves Skyld.Der maate maaske fattes fem i de halvtredsindstyve retfærdige, vilde du ødelægge hele Staden for de fems Skyld? Og han sagde: Jeg vil ikke ødelægge den, om jeg finder fem og fyrretyve der.Og Abraham svarede og sagde: Se nu, jeg har begyndt at tale til Herren, og jeg er Støv og Aske.Da sagde Herren: Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfærdige udi Sodoma' Stad, da vil jeg spare hele Stedet for deres Skyld.Det være langt fra dig at gøre efter denne Vis, at ihjelslaa den retfærdige med den ugudelige, at den retfærdige skulde være ligesom den ugudelige, det være langt fra dig; den, som dømmer den ganske Jord, skulde han ikke gøre Ret. 9ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž_>üÛº™xW6ôÓ²‘pO. ì˪‰Q@ Cd@ Cd@ Cf@ Ch@ Cº@CÿV@Cþi@Cý Ö@Cü v@Cû ‚@Cú C@Cù Ð@Cø‡@C÷Ü@ BöÑ@ Bõ«@ Bôf@ Bóš@ Bòl@Bñh@Bð&j@Bï%€Og den Fader indtil denne Dag.;î%j@Bí$+@Bì#©@Bë"Ø@Bê!ª@Bé Y@Bè@Açž@ Aæ«@ Aå@ Aäa@ Aã4@ Aâa@AáR@Aà4@Aßg@AÞv@AÝ–@AÜà@AÛ$@AÚ«@AÙ¼@ @ر@ @×Ó@ @Ö ~@@Õ ¢@@Ô Ï@@Ó Û@@ÒÔ@@Ñ6@@Ð@@@Ïu@@Ά@@̓@ >LVAL zÅ»àoñm± ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureDer han tøvede, da toge Mændene ham ved Haanden og hans Hustru ved Haanden og hans to Døtre ved Haanden, fordi Herren vilde spare ham, og de førte ham ud og lode ham blive uden for Staden.Og der det begyndte at dages, da skyndte Englene paa Lot og sagJe: Staa op, tag din Hustru og dine to Døtre, som ere til Stede, at ikke ogsaa du omkommer ved Stadens Misgerning.Og Lot gik ud og talede med sine Svigersønner, som skulde tage hans Døtre, og sagde: Staar op, gaar ud fra dette Sted, thi Herren vil ødelægge Staden; men han syntes for hans Svigersønners Øjne, som han gækkede.Thi vi skulle ødelægge dette Sted; thi deres Skrig er blevet stort for Herrens Aasyn, og Herren sendte os til at ødelægge den.Da sagde de Mænd til Lot: Har du endnu her nogen Svigersøn eller Sønner eller Døtre af dig eller nogen, som hører dig til i Staden, saa før dem ud fra dette Sted!Da udrakte Mændene deres Hænder og toge Lot ind til sig i Huset og lukkede Døren. Og Mændene, som vare uden for Husets Dør, sloge de med Blindhed, baade liden og stor, og disse søgte med Møje at finde Døren.Og de sagde: Kom nærmere; og de sagde: Denne ene er kommen at bosæette sig her og vil dømme; nu, vi ville gøre dig mere ondt end dem; saa trængte de saare hart ind paa Manden, paa Lot, og traadte til for bryde Døren op.Se, kære, jeg har to Døtre, som ikke have kendt Mand kære, jeg vil lede dem ud til eder gører saa med dem, hvad eder god synes; kun disse Mænd maa I ikke gøre noget; thi derfor ere de komne under mit Tags Skygge.Og har sagde: Mine Brødre, kære, gører dem intet ondt!Da gik Lot ud til dem uden for Dører og lukkede Døren efter sig.Og de kaldte ad Lot og sagde til ham: Hvor ere de Mænd som kom til dig i Nat? før dem ud til os, at vi maa kende dem.Men førend de lagde sig, da omringede Mændene af Staden, Mændene af Sodoma, Huset, baade ung og gammel, det ganske Folk allesteds fra.ÔLVALU1Q»EÞªX÷ÃbÒ'‰ü ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDa sagde den førstefødte til den yngste: vor Fader er gammel, og der er ikke en Mand i dette Land, som kan komme til os efter al Jordens Vis.Og Lot gik op fra Zoar og blev paa Bjerget, og begge hans Døtre med ham; thi han frygtede for at blive i Zoar, og han blev i en Hule, han og begge hans Døtre.Og det skete, der Gud ødelagde Stæderne paa Sletten, da kom Gud Abraham i Hu, og han lod Lot føre ud midt af Ødelæggelsen, der han omstyrtede de Stæder, som Lot boede udi.Og han vendte sit Ansigt til Sodoma og Gomorra og til hele Landet paa Sletten, og han saa, og se, en Røg steg op af Landet som en Røg af en Ovn.Og Abraham skyndte sig aarle op om Morgenen til Stedet, hvor han havde staaet for Herrens Ansigt.Da saa hans Hustru om bag ham og blev en Saltstøtte.Og han omstyrtede disse Stæder og den ganske Egn og alle Indbyggerne i Stæderne og Jordens Grøde.Herren lod regne over Sodoma og over Gomorra Svovl og Ild, fra Herren af Himmelen.Solen var opgangen over Jorden, og Lot kom til Zoar.Skynd dig, red dig der! thi jeg kan intet gøre før du kommer derhen; derfor kaldes den Stads Navn Zoar.Da sagde han til ham: Se jeg har og bønhørt dig i dette Stykke, at jeg ikke vil omstyrte den Stad, som du har talt om.Se, kære, denne Stad er nær ved, den kunde jeg fly til, og den samme er liden; kære, der vil jeg frelse; mig, er den ikke liden? at min Sjæl maa leve.Se nu, din Tjener har fundet Naade for dine Øjne, og du har ladet din Miskundhed blive stor, som du har bevist mig, ved at lade mig leve; og jeg kan ikke frelse mig paa Bjerget, Ulykken maatte komme paa mig, saa at jeg døde.Da sagde Lot til dem: Ak nej, Herre!Og det skete, der de havde ført dem udenfor, da sagde den ene: Frels dit Liv, se ikke bag dig, og stands ikke paa hele Sletten, frels dig paa Bjerget, at du ikke omkommer.+LVAL§ý%|Qç}©©þ-Q ä äOg nu, lad Manden faa sin Hustru tilbage, thi han er en Profet, og han skal bede for dig, saa skal du leve; men dersom du ikke lader hende komme tilbage, da vid, at du skal visseligen dø, du og enhver, som hører dig til.Og Gud sagde til ham i Drømmen: Ogsaa jeg ved, at du gjorde det af et oprigtigt Hjerte; derfor har jeg ogsaa forhindret dig, at du ikke skulde synde mod mig, derfor har jeg ikke tilstedt dig at røre ved hende.Har han ej selv sagt til mig: hun er min Søster og hun, ja, hun har ogsaa selv sagt: han er min Broder; i mit Hjertes Oprigtighed og med uskyldige Hænder gjorde jeg dette.Og Abimelek havde ikke nærmet sig til hende, og han sagde: Herre, vil du og slaa retfærdigt Folk ihjelOg Gud kom til Abimelek i en Drøm om Natten, og han sagde til ham: Se, du skal dø for den Kvindes Skyld, som du har taget; thi hun er en Mands Ægtehustru.Og Abraham sagde om Sara sin Hustru: hun er min Søster; saa udsendte Abimelek, Kongen af Gerar, og tog Sara.Og Abraham rejste derfra Landet Sønder paa og boede imellem Kades og imellem Sur og var fremmed i Gerar.Og den yngste fødte ogsaa en Søn og kaldte hans Navn Ben-Ammi; han er Ammóns Børns Fader indtil denne Dag.Og den førstefødte fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Moab; han er de Moabiters Fader indtil denne Dag.Saa undfik begge Lots Døtre af deres Fader.Saa gave de deres Fader ogsaa i den samme Nat Vin at drikke, saa gjorde den yngste sig rede og laa hos ham, og han fornam ikke, der hun lagde sig, eller der hun stod op.Og det skete den anden Dag, da sagde den førstefødte til den yngste: se, i Gaar Nat laa jeg hos min Fader, lader os ogsaa i denne Nat give ham Vin at drikke, og gak ind, lig hos ham, at vi kunne faa Sæd af vor Fader.Saa, gave de deres Fader Vin at drikke den samme Nat, og den førstefødte gik ind og lagde sig hos sin Fader, og han fornam ikke, der hun lagde sig, eller der hun stod op.Kom, lader os give vor Fader Vin at drikke og ligge hos ham, saa faa vi Sæd af vor Fader.´LVALy©fän˜/Ù·Qí‰8Ü ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Abraham omskar Isak sin Søn, der han var otte Dage gammel, ligesom Gud havde befalet ham.Og Abraham kaldte sin Søns Navn, som var født ham, som Sara havde født ham, Isak.Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham.Og Herren besøgte Sara, ligesom han havde sagt, og Herren gjorde ved Sara, eftersom han havde talet.Thi Herren havde aldeles lukket for hvert Moderliv i Abimeleks Hus, for Sara, Abrahams Hustrus, Skyld.Saa bad Abraham til Gud; og Gud helbredede Abimelek og hans Hustru og hans Tjenestekvinder, og de fødte.Og han sagde til Sara: Se, jeg har givet din Broder tusinde Sekel Sølv; se, det skal være dig Skjul for Øjne for alle dem, som ere hos dig, ogsaa for alle andre; og det var hendes Straf.Og Abimelek sagde: Se, mit Land er aabent for dig, du maa bo, hvor det synes dig godt.Saa tog Abimelek Faar og Kvæg og Tjenere og Tjenestepiger og gav Abraham og gav ham Sara sin Hustru igen.Og det skete, den Tid Gud lod mig vanke hid og did fra, min Faders Hus, da sagde jeg til hende: denne er din Kærlighed, som du skal vise mig: paa hvert det Sted, hvor vi komme hen, da sig om mig: han er min Broder.Hun er dog ogsaa i Sandhed min Søster, min Faders Datter, men ikke min Moders Datter, og hun er bleven mig til Hustru.Og Abraham sagde: Fordi jeg tænkte: her er slet ingen Gudsfrygt paa dette Sted, og de maatte slaa mig ihjel for min Hustrus Skyld.Og Abimelek sagde til Abraham: Hvad saa du paa, at du gjorde dette?Og Abimelek kaldte ad Abraham og sagde til ham: Hvad har du gjort os og hvad har jeg syndet imod dig, at du har ført saa stor en Synd over mig og mit Rige du har gjort imod mig de Ting, som ikke burde at ske.Da stod Abimelek aarle op om Morgenen og kaldte ad alle sine Tjenere og sagde alle disse Ord for deres øren, og Mændene flygtede saare.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†?L@ H>u@H=E@H<j@H;J@H:.@H9I@H8‡@H7|@H6L@H5°@ G4q@ G3;@ G2q@ G1 ²@ G0 ”@G/ g@G. C@G- ´@G,f@G+¬@G*†@G)@G(M@G'Ñ@F&¥@F%g@F$"6@F#!R@ F" y@ F!>@ F @ F[@ F4@FK@F™@Fg@F!@FØ@F‹@FQ@FP@Fs@Ed@ E°@ EÁ@ EN@ EÈ@ E M@E ´@E  ;@E  ˆ@E  Q@E b@E t@EV@ED@E\@CõLVAL¼fò?·|È{³e¤ô ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Gud oplod hendes Øjne, at hun saa en Vandbrønd, saa gik hun og fyldte Flasken med Vand og gav Drengen at drikke.Staa op, opløft Drengen og hold fast paa ham med din Flaand; thi jeg vil gøre ham til et stort Folk.Da hørte Gud Drengens Røst, og Guds Engel raabte til Hagar af Himmelen og sagde til hende: Hvad fattes dig, Hagar? frygt intet; thi Gud har hørt Drengens Røst, der hvor han er.Og hun gik og satte sig tværs overfor, efter at hun var gaaet et Pileskud derfra; thi hun sagde: Jeg vil ikke se paa Drengens Død. Saa satte hun sig tværs overfor og opløftede sin Røst og græd.Der Vandet var drukket af Flasken, da kastede hun Drengen under en af Buskene.Da stod Abraham aarle op om Morgenen og tog Brød og en Flaske Vand og gav Hagar og lagde det paa hendes Skuldre og flyede hende Drengen og lod hende fare; da drog hun hen og for vild i Beersaba Ørken.Og jeg vil ogsaa gøre Tjenestekvindens Søn til et Folk, fordi han er min Sæd.Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenestekvinde; i hvad som helst Sara siger dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig.Og det Ord behagede Abraham saare ilde for hans Søns Skyld.Og hun sagde til Abraham: Uddriv denne Tjenestekvinde og hendes Søn; thi denne Tjenestekvindes Søn skal ikke arve med min Søn, med Isak.Og Sara saa Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, at han spottede.Og Barnet vokste op og blev afvant, og Abraham gjorde et stort Gæstebud den Dag, Isak blev afvant.Og hun sagde: Hvo skulde have sagt til Abraham: Sara har givet Børn at die; thi jeg har født en Søn i hans Alderdom.Da sagde Sara: Gud har gjort mig til Latter; hver den, som hører dette, maa le ad mig.Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev født ham.8LVAL°_ÔüÛtÛ\‚DËyCÜ7f ä ä äSaa stod Abraham aarle op om Morgenen og sadlede sit Asen og tog to af sine Drenge med sig og Isak sin Søn; og han kløvede Veddet til Brændoff'eret og gjorde sig rede og gik til Stedet, som Gud havde sagt ham.Og han sagde: Tag nu din Søn, din eneste, som du har kær, Isak, og gak du til Moria Land og offer ham der til et Brændoffer paa et af Bjergene, som jeg vil sige dig.Og det skete derefter, at Gud fristede Abraham og sagde tiI ham: Abraham! og han sagde: se, her er jeg.Og Abraham var fremmed i Filisternes Land en lang Tid.Og han plantede en Lund i Beersaba og paakaldte der Herrens, den evige Guds, Navn.Og de gjorde Forbund i Beersaba; da stod Abimelek op og Pikol, hans Stridshøvedsmand, og droge igen til Filisternes Land.Derfor kaldte han dette Sted Beersaba; thi der svore de begge.Og han svarede: Fordi du skal tage syv Lam af min Haand; og det skal være mig til et Vidnesbyrd, at jeg har gravet denne Brønd.Da sagde Abimelek til Abraham: Hvad skulle disse syv Lam her, som du stillede for sig selv?Og Abraham stillede syv Lam af Hjorden for sig selv.Da tog Abraham Faar og Kvæg og gav Abimelek, og de gjorde begge et Forbund.Da svarede Abimelek: Jeg vidste ikke, hvem der gjorde dette, og du har heller ikke givet mig det til Kende, og jeg har heller ikke hørt det førend i Dag.Og Abraham straffede Abimelek for den Vandbrønds Skyld, som Abimeleks Tjenere havde borttaget med Vold.Da sagde Abraham: jeg vil sværge.Saa sværg mig nu her ved Gud, at du ikke vil handle svigefuldt imod mig og min Søn og min Sønnesøn; efter den Miskundhed, som jeg har gjort mod dig, skal du gøre mod mig og mod Landet, i hvilket du har været fremmed.Og det skete paa den samme Tid, da talede Abimelek og Pikol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gør.Og han boede i den Ørken Paran, og hans Moder tog ham en Hustru af Æggptens Land.Og Gud var med, Drengen, og han vokste op og boede i Ørken og blev en Bueskytte.÷LVAL³& ôŽÚ—0œêy>Í ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse Scriptureÿÿderfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggøre din Sæd som Stjernerne paa - Himmelen og som Sand, der er ved Havets Bred, og din Sæd skal eje sine Fjenders Port;Og han sagde: Jeg har svoret ved mig, siger Herren, at fordi du gjorde dette og ikke sparede din Søn, den eneste:Og Herrens Engel raabte til Abraham anden Gang af Himmelen.Saa kaldte Abraham det samme Steds Navn: Herren skal se; hvilket siges paa denne Dag: Paa Herrens Bjerg skal ses.Da opløftede Abraham sine Øjne og saa, og se, en Vædder bag ham var indviklet i Busken ved sine Horn; og Abraham gik og tog Vædderen og ofrede den til Brændoffer i sin Søns Sted.Og han sagde: Læg ikke din Haand paa Drengen og gør ham intet; thi nu kender jeg, at du frygter Gud og har ikke sparet din Søn, din eneste, for mig.Da raabte Herrens Engel af Himmelen til ham og sagde: "Abraham, Abraham!" og han sagde: Se, her er jeg.Og Abraham rakte sin Haand ud og greb Kniven for at slagte sin Søn.Og der de kom til det Sted, som Gud havde sagt ham, da byggede Abraham der et Alter og lagde Veddet til Rette, og han bandt Isak, sin Søn, og lagde ham paa Alteret oven paa Veddet.Og Abraham sagde: Gud skal selv udse sig Lammet til Brændofferet, min Søn; saa gik de begge tilsammen.Da talede Isak til Abraham, sin Fader, og sagde: Min Fader! og denne sagde: Se, her er jeg, min Søn; og han sagde: Se, Ilden og Veddet! men hvor er Lammet til Brændofferet?Og Abraham tog Veddet til Brændofferet og lagde paa Isak, sin Søn, men han tog Ilden og Kniven i sin Haand, og de gik begge tilsammen.Da sagde Abraham til sine Drenge: Bliver I her med Asenet, og jeg og Drengen vi ville gaa derhen, og vi ville tilbede og komme til eder igen.Paa den tredje Dag, da opløftede Abraham sine Øjne og saa Stedet langt borte.¾LVAL´8±h:ð†AÌ€ë¼Ù$ˆê ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿMen Efron sad midt iblandt Heths Børn; da svarede Efron den Hethiter Abraham, saa at Heths Børn hørte derpaa, alle de, som gik ind ad hans Stads Port sigende:at han vil give mig Hulen Makpela, som er hans, som er ved Enden af hans Ager; han give mig den for fuld Værdi midt iblandt eder til en Begravelses Ejendom.Og han talede med dem sigende: Dersom det er med eders Villie, at jeg maa begrave min døde og bringe hende bort fra mit Ansigt, da, hører mig og beder for mig hos Efron, Zokars Søn,Da stod Abraham op og bøjede sig for Folket i Landet, for Heths Børn.Hør os, min Herre! du er en Guds Fyrste iblandt os, begrav din døde i vore bedste Grave, ingen af os skal formene dig sin Grav, at du jo maa begrave din døde.Da svarede Heths Børn Abraham og sagde til ham:Jeg er en fremmed og Gæst hos eder, giver mig en Ejendom til en Begravelse hos eder, at jeg kan begrave min døde og bringe hende bort fra mit Ansigt.Siden stod Abraham op fra sin dødes Aasyn og talede tiI Heths Børn og sagde:Og Sara døde i Kirjath-Arba, det er Hebron i Kanaans Land; da kom Abraham for at sørge over Sara og at begræde hende.Og Sara levede hundrede og syv og tyve Aar, disse vare Saras Livsaar.Og han havde en Medhustru, og hendes Navn var Reuma, og hun fødte ogsaa Tebak og Gakam og Takask og Maaka.men Bethuel avlede Rebekka; disse otte fødte Milka Nakor, Abrahams Broder.Kesed og Kaso og Pildask og Jidlaf og Bethuel;nemlig Uz, hans førstefødte, og Bus, hans Broder, og Kemuel, Arams Fader,Og det skete efter disse Handeler, at det blev Abraham forkyndt, idet man sagde: Se, Milka, hun har ogsaa født din Broder Nakor Sønner,Saa gik Abraham tilbage til sine Drenge, og de gjorde sig rede og fore tilsammen til Beersaba; thi Abraham boede i Beersaba.og udi din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, fordi du lød min Røst.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†y){@Mx(¿@Mw'B@Mv&S@Mu%|@Mt$y@Ms#¤@Lr"$@Lq!o@ Lp –@ Lo}@ Lnæ@ Lm\@ Ll7@LkÃ@Lj&@Lid@Lhc@Lgg@Lf¦@Let@Ldw@Lco@ Kbi@ KaL@ K`‹@ K_Â@K^(@K] O@K\ t@K[ @KZ «@KY X@KXn@KWï@KVH@JU˜@JTM@ JSš@ JRt@ JQQ@ JP^@ JOz@JNV@JM­@JL’@JKu@JJ*@JI §@JH *@JG –@JF ž@HE œ@HDµ@HCE@ HBž@ HA/@ H@•@ H×LVALj@™oúh»eë<È.áI ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Abraham sagde til ham: Forvar dig, at du ikke fører min Søn did igen.Og Svenden sagde til ham: Maaske Kvinden ikke vil drage med mig til dette Land; skal jeg da vel føre din Søn tilbage til det Land, som du er kommen fra?rnen du skal gø til mit Land og til min Slægt og tage min Søn Isak en Hustru.og jeg vil lade dig sværge ved Herren, Himmelens Gud og Jordens Gud, at du ikke skal tage min Søn en Hustru af Kananiternes Døtre, iblandt hvilke jeg bor;Og Abraham sagde til sin ældste Svend i sit Hus, som raadede over alt hans Gods: Kære, læg din Haand under min Lænd,Og Abraham var gammel, vel ved Alder, og Herren havde velsignet Abraham i alting.Saa blev Ageren og Hulen paa den stadfæstede Abraham til en Begravelses Ejgndom af Heths Børn.Og siden begrov Abraham Sara, sin Hustru, i Hulen paa Ageren, i Makpela tværsover for Mamre, det er Hebron i Kanaans Land.Abraham til er Ejendom i Heths Berns Aasyzl, for alle, som gik ind ad hans Stads Port.Saa blev Efrons Ager, som er ved Makpela, som er tværs over for Mamre, Ageren og Hulen, som er paa den, og alle Træer, som vare paa Ageren inden al dens Grænse, stadf'æstedeOg Abraham lød Efron, og Abraham tilvejede Efron det Sølv, hvilket han havde nævnet, i Heths Børns Paahør, fire Hundrede Sekel Sølv, gængse i Køb.Min Herre, hør mig! den Jord er fire Hundrede Sekel Sølv værd; hvad er det imellem mig og dig? begrav ikkun din døde.Da svarede Efron Abraham og sagde til ham:og han talede med Efron i Folkets Paahør i Landet og sagde: Gid du dog blot vilde høre mig; jeg giver Sølv for Ageren, tag det af mig, og jeg vil begrave min døde der.Da bøjede Abraham sig for Folket i Landet,Nej, min Herre, hør mig! jeg giver dig den Ager, og Hulen, som er paa den, giver jeg dig, for mit Folks Børns Øjne giver jeg dig den, begrav din døde!¡LVAL £K !­^6té4Å ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDer hun havde givet ham at drikke, da sagde hun: Jeg vil og drage vand til dine Kameler, til de have afdrukket.Og hun sagde: Drik, min Herre! og hun skyndte sig og tog sin Krukke ned i sin Haand og gav ham at drikke.Da løb Svenden imod hende og sagde: Kære, lad mig drikke Vand af din Krukke.Og Pigen var meget smuk af Anseelse, en Jomfru, og ingen Mand havde kendt hende, og hun gik ned til Brønden og fyldte sin Krukke og gik op.Og det skete, før han havde endt at tale, se, da kom Rebekka ud, som var en Datter af Bethuel, som var en Søn af Milka, Nakors, Abrahams Broders, Hustru, og hendes Krukke var paa hendes Skulder.Og naar det sker, at der kommer en Pige, til hvem jeg siger: Bøj nu din Krukke ned og lad mig drikke, og hun siger: Drik, og jeg vil ogsaa give dine Kameler at drikke, lad hende da være den, som du har udset til din Tjener Isak, saa jeg derpaa kan kende, at du har gjort Miskundhed mod min Herre.Se, jeg staar ved denne Vandbrønd, og Byens Folks Døtre komme ud at drage Vand.Og han sagde: Herre, min Herre Abrahams Gud! Kære, lad det møde mig i Dag, og gør Miskundhed mod min Herre Abraliam.Der lod han Kamelerne lægge sig uden for Staden ved en Vandbrønd mod Aftens Tid, mod den Tid da Kvinderne gaa ud at drage Vand.Saa tog Svenden ti Kameler af sin Herres Kameler og for bort og havde alle Haande af sin Herres Gods med sig og gjorde sig rede og drog til Aram Naharaim, til Nakors Stad.Da lagde Svenden sin Haand under Abrahams, sin Herres, Lænd og tilsvor ham om denne Sag.Men dersom Kvinden ikke vil dig, da skal du være fri for denne min Ed: ikkun min Søn skal du ikke føre derhen.Herren, Himmelens Gud, som tog mig fra min Faders Hus og fra min Slægts Land, og som talede med mig, og som tilsvor mig og sagde: dette Land vil jeg give din Sæd, han skal sende sin Engel for dig, at du skal tage min Søn enn Hustru derfra.kLVAL‰o¥AX!ÅßbÌ]9• ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapOg Herren har velsignet min Herre meget, at han er bleven mægtig; og han har givet ham Faar og Kvæg og Sølv og Guld og Svende og Tjenestepiger og Kameler og Asener.Og han sagde: Jeg er Abrahams Svend.Og der blev sat Mad for ham; men han sagde: Jeg vil ikke æde, før jeg har udsagt mit Ærinde; og han sagde: Tal!Saa kom Manden i Huset og løste Kamelerne, og han gav Straa og Foder til Kamelerne og Vand til at to hans Fødder og de Mænds Fødder, som vare med ham.Og han lidt sagde: Kom ind, du Herrens Velsignede, hvi staar du herude thi jeg har beredt Huset, og der er Rum for Kamelerne.Og det skete, der han saa Ringen og Armbaandene paa sin Søsters Hænder, og der han hørte Rebekkas, sin Søsters, Ord, at hun sagde: Saaledes har Manden sagt til mig, da kom han til Manden, og se, han stod hos Kamelerne ved Brønden.Og Rebekka havde en Broder, og hans Navn var Laban, og Laban løb ud til Manden, til Brønden.Og Pigen løb og kundgjorde i sin Moders Hus disse Ting.Og han sagde: Lovet være Herren, min Herre Abrahams Gud, som ikke har afladt med sin Miskundhed og sin Trofasthed mod min Herre! mig, ja, mig har Herren ført paa Vejen til min Herres Broders Hus.Og Manden bøjede sig og tilbad Herren.Og hun sagde til ham: Der er baade Straa og meget Foder hos os, ogsaa er der Rum til Herberge i Nat.Og hun sagde til ham: Jeg er en Datter af Bethuel, som er en Søn af Tilka, der fødte ham for Nakor.Og han sagde: Hvis Datter er du? Kære, sig mig, monne der være Rum i din Faders Hus at give os Nattely?Og det skete, der Kamelerne havde afdrukket, gav Mand en hende en Guldring, som vejede en halv Sekel, og satte to Armbaand paa hendes Hænder, de vejede ti Guldsekler.Og anden undrede sig over hende, tav og stille for at faa at vide, om Herren havde ladet hans Rejse lykkes eller ej.Og hun skyndte sig og tømte sin krukke i Truget og løb fremdeles til Brønden at øse, og hun drog til alle hans Kameler.LVAL ‡ ¸v·<©v¶U´ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg jeg bøjede mig og tilbad Herren og lovede Herren, min Herre Arahams Gud, som havde ledet mig paa den rette Vej at tage min Herres Broders Datter til hans Søn.Og jeg spurgte hende og sagde: Hvis Datter er du og hun sagde: Jeg er en Datter af Bethuel, Nakors Søn, som Milka fødte ham. Saa hængte jeg en Ring i hendes Næse og Armbaand paa hendes Hænder.Saa skyndte hun sig og tog sin Krukke ned ad sig og sagde: Drik, og jeg vil ogsaa give dine Kameler at drikke; og jeg drak, og hun gav ogsaa Kamelerne at drikke.Førend jeg havde udtalet i mit Hjerte, se, da kom Rebekka ud, og hendes Krukke var paa hendes Skulder, og hun gik ned til Brønden og drog Vand! da sagde jeg til hende: Kære, giv mig at drikke.og hun siger mig: Baade maa du drikke, og jeg vil ogsaa Øse til dine Kameler, lad hende være den Kvinde, som Herren har udset til min Herres Søn.se, jeg staar ved denne Vandbrønd, og naar det sker, der kommer en Jomfru ud at drage Vand, og jeg siger til hende: Giv mig nu lidet Vand at drikke af din Krukke;Saa kom jeg i Dag til Brønden og sagde: Herre, min Herre Abrahams Gud! Kære, dersom du har givet Lykke paa min Rejse, paa, hvilken jeg har vandret,Da skal du være fri for min Ed, naar du kommer til min Slægt; og om de ikke ville give dig hende, saa er du fri for min Ed.Og han sagde til mig: Herren, for hvis Ansigt jeg har vandret, skal sende sin Engel med dig og give dig en lyksalig Rejse, og du skal tage min Søn en Hustru af min Slægt og af min Faders Hus.Og jeg sagde til min Herre: Maaske Kvinden ikke vil drage med mig.Men du skal fare hen til min Faders Hus og til min Slægt og tabe min Søn en Hustru.Og min Herre har taget en Ed af mig og sagt: Du skal ikke tage min Søn en Hustru af Kananiternes Døtre, i hvis Land jeg bor.Og Sara, min Herres Hustru, har født min Herre en Søn, efter at hun var gammel, og denne har han givet alt det, han ejer.9ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ù¾|[:ø׶•tS2ðÏ®²0@Q±w@ Q°D@ Q¯N@ Q®‹@ Q­ @ Q¬^@Q«S@Qª¿@Q©†@Q¨{@Q§‰@Q¦?@Q¥s@Q¤p@Q£p@P¢&@P¡€og Misma og Duma og Massa,7  @PŸ `@Pž y@ P ]@ Pœ Š@ P›^@ Pšh@ P™’@P˜'@P—Y@P–Q@P•F@P”J@P“C•@P’B;@P‘AŽ@P@I@O?s@OŽ>^@ O=~@ OŒ<„@ O‹;T@ OŠ:c@ O‰9<@Oˆ8„@O‡7b@O†6–@O…5v@O„4Z@Oƒ3h@O‚2t@O1¿@O€0¡@ M/À@ M~.¡@ M}-À@ M|,‘@M{+¢@Mz*“@MàLVALAÍe •ÿÝz&¢$ÆS  ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Rebekka opløftede sine Øjne og saa Isak og steg hastig ned ad Kamelen.Og Isak var udgangen til at gøre Bøn paa Marken mod Aften, og han opløftede sine Øjne og saa, og se, Kamelerne kom.Isak kom gaaende fra den Brønd, som kaldes Beer Lakai Roi; thi han boede i Landet imod Sønden.Saa stod Rebekka op og hendes Piger, og de satte sig paa Kameler og fore med Manden, og Svenden annammede Rebekka og for bort.Og de velsignede Rebekka og sagde til hende: Vor Søster bliv du til tusinde Gange Titusinde, og din Sæd skal eje sine Fjenders Port.Saa lode de deres Søster Rebekka og hendes Amme og Abrahams Svend og hans Mænd fare.Saa kaldte de ad Rebekka og sagde til hende: Vil du fare med denne Mand og hun sagde: Jeg vil fare.Og de sagde: Lader os kalde Pigen og spørge, hvad hun siger.Og han sagde til dem: Holder mig ikke op, thi Herren har givet Lykke paa min Rejse; lader mig fare, og jeg vil vandze til min Herre.abde hendes Broder og hendes Moder: Lad Pigen blive hos os nogle Dage eller ti; siden maa du fare.Saa aade de og drak, han og de Mænd, som vare med ham, og bleve der om Natten, og de stode op om Morgenen, og han sagde: Lader mig fare til min Herre!Og Svenden udtog Sølvtøj og Guldtøj og Klæder og gav Rebekka; men hendes Broder og hendes Moder gav han dyrebar Skænk.Og det skete, der Abrahams Svend hørte deres Ord, da bøjede han sig til Jorden for Herren.Se, der er Rebekka for dig, tag hende og gak, at hun bliver din Herres Søns Hustru, som Herren har sagt.Da svarede Laban og Bethuel og sagde: Denne Sag er kommen fra Herren, vi kunne hverken tale til dig ondt eller godt.Og nu, dersom I ville vise Miskundhed og Trofasthed mod min Herre, siger mig det; men dersom I ikke ville det, da siger mig det, at jeg kan vende mig til den højre eller til den venstre Side.æLVALr7¢XÁhA¯Gé_‰)ª„ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDisse ere Ismaels Sønner, og disse ere deres Navne udi deres Byer og i deres Lejre, tolv Fyrster for deres Folk.Kadar og Thema, Jetur, Nafis og Kedma.Og disse ere Ismaels Børns Navne, efter deres Navne, i deres Slægter: Ismaels førstefødte Nebajoth og Kedar og Adbeel og MibsamOg disse ere Ismaels, Abrahams Søns, Slægter, som Ægypterinden Hagar, Saras Pige, fødte Abraham.Og det skete efter Abrahams Død, at Gud velsignede Isak hans Søn, og Isak boede ved den Kilde, som kaldes Beer Lakai Roi.Paa den Ager, som Abraham købte af Heths Børn, der blev Abraham begraven og Sara hans Hustru.Og Isak og Ismael, hans Sønner, begrove ham i Hulen Makpela, paa Efrons, Zokars den Hethiters Søns, Agel, som ligger tvært over for Mamre.Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sit Folk.Og disse ere Abrahams Livs Aars Dage, som han levede: Hundrede Aar og halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar.Men de Medhustruers Børn, som Abraham havde, gav Abraham Skænk og lod dem, medens han endnu levede, fale fra Isak sin Søn mod Østen til Østerland.Og Abraham gav Isak alt det, han ejede.Og Midians Børn vare Efa og Efer og Kanok og Abida og Eldaa; disse ere alle Keturas Børn.Og Joksan avlede Seba og Dedan; men Dedans Børn vare Asurim og Letusim og Leumim.Og hun fødte ham Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Sua.Og Abraham tog atter en Hustru, Aar og syv Aar, og hendes Navn var Ketura.Saa ledte Isak hende til sin Moder Saras Telt og han tog Rebekka, og hun blev hans Hustru, og han elskede hende og Isak blev trøstet efter sin Moder.Og Svenden fortalte Isak hele Sagen som han havde udrettet.Og hun sagde til Svenden: Hvo er den Mand, som gaar paa Marken imod os og Svenden sagde: Det er min Herre; saa tog hun et Slør og skjulte sig.®LVALÞUÚT•BäD¹k'°€4Ú ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Jakob sagde: Sværg mig i Dag; og han tilsvor ham, og han solgte Jakob sin Førstefødsel.Og Esau sagde: Se, jeg gaar at dø, hvad kan jeg da gøre med den FørstefødselDa sagde Jakob: Sælg mig i Dag din Førstefødsel.Og Esau sagde til Jakob: Kære lad mig smage af det røde, dette røde, thi jeg er træt; derfor kaldte man hans Navn Edom.Og Jakob havde tilberedt en Ret, og Esau kom fra Marken og var træt.Og Isak havde Esau kær, thi hans Jagt smagte ham; men Rebekka havde Jakob kær.Og Drengene bleve store, og Esau blev en Mand, som forstod sig paa Jagt og levede paa Marken men Jakob var en from Mand, som boede i Telte.Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tresindstyve Aar gammel, der han avlede dem.Og den første kom frem, han var rød, ganske laadden som en Kappe, og de kaldte hans Navn Esau.Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, se, da vare der Tvillinger i hendes Liv.Og Herren sagde til hende: Tvende Folk ere i dit Liv, og to forskelligt Folk skulle udgaa af dit Liv, og de ene Folk skal være stærkere end det andet Folk, og det Herre skal tjene det mindre.Og Børnene stødte mod hinanden i hendes Liv, og hun sagde: Derson det er saaledes, hvorfor er jeg da til og hun gik at udspørge HerrenOg Isak bad til Herren paa sin Hustrus vegne, thi hun var ufrugtbar; og Herren bønhørte ham og Rebekka, hans Hustru, undfikOg Isak var fyrretyve Aar gammel, der han tog Rebekka, Bethuel den Syrers Datter, af Paddan Aran Laban den Syrers Søster, sig til Hustru.Og disse ere Isaks, Abraham Søns, Slægter: Abraham avlede IsaelOg de boede fra Havila indtil Sur, som er foran Ægypten og henimod Assyrien; hans Arv faldt foran alle hans Brødre.Og disse ere Ismaels Livs Aar: hundrede Aar og tredive saa opgav han Aanden og døde og blev samlet til sit folk.9ß¾|[:øÀŸ~]<úÙ¸—vU4òÑ°nM, êɨ‡fE$âÁ ^=ûÚ¹˜wV5óÒ±ë«@Vê_@VéU@VèY@Vç„@Væv@Vå l@Vä z@Vã h@Uâ h@Uá @Uà9@ Uß}@ UÞi@ UÝp@ UÜŠ@ UÛ[@UÚ:@UÙ½@UØ#/@U×"}@UÖ!J@UÕ —@UÔs@UÓ3@UÒ¬@TÑŸ@TÐ\@ TÏT@ TÎs@ Tͽ@ TÌ#@ T˵@TÊW@TÉŠ@TÈH@TÇÓ@TÆ=@TÅL@TĆ@TÃW@T O@ SÁ U@ SÀ l@ S¿ ƒ@ S¾ É@S½™@S¼@S»€Saa boede Isak i Gerar.4ºe@S¹”@S¸´@S·h@S¶…@Sµ"y@S´!Z@Q³ L@QÔLVAL ‡šæRííT‹œGø ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Manden blev mægtig og gik frem og blev mægtig, indtil han blev saare mægtig.Og Isak saaede der i Landet og fik samme Aar hundrede Fold, og Herren velsignede ham.Saa bød Abimelek alt Folket og sagde: Hvo, som røer v ed denne Mand og ved hans Hustru, skal visselig dødes.Da sagde Abimelek: Hvi har du gjort os dette? En af Folket kunde snart have ligget hos din Hustru, saa havde du ført Skyld over os.Da kaldte Abimelek ad Isak og sagde: Visselig, se, hun er din Hustru, og hvorledes har du sagt: hun er min Søster? Og Isak sagde til Ham: Thi jeg tænkte: Maaske jeg maatte slaas ihjel for hendes Skyld.Og det skete, der han havde boet der en Tid lang, saa Abimelek, Filisternes Konge, ud igennem Vinduet og saa, og se, Isak legede med Rebekka, sin Hustru.Og de Mænd paa samme Sted spurgte om hans Hustru; da sagde Han: Hun er min Søster; thi han frygtede at sige: Hun er min Hustru, idet han tænkte, at ikke Mændene paa dette Sted maaske skulle slaa mig ihjel for Rebekkas Skyld, thi hun var dejlig af Anseelse.fordi Abraham lød min Røst og bevarede det, jeg vil have bevaret, mine Bud, mine Skikke og mine Love.Og jeg vil gøre din Sæd mangfoldig som Stjernerne paa Himmelen og give din Sæd alle disse Lande, og i din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes,Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg har svoret Abraham, din Fader.Da aabenbaredes Herren for ham og sagde: Drag ikke ned til Ægypten, bo i det Land, hvilket jeg iger dig.Og der var Hunger i Landet, foruden den forrige Hunger, som var i Abrahams Tid, og Isak drog til Abimelek, Filisternes Konge i Gerar.Da gav Jakob Esau Brød og den Ret af Linser, og han aad og drak og stod op og gik bort; og Esau foragtede Førstefødselen.qLVAL©#ךÇõžéÆ –BæG› ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVeat du ikke skal gøre ondt imod os, ligesom vi ikke have rørt dig, og ligesom vi ikke have gjort dig andet end godt, og vi lode dig fare i Fred; du er nu Herrens velsignede.Og de svarede: Vi se klarligen, at Herren er med dig; derfor sagde vi: Kære, lad være en Ed imellem os, imellem os og dig, og vi ville gøre et Forbund med dig,Da sagde Isak til dem: Hvi komme I til mig, da I dog have hadet rnig og drevet mig fra Eder.Og Abimelek drog til ham fra Gerar med Akusat sin Ven og Pikol sin Stridshøvedsmand.Saa byggede han der et Alter og paakaldte Herrens Navn og opslog der sit Telt, og Isaks Tjenere grove der en Brønd.Og Herren aabenbaredes for ham i den samme Nat og sagde: Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig og vil velsigne dig og forenere din Sæd for min tjener Abrahams Skyld.Og han drog op derfra til Beersaba.Da flyttede han der fra og grov en anden Brønd, og de kivedes ikke om den, og han kaldte dens Navn Rekoboth og sagde: thi nu har Herren gjort Rum for os, og vi ere voksede i Landet.Saa grove de en anden Brønd, og de kivedes og om den; derfor kaldte de dens Navn Sitna.Men Hyrderne af Gerar kivedes med Isaks Hyrder og sagde: Vandet hører os til; saa kaldte han den Brønds Navn Esek, thi de kivedes med ham.Saa grove Isaks Tjenere i Dalen og fandt der en Brønd med levende Vande.Og Isak lod igen de Vandbrøne opgrave, som de havde gravet i Abrahams, hans Fades tid, og som Filisterne havde tilstoppet efter Abrahams Død, og han gav dem Navne efter de Navne, som hans Fader havde kaldet dem.Saa drog Isak derfra og slog Telt i Dalen Gerar og boede der.Og Abimelek sagde til Isak: Drag fra os; thi du er bleven os alt for mægtig.Og alle Brøndene, som hans Faders Tjenere havde gravet i Abrahams, hans Faders Tid, dem tilstoppede Filisterne og fyldte dem med Jord.Og han ejede Faar og ejede Kvæg og mange Tyende; derfor bare Filisterene Avind mod ham.åLVALÍZÃyüÍÖ{ñ›báy ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDa sagde Jakob til Rebekka, sin Moder: Se, Esau, min Mroder, er en laadden Mand, og jeg er en glat Mand.Og den skal du bære til din Fader, at han skal æde deraf, paa det han skal velsigne dig, førend han dør.Gak nu til Hjorden og hent mig derfra to gode Gedekid, at jeg kan tilberede din Fader en god Ret af dem, saasom han har Lyst til.Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.Hent mig noget Vildt og tilbered mig en god Ret, at jeg kan æde, saa vil jeg velsigne dig for Herrens Ansigt, førend jeg dør.Da sagde Rebekka til Jakob, sin Søn, sigende: Se, jeg hørte din Fader tale tiI Esnu, din Broder, og sige:Og Rebekka hørte, der Isak talede til Esau, sin Søn; saa gik Esau paa Marken at fange noget Vildt, at bære hjem.Og tilbered mig en god Ret, saasom jeg har Lyst til, og bring mig den, at jeg maa æde, paa det min Sjæl maa velsigne dig, før jeg skal dø.Saa ta nu dine Redskaber, dit Kogger og din Bue, gak ud paa Marken og fang mig noget Vildt!Og han sagde: Se nu, jeg er gamme og ved ikke min Dødsdag.Og det hændte sig, der Isak blev gammel, og hans Øjne blev dunkle, at han ikke kunde se, da kaldte han sin eldste Søn, Esau, og sagde til ham: Min Søn! og har sagde til ham: Se, her er jeg.Og de vare Aands Bitterhed for Isak og Rebekka.Og Esau var fyrretyve Aar gammel og tog en Hustru, Jizdith, Beeri den Hethiters Datter, og Basmat, Elon den Hethiters Datter.Og han kaldte den Skibea, deraf er Stadens Navn Beersaba indtil denne Dag.Og det skete, paa den samme Dag kom Isaks Tjenere og forkyndte ham angaaende den Brønd, sorn de havde gravet, og de sagde til ham: Vi have fundet Vand.Og de stode tidlig op om Morgenen og tilsvore hinanden gensidig, og Isak ledsagede dem, og de droge fra ham i Fred.Saa gjorde han dem et Gæstebud, og de aade og drak.†LVAL†¤ Çrhàuý’N§]° ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureOg han kom nærmere og kyssede ham; og han lugtede Lugten af hans Klæder og velsignede ham og sagde: Se, min Søns Lugt er som Lugten af en Mark, hvilken Herren har velsignet.Og Isak, hans fader, sagde til ham: Kære, kom nærmere og kys mig, min Søn!Da sagde han: Bring mig det hid og lad mig æde af min Søns Vildt, at min Sjæl skal velsigne dig; saa ragte han ham det, og han aad, og han bragte ham Vin, og han drak.Og han sagde: Du, er du enne min Søn Esau? og han sagde: Jeg er det.Og Han kendte ham ikke, thi hans Hænder vare Laadne som Esaus, hans Broders, Hænder; og han velsignede ham.Og Jakob gik nær til sin Fader sak, og han følte paa ham og sagde: Røsten er Jakobs Røst, men Hænderne ere Esaus Hænder.Da sagde Isak tiI Jakob: Kom dog nær hid, og jeg vil føle paa dig, min Søn! om du er min Søn Esau eller ej.Da sagde Isak til sin Søn: Hvorledes har du saa snart fundet det, min Søn? Og han sagde: Fordi Herren din Gud kikkede mig det til Hænde.Og Jakob sagde til sin Fader: Jeg, Esau, din førstefødte, har gjort, saa om du sagde til mig; kære, staa op sæt dig og æd af mit Vildt, paa det din Sjæl skal velsigne mig.Og han gik til sin Fader og sagde: Min Fader! og han sagde: Se, her er jeg; hvo er du, min Søn?Og hun gav ham den gode Ret og Brød, som hun havde tilberedt, i sin Søn Jakobs Haand.Men Skindene af Gedidiene iførte hun ham om hans Hænder, og hvor han var glat paa Halsen.Og Rebekka tog Esaus, sin ældste Søns, kostelige Klæder, som hun havde i Huset hos sig, og lod Jakob, sin yngste Søn, iføre sig dem.Da gik han og hentede og bragte sin Moder dem; saa tilberedte hans Moder en god Ret, saasom hans Fader havde Lyst til.Da sagde hans Moder til ham: Din Forbandelse komme over mig, min Søn! lyd kun min Røst og gak, hent mig dem!Maaske min Fader føler paa mig, og jeg vil synes for ham som en Bedrager og føre Forbandelse over mig og ikke Velsignelse.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†% c@ [$}@[#u@["h@[!J@[ R@[’@[½@[?@[‰@[N@Z@ Z[@ Z“@ Zx@ Zc@ Z¹@Z³@Z œ@Z Š@Z £@Z /@Z @Z<@Z B@Z Æ@ Y ‡@ Y …@ Y j@ Yv@Yt@Y.±@Y-¯@Y,C@Y+L@Y*Ã@Y)Õ@Y(ƒ@Yÿ'}@ Xþ&•@ Xý%º@ Xü$Ü@Xû#=@Xú"Œ@Xù!Ì@Xø b@X÷¥@Xö@Xõâ@XôK@Xó­@VòJ@Vñ§@ VðD@ Vïk@ Vîx@ Vík@ Vìˆ@VÞLVAL µÓDŸ=qå¨Ì} ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDa svarede Isak, hans Fader, og sagde til ham: Se, din Bolig skal være uden Jordens Fedme og uden Himmelens Dug fra oven ned.Og Esau sagde til sin Fader: Har du ikke uden denne ene Velsignelse, min Fader velsign mig, ogsaa mig, min Fader! og Esau opløftede sin Røst og græd.Og svarede og sagde til Esau: Se jeg har sat ham til en Herre ove dig og gjort alle hans Brødr til hans Tjenere og forsørget ham med Korn og Most, hvad skal jeg da gøre ved dig, min Søn?Da sagde han: Mon man derfor har kaldet hans Navn Jakob, fordi han nu har to Gange bedraget mig? min Førstefødselsret har han taget, og se, nu tog han min Velsignelse; og han sagde: Har du ikke bevaret mig en VelsignelseOg han sagde: Din Broder kom med List og tog din Velsignelse.Der Esau hørte sin Faders Tale, skreg han med et stort og overmaade bittert Skrig og sagde til sin Fader: Velsign mig, ogsaa mig, min Fader!Da forfærdedes Isak med en overmaade stor Forfærdelse og sagde: Hvo er og den, som fangede Vildt og frembar til mig? og jeg aad af alt, før du kom, og jeg har velsignet ham; han skal ogsaa være velsignet.Da sagde Isak, hans Fader til ham: Hvo er du? og han sagde: Jeg er din Søn, din førstefødte, Esau.Og han tilberedte ogsaa en god Ret og bragte den ind til sin Fader og sagde til sin Fader: Min Fader staa op og æde af sin Søns Vildt, at din Sjæl skal velsigne mig.Og det skete, der Isak var færdig med at velsigne Jakob, da Jakob lige var gaaet ud fra sin Fader Isak, at Esau, hans Broder, kom fra sin Jagt.Folkene skulle tjene dig, og Folkefærd skulle falde dig til Fode. Bliv en Herre over dine Brødre, og din Moders Sønner skulle falde dig til Fode; hvo som forbander dig, være forbandet, og hvo som velsigner dig, være velsignet!Og Gud give dig af Himmelens Dug og af Jordens Fedme og meget Korn og Most.¬LVAL }¨å™V§ö‚ ¢–Ð ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Esau saa, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram at tage sig derfra en Hustru og havde, der har velsignet ham, budet ham og sagt: Du skal ikke tage en Hustru af Kanaans Døtre.Saa sendte Isak Jakob hen, og han drog til Paddan-Aram til Laban, Bethuel den Syrers Søn, en Broder til Rehekka, Jakobs og Esaus Moder.Og han give dig Abrahams velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, hvor i du er fiemmed, hvilket Gud gav Abraham.Og den almægtige Gud velsigne dig og gøre dig frugtbar og formere dig, at du maa blive til en Hob af Folk.staa op, gak til Padaan-Aram til Bethuel din Morfaders Hus, og tag dig derfra en Hustru af Laban din Morbroders Døtre.Og Isak kaldte ad Jakob og velsignede ham og bød ham og sagde til ham: Du skal ikke tage en Hustru af Kanaans Døtre;Og Rebekka sagde til Isak: Jeg kedes ved at leve for Hendes Døtres Skyld; dersom Jakob tog en Hustru af Heths Døtre, som disse af dette Lands Døtre, hvad skulde jeg da leve for?indtil din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer det, du har gjort ham, saa vil jeg sende Bud og hente dig derfra; hvi skulde jeg dog berøves eder begge paa en Dag?og bliv hos ham nogen Tid, indtil din Broders Hidsighed lægger sig,Og nu, min Søn, hør min Røst og staa op, fly til Laban, min Broder, i Karan,Og Esaus, hendes ældste Søns, Ord bleve Rebekka tilkendegivne; og hun sendte hen og lod Jakob, sin yngste Søn, kalde, og sagde til ham: Se, Esau, din Broder, vil trøste sig med at slaa dig ihjel.Og Esau var Jakob hadsk for den Velsignelses Skyld, som hans Fader havde velsignet ham med, og Esau sagde i sit Hjerte: Det kommer snart, at vi skulle sørge for min Fader, da vil jeg slaa Jakob, min Broder, ihjel.Og ved dit Sværd skal du leve og tjene din Broder, og det skal ske, naar du bliver ustyrlig, da skal du bryde hans Aag af din Hals.³LVAL¾‚óÄ!—ûH,´!Æ)Û ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse Scriptureÿÿog jeg kommer igen til min Faders Hus med Fred, og Herren vil være mig en Gud,Og Jakob gjorde et Løfte og sagde: Dersom Gud vil være med mig og beskærme mig paa denne Vej, som jeg rejser, og give mig Brød at ede og Klæder at iføre mig,Og han kaldte det samme Steds Navn Bethel, men ellers var Lus Stadens Navn fra Begyndelsen.Og Jakob stod aarle op om Morgenen og tog den Sten, som han havde lagt under sit Hoved, og oprejste den til en Mindesten og øste Olie oven paa den.Og han frygtede og sagde: hvor forfærdeligt er dette Sted! dette er ikke andet end Guds Hus, og dette er Himmelens Port.Og Jakob vaagnede af sin Søvn og sagde: Sandelig, Herren er paa dette Sted, og jeg vidste det ikke.Og se, jeg er med dig og vil bevare dig overalt, hvor du drager hen, og jeg vil føre dig til dette Land igen; thi jeg vil ikke forlade dig, før jeg har fuldkommet det, jeg har sagt dig.Og din Sæd skal blive som Støv paa Jorden, og du skal udbredes mod Vesten og mod Østen og mod Norden og mod Sønden; og i dig og i din Sæd skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.Og se, Herren stod oven over den og sagde: Jeg er Herren, din Fader Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd.Og han drømte, og se, en Stige var oprejst paa Jorden, og det Øverste deraf naaede til Himmelen, og se, Guds Engle stege op og ned ad den.Og han kom til et Sted og blev der om Natten, thi Solen var nedgangen, og han tog af Stenene paa det Sted og lagde under sit Hoved og lagde sig paa det samme Sted.Og Jakob drog ud fra Beersaba og gik til Karan.Saa gik Esau til Ismael og tog sig til hustru Makalath, en Datter af Ismael, Abrahams Søn, en Søster til Nebajoth, foruden sine andre Hustruer.Og Esau saa, at Kanaans Døtre ikke behagede Isak hans Fader.Og Jakob var sin Fader og sin Moder lydig og drog til Paddan Aram.ËLVALw8{é—Måpó4†Ímõ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Laban sagde til Jakob: Fordi du er min Broder, skulde du derfor tjene mig for intet? sig sig, hvad din Løn skal være.Da sagde Laban til ham: Sandelig, du er mit Ben og mit- Kød; og han blev hos ham en Maaneds tid.Og det skete, der Laban høre den Tidende om Jakob, sin Søster søn, da løb han mod ham og tog ham i Favn og kyssede ham og ledte ham ind i sit Hus; da fortalte han Laban alle disse ting.Og Jakob sagde Rakel, at han var Hendes Faders Broder, og at han var Rebekkas Søn; saa løb hun og forkyndte sin Fader det.Og Jakob kyssed Rakel og opløftede sin Røst og græd.Og det skete, der Jakob saa Rakel, sin Morbror Labans datter, og Labans, sin Morbrors, Faar.Medens han endnu talede med dem, da kom Rakel med Faarene, som vare hendes Faders; thi hun vogtede.Og de sagde: Vi kunne ikke, førend alle Hjordene sankes, og man vælter Stenen fra Hullet paa Brønden, og da vande vi Faarene.Da sagde Han: Se, det er endnu højt paa Dagen, det er ikke Tid, at Kvæget samles; vander Faarene og gaar, vogter dem!Og Han sagde til dem: Gaar det ham ve1? og de sagde: Vel! og se, Rakel, hans Datter, kommer med Faarene.Og han sagde til dem: Kende I Laban, Nakors Søn og de sagde: Vi kende ham.Og Jakob sagde til dem: Mine Brødre, hvorfra ere I? og de sagde: Fra Karan ere vi.Og derhen skulde alle Hjordene sankes, og Stenen væltes fra Hullet paa Brønden, og Faarene vandes, og Stenen igen lægges over Hullet paa sit Sted.Og han saa og se, der var en Brønd paa Marken, og se, der vare tre Faarehjorde, som laa ved den; thi man skulde vande Hjorden af den samme Brønd, og Stenen over Hullet paa Brønden var stor.Og Jakob løftede sine Fødder og gik til det Folks Land i Østen.da skal denne Sten, som jeg har oprejst til en Mindesten, være et Guds Hus, og jeg vil visselig give dig Tiende af alt det, du giver mig.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†_ Ê@_^ž@_]¶@_\d@ _[<@ _ZŠ@ _Y’@ _X~@ _WL@_VJ@_UC@_T8@_S“@_R1@_Qr@_P=@_O°@_N»@^MŸ@^L S@^K 6@ ^J 5@ ^I 0@ ^H e@ ^Gv@ ^F@@^Em@^D&@^CH@^Bˆ@^Ae@^@‰@^?#Š@^>"ž@^=!œ@]< @];]@]:g@]9R@ ]8_@ ]7v@ ]6f@ ]5¢@ ]4I@]3h@]2F@]1f@]0l@]/q@].X@]-Q@],G@]+x@[*`@[) ¹@ [( z@ [' 4@ [& \@ [ŠLVAL¹hŸ3͇Ö4ÎXù§@ãT¸ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg hun undfik igen og fødte en Søn og sagde: Fordi Herren har hørt, at jeg var forsmaaet, da har han givet mig ogsaa denne; saa kaldte hun hans Navn Simeon.Og Lea undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Ruben; thi hun sagde: Herren har set paa min Elendighed; thi nu skal min Mand elske mig.Der Herren saa, at Lea var foragtet, da aabnede han hendes Moderliv; men Rakel var ufrugtbar.Saa gik han og ind til Rakel, og elskede Rakel mere end Lea; og han tjente hos ham endnu syv andre Aar.Og Laban gav sin Datter Rakel Bilha, sin Tjenestepige, til Tjenestepige for hende.Og Jakob gjorde saa og holdt dennes Uge ud; saa gav han ham Rakel, sin Datter, til hans Hustru.Hold dennes Uge ud, saa ville vi ogsaa give dig denne for den Tjeneste, som du skal tjene hos mig endnu syv andre Aar.Og Laban sagde: Det ske ikke saaledes paa vort Sted, at man giver den yngste bort før den førstefødte.Og det skete om Morgenen, se, da var det Lea; og han sagde til Laban: Hvi gjorde du dette imod mig? Har jeg ej tjent hos dig for Rakel og hvi har du bedraget mig?Og Laban gav hende Silpa, sin Tjenestepige, til Pige for Lea, sin Datter.Og det skete om Aftenen, at han tog Lea sin Datter og ledte hende ind til ham. Og han gik ind til hende.Saa bød Laban alle Mænd paa det Sted tilsammen og gjolrde et Gæstebud.Og Jakob sagde til Laban: Giv mig din Hustru; til min tid er fuldkommet, og jeg vil gaa ind til hende.Saa tjente Jakob for Rakel syv Aar, og de syntes ham at væere faa Dage, fordi han havde Kærlighed til hende.Og Laban sagde: Det er bedre, at jeg giver hende til dig, end at jeg giver hende til en anden Mand, bliv hos mig!Og Jakob elskede Rakel og sagde: Jeg vil tjene dig syv Aar for Rakel, din yngste Datter.Og Lea havde svage Øjne; men Rakel var dejlig af Skikkelse og dejlig af anseelse.Og Laban havde Døtre: Den ældstes Navn var Lea, den yngstes Navn Rakel.øLVALbØOêbô‡GÑl<Ñ~ß$ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg hun sagde til hende: Er det en ringe Ting, at du har taget min Mand, og du tager ogsaa min Søns Dudailn? Og Rakel sagde: Derfor maa han liggge hos dig i denne Nat, for din Søns Dudaim.Og Ruben gik i de Dage, man høstede Hvede, og fandt Dudaim paa Marken og bar dem til Lea, sin Moder; da sagde Rakel til Lea: Kæere, giv mig af din Søns Dudaim!Da sagde Lea: Held mig! thi Døtre prise mig lykkelig; og hun kaldte hans Navn Aser.Og Silpa, Leas Tjenestepige, fødte Jakob en anden Søn.Da sagde Lea: Til Lykke! og hun kaldte hans Navn Gad.Og Silpa, Leas Tjenestepige, fødte Jakob en Søn.Og Lea saa, at hun havde holdt op at føde, og hun tog Silpa, sin Pige, og gav Jakob hende til Hustru.Da sagde Rakel: Jeg har kæmpet Guds Kampe med min Søster. Jeg har og faaet Overhaand; og hun kaldte hans Navn Naftali.Og Bilha, Rakels Pige, undfik igen og fødte Jakob den anden Søn.Da sagde Rakel: Gud har dømt mig og hørt ogsaa min Røst og givet mig en Søn; derfor kaldte hun hans Navn Dan.Og Bilha undfik og fodte Jakob en Søn.Saa gav hun ham Bilha, sin Pige, til Hustru, og Jakob gik ind til hende.Da sagde hun: Se, der er min Tjenestepige Bilha, gak ind til hende, at hun maa føde over mine Knæ, at ogsaa jeg maa bygges op ved hende.Og Jakob blev saare vred paa Rakel og sagde: Mon jeg være i Guds Sted, som formener dig Livsens FrugtOg Rakel saa, at hun ikke fødte Jakob Børn; da bar Rakel Avind mod sin Søster og sagde til Jakob: Fly mig Børn! og hvis ikke, da dør jeg.Og hun undfik igen og fødte en Søn og sagde: Denne Sinde vil jeg prise Herren; derfor kaldte hun hans Navn Juda; saa holdt hun op at føde.Og hun undfik igen og fødte en Søn og sagde: Nu denne Sinde skal min Mand holde sig til mig, thi jeg har født ham tre Sønner; derfor kaldte man hans Navn LeviHLVALP¡pÝ¥bÌN¼2ö’Ü>t ä ä ä ä  Jeg vil i Dag gaa igennem al din Hjord og skille derfra hvert spættet og spraglet Stykke hvert sort Stykke iblandt Faarene og hvad der er spraglet og spættet iblandt Gederne; og dette skal være min Løn.Og han sagde Hvad skal jeg bive dig? Og Jakob sagde: Du skal ikke give mig noget dersom du vil gøre mig dette, saa vil jeg fremdeles røgte og vogte dine Faar.Thi det, som du havde, før jeg kom, var lidet; men nu har de udbredt sig mangfoldigt, og Herren har velsignet dig ved min Fod; og nu, naar skal jeg ogsaa gøre noget for mit eget Hus?Og han sagde til ham: Du ved selv, hvormed jeg har tjent dig og hvad dit Kvæg er blevet til hos mig.Og han sagde: Nævn din Løn for mig, og den vil jeg give dig.Da sagde Laban til ham: Kære, maatte jeg have fundet Naade for dine Øjne! jeg har en Anelse om, at Herren har velsignet mig for din Skyld.Giv mig mine Hustruer og mine Børn, for hvilke jeg har tjent dig, og jeg vil vandre bort; thi du kender min Tjeneste, hvorledes jeg har tjent dig.Og det skete, der Rakel havde født Josef, da sagde Jakob til Laban: Lad mig fare, og jeg vil gaa til mit Sted og til mit Land.Saa kaldte hun hans Navn Josef og sagde: Herren give mig endnu en anden Søn!Og hun undfik og fødte en Søn og sagde: Gud har borttaget min Forsmædelse.Og Gud ihukom Rakel, og Gud hørte hende og aabnede hendes Moderliv.Og siden fødte hun en Datter og kaldte hendes Navn Dina.Og Lea sagde: Gud har givet mig, ja mig en god Gave; nu vil min Mand bo hos mig, thi jeg har født ham seks Sønner; og hun kaldte hans Navn Sebulon.Og Lea undfik igen og fødte Jakob den sjette Søn.Og Lea sagde: Gud har givet mig min Løn, fordi jeg gav min Mand min Tjenestepige; og hun kaldte hans Navn Isaskar.Og Gud hørte Lea, og hun undfik og fødte Jakob den femte Søn.Der Jakob kom af marken om Aftenen, da gik Lea ud imod ham og sagde: Til mig skal du komme ind; thi jeg har tinget dig for min Søns Dudaim; saa laa han hos hende den samme Nat.çLVAL5=ãS£S‰¢=¹t  ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDa sagde Herren til Jakob: Drag tilbage til dine Fædres Land og til din Slægt, og jeg vil være med dig.Og Jakob saa Labans Ansigt, og se, det var ikke imod ham som tilforn.Og han hørte Labans Sønners Ord, som sagde: Jakob har taget alt, hvad vor Faders var, og af vor Fader har han faaet al denne Rigdom.Deraf blev Manden overmaade rig, saa at han havde mange Faar og Piger og Svende og Kameler og Asener.Men naar Faar ene vare svage, lagde han dem ikke; saa bleve de svage Labans og de stærke Jakobs.Og det skete altid, naar de stærkere Faar løb, da lagde Jakob Kæppene for Faarenes Øjne i Renderne, at de skulde Herre sig ved Kæppene.Saa lod Jakob Lammenle skille fra og stillede Faarenes Anigter overfor det brogede og alt det sorte iblandt Labans Hjord og gjorde sig Hjorde for sig selv alene, dem lod han ikke komme til Labans Hjord.Og Faarene parredes ved Kæppene, og Faarene fødte brogede, spættede og praglede.Og han lagde Kæppene, som han havde udskavet, i tenderne, i Vandtrugene, hvor Faaene skulde komme at drikke, ret igen for Faarene, og disse parredes, naar de kom for at drikke.Og Jakob tog sig Kæppe af grønt Poppeltræ og Hassel og Kastanie og uskavede hvide Streger paa dem, saa det hvide blev bart, som var paa Kæppene.Og han gjorde tre Dages Rejse imellem sig og Jakob, og Jakob vogtede Labans øvrige Hjorde.Og samme Dag skilte han de brogede og spraglede Bukke og alle spættede og spraglede Geder, alt det, som havde noget hvidt paa sig, og alt sort iblandt Faarene, og han gav det i sine Børns fænder.Da sagde Laban: Se, gid det maa være, som I har sagt!Saa skal min Retfærdighed svare for mig den Dag Morgen, naar du kommer at bede min Løn; hvad som ikke er spætet eller spraglet iblandt Gederne og som iblandt Lammene, det skal agtes for stjaalet hos mig.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†™/@@ d˜.j@ d—-9@ d–,e@ d•+ì@d”*Ë@d“)™@d’(d@d‘'¡@d&@d%¥@dŽ$—@d#¤@dŒ"|@c‹!•@ cŠ ¶@ c‰k@ cˆr@ c‡¡@ c†T@c…¦@c„@cƒ|@c‚@cb@c€D@cv@c~T@c}O@b|²@b{K@ bz‡@ byr@ bxT@ bw ž@ bv •@bu Q@bt ¤@bs 5@br°@bqo@bp<@bo}@bnE@bmg@ `lE@ `k„@ `j+e@ `i*`@ `h)‡@`g(Ê@`f'P@`e&°@`d%@`c$Z@`b#Ã@`a"5@``!Ë@`ÃLVAL»>“ã® ¹$†2À9î<í ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Laban var gaaet hen at klippe sine Faar, og Rakel stjal sin Faders Husguder.og bortførte alt sit Kvæg og al sin Formue, som han havde forhvervet, det Kvæg, han ejede, som han havde forhvervet i Paddan-Aram, for at komme til Isak sin Fader I Kanaans Land.Saa gjorde Jakob sig rede og satte sine Børn og sine Hustruer paa KamelerneDerfor al den Rigdom, som Gud har borttaget fra vor Fader, den hører os og vore Børn til, og nu, gør alt det, som Gud har sagt til dig.Ere vi ikke regnede for ham som fremmede thi han har solgt os, ja end ogsaa aldeles fortæret, hvad han fik for os.Da svarede Rakel og Lea og sagde ti1 ham: Have vi endnu Del og Arv i vor Faders Hus?Jeg er den Gud fra Bethel, hvor du salvede en Mindesten, hvor du gjorde rnig Løfle; gør dig nu rede, far ud af dette Land og vend tilbage til din Slægts Land.Og han sagde: Opløft nu dine Øjne, og se, alle Bukkene, som springe Kvæget, ere brogede, spættede og haglede; thi jeg har set alt det, Laban gør dig.og den Guds Engel sagde til mig i Drørnme: Jakob! og jeg svarede: Se, her er jeg.Og det skete, naar Tiden kom, at Kvæget skulde løbe, løftede jeg mine Øjne op og saa i Drømme, og se, Bukkene, som sprang Kvæget, vare brogede, spættede og haglede;og Gud har borttaget eders Faders Kvæg, og givet mig.Naar han sagde saaledes: De spættede skulle være din Løn, da fødte alt Kvæget spættede; og naar han sagde saaledes: De brogede skulle være din Løn, da fødte alt Kvæget brogede;Og eders Fader har bedraget mig og forandret min Løn ti Gange; men Gud har ikke tilstedet ham at gøre mig ondt.Og I vide selv, at jeg har tjent eders Fader af al min Magt.Og han sagde til dem: Jeg ser eders Faders Ansigt, at det ikke er imod mig som tilforn; men min Faders Gud har været med mig.Da sendte Jakob og lod Rakel og Lea kalde ud paa Marken til sit kvæg.­LVAL¬6ò“nyœæQÕ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿMen Rakel havde taget Husguderne og lagt dem i en Kamelsaddel og sad paa dem, og Laban ransagede hele Teltet og fandt intet.Da gik Laban ind i Jakobs Telt og i Leas Telt og i begge Tjenestekvindernes Telt og fandt dem ikke; saa gik han ud af Leas Telt og kom i Rakels Telt.men den, hos hvem du finder dine Guder, skal ikke leve. Vedkend dig for vore Brødre det hos mig, som tilhører dig, og tag dig det; men Jakob vidste ikke, at Rakel havde stjaalet dem.Og Jakob svarede og sagde til Laban: Fordi jeg frygtede; thi jeg tænkte, du maatte rive dine Døtre fra mig;Og nu, da du endeligen vilde vandre, efterdi du længtes saare efter din Faders Hus, hvi har du stjaalet mine GuderJeg haar vel Magt i min Haand at gøre ondt ved eder; men eders Faders Gud talede til mig i Gaar Nat, sigende: Forvar dig at tale med Jakob enten godt eller ondt.Og du har ikke ladet mig kysse mine Sønner og mine Døtre nu, du har gjort daarligen.Hvi flyede du hemmeligen og har stjaalet dig fra mig og ikke givet mig det til kende, og jeg vilde have bortsendt dig med Glæde og med Sange, med Tromme og med Citer?Da sagde Laban til Jakob: Hvad har du gjort, at du har stjaalet mit Hjerte og bortført mine Døtre, som vare de fangne med SværdOg Laban naaede Jakob, og Jakob havde slaaet sit Telt op paa Bjerget, og Laban med sine Brødre slog Telt paa Bjerget Gilead.Men Gud kom til Laban den Syrer i en Drøm om Natten og sagde til ham: Forvar dig, at du ej taler med Jakob enten godt eller ondt.Saa tog han sine Brødre med sig og forfulgte ham syv Dages Rejse og naaede ham paa Bjerget Gilead.Og paa den tredje Dag blev det Laban tilkendebivet, at Jakob flyede.Og han flyede med alt det, han havde, og gjorde sig rede og satte over Floden og vendte sit Ansigt mod Bjerget Gilead.Jakob stjal Laban den Syrers Hjerte, idet han ikke gav ham til Kende, at han flyede.àLVAL \Å ¡œ8Lç®D ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Laban kaldte den Jegar Sahaduta, men Jakob kaldte den Gilead.Og Jakob sagde til sine Brødre: Sanker Stene; og de toge Stene og gjorde en Hob, og de aade der paa Hoben.Da tog Jakob en Sten og rejste den op til et Mindesmærke.Saa kom nu, lad os gøre en Pagt, jeg og du, og det skal være til et vidne imellem mig og imellem dig.Og Laban svarede og sagde til Jakob: De Døtre ere mine Døtre, og de Sønner ere mine Sønner, og det Kvæg er mit Kvæg, og alt det, du ser, er mit; hvad skulde jeg gøre imod disse mine Døtre i Dag eller imod deres Sønner, som de have født?Dersom ikke min Faders Gud, Abrahams Gud og Isaks Rædsel, havde været med mig, sandelig, du havde nu ladet mig fare tomhændet; Gud har set min Elendighed og mine Hænders Møje og straffede dig i Gaar Nat.Det er nu tyve Aar, jeg er i dit Hus, jeg har tjent dig fjorten Aar for dine tvende Døtre og seks Aar for dit Kvæg, og du har forandret min Løn ti Gange.Saa gik det mig: om Dagen fortærede Heden mig og Kulden om Natten, og der kom ikke Søvn i mine Øjne.Hvad som var revet har jeg ikke baaret til dig; jeg betalte det, du krævede det af min Haand, det, som var stjaalet om Dagen, og det, som var stjaalet om Natten.Jeg har været hos dig disse tyve Aar, dine Faar og dine Geder have ikke født i Utide, og vædrene af dit Kvæg har jeg ikke ædet.Eftersom du har følt og ransaget alt mit Tøj hvad har du fundet af alt dit Hus's Tøj? læg det her frem for mine Brødre og dine Brødre, at de maa dømme imellem os to!Da blev Jakob vred og trættede med Laban; og Jakob svarede og sagde til Laban: Hvad er min Overtrædelse, hvad er min Synd, at du forfølger mig saaledesDa sagde hun til sin Fader: Min Herre, bliv ikke vred, at jeg ikke kan staa op for dig, fordi det gaar mig paa Kvinders Vis; saa ledte han og fandt ikke Husguderne.¤LVALŽ'|NàjÝ®Oü`ÊFÌ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDa frygtede Jakob saare og blev bange; saa delte han Folket, som var hos ham, og Kvæget og Øksnene og Kamelerne i to Hære.Og Budene kom igen til Jakob og sagde: Vi kom til din Broder, til Esau; og han drager ogsaa imod dig, og fire Hundrede Mand med ham.Og jeg har Øksne og Asener, Kvæg og Svende og Tjenestepiger, og jeg har udsendt Bud, at give min Herre det til Kende for at finde Naade for dine Øjne.Og han befalede dem og sagde: Saa skulle I sige til min Herre, til Esau: Saa siger din Tjener Jakob: Jeg har været fremmed hos Løan og dvælet der indtil nu.Og Jakob sendte Bud for sig til Esau sin Broder, til det Land Sejr, paa Edoms Mark.Og der Jakob saa dem, sagde han:Denne er Guds Hær; og han kaldte det samme Steds Navn Makanaim.Og Jakob drog sin Vej, og Guds Engle mødte ham.Men om Morgenen stod Laban aarle op og kyssede sine Sønner og sine Døtre og velsignede dem, og Laban drog hen og vendte tilbage til sit Sted.Og Jakob slagtede et Offer paa Bjerget og bad sine Brødre til Maaltid; og de aade Brød og bleve paa Bjerget om Natten.Abrahams Gud og Nakors Gud, deres Faders Gud, skal dømme imellem os; og Jakob svor ved sin Fader Isaks Rædsel.denne Hob skal være Vidne, og dette Mindesmærke skal være vidne, at jeg skal ikke fare forbi denne Hob til dig, og at du skal ikke fare forbi denne Hob og dette Mindesmærke til mig, til det onde.Laban sagde til Jakob: Se denne Hob, og se det Mindesmærke, som jeg har oprejst imellem mig og imellem dig,Dersom du vil gøre mine Døtre Fortræd, og dersom du vil tage Hustruer foruden mine Døtre, da er her vel ingen Mand hos os; men se, Gud er Vidne imellem mig og imellem dig.og Mizpa; thi han sagde: Herren skal se til imellem mig og imellem dig; thi vi komme hverandre af Syne.Da sagde Laban: Denne Hob skal være et Vidne i Dag imellem mig og imellem dig; derfor kaldte han dens Navn Gilead,:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†Ó!€@ iÒ!s@ iÑ!4@ iÐ!–@ iÏ!¼@iÎ! ‘@iÍ! L@iÌ! ƒ@iË! »@iÊ! A@iÉ!w@iÈ!^@iÇ!7@iÆ!š@hÅ!W@hÄ!a@hÃ!k@ hÂ!¡@ hÁ ˆ@ hÀ O@ h¿ m@ h¾ @h½ ƒ@h¼ ;@h» m@hº Œ@h¹ \@h¸ J@h· €@h¶ C@hµ ¼@ g´ —@ g³ y@ g² Ý@ g± ˆ@g° f@g¯ @@g® f@g­ ~@g¬ …@g« ©@gª £@g© s@g¨ z@e§ „@ e¦ –@ e¥ œ@ e¤ S@ e£ _@ e¢ /@e¡7@e 6v@eŸ5n@ež4Ã@e3k@eœ2«@e›1g@eš0r@eÝLVAL êA¼>ؘ2ªÍT½ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg I skulle sige: Se, ogsaa din Tjener Jakob er bag os; thi han tænkte: Jeg vil forsone hans Ansigt med den Skænk, som gaar for mig, og siden se hans Ansigt, kanske han antager min Person.Og han befalede den anden ligesaa og den tredje og alle dem, som gik efter Hjordene, og sagde: Paa denne Maade skulle I sige til Esau, naar I møde ham.da skal du sige: Din Tjener Jakob; det er en Skænk, sendt til min Herre, til Esau, og se, han kommer ogsaa selv efter os.Saa befalede han den første og sagde: befalede han den første og sagde: Naar Esau, min Broder, møder dig og spørger dig og siger: Hvem hører du til, og hvor vil du rejse hen? og hvem høre disse til, som du driver for dig?Og han gav dem under sine Tjeneres Haand, hver Hjord for sig, og sagde til sine Tjenere: Gaar foran mig og gører Rum imellem hver Hjord!Kameler, som gave at die, og deres Føl tredive Køer fyrretyve, og Øksen ti, Aseninder tyve, og ti Føl.to Hundrede Geder og tyve Bukke, to Hundrede Faar og tyve Vædre,Saa bIev han der samme Nat og tog af det, han havde under sin Haand, til en Skænk for sin Broder Esau;Og du har sagt: Jeg vil gøre meget vel imod dig og gøre din Sæd som Sand ved Havet, hvilket ikke kan tælles for Mangfoldighed.Kære, udfri mig af min Broders Haand, af Esaus Haand; thi jeg frygter for ham, at han skal komme og slaa mig, ja Moderen med Børnene.jeg er ringere end al den Miskunahed og al den Trofasthed, som du har bevist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over denne Jordan, og nu er jeg vorden til to Hære.Og Jakob sagde: Min Fader Abrahams Gud og min Fader Isaks Gud, Herre, du, som sagde til mig: Drag igen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gøre vel imod dig;Og han sagde: Dersom Esau skulde komme til den ene Hær og slaar den, da kan den Hær, som bliver tilovers, undkomme.“LVAL½=ó— žcàaô¥|°Y¿ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿHan opløftede sine Øjne og saa Kvinderne og Børnene og sagde: Hvo ere disse, som ere med dig og han sagde: Det er de Børn, som Gud har skænket din Tjener.Og Esau løb mod ham og tog ham i Favn og faldt om hans Hals og kyssede ham, og de græd.Og han gik selv frem foran dem og bøjede sig til Jorden syv Gange, indtil han kom til sin Broder.Og han satte Tjenestekvinderne og deres Børn først og Lea og hendes Børn derefter og Rakel og Josef bagest.Og Jakob opløftede sine Øjne og saa, og se, Esau kom, og fire hundrede Mand med ham, og han fordelte Børnene til Lea og til Rakel og til begge Tjenestekvinderne.Derfor æde Israels Børn ikke den Spændesene, som er paa Hofteskaalen, indtil denne Dag; thi han rørte Jakobs Hofteskaal paa Spændesenen.Og der han kom forbi Pnuel, gik Solen op for ham, og han haltede paa sin Hofte.Og Jakob kaldte Stedets Navn Pnuel; thi, sagde han, jeg har set Gud Ansigt til Ansigt, og min Sjæl er frelst.Og Jakob spurgte og sagde: Kære, kundgør mig dit Navn; og han sagde: Hvi spørger du dog om mit Navn? og han velsignede ham der.Og han sagde: Dit Navn skal ikke fremdeles kaldes Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og med Mennesker og faaet Overhaand.Og han sagde til ham: Hvad er dit Navn og han sagde: Jakob.Og han sagde: Lad mig gaa, thi det dages; og han sagde: Jeg vil ikke lade dig gaa, uden du har velsignet mig.Og der han saa, at han ikke kunde overvinde ham, da rørte han ved hans Hofteskaal, og Jakobs Hofteskaal gik af Led, idet han brødes med ham.Og Jakob blev tilbage for sig selv alene; og der brødes en Mand med ham, indtil det dagedes.Og han tog dem og lod dem drage over.Bækken og førte over, hvad han havde.Og han stod op i samme Nat og tog sine to Hustruer og sine to Tjeneste kvinder og sine elleve Børn og gik over Vadestedet Jabok.Saa gik den Skænk foran ham; men han blev selv samme Nat ved Hæren.çLVALÉkô³øu)˜ÜFŸ£d ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Dina, Leas Datter, som hun havde født Jakob, gik ud for at se paa Landets Døtre.Og han oprejste der et Alter og kaldte det: Gud er Israels Gud.Og han købte det Stykke Ager, paa hvilket han havde slaget Telt op, af Hemors, Sikems Faders, Sønner, for hundrede Penninge.Og Jakob kom lykkeligt til den Stad Sikem, som er i det Land Kanaan, der han kom fra Paddan Aram, og han slog Lejr foran Staden.Og Jakob drog til Sukoth og byggede sig et Hus og gjorde Hytter til sit Kvæg; derfor kaldte han Stedets Navn Skoth.Saa drog Esau samme Dag tilbage ad sin Vej til Sejr.Og Esau sagde: Kære, jeg vil lade nogle af det Folk, som er med mig, blive hos dig; og han sagde: Hvortil det lad mig finde Naade for min Herres Øjne.Min Herre rejse nu frem for sin Tjenels Aasyn, og jeg vil drive saa sagteligen, efter som Hjorden, der er for mig, kan gaa, og Børnene kunne gaa, indtil jeg kommer til min Herre, til Sejr.Og han sagde til ham: Min Herre ved, at Børnene ere svage, og her er Kvæg og nybære Køer med mig, og overdrev man dem en Dag, da døde alt Kvæget.Og han sagde: Lad os drage frem og vandre, og jeg vil vandre videre med dig.Kære, tag min Velsignelse, som er bragt til dig; thi Gud skænkede mig den, og jeg har alt dette; saa nødte han ham, og han tog det.Og Jakob sagde: Nej, kære, dersom jeg nu har fundet Naade for dig, da annam min Skænk af min Haand; thi derfor saa jeg dit Ansigt, som naar man kunde se Guds Ansigt, og du var mig naadig.Og Esau sagde: Jeg har meget, min Broder! behold du, hvad dit er.Og han sagde: Hvad vil du med al denne Hær, som jeg mødte og han sagde: For at jeg maa finde Naade for min Herres Øjne.Og Lea gik ogsaa frem og hendes Børn og nejede, og derefter kom Josef og Rakel frem og nejede.Saa gik Tjenestekvinderne frem og deres Børn og nejede.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ† #0@ n #&@ n #^@n #›@n #D@n#d@n#F@n#{@n#s@n#{@n#?@n#’@ m# ;@ m# o@ mÿ# @ mþ# ‘@ mý# W@mü#q@mû#~@mú#_@mù#s@mø#˜@m÷#²@mö#—@mõ#«@mô"C@ ló"÷@ lò"i@ lñ"l@ lð"c@ lï"d@lî"½@lí"@lì"t@lë"¢@lê"¬@lé"[@lè"‹@lç"2@læ"b@kå"b@kä"p@ kã"ˆ@ kâ" |@ ká" z@ kà" …@ kß" m@kÞ" K@kÝ"v@kÜ"Ì@kÛ"9@kÚ"‡@kÙ"N@kØ"c@k×"h@kÖ"S@iÕ!?@iÔ!|@ iÌLVAL˜5ç`'[åš-¨.²*ºXö ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿMen dersom I ikke ville høre os i at lade eder omskære, da ville vi tage vor Datter og drage bort.Og vi ville give eder vore Døtre og tage os eders Døtre og bo hos eder, og vi ville være eet Folk.Dog ville vi være eder til Villie i dette, dersom I ville blive som vi, saa I lade alt Mandkøn hos eder omskære.og de sagde til dem: vi kunne ikke gøre denne Gerning, at give vor Søster til en Mand, som har Forhud; thi det er en Forsmædelse for os.Da svarede Jakobs Sønner Sikem og hans Fader Hemor svigagtigen og talede med dem, fordi han havde skændet Dina, deres SøsterBegærer saare meget af mig til Morgengave og Skænk, og jeg vil give, efter som I sige mig, men giver mig Pigen til Hustru!Og Sikem sagde til hendes Fader og til hendes Brødre: Lad mig finde Naade for eders Øjne, og jeg vil give, hvad I ville sige til mig.Og I skulle bo hos os, og Landet skal være for edels Aasyn, bor og handler deri, og tager eder Ejendom i det!og gører Svogerskab med os; giver os eders Døtre, og tager eder vore Døtre!Da talede Hemor med dem og sagde: Min Søn Sikems Hjerte har Lyst til eders i Datter; kære, giver ham hende til Hustru,Og Jakobs Sønner kom fra Marken, der de hørte det, og Mændene forbitredes og bleve saare Vrede; thi han havde gjort en Daarlighed mod Israel ved at ligge hos Jakobs Datter, og saaledes burde det ikke ske.Og Hemor, Sikems Fader, gik ud til Jakob at tale med ham.Og Jakob havde hørt, at han havde skændet Dina, hans Datter, og hans Sønner vare med hans Kvæg paa Marken, og Jakob tav, indtil de kom.Og Sikem talede til sin Fader, Hemor, og sagde: Tag mig denne Pige til Hustru!Og hans Hjerte hængte ved Dina, Jakobs Datter, og han havde Pigen kær og talede kærligen med Pigen.Og Sikem, Herren Hemor den Heviters Søn, saa hende, og han tog hende og laa hos hende og krænkede hende.ÞLVALÎCè<š&—Úv§>G ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg de sagde: Mon han skulde handle med vor Søster som med en Skøge?Da sagde Jakob til Simeon og Levi: have forstyrret mig, idet I gjorde mig stinkende for dette Lands Indbyggere, for Kananitten og Feresiten og jeg er en liden Hob, og de kunne samle sig imod mig og slaa mig og jeg maatte ødelægges; jeg og mit Hus.Og al deres Formue og alle deres Børn og deres Kvinder fangede og røvede de og alt, hvad der var i Huset.Deres Kvæg og deres Øksen og deres Asener, baade hvad der var i Staden, og hvad der var paa Marken, toge de.Saa kom Jakobs Sønner over de ihjelslagne og plyndrede Staden, fordi de havde skændet deres Søster.Og de sloge Hemor og hans Søn, Sikem, ihjel med skarpe Sværd og toge Dina af Sikems Hus og gik bort.Og det skete paa den tredje Dag, der de havde Smerter, da toge de to Jakobs Sønner, Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd og kom ind i den trygge Stad, og de sloge alt Mandkøn ihjel.Og de løde Hemor og hans Søn Sikem, alle de, som gik ud af hans Stads Port, og alt Mandkøn lod sig omskære, alle som gik ud af hans Stads Port.Deres Fæ og deres Gods og alt deres Kvæg, blive de ikke vore: ikkun at vi ere dem til Villie, da ville de bo hos os.Dog i saa Maade ville Mændene være os til Villie med at bo hos os og blive eet Folk med os, om vi ville omskære alt Mandkøn iblandt os, lige som de ere omskaarne.disse Mænd ere fredsommelige hos os og ville bo i Landet og handle deri, og se, Landet er vidt nok for dem vi ville tage os deres Døtre til Hustruer og give dem vore Døtre.Saa kom Hemor og Sikem, hans Søn, til deres Stads Port og talede til deres Bymænd og sagde:Og den unge Karl tøvede ikke med at gøre denne Gerning; thi han havde Lyst til Jakobs Datter, og han var æret, fremfor hele sin Faders Hus.Og deres Tale behagede Hemor og Sikem, Hemors Søn.ÌLVALU¾ t¢$³\Ë.¿„ò ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿSaa oprejste Jakob et Mindesmærke paa det Sted, hvor han taled med ham, et Mindesmærke af Sten og Øste Drikoffer derpaa og over Øste det med Olie.Og Gud for op fra ham, fra de Sted, hvor han talede med hamOg det Land, som jeg har givet Abraham og Isak, det vil jeg give dig, og jeg vil give din Sæd efter dig Landet.Og Gud sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vær frugtbar og former dig, Folk og Folkehobe skal der vorde af dig, og Konger skulle udkomme af dine Hænder.Og Gud sagde til ham: Dit Navn er Jakob; dit Navn skal ikke ydermere kaldes Jakob; men Israel skal være dit Navn; og han kaldte hans Navn Israel.Og Gud aabenbaredes atter for Jakob, da han kom fra Paddam-Aram, og han velsignede ham.Og Debora, Rebekkas Amme, døde og blev begraven neden for Bethel, I under Egen, og han kaldte dens Navn Graadseg.Og han byggede der et Alter og kaldte det Sted El-Beth-El, fordi Gud var aabenbaret der for ham, da han flyede for sin Broder.Og Jakob kom til Lus, som er i Kanaans Land, det er Bethel, han og alt Folket, som var med ham.Saa rejste de; og Rædsel fra Gud var over de Stæder, som laa rundt omkring dem, at de ikke forfulgte Jakobs Sønner.Saa gave de Jakob alle de fremmede Guder, som vare i dere Hænder, og Ringene, som vare i deres Øren, og Jakob skjulte dem under Egen, som var ved Sikem.Og lader os gøre os rede og drage op til Bethel, og jeg vil der bygge et Alter for den Gud, som bønhørte mig paa min Nøds Dag og har været med mig paa vejen, som jeg har vandret.Da sagde Jakob til sit Hus og til alle, som vare med ham: Bortkaster de fremmede Guder, som ere iblandt eder, og renser eder og omskifter eders Klæder!Og Gud sagde til Jakob: Gør dig rede, drag op til Bethel og bliv der, og byg der et Alter for den Gud, som aabenbaredes for dig, der du flyede for din Broder Esaus Ansigt.ñLVALÁFÓX®jÏqK²> Œcᵄ# ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Oholibama fødte Jeus og Jaelam og Kora; disse ere Esaus Sønner, som fødtes ham i Kanaans Land.Og Ada fødte Esau Elifas, og Basmat fødte Reguel.og Basmat, Ismaels Datter, Nebajoths Søster.Esau tog sig Hustruer af Kanaans Døtre: Ada, Elons, den Hethiters Datter, og Oholibama, Anas Datter, Sibeons, den Heviters Datter,Og disse ere Esaus, det er Edoms Slægter.Og Isak opgav Aanden og døde og blev samlet til sit Folk, gammel og mæt af Dage; og Esau og Jakob, hans Søzuler, begrove ham.Og Isak blev hundrede Aar og firsindstyve Aar gammel.Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre, ndi Kirjath-Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde været fremmede.Og Leas Pige Silpas Sønner vare: Gad og Aser; disse ere Jakobs sønner, som bleve ham fødte i Paddan-Aram.Rakels Pige Bilhas Sønner vare: Dan og Nafthali.Rakels Sønner vare: Josef og Benjamin.Leas Sønner vare: Jakobs førstefødte, Ruben, og Sizneon og Levi og Juda og Isaskar og Sebulon.Og det hændte sig, der Israel boede i dette Land, da gik Ruben hen og laa hos Bilha, sin Faders Medhustru, og Israel hørte det. Og Jakob havde tolv Sønner.Og Israel rejste derfra og opslog sit Telt paa hin Side Migdal Eder.Og Jakob satte et Mindesmærke over hendes Grav; dette er Rakels Gr avs Mindesmærke indtil denne Dag.Saa døde Rakel og blev begraven paa Vejen til Efrat, det er Bethlehem.Og det skete, der hendes Sjæl for ud - thi hun døde - da kaldte hun hans Navn Ben-Oni; men hans Fader kaldte ham Ben-Jamin.Og de skete, da hun havde en haard Fødsel, at Jordemoderen sagde til hende Frygt ikke; thi ogsaa her har du er Søn.Og de rejste f'ra Bethel, og der de vare endnu ikkun et Stykke Vej fra Efiat, da fødte Rakel, og hun havde en haard Fødsel.Og Jakob kaldte det Steds Navn, hvor Gud taled med ham, Bethel.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†G% C@ rF% è@ rE% ¨@rD%¦@rC%@rB%@@rA%X@r@%†@r?%{@r>%Þ@r=%R@r<$+ƒ@q;$*.@q:$).@q9$(•@q8$'±@q7$&@@q6$%E@q5$$:@q4$#…@ q3$"C@ q2$!D@ q1$ G@ q0$b@ q/$o@q.$X@q-$$@q,$1@q+$A@q*$<@q)$‰@q($E@q'$C@q&$S@p%$V@p$$<@ p#$™@ p"$»@ p!$v@ p $‰@ p$@p$ g@p$ p@p$ E@p$ d@p$ D@p$5@p$‰@p$Ù@p$a@n$1@n$,@n$‚@n$)@n#}@n#5@ n#t@ n#i@ nÄLVAL'ži%Á| ¥&'lÓ—Aî ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse Scriptureÿÿog Dison og Ezer og Disan; disse er Horiternes Fyrster, Sejrs Sønner det Land Edom.Disse ere Sejrs den Horiter Sønner, som boede i Landet: Lota og Sobal og Sibeon og AnaDisse ere Esaus Sønner, og disse deres Fyrster; det er Edom.Og disse ere Oholi bamas, Esaus Hustrus, Sønner: Fyrsten Jeus, Fyrsten Jaelam, Fyrsten Kora; disse ere Fyrsterne af Oholihama, Anas Datter, Esaus Hustru.Og disse ere Reguels, Esaus Søns, Sønner; Fyrsten Nabath, Fyrsten Sera, Fyrsten Samma, Fyrsten Missa; disse ere Fyrsterne af Reguel i Edom: Land; disse ere Basmats, Esaus Hustrus, Sønner:Fyrsten Kora, Fyrsten Gaetham, Fyrsten Amalek; disse ere Fyrsterne af Elifas i det Land Edom., disse vare Adas Sønner.Disse ere Fyrsterne iblandt Esaus Sønner: Elifas', Esaus førstefødtes, Sønner: Fyrsten Theman, Fyrsten Omar, Fyrsten Sefo, Fyrsten Kenas,Og disse vare Sønner af Oholibama, som var Anas Datter, Sibeons Datter, Esaus Hustru; og hun fødte Esau Jeus og Jaelam og Kora.Og disse ere Reguels Sønner: Nahath og Serah, Samma og Missa; disse ere Basmats, Esaus Hustrus, Sønner.Og Thimna var Elifas', Esaus Søns, Medhustru, og hun fødte Elifas Amalek; disse ere Adas, Esaus Hustrus, Sønner.Og disse vare Elifas' Sønner: Theman, Omar, Sefo og Geatham og Kenas.Disse ere Esaus Sønners Navne: Elifas, Adas, Esaus Hustrus, Søn; Reguel, Basmats, Esaus Hutrus, Søn.Og disse ere Esaus, Edoaiternes Faders, Slægter, paa det Bjerg Sejr.Saa boede Esau paa det Bjerg Sejr; Esau, det er Edom.Thi deres Gods var saa meget, at de ikke kunde bo tilammen; og det Land, hvor de vae fremmede, kunde ikke bære dem for deres Kvægs Skvld.Og Esau tog sine Hustruer og sine Sønner og sine Døtre og alle Sjæle i sit Hus og sit Fæ og alt sit Kvæg og alt det Gods, som han havde forhvervet i Kanaans Land og drog til et Land, bort fra sin Broder Jakobs Ansigt.‡LVAL½xï³rAÅVô­i&¡g"â1œn@½ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿFyrsten Magdiel, Fyrsten Iram; disse ere Fyrsterne i Edom, eftersom de boede i deres eget Land. Denne Esau er Fader til Edomiterne.Fyrsten Kenas, Fyrsten Theman, Fyrsten Mibsar,Fyrsten Oholibama, Fyrsten Ela, Fyrsten Pinon,Og disse vare Fyrsternes Navne, som kom af Esau, efter deres Slægter, i deres Stæder, ved deres Navne: Fyrsten Thimna, Fyrsten Alva, Fyrsten Jetheth,Og Baal Hanan, Akbors Søn, døde, og Hadar blev Konge i hans Sted, og hans Stads Navn var Pau, og hans Hustrus Navn var Niehetabeel, en Datter af Matred, som var Mesahabs Datter.Og Saul døde, og Baal Hanan, Akbors Søn, blev Konge i hans Sted.Og Samla døde, og Saul af Rekoboth ved Floden blev Konge i hans Sted.Og Hadad døde, og Samla af Masreka blev Konge i hans Sted.Og Husam døde, og Hadad, Bedads Søn, blev Konge i hans Sted, han, som slog Midianiterne paa Moabs Mark; og hans Stads Navn var Avith.Og Jobab døde, og Husam af Themanitens Land blev Konge i hans Sted.Og Bela døde, og Jobab, Seras Søn fra Bosra, blev Konge i hans Sted.nemlig Bela, Beors Søn, var Konge Edom, og hans Stads Navn var Dinhaba.Og disse ere de Konger, som regerede i Edoms Land, førend der regerede en Konge over Israels Børn:Fyrsten Dison, Fyrsten Ezer, Fyrsten Disan; disse vare Horiternes Fyrster, iblandt deres Fyrster, i Sejrs Land.Disse vare Horiternes Fyrster: Fyrsten Lotan, Fyrsten Sobal, Fyrten Sibeon, Fyrsten Ana,Disse are Disans Sønner: Uz og Arax.Disse vare Ezers Sønner: Bilhan og Savan og Akan.Og disse vare Disons Sønner: Hemdan og Esban og Jithran og Keran.Og disse vare Anas Børn Dison, og Oholibama var Anas Datter.Og disse ere Sibeons Sønner, baade Aja og Ana; denne Ana var de som fandt varme Kilder i Ørken, der han vogtede sin Fader Sibeons Asener.Og disse vare Sobals Sønner: Alvan og Manahath og Ebal, Sefo og Onan.Og, Lotans Sønner vare: Hori og Heman, og Lotans Søster var Thimna.¤LVAL®ÐUÏw7¨Zr/ùuÊ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg han sage de til ham: Kære gak, se, om det gaar vel med dine Brødre og vel med Kvæget, og bring mig Svar, igen; saa sendte han ham fra Hebrons Dal, og han kom til Sikem.Og Israel sagde til Josef: Vogte ikke dine Brødre i Sikem? gak, og jeg vil sende dig til dem; og han sagde til ham: Se, jeg er rede.Og hans Brødre gik at vogte deres Faders Kvæg i Sikem.Og hans Brødre avindedes paa ham; men hans Fader bevarede den Tale.Og der han fortalte det til sin Fader og til sine Brødre da straffede hans Fader ham og sagde til ham: Hvad er det for en Drøm, som du drømte? mon jeg og din Moder og dine Brødre virkelig skulde komme og bøje os for dig m til JordenOg han drømte endnu en anden Drøm, og han fortalte sine Brødre den og sagde: Se, jeg drømte endnu en Drøm, og se, Solen og Maanen og elleve Stjerner bøjede sig for mig.Da sagde hans Brødre til ham: Skulde du virkelig regere over os? eller skulde du virkelig helske os? Saa fik de end mere Had til ham for hans Drømme og for hans Tale.Se, vi bandt Neg midt paa Marken, og se, mit Neg rejste sig op og blev ogsaa staaende, og se, eders Neg stode omkring og bøjde sig for mit Neg.Og han sagde til dem: Kære, hører denne Drøm, som jeg har drømt.Og Josef drømmte en Drøm og forkyndte sine Brødre den; da fik de end større Had til ham.Der hans Brødre saa, at deres Fader elskede ham mere end alle han Brødre, da fik de Had til ham og kunde ikke tale fredeligen til ham.Og Israel elskede Josef frem for alle sine Sønner, fordi han avlede ham i Alderdommen, og han gjorde ham en broget Kjortel.Disse er Jakobs Slægter. Josef var sytten Aar gammel, der han vogtede Kvæg med sine Brødre, og var som Dreng hos Bilhas Sønner og hos Silpas Sønner hans Faders Hustrus Børn; og Josef førte deres onde Rygte for deres Fader.Og Jakob boede i det Land, hvor hans Fader havde været fremmed, i det Land Kanaan.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†'d@ w€'a@ w'Ÿ@w~&b@w}&«@w|&”@w{&K@wz&•@wy&Å@wx&ã@ww&|@wv&{@ vu&Ž@ vt&~@ vs&O@ vr&¿@vq&v@vp&Á@vo&W@vn&Û@vm& d@vl& ¿@vk& Ï@vj& P@vi& ­@uh&z@ug&M@uf&I@ ue&k@ ud&B@ uc&:@ ub&h@ ua&~@u`%$\@u_%#½@u^%"\@u]%!k@u\% “@u[%M@uZ%\@uY%\@uX%Â@ tW%‘@ tV%]@ tU%Ñ@ tT%P@ tS%@tR%¸@tQ%]@tP%˜@tO%B@tN%d@tM%‰@tL%R@tK%t@tJ%«@ rI% „@ rH% 6@ rèLVALŒ:±M s^ß¾aÐ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg da de midiallitiske Mænd, som vare Købmænd, kom forbi, trak de Josef op og droge ham frem af Graven, og de solgte Josef til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv; og disse førte Josef til Ægypten.Kommer og lader os sælge ham til Ismaeliterne, at vor Haand ikke skal være paa ham, thi han er vor Broder, vort Kød; saa adløde hans Brødre haln.Da sagde Juda til sine Brødre: Hvad gavner det, om vi ihjelslaa vor Broder og dølge hans BlodSaa satte de sig til at æde Brød, og de løftede deres Øjne op og saa, og se, en rejsende Hob Israeliter kom fra Gilead, og deres Kameler bare Urter og Balsam og Ladanum, og de gik for at drage ned til Ægypten.Og de toge ham og kastede ham i Graven, og Graven var tom, intet Vand var i den.Og det skete, der Josef kom til sine Brødre, da førte de Josef af hans Kjortel, af hans brogede Kjortel, som han havde paa sig.Og Ruben sagde til dem: Udøser ikke Blod, kaster ham i denne Grav, som er i Ørken, og lægger ikke Haand paa ham; thi han vilde fri ham af deres Haand og føre ham tilbage til sin Fader.Der Ruben hørte dette, friede han ham af deres Hænder og sagde: Lader os ikke slaa ham ihjel!Og nu, kommer og lader os ihjelslaa ham og kaste ham i en af Gravene og sige: Et vildt Dyr har ædt ham, saa ville vi se, hvad der bliver af hans Drømme.Og de sagde, den ene til den anden: Se, denne Drømmemester kommer.Der de saa ham langt fra, og før han kom nær til dem, da lagde de Raad op mod ham at slaa ham ihjel.Og Manden sagde: De droge herfra; thi jeg hørte dem sige: Lader os gaa til Dothan; saa gik Josef efter sine Brødre og fandt dem i Dothan.Og han sagde: Jeg leder efter mine Brødre; kære, giv mig til Kende, hvor de vogte.Da mødte en Mand ham, og se, han vankede hid og did paa Marken, og Manden spurgte ham og sagde: Hvad leder du efter?ÒLVAL¤Hûhý¡äˆ ¢h&»r%«þ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Onan forstod, at Sæden ikke skulde høre ham til; og det skete, naar han gik ind til sin Broders Hustru, da fordærvede han den paa Jorden, for ikke at give sin Broder Sæd.Da sagde Juda til Onan: Gak ind til din Broders Hustru, og tag hende til Ægte i din Broders Sted, og opvæk din Broder Sæd!Men Er, Judas førstefødte, var ond for Herens Øjne, og Herren slog ham ihjel.Og Juda tog en Hustru for sin førstefødte, Er, og Hendes Navn var Thamar.Og hun blev endnu ved og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Sela, og han var i Kesib, der hun fødte ham.Og hun undfik atter og fødte en Søn, og han kaldte hans Navn Onan.Og hun undflk og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Er.Og der saa Juda en kananitisk Mands Datter, og hans Navn var Sua; og han tog hende og gik ind til hende.Og det hændte sig til den Tid, at Juda drog ned fra sine Brødre og tog ind til en Mand, en Adullamiter, og hans Navn var Hira.Og Midianiterne solgte ham til Ægypten til Potifar, Faraos Hofsinde og Øverse for Livvagten.Og alle hans Sønner og alle han Døtre lagde sig efter at trøste ham men han vilde ikke lade sig trøst og sagde: Thi jeg maa fare med Sorg ned i Graven til min Søn; og hans Fader begræd ham.Og Jakob sønderrev sine Klæder og lagde Sæk om sine Lænder og sørgede over sin Søn lang Tid.Og han kendte den og sagde: Det er min Søn Kjortel, et vildt Dyr har ædt ham Josef er visselig reven ihjel.og de sendte den brogede Kjortel og lode den bringe til deres Fader og sagde: Denne have vi fundet; kære, kend, om det er din Søns Kjortel eller ejOg de toge Josefs Kjortel og slagtede er Gedebuk og dyppede Kjortelen Blodet,han kom tilbage til sine Brødre og sagde: Drengen er der ikke! og jeg hvor skal jeg gaa hen!Og Ruben korn til Graven igen, og se, Josef var ikke i Graven; og han sønderrev sine Klæder.œLVAL °á"¾ãŒËU–GÉ;À ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg han kom igen til Juda og sagde: Jeg fandt hende ikke, og tilmed sagde Folkene paa samme Sted: her har ingen Skøge været.Da spurgte han Mændene ad der paa Stedet og sagde: Hvor er Skøgen, hun ved Enaim, paa Vejen og de sagde: Paa dette Sted har ingen Skøge været.Og Juda sendte det Gedekid ved sin Ven, den Adullamiter, at han skulde tage Pantet af Kvindens Haand, og han fandt hende ikke.Saa stod hun op og gik og lagde sit Slør af sig og førte sig i sine Enkeklæder.Og han sagde: Hvad for et Pant er det, jeg skal give dig? og hun sagde: Dit Signet og din Snor og din Kæp som du har i din Haand; saa gav han hende det og gik til hende, og hun undfik af ham.Og han sagde: Jeg vil sende et Gedekid af Hjorden; og hun sagde: Dersom du vil give mig Pant indtil du sender mig det.Og han bøjede af til hen de paa Vejen og sagde: Velan, kære, lad mig komme til dig; thi han vidste ikke, at det var hans Søn Hustru; og hun sagde: Hvad vil du give mig, at du maa komme til mig.Der Juda saa hende, tænkte han, at det var en Skøge, fordi hun havde skjult sit Ansigt.Da lagde hun sine Enkeklæder; sig og skjulte sig med et Slør og bedækkede sig og satte sig ved Indgangen til Enaim, som er paa Veje til Thimnat; thi hun saa, at Sel var bleven stor, og hun blev ikk given ham til Hustru.Da blev det Thamar tilkendegiv og sagt: Se, din Svigerfader gaar op til Thimnat at klippe sin Hjort!Der mange Dage vare forløbne, da døde Suas Datter, Judas Hustru, og efter at Juda var trøstet, gik han op til Thimnat til dem, som klippede hans Hjord, han og Hira, hans Ven, den Adullamiter.Da sagde Juda til Thamar, sin Sønnekvinde: Sid som Enke i din Faders Hus, indtil Sela, min Søn, bliver stor; thi han sagde: at ikke ogsaa han skal dø som hans Brødre; saa gik Thamar og blev i sin Faders Hus.Og det var ondt for Herrens Øjne, hvad han g;jorde, og han slog ogsaa han ihjel.LVAL „¡ÜGüh½[¼[÷z¥ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptOg det skete, fra den Tid han havde sat ham over sit Hus og over alt, hvad han havde, da velsignede Herren Ægypterens Hus for Josefs Skyld og der var Herrens Velsignelse i alt det, han havde i Huset og paa Marken.Og Josef fandt Naade for hans Øjne og tjente ham, og han satte ham over sit Hus, og alt det, han havde, gav han i hans Haand.Og hans Herre saa, at Herren var med ham; thi alt det, han gjorde, lod Herren lykkes ved hans Haand.Og Herren var med Josef, at han blev en lykkelig Mand, og han var i sin Herres, den Ægypters Hus.Og Josef var ført ned til Ægypten, og Potifar, Faraos Hofsinde, Øverste for Livvagten, en ægyptisk Mand, købte ham af israeliterne, som havde ført ham did ned.Og siden om hans Broder frem, som havde den røde Traad om sin Haand, og han kaldte hans Navn Sera.Og det skete, der han tog sin Haand tilbage, se, da kom hans Broder frem, og hun sagde: Hvi bryder du frem for din skyld er der sket et Brud. Og man aldte hans Navn Peres.Og det skete, der hun fødte, stak den ene en Haand frem, da tog Jordemoderen den og bandt en rød Traad paa hans Haand, sigende: Denne om først frem.Og det skete den Tid, hun skulde føde, se, da vare Tvillinger i hendes Liv.Og Juda kendte det og sagde: Hun er retfærdigere end jeg; thi dette er, fordi jeg ikke gav hende til min Søn Sela; og han kendte hende ikke ydermere.Hun blev ført ud, og hun sendte til sin Svigerfader, siger de: Ved den Mand har jeg undfanget, hvem dette hører til; og hun sagde: Kære, kend, hvem dette Signet og denne Snor og denne Kæp tilhører.Og det skete henved tre Maaneder derefter, da blev det Juda tilkendegivet, saa der sagdes: Thamar, din Søns Hustru, har bedrevet Hor, og se, hun har ogsaa undfanget i Horeri; og Juda: sagde: Fører hende ud, og hun skal brændes.Da sagde Juda: Lad hende beholde det, paa det vi ikke skulle beskæmmes; se, jeg har sendt dette Kid, og du fandt hende ikke.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†»)œ@ ƒº)Œ@ ƒ¹) k@ƒ¸) ª@ƒ·) V@ƒ¶) }@ƒµ) R@ƒ´)Í@ƒ³)]@ƒ²)C@ƒ±)„@ƒ°)†@‚¯)‹@‚®)V@ ‚­)P@ ‚¬(B@ ‚«(D@ ‚ª(b@ ‚©(¿@‚¨(o@‚§(R@‚¦(m@‚¥({@‚¤(y@‚£(@‚¢( £@‚¡( S@‚ ( r@Ÿ( n@ ž( q@ (›@ œ(t@ ›(F@ š(Ÿ@™(s@˜(u@—([@–(p@•'˜@”'Š@“'d@’'„@‘'™@ €'k@ €'€@ €Ž'C@ €'~@ €Œ'½@€‹' Y@€Š' ‚@€‰' n@€ˆ' }@€‡' ®@€†'¨@€…'c@€„'©@€ƒ'Õ@ w‚'}@ w9ß¾|[:ø׶•tSöÕ´“rQ0îͬ‹jI(æŤƒbA ÿÞ½œ{Z9÷Öµ”sR1ïέŒð  ç@#ï  ð@ "î  /@ "í  ¹@ "ì  ¤@ "ë  Ü@"ê   @"é  ½@"è  5@"ç  £@"æ  #@"å  /w@"ä  .|@"ã  -y@"â  ,ª@ !á  +†@ !à  *Î@ !ß  )]@ !Þ  (¢@!Ý  '|@!Ü  &j@!Û  %V@!Ú  $b@!Ù  #²@!Ø  "‹@!×  !k@!Ö  @!Õ  t@ Ô  E@ Ó  w@ Ò  Y@ Ñ  ‘@ Ð  –@ Ï  Y@ Î  ^@ Í  [@ Ì  ~@ Ë  ’@ Ê  U@ É  >@ È  $@ Ç  "@ Æ  @@ Å  €alle Ravne med deres Arter,8Ä  $@ à  –@   Z@ Á  @À  ½@ ¿  y@ ¾  N@ ½  j@ ¼  H@ »  F@º  ‘@¹  p@¸  d@:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†Ý b@ cÜ #@ cÛ b@ cÚ e@ cÙØ@ cØã@c×—@cÖ!@cÕ@cÔž@cÓ@cÒ#@cÑ1”@cÐ0E@cÏ/¯@bÎ.z@ bÍ-c@ bÌ,I@ bË+@ bÊ*Q@ bÉ)…@bÈ(m@bÇ'@bÆ&J@bÅ%Ž@bÄ$\@bÃ#‘@bÂ"o@bÁ!Œ@bÀ ó@ a¿ @ a¾­@ a½K@ a¼Ÿ@a»²@aº@a¹ª@a¸H@a·»@a¶U@aµ#@a´I@a³º@ `²J@ `±#@`°@`¯@`®î@`­ C@`¬ Ì@`« —@`ª i@`© «@`¨~@_§¥@_¦ƒ@ _¥€@ _¤X@ _:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†g0@ƒfÇ@ƒe¦@‚d‘@ ‚c)o@ ‚b(W@ ‚a'À@ ‚`&º@ ‚_%"@‚^$y@‚]#u@‚\"W@‚[!Y@‚Z T@‚Yw@‚X›@‚W™@‚V£@ UX@ T›@ Sï@ R@ Q|@PO@OQ@N{@MW@La@K#@JU@IÔ@HÅ@€G g@€F a@ €E i@ €D a@ €C k@ €Bƒ@ €Aa@€@{@€?x@€>@€=å@€<y@€;#@€:-t@€9,|@€8+¥@ 7*n@ 6)K@ 5(¢@ 4'G@ 3&o@2%W@1$«@0#—@/"¹@.!„@1ÅŠJ)ç¨gF%ã¡€_>üÛº™x;ùØ·–uT3ñЯŽmLÔ³’qPÓ”sß-$@AÞ,€Eltheke og Gibbethon og Bålath;Ý+€Og Elon og Thimnata og Ekron9Ü*€og Sålabbin og Ajalon og Jithla<Û)9@AÚ(C@AÙ'U@AØ&[@A×%€og Kedes og Edrei og En-Hazor:Ö$€og Adama og Rama og Hazor6Õ#C@AÔ"À@AÓ!}@AÒ O@@ÑW@@Ð?@@Ï©@@Î<@@ͤ@@ÌX@ @Ë:@ @ÊD@ @ÉV@ @ȉ@ @Ç2@@Æ€og Rabbith og Kisjon og Ebez9Å"@@Ä7@@ÃI@@ÂQ@@Áb@@ÀZ@@¿ z@@¾ ƒ@@½ ~@?¼ m@?» ƒ@?ºŸ@ ?¹>@ ?¸>@ ?·*@ ?¶ €og Et-Tholad og Bethul og Horma,=µ€og Hazar Sual og Bala og Ezem,;´3@ ?³z@?²’@?±€og Re-kem og Jirpeel og Tharala<°€og Mizpe og Kefira og Moza7¯€Gi-beon og Rama og Beeroth7:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†ó Ã@¤ò [@ £ñ o@ £ð õ@ £ï M@£î m@£í ø@£ì –@£ë ƒ@£ê m@£é Ÿ@£è ž@£ç ²@£æ Ð@ ¢å ³@ ¢ä Ê@ ¢ã ¢@ ¢â ž@¢á ½@¢à †@¢ß K@¢Þ v@¢Ý l@¢Ü w@¢Û F@¢Ú ƒ@¢Ù a@¡Ø j@ ¡×  W@ ¡Ö  À@ ¡Õ  ¿@ ¡Ô  J@ ¡Ó  t@¡Ò ²@¡Ñ «@¡Ð v@¡Ï ¥@¡Î E@¡Í j@¡Ì [@¡Ë V@¡Ê o@  É k@  È *@  Ç ×@  Æ  „@ Å  @ Ä  e@ Ã  Ï@ Â  Š@ Á |@ À ®@ ¿ µ@ ¾ ]@ ½ N@ Ÿ¼  @ Ÿ» ‚@Ÿº ¦@Ÿ:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†O U@ÄN ¹@ÄM w@ÄL –@ÄK Y@ÄJ k@ÄI x@ÄH à@ ÃG [@ ÃF  @ ÃE e@ ÃD r@ÃC ]@ÃB Œ@ÃA t@Ã@  î@Ã?  Õ@Ã>  \@Ã=  c@Ã<  ½@Ã; Ð@ Â: •@ Â9 ¥@Â8 ³@Â7 H@Â6 @Â5 ä@Â4 ¹@Â3 µ@Â2 ˆ@Â1 ª@Â0 ‘@ Á/ È@ Á. L@ Á- š@ Á, ²@ Á+ P@Á* a@Á) E@Á(  r@Á'  I@Á&  È@Á%  «@Á$  @Á# {@Á" —@ À! Z@ À  Ù@ À Á@À ¦@À —@À ‘@À “@À [@À S@À ÿ@À ›@À æ@ ¿:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†­* Æ@ã¬* ·@ã«* „@ãª* k@ã©*  ƒ@ã¨*  –@ã§*  `@ã¦*  ƒ@ â¥*  Œ@ â¤* B@ â£* »@ â¢* Ã@â¡* Ë@â * n@âŸ* Î@âž* ì@â* ^@âœ* j@â›* V@âš* X@â™* Z@ á˜*  w@ á—*  C@ á–*  ¸@ á•*  ô@ á”*  b@á“* Š@á’* Z@á‘* ’@á* x@á* ª@áŽ* i@á* N@áŒ* ~@á‹* ›@ àŠ* G@ à‰* –@ àˆ* ½@ à‡* z@ à†* ^@à…* ð@à„* h@àƒ* €@à‚* n@à* ª@à€* ƒ@à* R@à~* a@à}*   @ ß|*  D@ ß{*  ´@ ßz*  ž@ ßy*  ·@ ßx* ”@ßw* ª@ßv* Á@ßu* ¤@ßt* i@ß°LVALWôLž!³1ØZÚoÖ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg det skete, der hans Herre hørte sin Hustrus Ord, som hun talede til ham, sigende: Paa den Maade har din tjener gjort imod mig, da blev han meget vred.Og det skete, der jeg opløftede min Røst og kaldte, da eflerlod han sit Klædebon hos mig og flyede udenfor.Og hun talte til ham lige de samme Ord og sagde: Den hebraiske tjener, som du har ført os paa kom til mig at drive Spot med mig.Og hun lod hans Klædebon ligge hos mig, indtil hans Herre kom hjem.Og det skete, der han hørt at jeg opløftede min Røst og kaldte, da efterlod han sit Klædebon hos mig og flyede og gik udenfor.da kaldte hun paa sine Husfolk og sagde til dem, sigende: Ser, han har ført os en hebraisk Mand paa, at drive Spot med os; han kom ind til mig at ligge hos mig, men jeg kaldte med høj Røst.Og det skete, som hun saa, at han ef erlod sit Klædebon i hendes Haand og flyede udenfor,da tog hun ham fat ved hans Klædebon og sagde: Lig hos mig; men han efterlod sit Klædebon i hendes Haand og flyede og gik udenfor.Og det hændte sig en Dag, der han kom i Huset at gøre sin Gerning, og der var ingen af Huset Mænd der i Huset,Og det skete, som hun talede til Josef Dag efter Dag, adlød han hende dog ikke med at ligge hos hende eller at være med hendeHan selv er ikke Herre i dette Hus end jeg, og han formener intet for mig uden dig, fordi du er hans Hustru; og hvorledes skal jeg gøre denne store Ondskab og synde imod Gud.Men han vægrede sig og sagde til sin Herres Hustru: Se, min Herre ser ikke til med mig i noget af, hvad der er i Huset, og alt, hvad han har, har han givet i min Haand.Og det hændte sig derefer, at hans Herres Hustru kastede sine Øjne paa Josef og sagde: Lig hos mig!Og han overlod alting, som han havde, i Josefs Haand, og saa ikke til med ham i noget uden den Mad, som han selv aad. Og Josef var smuk af Skikkelse og smuk af Udseende.ÖLVAL|Žö†+¶C¤^êOÞpþ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Faraos Bæger var i min Haand, og jeg tog Druerne og trykkede dem i Faraos Bæger og gav Farao Bægeret i Haanden.Og paa Vintræet vare tre Kviste, og det grønnedes, og dets Blomster fremkom, og Klaserne derpaa fik modne Bær.Da fortalte den øverste Mundskænk Josef sin Drøm og sagde til ham: Idet jeg drømte, se, da var et Vintræ for mig.Og de sagde til ham: Vi drømte en Drøm, og her er ingen, som kan udtyde den. Og Josef sagde til dem: Hører ikke Udtydninger Gud til: fortæller mig det dog!Og han spurgte Faraos Betjente, som vare med ham i Forvaring i hans Herres Hus, og sagde: Hvi se I saa ilde ud i DagOg Josef kom til dem om Morgenen og saa dem, og se, de vare bedrøvede.Og de drømte begge en Drøm, hver sin Drøm i een Nat, hver sin Drøm efter sin Udtydning, Kongen af Ægyptens Mundskænk og Bager, som vare Fanger i Fængslets Hus.Og øversten for Livvagten beskikkede Josef til at være hos dem, og han betjente dem, og de vare en Tid i Forvaring.Og han satte dem i Forvaring i Huset hos Øversten for Livvagten, i Fængslets Hus, paa det Sted, hvor Josef var Fange.Og Farao blev vred paa begge sine Betjente, paa den øverste Mundskænk og den Øverste Bager.Og det hændte sig derefter, at Kongen af Ægyptens Mundskænk og Bager syndede mod deres Herre, Kongen af Ægypten.Forstanderen for Fængselhuset gav ikke Agt paa nogen Ting, som var i hans Haand, fordi Herren var med ham, og det, som han gjorde, gav Herren Lykke til.at Fængselhusets Forstander gav alle Fanger, som vare i Fængslets Hus, i Josefs Haand; og alt det, som skulde gøres der, det gjorde denne.Men Herren var med Josef og bøjede Miskundhed til ham og gav ham Naade hos Fængselhusets Forstander,Da tog Josefs Herre ham og kastede ham i Fængslets Hus, et Sted, hvor Kongens Fanger holdtes bundne, og han var der i Fængslets Hus.ÓLVAL­ }‰Ê[œ:ö´dƒý ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg de Køer, som vare stygge af Udseende og magre paa Kød, opaade de syv Køer, som vare skønne af Udseende og fede; saa vaagnede Farao.Og se, syv andre Køer opstege efter disse af Floden, stygge af Udseende og magre paa Kød, og stode hos de andre Køer paa Bredden af Floden.Og se, af Floden opsteg syv Køer, skønne af Udseende og fede paa Kød, og aade i Engen.Og det skete, der to Aar vare omme, da drømte Fazao, og se, han stod ved Floden.Og den øverste Mundskænk tænkte ikke paa Josef, men forglemte ham.Men den øverste Bager lod han hænge, saasom Josef havde udtydet dem.Og han satte den øverste Mundskænk til sit Skænkeembede igen, og han rakte Bægeret i Faraos Haand.Og det skete paa den tredje Dag, paa Faraos Fødselsdag, da gjorde han alle sine Tjenere et Gæstebud og opløftede den øverste Mundskænks Hoved og den øverste Bagers Hoved iblandt sine Tjenere.Om tre Dage skal Farao opløfte dit Hoved fra dig og hænge dig paa et Træ, og Fuglene skulle æde dit Kød af dig.Da svarede Josef og sagde: Denne er Udtydningen derpaa: de tre Kurve ere tre Dage.Og i den øverste Kurv var af alle Haande Mad, Bagværk til Farao, og Fuglene aade det af Kurven paa mit Hoved.Og der den øverste Bager saa, at han havde udtydet det vel, da sagde han til Josef: Jeg drømte ogsaa, og se, der mit Hoved.Thi jeg er hemmelig stjaalen af de Hebræers Land; dertil har jeg ikke heller her gjort noget, at de have sat mig i Hulen.Men tænk du paa mig, naar det gaar dig vel, og gør da den Miskundhed mod mig, at du erindrer mig hos Farao, at han taaer mig ud af dette Hus.Om tre Dage skal Farao opløfte dit Hoved og sætte dig i dit Sted igen, at du skal give Fazaos Bæger i hans Haand, efter den forrige Vis, der du var hans Mundskænk.Da sagde Josef til ham: Denne er Udtydningen derpaa: de tre Vinkviste ere tre Dage.ðLVAL|9ܽ@ê@ÕI­Z ¯ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg se, efter den opstege syv andre Køer, tynde og saare stygge af Skikkelse og magre paa Kød; jeg har ikke set saa stygge som dem i hele Ægyptens Land.Og se, syv Køer opstege af Floden, fede Paa Kød og skønne af Skikkelse, og de aade i Engen.Da sagde Farao til Josef: Der jeg drømte, se, da stod jeg paa Bredden af Floden.Og Josef svarede Farao og sagde: Det staar ikke til mig; Gud skal svare Farao godt.Da sagde Farao til Josef: Jeg drømte en Drøm, og ingen er der som kan udtyde den; men jeg har hørt sige om dig, at naar du hører en Drøm, kan du udtyde den.Da sendte Farao hen og lod kalde Josef, og de lode ham straks ud af Hulen, og han lod sig rage og førte sig i andre Klæder og kom til Farao.Og det skete, ligesom han udtydede os det, saa skete det; mig satte man i mit Sted igen, og ham hængte man.Og der var hos os en hebraisk ung Karl, en Tjener hos den øverste for Livvagten, og ham fortalte vi, og han udtydede os vore Drømme; hver efter sin Drøm udtydede han det.Da drømte vi en Drøm i een Nat, jeg og han; vi drømte, hver efter sin Drøms Udtydning.Farao var vred paa sine Tjenere og lod mig sætte i Fængsel udi Huset hos den øverste for Livvagten, mig og den øverste Bager.Da talede den øverste Mundskænk til Farao og sagde: Jeg ihukomzner i Dag min Synd.Og det skete om Morgenen, da var hans Aand bekymret og han sendte hen og lod kalde alle Spaamænd i Ægypten og alle de vise derudi, og Farao fortalte dem sin Drøm; men der var ingen, som udtydede Farao den.Og de magre Aks opslugte de syv fede og fulde Aks; da vaagnede Farao, og se, det var en Drøm.Og se, syv Aks, tynde og svedne af Østenvinden, skøde op efter dem.Og han faldt i Søvn og drømte anden Gang. Og se, syv Aks voksede anden Gang, og se, syv Aks voksede op paa eet Straa, fulde og gode.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†õ*¿@ˆô*o@ˆó*^@ˆò* “@ˆñ* L@ˆð* N@‡ï* R@‡î* ƒ@ ‡í*4@ ‡ì*¸@ ‡ë*›@ ‡ê*X@ ‡é*w@‡è*6@‡ç*@‡æ*f@‡å)9f@‡ä)8‘@‡ã)7@‡â)6@‡á)5=@‡à)4]@†ß)3p@†Þ)2v@ †Ý)1q@ †Ü)0«@ †Û)/4@ †Ú).Š@ †Ù)-’@†Ø),€@†×)+i@†Ö)*‰@†Õ))D@†Ô)(r@†Ó)'n@†Ò)&b@†Ñ)%C@†Ð)$“@…Ï)#•@…Î)"}@…Í)!^@ …Ì) p@ …Ë)t@ …Ê)@ …É)C@ …È)N@…Ç)y@…Æ)V@…Å)`@…Ä)g@…Ã)R@…Â)X@…Á)@…À)8@…¿)—@ƒ¾)[@ ƒ½)P@ ƒ¼)S@ ƒÖLVALÈ;ã‘*Êtû­jéu§*• ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg den Spise skal være beskikket for Landet til de syv Hungerens Aar, som skulle komme over Ægyptens Land, at Landet ikke skal Ødelægges af Hunger.Og de skulle samle alle Haande Spise udi disse tilkommende gode Aar og sanke Korn under Faraos Haand til Spise, i Stæderne, og de skulle forvare det.Dette gøre Farao, og han beskikke Tilsynsmænd over Landet og tage den femte vel af Ægyptens Land i de syv Overflødigheds Aar.Saa se nu Farao sig om efter en forstandig og viis Mand, som han kan sætte over Ægyptens Land.Men at Farao har drømt igen anden Gang betyder, at det skal visselig ske af Gud, og Gud skal snarlig gøre dette.Og der skal ikke vides af den Overflødighed i Landet for den Hunger, som kommer derefter; thi den bliver meget svar.Og syv Hungers Aar skulle komme efter dem, at al den Overflødighed skal glemmes i Ægyptens Land, og Hungeren skal fortære Landet.Se, der kommer syv Aar med stor Overflødighed i hele Ægyptens Land.Det er det Ord, som jeg har sagt Farao: Gud lader Farao se, hvad han vil gøre.Og de syv magre og stygge Køer, de ere syv Aar, og de syv tomme Aks, svedne af østenvinden, skulle væere syv Hungers Aar.De syv gode Køer, de ere syv Aar, og de syv gode Aks, de ere syv Aar, det er een Drøm.Og Josef sagde til Farao: Faraos Drøm, den er een: Gud giver Farao til Kende, hvad han vil gøre.Og de tynde Aks opslugte de yv gode Aks; og jeg har sagt Spaamændene det, men ingen kan udtyde mig det.Og se, efer dem skøde syv tørre Aks frem, som Vare tynde og svedne af østenvinden.Og jeg saa, der jeg drømte, og se, syv Aks, som voksede op paa eet straa, fulde og gode.Og der de havde opædt dem, kendtes det dog ikke paa dem, at de havde opædt dem, og de vare stygge at se til ligesom tilforn; og jeg vaagnede.Og de magre og stygge Køer aade de syv første fede Køer.ìLVAL½[í{7®EÅ3©uÊYãs ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg den andens Navn kaldte han Efraim; "thi Gud har gjort mig frugtbar i min Elendigheds Land.Og Josef kaldte den førstefødtes Navn Manasse; "thi Gud har ladet mig glemme al min Møje og alt min Faders Hus".Og før Hungerens Aar kom, blev der født Josef to Sønner, hvilke Asnath, en Datter af Præsten Potifera i On, fødte ham.Saa samlede Josef Korn som Havets Sand, overmaade meget, indtil han lod af at tælle; thi der var ikke Tal derpaa.Og han samlede al Spise i de syv Aar, som vare i Ægyptens Land, og lagde Spise i Stæderne; hvad der voksede paa Markerne omkring hver Stad til Spise, det lagde han derudi.Og Landet bar i Hobetal i de syv Overflødigheds Aar.Og Josef var tredive Aar gammel, der han stod for Farao, Kongen i Ægypten; og Josef gik ud fra Farao og rejste igennem hele Ægyptens Land.Og Farao kaldte Josefs Navn Zafnath Panea og gav ham Asnath, en Datter af Præsten Potifera i On, til Hustru; saa drog Josef ud over Ægyptens land.Og Farao sagde til Josef: Jeg er Farao; og uden din Villie skal ingen Mand opløfte sin Haand eller sin Fod i hele ægyptens Land.og lod ham age paa sin anden Vogn, og de raabte for ham: Abrek; og han satte ham over hele Ægyptens Land.Og Farao tog sin Ring af sin Haand og satte den paa Josefs Haand og lod ham føre i kostelige Linklæder og hængte en Guldkæde om hans HalsOg Farao sagde til Josef: Se, jeg har sat dig over alt Æyptens Land.Du skal være over mit Hus, og alt mit Folk skal være dine Ord lydigt; alene ved Tronen vil jeg være Større end du.Og Farao sagde til Josef: Efterdi Gud har ladet dig vide alt dette, da er ingen saa forstandig og viis som du.Og Farao sagde til sine Tjenere: Mon vi kunne finde nogen som denne, en Mand, i hvem Guds Aand er.Og den Tale var god for Faraos Øjne og for alle hans Tjeneres Øjne.äLVALÃ6™¢<½‡¸e1®\ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿVi ere alle een Mands Sønner, vi ere redelige, dine Tjenere ere ikke Spejdere.Og de sagde til ham: Nej, min Herre! men dine Tjenere ere komne for at købe Spise.Og Josef kom de Drømme i Hu som han havde drømt om dem, og sagde til dem: I ere Spejdere, I ere komne at bese, hvor Landet er blot.Og Josef kendte sine Brødre; men de kendte ikke ham.Og Josef saa sine Brødre og kendte dem og holdt sig fremmed mod dem og talede haarde Ting med dem og sagde til dem: Hvorfra komme I? og de sagde: Fra det Land Kanaan for at købe Spise.Og Josef var Regent over Landet han var den, som solgte til alt Folket i Landet; og Josefs Brødre kom, og de faldt ned for ham paa deres Ansigt til Jorden.Saa kom Israels Sønner at købe iblandt dem, som kom; thi der var Hunger i Landet Kanaan.Men Jakob lod ikke Benjamin, Josefs Broder, fare med sine Brødre; thi han sagde: Der kunde vederfares ham nogen Ulykke.Saa droge Josefs ti Brødre ned at købe Korn i Ægypten.Og han sagde: Se, jeg hører at der er Korn til fals i Ægypten, farer did ned og køber til os derfra, at vi maa leve og ikke dø.Der Jakob saa, at Korn var til fals i Ægypten, da sagde Jakob til sine Sønner: Hvi se I paa hverandre?Og fra alle Lande kom man til Ægypten for at købe hos Josef; thi Hungeren var meget svar i alle Lande.Der Hungeren var i hele Landet, da oplod Josef alle Steder, hvor noget var, og solgte Ægypterne Korn; thi Hungeren tog Overhaand i Ægyptens Land.Der hele Ægyptens Land led Hunger, da raabte Folket til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægyptere: Gaar til Josef, hvad han siger eder, skulle I gøre.Og de syv Hungerens Aar begyndte at komme, som Josef havde sagt, og der var Hunger i alle Landene, men der var Brød i det hele Ægyptens Land.Og de syv Overflødigheds Aal endte, som vare i Ægyptens Land.LVAL´!ÃT•b Yì/œRÈ' ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Josef befalede, at man skulde fylde deres Poser med Korn og give dem deres Penge igen, hver i sin Sæk, og give dem Tæring paa Vejen og han gjorde saa mod dem.Og han vendte sig fra dem og græd, og han vendte sig til dem igen og talede med dem og tog Simeon fra dem og lod ham binde for deres Øjne.Men de vidste ikke, at Josef forstod det; thi der var en Tolk imellem dem.Ruben svarede dem og sagde: Talede jeg det ikke til eder, der jeg sagde: synder ikke mod Drengen, og I hørte ikke og se, nu kræves ogsaa hans Blod.Men de sagde den ene til den anden: Vi have sandelig forskyldt dette for vor Broder, da vi saa hans Sjæls Angest, idet han bad os, og vi vilde ikke høre, derfor kommer denne Angest over os.og henter eders yngste Broder til mig, saa skulle eders Ord tros, og I skulle ikke dø; og de gjorde saaledes.Dersom I ere redelige, da lader een af eders Brødre blive som Fange i eders Forvaringshus; men farer I andre hen og fører det hjem, som I have købt mod Hungeren, for eders Huse,Men den tredje Dag sagde Josef til dem: Gører dette, saa skulle I leve; jeg frygter Gud.Og han satte dem til sammen i Forvaring i tre Dage.Sender een af eder bort, at han skal hente eders Broder; men I skulle være fangne, og eders Ord skulle prøves, om I fare med Sandhed; thi hvis ikke, da ere I, saa sandt Farao lever, Spejdere.Derpaa skulle I prøves: saa sandt Farao lever, skulle I ikke komme herfra, uden eders yngste Broder kommer hid.Og Josef sagde til dem: Det er det, som jeg har talet til eder, der jeg sagde: I ere Spejdere.De svarede: Vi, dine Tjenere vare tolv Brødre, een Mands Søn ner i Kanaans Land; og se, den yngste er endnu hos vor Fader, men den ene er ikke til.Og han sagde til dem: Nej, men I ere komne for at bese, hvor Landet er blot.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†/,’@ .,”@ -+"©@,+!™@++ Å@*+f@)+š@(+º@'+n@&+l@%+ˆ@$+l@ Œ#+v@ Œ"+²@ Œ!+{@Œ +²@Œ+Y@Œ+\@Œ+ÿ@Œ+P@Œ+º@Œ+@Œ+Ø@Œ+ H@ ‹+ ˆ@ ‹+ ð@ ‹+ M@ ‹+ ²@‹+§@‹+ð@‹+j@‹+@‹+O@‹+Œ@‹ +™@‹ +&@‹ *&Ù@ Š *%§@ Š *$¤@ Š*#‹@ Š*"«@Š*!¿@Š* r@Š*7@Š*X@Š*w@Š*¾@Š*}@Šÿ*7@Šþ*¡@ ˆý*Š@ ˆü*J@ ˆû*“@ ˆú*½@ ˆù*m@ˆø*±@ˆ÷*X@ˆö*3@ˆÙLVAL ÉLŽ¿ˆW¬!}Öý ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg han sagde: Min Søn skal ikke fare ned med eder; thi hans Broder er død, og han alene er bleven tilbage, og møder ham nogen Ulykke paa Vejen, som I drage hen paa, da skulle I føre mine graa Haar med Sorg til Graven.Og Ruben talede til sin Fader og sagde: Du maa slaa begge mine Sønner ihjel, om jeg ikke forer ham til dig igen; giv ham i min Haand, og jeg vil føre ham til dig igen.Da sagde Jakob, deres Fader, til dem: I berøve mig mine Børn; Josef er ikke til, og Simeon er ikke til, og Benjamin ville I tage hen; over mig kommer det altsammen.Og det skete, der de tømte deres Sække, se, da var hvers Pengeknude i hans Sæk; og de saa deres Pengeknuder, de og deres Fader og frygtede.og henter eders yngste Broder til mig, saa kan jeg kende, at I ikke ere Spejdere, men at I ere redelige; saa vil jeg give eder eders Broder igen, og I maa handle i Landet.Da sagde Manden Landets Herre, til os: derpaa vil jeg kende, om I ere redelige: lader den ene af eders Brødre blive hos mig, og tager, hvad I behøve mod Hunger en for edees Huse, og farer henOg vi vare tolv Brødre, vor Fader: Sønnen, den ene er ikke til, og den yngste er endnu hos vor Fader Kanaans Land.Og vi svarede ham vi ere redelige, vi ere ikke SpejdereDen Mand som er Herre i Landet, talte os haardelig til og holdt os for Landets Spejdere.Og de kom til Jakob, deres Fader, til Kanaans Land; og de gave ham til Kende alt det, som var den vederfaret, og sagde:Og han sagde til sine Brødre: Mine Penge ere komne igen, og se, de ere her i min Pose; da faldt deres Mod, og de forskrækkedes den ene med den anden og sagde: Hvorfor har Gud gjort os dette?Men der den ene lod sin Sæk op for at give sit Asen Foder i Herberget, da saa han sine Penge, og se, de laa oven i hans Pose.Og de lagde deres Korn paa deres Asener og fore derfra.óLVAL ÚAµf×m}Ö$×ç_ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse Scriptureÿÿ(43:12) og tager eders Broder og gører eder rede, farer igen til Manden!(43:11) Tager og andre Penge med der; og tager de Penge, som vare komne oven i eders Poser, igen med eder; maaske det er en Vildfarelse;(43:10) Og Israel, deres Fader, sagde til dem: Om det saa skal være, da gører dette: tager af Landets bedste Frugt i eders Sække og fører ned ned til Manden som Skænk: lidt Balsam og lidt Honning, Urter og Ladanum, Pistacienødder og Mander.(43:9) Thi dersom vi ikke havde tøvet da havde vi nu to Gange været her igen.(43:8) Jeg vil være ansvarlig for ham, du maa kæve ham af min Haand; dersom jeg ikke fører ham igen til dig og sætter ham for dit Ansigt, da vil jeg bære Skyld for dig alle Dage.(43:7) Da sagde Juda til Israel, sin Fader: Lad den unge Mand fare med mig, at vi kunne gøre os rede og drage hen og leve og ikke dø, baade vi og du og vore smaa Børn.(43:6) Og de sagde: Manden spurgte nøje om os og om vor Slægt og sagde: lever eders Fader endnu have I nogen Broder: da kundgjorde vi ham, eftersom han adspurgte; hvorlunde kunde vi saa lige vide, at han skulde sige: fører eders Broder ned.(43:5) Og Israel sagde: Hvad have I gjort ilde mod mig ved at kundgøre Manden, at I havde endnu en Broder.(43:4) Men dersom du ikke vil sende ham, fare vi ikke ned; thi Manden sagde til os: I skulle ikke se mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.(43:3) Dersom du sender vor Broder med os, ville vi fare ned og købe dig Spise.(43:2) Da talede Juda til ham, sigende: Manden vidnede alvorlig for os og sagde: I skulle ikke se mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.(43:1) Og det skete, der de havde for tæret Kornet, som de havde hentet fra Ægypten, da sagde deres Fader til dem: Farer hen igen og køber os lidt Spise!(42:39) Og Hungeren var svar i Landet.êLVAL (‹Ñ‚&Í îx  ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse Scriptureÿÿ(43:24) Men de gjorde Gaven rede, indtil Josef kom om Middagen; thi de havde hørt, at de skulde faa Mad der.(43:23) Og Manden førte Mændene i Josefs Hus og gav dem Vand, og de toede deres Fødder; og han gav deres Asener Foder.(43:22) Og Han sagde: Fred være med eder, frygter ikke! eders Gud og eders Faders Gud har givet eder en Skat i eders Poser, eders Penge kom til mig; og han lod Simeon ud til dem.(43:21) Og vi have taget andre Penge ned med os til at købe Spise for; vi vide ikke, hvo der lagde vore Penge i vore Poser.(43:20) Og det skete, der vi kom i Herberget og oplode vore Poser, se, da havde hver sine Penge oven i sin Pose, vore Penge efter deres Vægt, derfor have vi ført dem med os igen.(43:19) Og de sagde: Hør mig, min Herre! vi vare jo tilforn dragne ned for at købe Spise.(43:18) Derfor gik de til Manden, som forestod Josefs Hus, og talede med ham ved Husets Dør.(43:17) Men Mændene frygtede, fordi de bleve førte i Josefs Hus, og sagde: Vi føres her ind for de Penges Skyld, I som forrige Gang vare komne tilbage i vore Poser, for at han kan vælte sig ind paa os og overfalde os og tage os til Trælle med vore Asener.(43:16) Og Manden gjorde, som Josef sagde; og Manden førte Mændene i Josefs Hus.(43:15) Da saa Josef Benjamin med dem og sagde til den, som forestod hans Hus: Før de Mænd til Huset og slagt Slagtekvæg og lav det til; thi disse Mænd skulle faa Mad med mig til Middag.(43:14) Saa toge Mændene denne Skænk og toge dobbelte Penge i deres Haand og Benjamin og gjorde sig rede og droge ned til Ægypten og stode for Josefs Ansigt.(43:13) Og den almægtige Gud give eder Barmhjertighed for den Mand, at han lader eders anden Broder og Benjamin følge tilbage med eder; og jeg, skal jeg da være berøvet mine Børn, saa faar jeg være berøvet mine Børn.qLVAL x žäJä†ÝI·i• ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapDer de vare dragne ud af Staden og ikke vare komne langt, sagde Josef til den, som forestod hans Hus: Staa op, f'orfølg Mændene, og naar du naar dem, da skal du sige til dem: hvor for have I betalt ondt for godt?Om Morgenen, der det blev lyst, bleve Mændene sendte bort, de og deres Asener.Og min Skaal, den Sølvskaal, skal du lægge øverst i den yngstes Pose og Pengene for hans Korn; og han gjorde efter Josefs Ord, som han havde sagt.Og han befalede den, som forestod hans Hus, og sagde: Fyld Mændenes Poser med Spise, efter som de kunne føre, og læg hvers Penge Øverst i hans Pose!(43:33) Og han lod bære Retter af det, som var for ham, til dem, og lod Benjamins Ret være mere end alle de andres Retter, fem Gange; og de drak og bleve drukne med ham.(43:32) Og de sade lige for ham, den førstefødte efter sin Førstefødsel og den yngste efter sin Ungdom; og Mændene forundrede sig imellem sig indbyredes.(43:31) Saa satte de for ham særskilt og for dem særskilt og for Ægypterne, som aade med ham, særskilt, fordi Ægypterne ikke kunde æde Brød med Hebræerne; thi det er Ægypterne en Vederstyggelighed.(43:30) Og der han havde toet sit Ansigt, da gik han ud, og han holdt sig og sagde: Sætter Maden frem!(43:29) Og Josef skyndte sig; thi hans Hjerte brændte imod hans Broder, og han søgte et Sted, hvor han kunde græde, og han gik ind i Kammeret og græd der.(43:28) Da opløftede han sine Øjne og saa Benjamin sin Broder, sin Moders Søn, og saagde: Er denne eders yngste Broder, som I talte til mig om og han sagde: Gud være dig naadig, min Søn!(43:27) De sagde: Det gaar din Tjener, vor Fader, vel, han lever endnu; og de bøjede sig og faldt ned for ham.(43:26) Men han hilsede dem og sagde: Gaar det eders Fader; den gamle, vel, som I talede om? lever han endnu(43:25) Og Josef kom ind i Huset, og de bare ham den Skænk, som de havde i deres Haand, ind i Huset, og de faldt ned for ham paa Jorden.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†i-’@ ’h-S@ ’g-S@ ’f-—@ ’e-ˆ@’d-c@’c-g@’b-“@’a-‹@’`-y@’_-@’^-Y@’]-U@’\- ˆ@ ‘[- T@ ‘Z- ‡@ ‘Y- €@ ‘X- ¤@‘W-@‘V-s@‘U-v@‘T-±@‘S-Š@‘R-@‘Q-U@‘P-³@‘O,"Œ@N,!w@ M, š@ L,—@ K,ˆ@ J,m@ I,f@H,N@G,¯@F,9@E,`@D,u@C,q@B,G@A, Ä@@,F@?,¸@ >,–@ =,ã@ <,{@ ;,m@ :, V@9, m@8, M@7, {@6, _@5,›@4,n@3,.@2,h@1,Ô@ 0,N@ ðLVAL˜jüa‡:Íw ¬^ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿMin Herre spurgte sine Tjenere ad og sagde: Have I Fader eller Broder?Da gik Juda frem til ham og sagde: Hør mig, min Herre! kære, lad din Tjener tale et Ord for min Herres Øren, og lad din Vrede ikke forhaste sig paa din Tjener; thi du er ligesom Farao.Og han sagde: Det være langt fra mig at gøre dette; den Mand, som Skaalen er funden hos, skal være min Træl; men drager I op med Fred til eders Fader!Og Juda sagde: Hvad skulle vi sige til min Herre hvad skullc vi tale, og hvormed ville vi retfærdiggøre os? Gud har fundet dine Tjeneres Misgerning; se, vi ere min Herres Trælle, baade vi, saa og den, som Skaalen er funden hos.Da sagde Josef til dem: Hvad er dette for en Gerning, som I have gjort vide I ikke, at en Mand, som jeg er, kunde spaa det?Og Juda og hans Brødre kom til Josefs Hus, og han selv var endnu der, og de faldt til Jorden for hans Ansigt.Da sønderreve de deres Klæder, og hver lagde paa sit Asen, og de fore til Staden igen.Og han ransagede; han begyndte med den ældste og endte med den yngste, og Skaalen fandtes udi Benjamins Pose.Saa hastede de og hver lagde sin Pose ned paa Jorden, og hver oplod sin Pose.Og han sagde: Ja nu, det skal saa være efter eders Ord: hos hvem den findes, han skal være min Træl, og I skulle være frie.Hos hvem af dine Tjenere den findes, han skal dø; dertil ville vi ogsaa være min Herres Trælle.Se, de Penge, som vi fandt oven i vore Poser, have vi bragt til dig igen fra Kanaans Land; hvorledes skulde vi da stjæle af din Herres Hus Sølv eller Guld?Og de sagde til ham: Hvi taler min Herre saadanne Ord det, være langt fra dine Tjenere at gøre saadan Gerning.Og han naaede dem og talede disse Ord til dem.Er det ikke den, som min Herre drikker af? og hvorved han spaar? I have gjort ilde i, hvad I have gjort.ÂLVAL<õ„¯vÇy¦‡ívê ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿThi hvorledes skulde jeg fare op til min Fader, uden at den unge Mand er med mig? jeg maatte da se paa det onde, som skulde ramme min Fader.Og nu, kære, lad din Tjener live min Herres Træl i Stedet for en unge Mand, men den unge Mand drage op med sine Brødre.Thi din Tjener blev anvarlig for den unge Mand hos min Fader og sagde: Dersom jeg ikke ringer dig ham igen, da vil jeg være Skyld for min Fader alle Dage.da sker det, naar han ser, at den unge Mand ikke er der, at han dør, og dine enere ville bringe din Tjeners, vor Faders, graa Haar med Sorg til Graven.Og nu, dersom jeg kommer til din Tjener, min Fader, og en unge Mand ikke er med os, efterdi hans Sjæl er bunden til den unge Mands Sjæl,Dersom I toge ogsaa denne fra mit Ansigt, han kom til Ulykke, da førte I ham graa Haar med Kummer ned Graven.Og den ene gik bort fra mig, og jeg sagde: Han er vist reven ihjel, og jeg har ikke set ham hidindtil.Da sagde din Tjener, min Fader, til os: I vide, at min Hustru har født mig to.Da sagde vi: Vi kunne ikke fare ned; dersom vor yngste Broder er med os, da ville vi rejse ned; thi vi kunne ikke se den Mands Ansigt, dersom vor yngste Broder ikke er med os.Da sagde vor Fader: Drager hen igen, køber os lidt Spise!Og det skete, at vi fore op til din Tjener, min Fader, og vi gave ham min Herres Tale til Kende.Da sagde du til dine Tjenere: Dersom, ikke eders yngste Broder kommer ned med eder, skulle I ikke se mit Ansigt mere.Da sagde vi til min Herre: Den unge Mand kan ikke forlade sin Fader, dersom han forlader sin Fader, da dør denne.Da sagde du til dine Tjenere: Fører ham ned til mig, at jeg kan se ham.Da sagde vi til min Herre: Vi have en gammel Fader, og han har en ung Søn, han avlede i sin Alderdom; og hans Broder er død, og han er alene bleven igen efter sin Moder, og hans Fader har ham kær.ÿLVAL Møká0ºGª†ÿ«# ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg I skulle forkynde min Fader al min Herlighed i Ægypten, og alt det, som I have set; og skynder eder og lader min Fader komme hid ned.Og se, eders Øjne og min Broder Benjamins Øjne se, at jeg taler mundtligen til eder.Og jeg vil opholde dig der; thi endnu er der fem Aar Hunger; paa det du ikke skal forarmes, du og dit Hus og alt det, som tilhører dig.Og du skal bo i Gosen Land og v ære nær hos mig, du og dine Børn og dine Børnebørn og dit Kvæg og dine Øksen og alt det, du har.Skynder eder og drager op til min Fader, og I skulle sige til ham: Saa siger din Søn Josef: Gud har sat mig til en Herre over al Ægypten; kom ned til mig, tøv ikke!Og nu, ikke I have sendt mig hid, men Gud; og han har sat mig til en Fader for Farao og til en Herre over alt hans Hus og til en Hersker i alt Ægyptens Land.Men Gud har sendt mig foran eder, at lade eder blive tilovers i Landet og at lade eder leve, til en stor Befrielse.Thi nu har der været to Aar Hunger i Landet, og endnu er der fem Aar, i hvilke der ikke skal være Pløjning eller Høst.Men værer nu ikke bekymrede, og lader det ikke være mishageligt for eders Øjne, at I solgte mig hid; thi for at I skulde blive holdte ved Live, har Gud sendt mig hid foran eder.Da sagde Josef til sine Brødre: kommer dog hid til mig og de gik frem; og han sagde: Jeg er Josef, eders Broder, som I solgte til Ægypten.Og Josef sagde til sine Brødre: Jeg er Josef; lever min Fader endnu? Og hans Brødre kunde ikke svare ham; thi de forfærdedes for hans Ansigt.Og han opløftede sin Røst med Graad, og Ægypterne hørte det, og Faraos Hus hørte det.Og Josef kunde ikke holde sig for alle dem, som stode hos ham, han raabte: Lader hver Mand gaa ud, fra mig; og ikke een Mand stod hos ham, der Josef lod sig kende for sine Brødre.êLVAL«RÓZÏ<ÕrêS­t ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Israel sagde: Det er meget, Josef min Søn lever endnu; jeg vil fare hen og se ham, før jeg dør.Da sagde de ham alle Josefs Ord, som han havde sagt til dem, og han saa Vognene, som Josef havde sendt til at føre ham paa; og Jakobs, deres Faders, Aand blev levende.Og de forkyndte ham, sigende: Josef lever endnu, og han er en Hersker over alt Ægyptens Land; men hans Hjerte blev koldt, thi han troede dem ikke. Saa droge de op af Ægypten, og de kom til det Land Kanaan, til Jakob, deres Fader.Og han lod sine Brødre fare, og de gik; og han sagde til dem: Kives ikke paa Vejen!Og Han sendte sin Fader ligervis ti Asener, som bare af Ægyptens bedste Gods, og ti Aseninder, som bare Korn og Brød og Føde, til hans Fader paa Vejen.Han gav alle, hver især, Klædninger til at skifte med; men Benjamin gav han tre Hundrede Sekel Sølv og fem Klædninger til at skifte med.Og Israels Sønner gjorde saa, og Josef gav dem Vogne efter Faraos Ord og gav dem Tærring paa Vejen.Og lader eders Øjne ikke se hen til eders Boskab; thi det bedste, som er i alt Ægyptens Land, er eders.Og det er dig befalet: gører dette; tager eder Vogne af Ægyptens Land til eders Børn og til eders Hustruer, og fører eders Fader der paa og kommer.Og tager eders Fader og eders Husfolk og kommer til mig, og jeg vil give eder det bedste i Ægyptens Land, at I skulle æde af Landets Fedme.Og Farao sagde til Josef: Sig til dine Brødre: gører dette, belæsser eders Dyr og gaar, at I maa, komme til Kanaans Land.Og det rygtedes i Faraos Hus, og der sagdes: Josefs Brødre ere komne; det var godt baade i Faraos Øjne og i hans Tjeneres Øjne.Og han kyssede alle sine Brødre og græd over dem, og derefter talede hans Brødre med ham.Saa faldt han om Benjamins, sin Broders, Hals og græd, og Benjamin græd om hans Hals.9ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* è±oN- ëÊ©ˆgF%ã¡€_>üÛº™xW6ôÓ²‘¢/X@—¡/‡@— /Õ@—Ÿ/@—ž/Ó@—/h@—œ/­@ –›/’@ –š/ …@ –™/ c@ –˜/ ˜@ –—/ .@––/È@–•/+@–”/`@–“/è@–’/O@–‘/Í@–/†@–/G@–Ž/°@•."Ë@•Œ.!S@ •‹. €@ •Š.¶@ •‰.e@ •ˆ.”@ •‡.i@•†.‚@•….@•„.i@•ƒ.7@•‚.€Og Dans Sønner: Husim;3.<@•€.a@•.€@•~.2@•}.`@”|.k@”{.F@”z.Š@”y.-@ ”x. 2@ ”w. …@ ”v. )@ ”u. Z@ ”t. 4@”s.g@”r.@”q.}@”p.¨@”o.~@”n.~@”m.`@”l.f@”k-b@’j-§@ ’ÏLVALš:¼>–š3ÿ¥|÷ŘÈ]ý ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDisse ere Silpas Børn, hvilken Laban gav Lea sin Datter; og hun fødte Jakob disse seksten Sjæle.og Asers Sønner: Jimna og Jisva og Jisui og Bria, og Sera, deres Søster; og Brias Søn er: Heber og Malkiel.Og Gads Sønner: Zifjon og Haggi, Sini og Ezbon, Eri og Arodi og Areli;Disse ere Leas Børn, som pan fødte Jakob i Paddan-Aram, og hans Datter var Dina; alle hans Sønner og hans Døtre vare tre og tredive Sjæle.og Sebulons Sønner: Sered og Floll og thleel.og Isaskars Sønner: Thola og Pua og Job og Simron;Og Judas Sønner: Er og Onan og Sela og Perez og Sera; men Er og Onan vare døde i Kanaans Land; og Perez' Sønner vare Hezron og Hamul;og Levi Sønner: Gerson, Kahath og Merari;og Simeons Sønner: Jemuel og Jamin og Ohad og Jakin og Zohar og Saul, den kananæiskes Søn;og Rubens Sønner: Hanok og Pallu og Hezron og Karmi;Og disse ere Israels Børns Navne, som kom til Ægypten, Jakob og hans Sønner: Ruben, Jakobs førstefødte;hans Sønner og hans Sønners Sønner med ham, hans Døtre og hans Sønners Døtre og al hans Sæd; han førte dem med sig til Ægypten.Og de tog deres Kvæg og deres Gods, som de havde forhvervet i Kanaans Land, og kom til Ægypten, Jakob og al hans Sæd med ham;Saa brød Jakob op fra Beersaba; og Israels Sønner førte Jakob, deres Fader, og deres smaa Børn og deres Hustruer paa Vognene, som Farao havde sendt til at føre ham paa.Jeg vil fare ned med dig til Ægypten, og jeg vil ogsaa visselig føre dig op igen; og Josef skal lægge sin Haand paa dine Øjne.Og han sagde: Jeg er Gud, din Faders Gud, frygt ikke for at drage ned til Ægypten, thi der vil jeg gøre dig til et stort Folk.Og Gud talede til Israel i Syner om Natten og sagde: Jakob! Jakob! og han sagde: Se, her er jeg.Og Israel rejste med alt det, han havde, og kom til Beersaba og ofrede sin Fader Isaks Gud Slagtoffer.oLVALÎNí±zÿ–çgI™ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterOg Josef kom og forkyndte Farao det og sagde: Min Fader og mine Brødre og deres Faar og deres Øksne og alt det, de have, ere komne fra Kanaans Land; og se, de ere i Gosen Land.da skulle I sige: Dine Tjenere ere Mænd, som drive Kvægavl fra vor Ungdom og indtil nu, baade vi og vore Fædre, paa det I maa bo i det land Gosen; thi alle Faarehyrder ere Ægypterne en Vederstyggelighed.Og det skal ske Naar Farao kalder ad eder, og han siger: Hvad er eders Haandtering?Og Mændene ere Faarehyrder; thi de ere Mænd, som drive Kvægavl, og deres Faar og deres Øksne og alt det de eje, har de ført hid.Og Josef sagde til sine Brødre og til sin Faders Hus: Jeg vil drage op give Farao til kende og sige til ham: Mine Brødre og min Faders Hus, som var i Kanaans Land, ere komne til mig.Da sagde Israel til Josef: Jeg vil gerne dø, efter at jeg har set dit Ansigt, at du endnu er levende.Da lod Josef spænde for sin vogn og drog op til Gosen at møde Israel sin Fader, og han saas af ham og faldt om hans Hals og græd længe om hans Hals.Og han sendte Juda foran sig til Josef, for at denne skulde vise ham til Gosen, og de kom til Gosen Land.Og Josefs Sønner, som fødtes ham i Ægypten, vare to Sjæle; alle Sjæle af Jakobs Hus, som kom til Ægypten, vare halvfjerdsindstyve.Alle de Sjæle, som kom med Jakob til Ægypten, som vare udkomne af hans Lænd, foruden Jakobs Sønners Hustruer, er alt seks og tresindstyve Sjæle.Disse ere Bilhas Søn sønner, hvilken Laban gav Rakel sin Datter, og hun fødte Jakob disse ialt syv Sjæle.og Nafthali sønner: Jahzeel og Guni og Jezer og Sillem.Disse ere Rakels Børn, som fødtes Jakob, ialt fjorten Sjæle.Og Benjamins Sønner: Bela og Beker og Asbel, Gera og Naaman, Ehi og Ros, Muppim og Huppim og Ard.Og der blev født Josef Sønner i Ægyptens Land, hvilke Asnath, en Datter af Potifera, Præsten i On, fødte ham: Manasse og Efraim.Rakels, Jakobs Hustrus, Sønner: Josef og Benjamin.ÉLVAL¹3f/Ϥܮ³.œï ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg da det var forbi med Pengene i Ægyptens Land og i Kanaans Land, da kom alle Ægypterne til Josef og sagde: Fly os Brød, og hvi skulle vi dø for dig? thi Pengene ere borte.Og Josef samlede alle Pengene, som fandtes i Ægyptens Land og i Kanaans Land, for det Korn, som de købte, og Josef lod Pengene komme i Faraos Hus.Og der var ikke Brød i alt Landet; thi Hungeren var saare svar, saa at Ægyptens Land og Kanaans Land forsmægtede for Hungerens Skyld.Og Josef underholdt sin Fader og sine Brødre og alt sin Faders Hus med Brød til de smaa Børns Mund.Men Josef lod sin Fader og sine Brødre bo og gav dem Ejendom i Ægyptens Land, paa det bedste Sted i Landet, i det Land Raamses, som Farao havde befalet.Og Jakob velsignede Farao og gik ud fra Farao.Og Jakob sagde til Farao: Min Udlændigheds Aars Dage ere hundrede og tredive Aar; faa og onde have mit Livs Aars Dage været og have ikke naaet til mine Fædres Livs Aars Dage i deres Udlændigheds Dage.Og Farao sagde til Jakob: Hvor gammel er duOg Josef førte Jakob sin Fader ind og stillede ham for Faraos Ansigt, og Jakob velsignede Farao.Ægyptens Land ligger for dig, lad din Fader og dine Brødre bo paa det bedste Sted i Landet, lad dem bo i Gosen Land, og dersom du ved, at der er duelige Mænd iblandt dem, da sæt dem til Opsynsmænd over Kvæget, over det, som jeg har.Og Farao talede til Josef og sagde: Din Fader og dine Brødre ere komne til dig.Og de sagde til Farao: Vi ere komne at være fremmede i Landet; thi der er ingen Føde til det Kvæg, som dine Tjenere have; thi Hungeren er svar i Kanaans Land; og nu, kære, lad dine Tjenere bo i Gosen Land.Da sagde Farao til hans Brødre: Hvad er eders Haandtering og de sagde til Farao: Dine Tjenere ere Faarehyrder, baade vi og vore Fædre.Og af samtlitge sine Brødre tog han fem Mænd og stillede dem for Farao.ÈLVAL ˜ÅµàYJÍò„è ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿSaa gjorde Josef det til en Skik indtil denne Dag over Ægyptens Jord, at Farao skal have den femte Part; ikkun Præsternes Jord, den alene, blev ikke Faraos.Og de sagde: Du har holdt os ved Live, lad os finde Naade for min Herres Øjne, og vi ville være Faraos Trælle.Og med Afgrøden skal det være saaledes, at I skulle give Farao den femte Part, og de fire Parter skulle I beholde til Sæd til Ageren og til Spise for eder og for dem, som ere i eders Huse, og til eders smaa Børn at æde.Da sagde Josef til Folket: Se, jeg har i Dag købt eder og eders Jord til Farao, se, der have I Sæd, og I skulle besaa Jorden.Alene Præsternes Jord købte han ikke; thi Præsterne hav de deres beskikkede Del af Farao; og de aade deres beskikkede Del, som Farao havde givet dem, derfor solgte de ikke deres Jord.Og han lod Folket flytte om i Stæderne, fra den ene Ende af Ægyptens Land til den anden.Og Josef købte af Ægyptens Jord til Farao; thi Ægypterne solgte hver sin Ager, fordi Hungeren var svar over dem; og Landet blev Faraos.Hvi skulle vi dø for dine Øjne, baade vi og tilmed vor Jord blive Øde? køb os og vor Jord for Brød; og vi med vor Jord ville være Faraos Tjenere, og giv os Sæd, at vi maa leve og ikke dø, og Jorden ikke blive Øde.Der det samme Aar havde Ende, da kom de i det andet Aar til ham og sag de til ham: Vi ville ikke dølge for min Herre, at ikke alene Pengene ere borte, men og Kvæget, som vi ejede, er kommet til min Herre; vi have intet tilbage til min Herre, uden vore Legemer og vor Jord.Saa førte de, deres Kvæg til Josef, og Josef gav dem Brød for Hestene og for Kvæget, som de ejede, og for Øksnene, ligsom de ejede, og for Asenerne; saa hjalp han dem med Brød for alt deres Kvæg i det samme Aar:Og Josef sagde Flyr hid eders Kvæg, saa vil jeg give eder Brød for eders Kvæg, dersom Pengene ere borte. 9ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯnM, êɨ‡Û1Ç@œÚ1‡@œÙ16@œØ1n@œ×1=@œÖ1S@œÕ1H@œÔ1 €Herre, jeg bier efter din Frelse=Ó1q@œÒ16@œÑ1‡@›Ð1H@›Ï1 j@ ›Î1 A@ ›Í1 ƒ@ ›Ì1 „@ ›Ë1 @ ›Ê1z@›É1Œ@›È1¿@›Ç18@›Æ1„@›Å1f@›Ä1J@›Ã1{@›Â0}@›Á0j@ šÀ0¤@ š¿0Þ@ š¾0t@š½0¶@š¼0»@š»0 @šº0Ó@š¹0 £@š¸0 K@š·0 l@š¶0 {@šµ0 Š@ ™´03@ ™³0Ã@ ™²0n@ ™±0ª@ ™°0«@™¯0Y@™®0}@™­0~@™¬/Z@™«/‰@™ª/@™©/r@™¨/r@™§/œ@ —¦/n@ —¥/Û@—¤/}@—£/·@—xLVALŽ5·:á6Œ[(ž ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerseOg Josef sagde til sin Fader: Det er mine Sønner, som Gud har givet mig her, og han sagde: Kære, led dem til mig, og jeg vil velsigne dem.Og Israel saa Josefs Sønner og sagde: Hvo ere disseOg der jeg kom fra Paddan, døde Rakel for mig i Kanaans Land paa Vejen, der jeg havde endnu et Stykke Vej for at komme til Efrath, og jeg begrov hende der paa Vejen til Efrath, det, er Bethlehem.Men dit Afkom, som du avler efter dem skal høre dig til; de skulle kalde efter deres Brødres Navn i deres Arv.Og nu, dine to Sønner, som ere fødte dig i Ægyptens Land, før jeg kom til dig Ægypten, de skulle høre mig til Efraim og Manasse skulle høre mine til, som Ruben og Simeon.og velsignede mig og han sagde til mig: Se, jeg vi gøre dig frugtbar og formere dig og gøre dig til en Hob Folk og give din Sæd efter dig dette Land til Ejendom evindelig.Og Jakob sagde til Josef: Den almægtige Gud aabenbaredes for mig i Luz, udi Kanaans Land,Og det gaves Jakob til Kende, og der sagdes: Se, din Søn Josef kommer til dig; saa gjorde Israel sig stærk og sad paa Sengen.Og det skete derefter, at der sagdes til Josef: Se, din Fader er syg; og han tog begge sine Sønner med sig, Manasse og Efraim.Men han sagde: Sværg mig; og han svor ham; og Israel bøjede sig over Hovedgærdet i Sengen.Og jeg vil ligge hos mine Fædre, og du skal føre mig af Ægypten og begrave mig i deres Grav; og han sagde: Jeg vil gøre, som du har sagt.Og Israels Dage kom nær, at han skulde dø, og han kaldte ad sin Søn Josef og sagde til ham: Kære, dersom jeg har fundet Naade for dig, da læg, kære, din Haand under min Lænd, og bevis den Miskundhed og Troskab mod mig, at du, kære, ikke begraver mig i Ægypten.Og Jakob leve de i Ægyptens Land sytten Aar; og Jakobs Dage, hans Livs Aar, vare hundrede og syv og fyrretyve Aar.Og Israel boede i Ægyptens Land, i Gosen Land; og de fik Ejendom der og vare frugtbare og bleve saare mangfoldige.ÅLVAL …Î+X¸ýGÓõQç ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Israel sagde til Josef: Se, jeg dør, og Gud skal være med eder og føre eder til eders Fædres Land igen.Saa velsignede han dem paa den samme Dag og sagde: Ved dig skal Israel velsigne og sige: Gud sætte dig som Efraim og som Manasse! og han satte Efraim foran Manasse.Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg ved det, min Søn, jeg ved det; han skal ogsaa blive til Folk, og han skal ogsaa blive stor, men hans yngste Broder skal blive større end han, og hans Sæd skal være en stor Hob Folk.Og Josef sagde til sin Fader: Ikke saa, min Fader! thi denne er den førstefødte, læg din højre Haand paa hans Hoved.Der Josef saa, at hans Fader lagde sin højre Haand paa Efraims, Hoved, da mishagede det ham; og han tog fat paa sin Faders Haand for at føre den fra Efraims Hoved paa Manasses Hoved.og den Engel, som udløste mig fra alt ondt, velsigne Drengene, at de maa kaldes efter mit Navn og efter mine Fædres, Abrahams og Isaks, Navn, og at de maa blive saare mange midt i Landet.Og han velsignede Josef og sagde: Den Gud, for, hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som vogtede mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag,Og Israel rakte sin højre Haand ud og lagde den paa Efraims Hoved, enddog han var den yngste, og sin venstre Haand paa Manasses Hoved; vidende gjorde han saaledes med sine Hænder, thi Manasse var den førstfødte.Og Josef tog dem begge, Efraim i sin højre Haand, for Israels venstre Haand, og Manasse i sin venstre Haand, for Israels højre Haand, og lod dem komme nær til ham.Og Josef førte dem ud fra hans Knæ og bøjede sig med sit Ansigt til Jorden.Og Israel sagde til Josef: Jeg havde ikke tænkt at se dit Ansigt, og se, Gud har endog ladet mig se din Sæd.Og Israels Øjne vare matte af Alder, han kunde ikke se; og han lod dem komme til ham, og han kyssede dem og tog dem i Favn.­LVALƒ¾XÔœÝQ×XÔQ¦^× ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿThi han saa, at Hvilen var god, og at Landet var dejligt, og han har bøjet sine Skuldre til at bære og er bleven en skatskyldig Tjener.Isaskar skal være et knokkelstærkt Asen, som ligger imellem Kvægfoldene.Sebulon skal bo ved Havets Strand, og han skal være ved Skibenes Strand, og hans Side ligger op til Sidon.Han er rødere i Øjnene end Vin, og hvidere paa Tænderne end Mælk.Han binder sit unge Asen til Vintræet og sin Asenindes Føl til Vinranken; han tor sit Klædebon i Vin, og sin Kjortel i Vindrueblod.Der skal ikke vige Kongespir fra Juda og ikke Herskerstav f'ra hans Fødder, førend Silo skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham.Juda er en ung Løve; du opsteg fra Rov, min Søn! han har bøjet sig, han laa som en Løve og som en Løvinde; hvem tør jage ham opJuda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner bøje sig.Forbandet være deres Vrede, thi den var streng, og deres Hastighed, thi den var haard; jeg vil fordele dem i Jakob og adsprede dem i Israel:Min Sjæl skal ikke komme i deres hemmelige Raad, min Ære skal ikke folenes med deres Forsamling; thi i deres Vrede have de slaget Mænd ihjel, og i deres Egenraadighed have de lemlæstet Oksen.Simeon og Levi ere Brødre; Volds Vaaben ere deres Sværd.Du bruser op som Vandet; du skal ikke være ypperlig; thi du besteg din Faders Leje, da besmittede du det; han har besteget min Seng.Ruben, du er min førstefødte, min Magt og min første Kraft, ypperlig i Værdighed og ypperlig i Styrke!Kommer til Hobe og hører, Jakobs Sønner! og hører paa Israel, eders Fader.Og Jakob kaldte ad sine Sønner og sagde: Samler eder, og jeg vil forkynde eder, hvad eder skal vederfares i de sidste Dage.Og jeg har givet dig fremfor dine Brødre et Stykke Land, som jeg har taget af Amoriternes Haand med mit Sværd og med min Bue.õLVALÊY¾ÝVÑpÒ<ž ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDer have de begravet Øraham og Sara, hans Hustru; der have de begravet Isak og Rebekka, hans Hustru; og der har jeg begravet Lea.i den Hule, som er paa den Ager Makpela, som er tvært over for Mamre i Kanaans Land, hvilken Ager Abraham købte af Efron den Hethiter til Begravelses Ejendom.Og han befalede dem og sagde til dem: Naar jeg er samlet til mit Folk, da begraver mig hos mine Fædre i den Hule, som er paa Efron den Hethiters Ager,Alle disse ere de tolv Israels Stammer; og dette er det, som deres Fader talede til dem, da han velsignede dem, hver efter sin Velsignelse velsignede han dem.Benjamin skal røve som en Ulv; om Morgenen skal han æde Rov, og om Aftenen skal han uddele Bytte.Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres velsignelser, indtil de evige Højes Grænser; de skulle komme paa Josefs Hoved og paa hans Isse, som er en Fyrste iblandt sine Brødre.Fra din Faders Gud - og han hjælpe dig! - og fra den Almægtige - og han velsigne dig! - komme Velsignelser fra Himmelen ovenfra og Velsignelser fra Dybet nedenfra, Brysters og Moderlivs Velsignelser.Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme smidige; det kom fra Jakobs mægtiges Hænder, hist fra, fra Hyrden, fra Israels Klippe.Og Bueskytterne forbitrede ham og skøde og hadede ham.Josef er en Kvist paa det frugtbare Træ, en Kvist paa det frugtbare Træ ved Kilden; Grenene gaa op over Muren.Nafthali er en frit løbende Hind, han, som giver dejlig Tale.Fra Aser kommer det fede, som er hans Brød; og han skal give kongelige Lækkerheder.Gad - en Skare skal trænge ind paa ham, men han skal trænge den tilbage.Dan skal være en Slange paa Vejen, en Hornslange paa Stien, som bider Hestens Hov, saa dens Rytter falder bag af.Og Dan skal dømme sit Folk, som en af Israels Stammer.7ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}@Ä£‚a@þݼ›zY8öÕ´“I@¡_@ š@  n@  t@   ¦@   t@   ¬@   6@   m@  Ž@  Ú@  P@ ;@ t@ 3@ o@Ÿ€Dan og Nafthali, Gad og Aser.:€Isaskar, Sebulon og Benjamin,:ÿ€Ruben, Simeon, Levi og Juda,9þa@ Ÿý2d@ Ÿü2q@ Ÿû2¤@ Ÿú2m@ Ÿù2V@Ÿø2l@Ÿ÷2ˆ@Ÿö2D@Ÿõ2a@Ÿô2Ý@Ÿó2]@Ÿò2Ÿ@Ÿñ2›@Ÿð2 ½@žï2 B@ žî2 É@ ží2 š@ žì2 I@ žë2„@ žê2@žé2L@žè2Ç@žç2¬@žæ2~@žå2a@žä2F@žã1!˜@žâ1 D@žá1@œà1ž@ œß1–@ œÞ1ž@ œÝ1a@ œÜ1¾@ œ\LVAL¼$Þ}ÿSŒ@³/æLƒA„ ä ä ä ä   ä=Og hans Sønner førte ham til Kanaans Land og begrove ham i Hulen paa den Ager Makpela, den Ager, som Abraham havde købt til Begravelses Ejendom af Efron den Hetrliter, tvært over for Mamre.Og hans Sønner gjorde saaledes med ham, som han havde befalet dem.Og Kananiten, som boede i Landet, saa den Sorrig ved den Lade Atad, og de sagde: Denne er en svar Sorrig for Ægypterne; der for kaldte man det Steds Navn: Ægypternes Sorrig, som er paa hin Side Jordan.Der de kom til den Lade Atad, som ligger paa hin Side Jordan, da holdt de der en stor og saare svar Klage, og han lod holde Sorrig for sin Fader syv Dage.Og baade Vogne og Ryttere droge op med ham, og det var en meget stor Hær.og Josefs ganske Hus og hans Brødre og hans Faders Hus, kun deres smaa Børn og deres Faar og deres Øksne lode de blive i Gosen Land.Og Josef drog op for at begrave sin Fader, og alle Faraos Tjenere fore op med ham, de ældste af hans Hus, og alle de ældste af Ægyptens Land,Og Farao sagde: Drag op og begrav din Fader, saaledes som han tog Ed af dig.Min Fader tog en Ed af mig og sagde: Se, jeg dør; i min Grav, som jeg lod mig grave i Kanaans Land, der skal du begrave mig; og nu, kære, vil jeg drage op og begrave min Fader, og jeg vil komme igen.Og der Grædedagene over ham vare forbi, da talede Josef til Faraos Hus og sagde: Kære, dersom jeg har fundet Naade for eders Øjne, da taler, kære, for Faraos Øren og siger:Og fyrretyve Dage medgik hertil; thi saa mange Dage medgaa til Balsameringen; og Ægypterne begræd ham halvfjerdsindstyve Dage.Og Josef befalede sine Tjenere, Lægerne, at balsamere hans Fader; saa balsamerede Lægerne Israel.Da faldt Josef over sin Faders Ansigt og græd over ham og kyssede ham.Der Jakob var kommen til Ende med at byde - sine Børn dette, da tog han sine Fødder til sig op paa Sengen og opgav sin Aand og blev samlet til sit Folk.Den Agers Ejendom og den Hule, som er derpaa, er købt af Heths Børn.¿LVALeÆiŒ+ç_ó0Œ·Vç ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg alle Personer, som vare udkomne af Jakobs Lænd, de vare halvjerdsindstyve Personer; men Josef var i Ægypten.Og disse ere Navnene paa Israels Sønner, som kom til Ægypten, med Jakob kom de, hver med sit Hus:Saa døde Josef hundrede og ti Aar gammel; og de balsamerede ham, og man lagde ham i Kiste i Ægypten.Og Josef tog en Ed af Israels Børn og sagde: Gud skal visselig besøge eder, og I skulle føre mine Ben op her fra.Og Josef sagde til sine Brødre: Jeg dør, og Gud skal visselig besøge eder og føre eder op af dette Land, ti1 det Land, som han har tilsvoret Abraham, Isak og Jakob.Og Josef saa Efraims Sønner i tredje Led; desligeste Makirs, Manasse Søns, Sønner bleve fødte paa Josefs Knæ.Saa boede Josef i Ægypten, han og hans Faders Hus, og Josef levede hundrede og ti Aar.Saa frygter nu ikke, jeg vil opholde eder og eders smaa Børn; saa trøstede han dem og talede kærlig med dem.Og I tænkte ondt imod mig; Gud tænkte at vende det til det gode, for at gøre, hvad der sker paa denne Dag, at holde meget Folk ved Live.Og Josef sagde til dem: Frygter ikke; thi monne jeg være i Guds StedOg hans Brødre gik ogsaa selv hen og faldt ned for hans Ansigt og sagde; Se, vi ere dine Tjenere!Saa skulle I sige til Josef: Kære, forlad dog dine Brødre deres Overtrædelse og deres Synd, at de gjorde ilde imod dig; kære, saa forlad nu din Faders Guds Tjenere deres Overtrædelse; da græd Josef, der de talede til ham.Og de beskikkede nogen at tale til Josef, sigende: Din Fader befalede, før han døde og sagde:Der Josefs Brødre saa, at deres Fader var død, da sagde de: Maske Josef hader os, saa han visselig vil betale os igen alt det onde, som vi have gjort imod ham.Og Josef kom igen til Ægypten, han og hans Brødre og alle de, som vare dragne op med: ham til at begrave hans Fader, efter at han havde begravet sin Fader.úLVALÍYÎôfùãý‰" ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDerfor gjorde Gud vel imod Jordemødrene, og Folket blev mangfoldigt, og de bleve saare talrige.Og Jordemødrene svarede Farao: De hebraiske ere ikke som de Ægyptenptiske Kvinder, men de ere stærke: førend Jordemoderen kommer til dem, da have de født.Da kaldte Kongen af Ægypten Jordemødrene og sagde til dem: Hvi gjorde I denne Gerning, at I lode Drengene leveMen Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke saa, som Kongen af Ægypten havde talet til dem, men lode Drengene leve.og han sagde: Naar I hjælpe de hebraiske Kvinder ved Fødselen, saa ser paa Stolene: Dersom det er en Søn, saa dræber ham, og dersom det er en Datter, da maa hun leve.Og Kongen af Ægypten tale de til de hebraiske Jordemødre, af hvilke den enes Navn var Sifra: og den andens Navn Pua,Og de gjorde dem deres Liv besk med haard Trældom i Ler og i Tegl og med alle Haande Trældom paa Marken; i al deres Trældom, i hvilken tjente dem, maatte de trælle strengt.Og Ægypterne tvang Israels Børn til at trælle strengt.Og jo mere de plagede det, desto mere blev det mangfoldigt, og udbredte sig, og de væmmedes ved Israels Børn.Saa satte de Skattebetjente over det, at de skul de plage det med deres Byrder; og man byggede Farao Forraadsstæder, nemlig Pithom og Raamses.Velan, vi ville handle klogeligen imod det, at det ikke skal blive mangfoldigt; og det kunde ske, om der blev Lejlighed til en krig, kunde det ogsaa slaa sig til vore Fjender og føre Krig imod os og drage ud af Landet.Og han sagde til sit Folk: Se, Israels Børns Folk ere flere og talrigere end vi.Og der kom en ny Konge over Ægypten, som ikke kendte Josef.Og Israels Børn bleve frugtbare og vrimlede og bleve mangfoldige og vare saare talrige, og Landet blev fuldt af dem.Og Josef døde, og all hans Brødre og al denne Slægt’LVAL·L«ù©ùvñ¤ e¯6º ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg anden Dagen gik han ud, og se, to hebraiske Mænd trættedes; da sagde han til den, som havde Uret: Hvi slaar du din Næste?Da vendte han sig hid og did, og saa, at der var ingen til Stede, og han slog den. Ægypter ihjel og skjulte ham i Sandet.Og det skete i de samme Dage, der Mose var bleven stor, da gik han ud til sine Brødre og saa paa deres Byrder, og han saa en ægyptisk Mand, som slog en hebraisk. Mand af hans Brødre.Og der Drengen var bleven stor, da bragte hun ham til Faraos Datter, og denne holdt ham som sin Søn, og hun kaldte hans Navn Mose, og sagde: Thi jeg drog ham af Vandet.Da sagde Faraos Datter til hende: Tag denne Dreng og giv mig ham at die, og jeg, ja jeg vil give dig din Løn. Og Kvinden tog Drengen og gav ham at die.Og Faraos Datter sagde til hende: Gak! og Pigen gik og kaldte Drengens Moder.Da sagde hans Søster til Faraos Datter: Skal jeg gaa og hente dig en Kone til Amme, af de hebraiske, at hun giver dig Drengen at die?Og der hun lod den op, da saa hun Barnet, og se, Drengen græd; da ynkedes hun over ham og sagde: Denne er en af de Hebræers Drenge.Og Faraos Datter gik ned til Floden for at bade sig, og hendes Jomfruer gik ved Bredden af Floden; der hun saa Kisten midt i Sivet, da sendte hun sin Pige hen og lod den hente.Men hans Søster stod i Frastand for at faa at vide, hvorledes det vilde gaa ham.Men der hun ikke længere kunde skjule ham, da tog hun ham en Kiste af Rør og klinede den med Lim og Beg og lagde Drengen der udi og lagde den imellem Sivet ved Bredden af Floden.Og Kvinden undfik og fødte en Søn, og der hun sagde ham, at han var dejlig, da skjulte hun ham tre Maaneder.Og en Mand af Levi Hus gik hen og tog en Levi Datter.Saa bød Farao alt sit Folk og sagde: Hver en Søn, som fødes, kaster ham i Floden, og lader alle Døtre leve.Og det skete, efterdi Jordemødrene frygtede Gud, da lod han dem faa Huse.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†L ±@¦K æ@¦J†@¦I @ ¥Hœ@ ¥Gp@ ¥F—@ ¥Eu@¥DQ@¥C‹@¥BÀ@¥Au@¥@@¥?X@¥>í@¥=À@¥<ß@ ¤;æ@ ¤:€@ ¤9 ¼@¤8 ®@¤7 q@¤6 u@¤5 S@¤4ú@¤3‹@¤2‹@¤1u@¤0‡@£/X@£.œ@ £-‡@ £,0@ £+V@ £*›@ £)q@£(P@£'k@£&u@£%L@£$Z@£#r@£"@£!¼@£  |@¡ y@ ¡ ¶@ ¡ ¨@ ¡ —@ ¡M@ ¡…@¡ƒ@¡°@¡P@¡²@¡l@¡5@¡k@¡®LVALD´Bèœ'¼lû` ÚS·_Ø ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDer Herren saa, at han gik hen for at se, da raabte Gud til ham midt af Tornebusken og sagde: Mose! Mose! og han sagde: Se, her er jeg.Og Mose sagde: Jeg vil nu gaa hen og se dette store Syn, hvi Tornebusken ikke opbrændes.Og Herrens Engel aabenbaredes for ham i en Ildslue, midt af Tornebusken, og han saa, og se, Tornebusken brændte i Ilden, dog blev Tornebusken ikke fortæret.Og I fose vogtede Kvæg hos Jetro, sin Svigerfader, Præsten i Midian, og han drev Kvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb.Og Gud saa Israels Børn, og Gud kendtes ved dem.Og Gud hørte deres Suk, og Gud tænkte paa sin Pagt med Abraham, med Isak og med Jakob.Og det skete lang Tid derefter da døde Kongen af Ægypten; og Israels Børn sukkede over den Trældom og raabte, og deres Raab over Trældommen kom op for Gud.Og hun fødte en Søn, og han kaldte hans Navn Gersom; thi han sagde: Jeg er bleven en Udlænding i et fremmed Land.Og Mose havde Lyst til at blive hos Manden; saa gav han Mose Zippor, sin Datter.Og han sagde til sine Døtre: Hvor er han da hvi lode I den Mand gaa kalder ham og han skal æde Brød med os.Og de sagde: En ægyptisk Mand friede os fra Hyrdernes Haand og drog desuden flittig Vand op for os og vandede Kvæget.Og de kom til Reuel, deres Fader, og han sagde: Hvi komme I, saa snart i DagDa kom Hyrderne og stødte dem derfra; men Mose stod op og hjalp dem og vandede deres Kvæg.Og Præsten i Midian havde syv Døtre, og de kom derhen og droge Vand og fyldte Renderne at vande deres Faders Kvæg.Og Farao hørte denne Gerning og søgte at slaa Mose ihjel; men Mose flyede fra Faraos Ansigt, og blev i det Land Midian og satte sig ved Brønden.Og han sagde: Hvo har sat dig til Fyrste og Dommer over os tænker du at slaa mig ihjel, saasom du slog en Ægypter ihjel da frygtede Mose og sagde: Sandelig den Gerning er bleven vitterlig.qLVAL ‹u{(³B”ØXr“ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChGak, og du skal samle de ældste af Israel og sige til dem: Herren, eders Fædres Gud, er aabenbaret for mig, Ahrahams, Isaks og Jakobs Gud, og har sagt: Jeg har visselig besøgt eder og set, hvad eder er vederfaret i Ægypten,Og Gud sagde yder mere til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: Herren, eders Fædres Gad, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, sendte mig til eder; dette er mit Navn evindeligen, og dette min Ihukommelse fra Slægt til Slægt.Og Gud sagde til Mose: Jeg er den, som jeg er; og han sagde: Saa skal du sige til Israels Børn: "Jeg er" har sendt mig til eder.Og Mose sagde til Gud: Se, naar; jeg kommer til Israels Børn og siger til dem: Eders Fædres Gud har sendt mig til eder, og de sige til mig: Hvad er hans Navn hvad skal jeg da sige til dem?Og han sagde: Sandelig, jeg vil være med dig; og dette skal være dig et Tegn, at jeg har sendt dig: Naar du udfører Folket af Ægypten, da skulle: I tjene Gud paa dette Bjerg.Og Mose sagde til Gud: Hvo er jeg, at jeg skulde gaa til Farao, og at jeg skulde ud føre Israels Børn af Ægypten?hvormed Ægypterne trænge dem. Saa gak nu og jeg vil sende dig til Farao, og udfør mit Folk, Israels Børn, af Ægypten.Og nu se, Israels Børns Skrig er kommet for mig, og jeg har ogsaa set den Trængsel,Og jeg er nedfaren for at redde dem af Ægypternes Haand og for at føre dem op af dette Land, til et godt og vidt Land, til et Land, som flyder med Mælk og Honning, til Kananitens og Hethitens og Amoritens og Feresitens og Hevitens og Jebusitens Sted.Og Herren sagde: Jeg har grant set mit Folks Elendighed i Ægypten, og hørt deres Skrig over dem, som trænge dem; thi jeg ved deres Smerter.Og han sagde: Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud; og Mose skjulte sit Ansigt, thi han frygtede for at se paa Gud.Og han sagde: Kom ikke nær her hid, drag dine Sko af dine Fødder; thi det Sted, som du staar paa, det er hellig Jord.LVAL @Sûl÷7¬[æOßC£ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriOg han sagde: Stik igen din Haand i din Barm; og han stak igen sin Haand i sin Barm; og han drog den ud af sin Barm, og se, da var den igen bleven som hans Kød.Og Herren sagde ydermere til ham: Stik nu din Haand i din Barm; og han stak sin Haand i sin Barm, og han drog den ud og se, hans Haand var spedalsk som Sne.at de skulle tro, at Herren, dere Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har aabenharet sig for dig.Da sagde Herren til Moses Udræk din Haand og tag fat paa dens Hale; saa rakte han sin Haand ud og tog fat paa den, og den blev til en Stav i hans HaandOg han sagde: Kast den paa Jorden; og han kastede den paa Jorden; saa blev den til en Slange, og Mose flyede for den.Og Herren sagde til ham, hvad er dette, dn har i din Haand og han sagde: En Stav.Og Mose svarede og sagde: Men se, de skulle ikke tro mig og ikke lyde min Røst; men de skulle sige: Herren har ikke aabenbaret sig for dig.Men hver Kvinde skal begære af sin Naboerske og af den, hun er i Huset med, Sølvkar og Guldkar og Klæder, og dem skulle I lægge paa eders Sønner og paa eders Døtre, og skille Ægypterne derved.Og jeg vil give dette Folk Naade hos Ægypterne, og det skal ske, naar I skulle rejse, skulle I ikke rejse tomhændede.Og jeg skal udstrække min Haand og slaa Ægypten med alle mine underlige Ting, som jeg vil gøre midt i det, og derefter skal han lade eder fare.Men jeg ved, at Kongen af Ægypten skal ikke lade eder fare, end ikke ved en stærk Haand.Og de skulle høre din Røst, og du skal gaa ind, du og de ældste af Israel, til Kongen af Ægypten og I skulle sige til ham: Herren, Hebræernes Gud, har mødt os, og nu, lad os dog gaa tre Dages Rejse hen i Ørken og ofre til Herren vor Gud.og jeg har sagt: Jeg vil føre eder op af Ægyptens Elendighed til Kananiters og Hethitens og Amoritens og Feresitens og Hevitens og Jebusitens Land, til et Land, som flyder med Mælk og Honning.ßLVAL z”ãhå ‡Ø ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿSaa tog Mose sin Hustru og sine Sønner og førte dem paa et Asen, og han vendte tilbage til Ægyptens Land, og Mose tog Guds Stav i sin Haand.O Herren sagde til Mose i Midian: Gak, vend tilbage til Ægypten; thi alle de Mænd ere døde, som søgte efter dit Liv.Og Mose gik og kom igen til Jetro, sin Svigerfader, og sagde til ham: Kære, lad mig fare, saa vil jeg drage tilbage til mine Brødre, som ere i Ægypten, og se, om de endnu leve; og Jetro sagde til Mose: Gak i Fred.Og tag denne Stav i din Haand, med hvilken du skal gøre Tegene.Og han skal tale for dig til Folket, og det skal ske, at han skal være din Mund, og du skal være ham som en Gud.og du skal tale til ham og lægge Ordene i hans Mund; og jeg skal være med din Mund og med hans Mund, og lære eder, hvad I skulle gøre.Da blev Herrens Vrede optændt imod Mose, og han sagde: Kender jeg ikke Aron, din Broder, den Levit, at han kan tale vel: og se, han skal endog gaa ud imod dig, og naar han ser dig, da skal han glæde sig i sit Hjerte;Og han sagde: Hør mig, Herre! send nu, hvem du vil sende.Saa gak nu; og jeg skal være med din Mund, og lære dig, hvad du skal tale.Og Herren sagde til ham: Hvo giver Mennesket Mund eller hvo gør stum eller døv eller seende eller blind mon ikke jeg HerrenOg Mose sagde til Herren: Hør mig, Herre! jeg har ikke hidtildags været en veltalende Mand, ej heller siden du talede til din Tjener; thi jeg har et svart Maal og en svar Tunge.Og det skal ske, dersom de end ikke skulle tro disse tvende Tegn og ej lyde din Røst, da skal du tage af Flodens Vand og øse paa det Herre; da skal det Vand, som du tog af Floden vorde, ja da skal det vorde til Blod paa det Herre.Og let skal ske, dersom de ikke ville tro dig eller adlyde din Røst ved det første Tegn, da skulle de tro din Røst ved det andet Tegn.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ††‘@«… “@«„ ˜@«ƒ \@ª‚ (@ ª q@ ª€©@ ª @ ª~®@ ª}u@ª|‚@ª{~@ªz7@ªy¨@ªx}@ªw_@ªv²@ªuO@ªt…@©se@ ©ri@ ©qu@ ©p[@ ©oÚ@ ©n m@©m U@©l d@©k k@©j h@©iË@©hl@©gN@©fl@©e~@¨d¢@ ¨c“@ ¨b@ ¨aŒ@ ¨`d@ ¨_C@¨^n@¨]g@¨\O@¨[}@¨ZZ@¨Y˜@¨XP@¨Wã@¨VŒ@ ¦Ut@ ¦TÕ@ ¦S?@ ¦Rp@¦Q†@¦PØ@¦O 9@¦N J@¦M {@¦ŸLVALÍ5Û^¨:÷“zçEÇ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDa sagde Kongen af Ægypten til dem Mose og Aron, hvorfor ville I afdrage Folket fra deres Gerninger gaar hen til eders Byrder.Og de sagde: Hebræernes Gud mødte os; lad os dog gaa tre Dages Rejse i Ørken og bringe Herren vor Gud Offer, at han ikke skal ramme os med Pest eller med Sværdet.Og Farao sagde: Hvo er den Herre, hvis Røst jeg skal adlyde i at lade Israel fare? jeg kender ikke den Herre, jeg vil heller ikke lade Israel fare.Og derefter kom Mose og Aron ind til Farao og sagde: Saa siger Herren, Israels Gud: Lad mit Folk fare, og de skulle holde mig Højtid i Ørken.Og Folket troede, og der de hørte, at Herren havde besøgt Israels, Børn, og at han havde set deres Elendighed, saa bøjede de sig og tilbade.Og Aron talede alle de Ord, som Herren havde talet med Mose; og han gjorde Tegnene for Folkets Øjne.Saa gik Mose og Aron hen og samlede alle de ældste af Israels Børn.Og Mose forkyndte Aron alle Ord af Herren, som havde udsendt ham, og alle de Tegn, som han ilavde befalet ham.Og Herren sagde til Aron: Gak imod Mose i Ørken; og han gik og mødte ham vel Guds Bjerg og kyssede ham.Da lod han ham være; men hun sagde da: En Blodbrudgom - for Omskærelsens Skyld.Da tog Zippora en skarp Sten og afkar sin Søns Forhud, og kastede den hen for hans Fødder og sagde: Du er mig en Blodbrudgom.Og det skete paa Vejen i Herberget, at Herren kom imod ham Og vilde have slaget ham ihjel.Og jeg har sagt til dig: Lad min Søn fare, at han kan tjene mig, Og du har vægret dig for at lade ham fare; se, jeg ihjelslaar din Sen, din førstefødte.Og du skal sige til Farao: Saa siger Herren: Israel er min Søn, min førstefødte.Og Herren sagde til Mose: Naar du gaar for at vende tilbage til Ægypten, da se til, at du for Faraos Aasyn gør alle disse Tegn, som jeg har givet i din Haand; men jeg vil forhærde hans Hjerte, at han ikke skal lade Folket fare.ñLVAL”FÚ§<؃<álž ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDa saa Israels Børns Fogeder, at de vare ilde farne, idet der sagdes: I skulle intet formindske i eders Tegl, i Arbejdet Dag for Dag.Og nu, gaar, arbejder, og; ingen Halm skal gives eder; men I skulle dog forskaffe Tallet paa Teglene.Og han sagde: I ere efterladne, ja efterladne, derfor sige I: Vi ville gaa hen, vi ville ofre til Herren.Dine Tjenere gives ikke Halm, og de sige til os: Gører Tegl! og se, dine Tjenere faa Hug; dog dit Folk er Skyld deri.Da kom Israels Børns Fogeder og raabte til Farao og sagde: Hvi gør du saa med dine Tjenere.Og Israels Børns Fogeder, hvilke Faraos Opsynsmænd havde sat over dem, bleve slagne; og der blev sagt til dem: Hvorfor have I ikke fuldkommet eders beskikkede Gerning, at gøre Tegl, som tilforn, saa og i Gaar og i Dag.Og Opsynsmændene dreve paa og sagde: Fuldkommer eders Gerning, Arbejaet Dag for Dag, ligesom da I havde Halm.Saa adspredte Folket sig over alt Ægyptens Land, at sanke Stubber, at bruge som Halm.Gaar selv, tager eder Halm, hvor I kunne finde; men der skal intet eftergives i eders Trællearbejde.Da udgik Folkets Opsynsmænd og dets Fogeder og sagde til Folket: Saa siger Farao: Jeg giver eder ikke Halm.Lader Trældommen blive svar over Mændene, saa at de have at gøre dermed og ikke agte paa løgnagtige Ord.og paalægger dem alligevel at gøre det samme Tal Stene, som de have gjort hidtildags; eftergiver intet deraf; thi de ere efterladne, derfor skrige de og sige: Vi ville gaa hen, vi ville ofre til vor Gud.I skulle ikke ydermere give Folket Halm til Tegl arbejdet som tilforn; lader dem selv gaa og sanke sig Halm;Og Farao befalede samme Dag Opsynsmændene over Folket og det Fogeder og sagde:Og Farao sagde ydermere: Se, Folket er nu mangfoldigt i Landet, og I ville bringe dem Hvile for deres Byrder»LVAL±ÿ #{DÆDÏ!Øg?ã ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿGak ind og tal til Farao, Kongen af Ægypten, at han lader Israels Børn drage ud af sit Land.Da talede Herren til Mose og ilde sagde:Og Mose talede saaledes til Israels Børn; men de hørte ikke dette Mose for Sjæleangst og for den haar de Trældom.Og jeg vil indføre eder i Landet, om hvilket jeg har opløftet min Haand og svoret at give Abraham, Isak og Jakob det; og jeg Tilgive eder det til Ejendom, jeg er Herren.Og jeg vil tage mig eder til et Folk, og jeg vil være eder en Gud, og I skulle fornemme, at jeg er Herren eders Gud, den som udfører eder fra Ægypternes Byrder.Derfor sig til Israels Børn: Jeg er Herren og vil udføre eder fra Ægypternes Byrder og fri eder af deres Trældom; og jeg vil udløse eder med en udrakt Arm og ved store Domme.Og jeg har ogsaa hørt Sukket fra Israels Børn, hvilke Ægypterne have gjort til Trælle, og jeg har ihukommet min Pagt.Og jeg har ogsaa oprettet min Pagt med dem, at give dem Kanaans Land, deres Udlændigheds Land, i hvilket de have været Udlændinge.Og jeg har aabenbaret mig for Abraham, Isak og Jakob som en almægtig Gud; men ved mit Navn: Herren! var jeg ikke kendt af dem.Og Gud talede til Mose og sagde til ham: Jeg er Herren,Og Herren sagde til Mose: Nu skal du se, hvad jeg vil gøre Farao; thi ved en stærk Haand skal han lade dem fare, og ved en stærk Haand skal han uddrive dem af sit Land.Thi fra den Tid, da jeg kom til Farao at tale i dit Navn, har han gjort imod dette Folk, og du har ingenlunde friet dit Folk.Og Mose vendte sig til Herren igen og sagde: Herre, hvi gør du ilde imod Folk hvi sendte du migOg de sagde til dem: "Herren skal se paa eder og dømme, at I have gjort os stinkende for Farao og for hans Tjenere, saa at I have givet Sværdet i deres Haand til at ihjelslaa os.Da traf de paa Mose og Aron, der stode for at møde dem, da de gik ud fra Farao.LVALhÕDÉE ›NȘdꛚ* ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDet var dem, som talede til Farao, Kongen af Ægypten, om at udføre Israels Børn af Ægypten, det er Mose og Aron.Dette er Aron og Mose, som Herren sagde til: Fører Israels Børn ud af Ægyptens Land, efter deres Hære.Men Eleasar, Arons Søn, tog sig en Hustru af Putiels Døtre, og hun fødte ham Pinelias; disse ere Øversterne for Leviternes Fædrenehuse efter deres Slægter.Og Koras Børn vare: Assir og Elkana og Abiasaf; disse ere de Koraiters Slægter.Og Aron tog Fliscba, Amminadabs Datter, Nahassons Søster, til Hustru, og hun fødte ham Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar.Og Ussiels Sønner vare: Misael og Elzafan og Sithri.Og Jizehars Sønner vare: Kora og Nefeg og Sikri.Og Amram tog sin Faders Søster Jokebed til Hustru, og hun fødte ham Aron og Mose; og Amram blev hundrede og syv og tredive Aar gammel.Og Merari Børn vare Maheli og Musi; disse ere Levi Slægter efter deres Afkom.Og Kahaths Børn vare: Amram og Jizehar og Hebron og Ussiel; og Kahath blev hundrede og tre og tredive Aar gammel.Og Gersons Børn vare: Libni og Simei efter deres Slægter.Og disse vare Levi Børns Navne efter deres Slægter: Gerson og Kahath og Merari; men Levi blev hundrede og syv og tredive Aar gammel.Og Simeons Sønner vare: Jemuel og Jamin og Ohad og Jakin og Zohar og Saul, den kananæiskes Søn; disse vare Simeons Slægter.Disse vare øversterne i deres Fædrenehuse: Rubens, Israels førstefødtes, Sønner vare: Hanok og Pallu, Hezron og Karmi; disse vare Rubens Slægter.Og Herren talede til Mose og Aron og gav dem Befaling til Israels Børn og til Farao, Kongen af Ægypten, om at udføre Israels Børn af Ægyptens Land.Og Mose talede for Herrens Ansigt og sagde: Se, Israels Børn høre mig ikke, og hvorledes skulde Farao høre mig? og derhos er jeg uomskaaren paa Læberne.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†À¹@°¿€@°¾v@¯½:@ ¯¼ [@ ¯» m@ ¯º |@ ¯¹ r@ ¯¸ Ø@¯·¦@¯¶`@¯µ`@¯´Ÿ@¯³L@¯²½@¯±a@¯°}@¯¯<@ ®®j@ ®­N@ ®¬Š@®«•@®ªÔ@®©@®¨€@®§®@®¦©@®¥«@®¤Z@®£ O@­¢ V@­¡ @ ­  ž@ ­Ÿ ¢@ ­ž.@ ­d@ ­œK@­›@­š•@­™k@­˜Œ@­—m@­–j@­•o@­”D@­“p@«’f@«‘›@ «O@ «z@ «Ž4@ «0@ «Œ†@«‹M@«Šq@«‰9@«ˆ„@«‡{@«LVAL¼Mãvêêk ¼ŽìNÏy* ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Faraos Hjerte forhærdedes, at han hørte døm ikke, ligesom Herren havde sagt.Og de kastede hver sin Stav, og de bleve Slanger; men Arons Stav opslugte deres Stave.Da kaldte ogsaa Farao ad de vise og Troldkarlene, men ogsaa disse, de ægyptiske Koglere, gjorde ligesaa med deres Besværgelser.Da kom Mose og Aron til Farao og gjorde saaledes, som Herren havde befalet, og Aron kastede sin Stav for Farao og for hans Tjenere, og den blev til en Slange.Naar Farao taler til eder sigende: Gør er en underlig Gerning, da skal du sige til Aron: Tag din Stav og kast den for Faraos Ansigt: Den skal blive til en Slange.Og Herren sagde til Mose og til Aron, sigende:Og Mose var firsindstyve Aar gammel, og Aron tre og firsindstyve Aar gammel, da de talede til Farao.Og Mose og Aron gjorde det; saasom Herren havde befalet dem, saa gjorde de.Og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren, naar eg udrækker min Haand over Ægypten og fører Israels Børn midt ud fra dein.Og Farao skal ikke høre eder, og jeg vil lægge min Haand paa Ægypterne og udføre mine Hære, mit Folk, Israels Børn, af Ægyptens Land ved store Domme.Men jeg vil forhærde Faraos Hjerte og mangfoldiggøre mine Tegn og mine underlige Gerninger i Ægyptens Land.Du skal tale alt det, som jeg vil befale dig; men Aron, din Broder, skal tale til Farao, at han skal lade Israels Børn drage ud af sit Land.Og Herren sagde til Mose: Se, jeg har sat dig til en Gud for Farao og Aron, din Broder, skal være din Profet.Og Mose sagde. for Herrens Ansigt: Se, jeg er uomskaaren paa Læberne, og hvor ledes skulde Farao høre mig?Og Herren talede til Mose sigende: Jeg er Herren, tal til Farao, Kongen af Ægypten, alt hvad jeg taler til dig.Og det skete paa den Dag, at Herren talede til Mose i Ægyptens Land.ýLVAL ¦ûR¤$2Å[ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg der forløb syv Dage, efter at Herren havde slaget Floden.Men alle Ægypterne grove omkring Floden efter Vand at drikke; thi de kunde ikke drikke af Vandet i Floden.Og Farao vendte sig og gik til sit Hus og lagde end ikke dette paa sit Hjerte.Og de ægyptiske Koglere gjorde ligesaa med deres Besværgelser; og Faraos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, som Herren havde sagt.Og Fiskene, som vare i Floden døde, og Floden lugtede ilde, saa at Ægypterne ikke kunde drikke Vand af Floden; og der blev Blod i hele Ægyptens Land.Og Mose og Aron gjorde saa, eftersom Herren havde befalet, og han opløftede Staven og slog Vandet, som var i Floden, for Faraos Øjne og for hans Tjeneres Øjne, og alt Vandet, som var i Floden, omvendtes til Blod.Og Herren sagde til Mose: Sig til Aron: Tag din Stav og ræk din Haand ud over Vandet i Ægypten, over deres Strømme, over deres Floder og over deres Søer og over alle deres Vandsamlinger, og de skulle vorde Blod, og der skal være Blod i hele Ægyptens Land, baade i Træ- og i Stenkarrene.Og Fiskene, som ere i Floden, skulle dø, og Floden skal lugte ilde, saa at Ægypterne skulle væmmes ved at drikke Vand af Floden.Saa siger Herren: Af dette skal du fornemme, at jeg er Herren; se, jeg slaar med Staven, som jeg har i min Haand, paa Vandet, som er i Floden, og det skal olnvendes til Blod.Og du skal sige til ham: Herren, Hebræernes Gud, har sendt mig til dig og sagt: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig i Ørken, og se, du har ej villet høre hidindtil.Gak til Farao aarle, se, han gaar ud til Vandet, og du skal træde frem mod ham ved Bredden af Floden; og din Stav, som var omvendt til en Slange, skal du tage i din Haand.Og Herren sagde til Mose: Faraos Hjerte er haardt, han vægret sig ved at lade Folket fare.®LVALƒ"ezº<ÊNá†LÖ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDer Farao saa, at han havde ad faaet Luft, da forhærdede han sit Hjerte, og han hørte dem ikke, som Herren havde sagt.Og de samlede dem sammen, Hob ved Hob, og Landet stinkede.Og Herren gjorde efter Mose Ord; saa døde Frøerne bort af Husene, af Gaardene og af Agrene.Saa gik Mose og Aron ud fra Farao; og Mose raabte til Herren angaaende de Frøer, som han havde paaført Farao.saa skulle Frøerne vige fra dig og fra dine Huse og fra dine Tjenere, og fra dit Folk; kun i Floden skulle de blive tilbage.Og han sagde: I Morgen; og han sagde: Efter dit Ord! at du skal fornemme, at der er ikke nogen som Herren vor Gud,Og Mose sagde til Farao: Hav du fremfor mig den Ære at sige, naar jeg skal bede for dig og for dine Tjenere og for dit Folk, at Frøerne skulle fordrives fra dig og fra dine Huse; kun i Floden skulle de blive tilbage.Da kaldte Farao ad Mose og Aron og sagde: Beder til Herren, at han borttager Frøerne fra mig og fra mit Folk, saa vil jeg lade Folket fare, og de maa ofre til Herren.Og Koglerne gjorde ligesaa med deres Besværgelser, og de lode Frøer komme op over Ægyptens Land.Og Aron rakte sin Haand ud over Vandene i Ægypten, og der kom Frøer op og skjulte Ægyptens Land.Og Herren sagde til Mose: Sig til Aron: Ræk din Haand ud med din Stav over Strømmene, over Floderne og over Søerne, og lad Frøerne komme op over Ægyptens Land.Og Frøerne skulle hoppe op paa dig og paa dit Folk og paa alle dine Tjenere.Og Floden skal vrimle med Frøer, og de skulle hoppe op og komme i dit Hus og i dit Sengekammer og paa din Seng og i dine Tjeneres Hus og iblandt dit Folk og i dine Ovne og i dine Dejgtruge.Og dersom du vægrer dig ved at lade dem fare, se, da vil jeg plage hele dit Landemærke med Frøer.Og Herren sagde til Mose: Gak til Farao, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.³LVAL €Ç:·üfüa /Õ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿVi skulle gaa tre Dages Rejse i Ørken og ofre ti1 Herren vor Gud, saasom han skal sige os.Og Mose sagde: Det maa ikke ske, at vi saa gøre; thi vi skulde da ofre Herren vor Gud, Ægypterne til en vederstyggelighed; se, skulle vi ofre, Ægypterne til en Vederstyggelighed for deres Øjne, og de skulde ke stene osOg Farao kaldte ad Mose og ad Aron og sagde: Gaar hen, ofrer til eders Gud i dette Land.Og Herren gjorde saa; og der kom - en svær Hob Utøj i Faraos Hus og i hans Tjeneres Hus, og i hele Ægyptens Land blev Landet fordærvet af alle Haande Utøj.Og jeg vil sætte en Frelse til at skille Imellem mit Folk og imellem dit Folk; i Morgen skal det Tegn ske.Og paa den samme Dag vil jeg udskille Gosen Land, i hvilket mit Folk er, at der ikke skal være alle Haande Utøj, der, paa det du skal fornemme, at jeg er Herren midt i Landet.Thi dersom du ihke lader mit Folk fare, se, da lader jeg komme alle Haande Utøj paa dig og paa dine Tjenere og paa dit Folk og i dine Huse, at Ægypternes Huse skulle vorde fulde af allehaande Utøj, og tilmed Jorden, hvorpaa de ere.Og Herren sagde til Mose: Staa aarle op om Morgenen, og stil dig for Farao; se, han gaar ud til Vandet, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit Folk fare, at; de maa tjene mig.Da sagde Koglerne til Farao: Det er Guds Finger; men Faraos Hjerte - forhærdedes, saa at han ikke hørte dem, som Herren havde sagt.Og Koglerne gjorde ligesaa med deres Besværgelser for at lade Lus komme frem, men de kunde ikke; og der var Lus paa Menneskene og paa Kvæget.Og de gjorde saa; og Aron udstrakte sin Haand med sin Stav og slog Støvet paa Jorden, og der blev Lus paa Mennesker og paa Kvæget; alt Støvet i Landet blev til Lus i hele Ægyptens Land.Og Herren sagde til Mose: Sig til Aron: Ræk din Stav ud, og slaa Støvet paa Jorden; det skal blive til Lus i hele Ægyptens Land.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†ú ƒ@µù ­@µø å@µ÷ ã@µö s@µõ ¹@µô º@ ´ó @ ´ò #d@ ´ñ "„@ ´ð !”@ ´ï K@´î S@´í U@´ì Ì@´ë }@´ê ž@´é A@´è ¢@´ç £@´æ “@ ³å ´@ ³ä a@ ³ã g@ ³â »@ ³á •@³à E@³ß ‚@³Þ r@³Ý ¯@³Ü ¥@³Û _@³Ú r@³Ù —@³Ø @ ²× ƒ@ ²Ö „@ ²Õ ~@ ²Ô Z@ ²Ó ƒ@²Ò œ@²Ñ N@²Ð @²Ï G@²Î‚@²Í+@²Ìú@²Ë“@²ÊZ@ °ÉÚ@ °ÈX@ °Ç›@°Æj@°Å¯@°Äç@°Ã»@°Âƒ@°Á@°ãLVALmsHÆò¤…+­)¦  ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg den skal vorde til Støv over alt Ægyptens Land, og det skal vorde til Bylder, som skal bryde ud med Blegner, paa Folket og paa Kvæget i alt Ægyptens Land.Da sagde Herren til Mose og Aron: Tager eders Næver fulde af Aske fra Ovnen, og Mose skal slaa den ud mod Himmelen for Faraos Øjne.Og Farao sendte Bud, og se, end ikke eet Stykke var død af Israels Kvæg; men Faraos Hjerte forhærdedes, og han lod ikke Folket fare.Og Herren gjorde denne Gerning den næste Dag, og alt Ægypternes Kvæg døde; men der døde ikke eet Stykke af Israels Børns Kvæg.Og Herren satte en bestemt Tid og sagde: I Morgen skal Herren gøre denne Gerning i Landet.Og Herren skal gøre Skilsmisse imellem Israels Kvæg og imellem Ægypternes Kvæg, og der skal i det dø af alt det, Israels Børn have.se, da skal Herrens Haand komme over dit Kvæg, som er paa Marken, over Heste, over Asener, over Kameler, over Øksne og over smaat Kvæg, en saare, svar Pest.Thi dersom du vægrer dig ved at lade dem fare, og du fremdeles holder paa dem,Og Herren sagde til Mose: Gak til Farao, og du skal sige til ham: Saa siger Herren, Hebræernes Gud: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.Men Farao forhærdede sit Hjerte end denne Gang og lod ikke Folket fare.Saa gjorde Herren efter Mose Ord og borttog alle Haande Utøj fra Farao, fra hans Tjenere og fra hans Folk; der blev ikke eet igen.Og Mose gik ud fra Farao og had til Herren.Og Mose sagde: Se, naar jeg kommer ud fra dig, da vil jeg bede til Herren, at alle Haande Utøj skal vige fra Farao og fra hans Tjenere og fra hans Folk i Morgen; kun at Farao ikke bedrager mig mere, saa at han ej lader Folket fare at ofre til Herren.Da sagde Farao: Jeg vil lade eder fare, at I skulle ofre til Herren eders Gud i Ørken, dog saa, at I ikke skulle drage længere bort; beder for mig.†LVALi÷˜óDÒP v»Tó?¬ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureOg Mose rakte sin Stav op mod Himmelen, og Herren lod tordne og hagle, og der for Ild ned paa Jorden; og Herren lod regne Hagel over Ægyptens Land.Da sagde Herren til Mose: Ræk din Haand op mod Himmelen, og der skal vorde Hagel over hele Ægyptens Land, over Mennesker og over Kvæg og over alle Urter paa Marken i Ægyptens Land.men hvo som ikke laade Herrens Ord paa sit Hjerte, lod sine Tjenere og sit Kvæg blive paa Marken.Hvo som da frygtede Herrens Ord blandt Faraos Tjenere, han lod sine Tjenere og sit Kvæg fly til Husene;Saa send nu hen, saml dit Kvæg og alt det, du har paa Marken; thi alle Mennesker og alt Kvæg, som findes paa Marken og ikke ere samlede i Hus, og som Hagelen slaar til ned paa, skulle dø.Se, jeg vil i Morgen paa denne Tid lade regne en saare svar Hagel, hvis Lige var aldrig før i Ægypten fra den Dag, det blev grundfæstet om hidindtil.Ophøjer du dig endnu over mit Folk, saa at du ikke vil lade dem fare.men sandelig derfor har jeg ladet dig blive staaende, for at lade dig se min Magt, og for at mit Navn skal kundgøres i alle Lande.Thi havde jeg allerede udrakt min Haand og slaget dig og dit Folk med Pest, da havde du været udslettet af Jorden;Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager, saa det gaar dig til Hjerte, baade paa dine Tjenere og paa dit Folk, at du skal fornemme, at der er ingen som jeg paa al Jorden.Da sagde Herren til Mose: Staa aarle op om Morgenen og stil dig for Farao og sig til ham: Saa siger Herren, Hebræernes Gud: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.Men Herren forhærdede Faraos Hjerte, saa at han ikke hørte dem, som Herren havde sagt til Mose.Og Koglerne kunde ikke bestaa for Mose, formedelst Bylderne; thi der var Bylder paa Koglerne og paa alle Ægyptere.Saa toge de Aske fra Ovnen og stode for Farao, og Mose slog den ud mod Himmelen; og der blev Bylder, som brød ud med Blegner, paa Folket og paa Kvæget.µLVAL]»zÜ_“>ë  ˆ$•Û ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse Scriptureÿÿog for at du skal forkynde det for dine Børns og dine Børnebørns Øren, hvad jeg har udrettet i Ægypten, og mine Tegn, som jeg har sat iblandt dem; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.Og Herren sagde til Mose: Gak ind til Farao; thi jeg har forhærdet hans Hjerte og hans Tjeneres Hjerte for at gøre disse mine Tegn iblandt dem,Saa blev Faraos Hjerte forhærdet, og han lod ikke Israels Børn fare, som Herren havde sagt ved Mose.Der Farao saa, at det holdt op at regne og hagle og tordne, da syndede han endda; og han forhærdede sit Hjerte, han og hans Tjenere.Og Mose gik fra Farao ud af Staden og udbredte sine Hænder til Herren; saa lod det af at tordne og hagle, og Regnen blev ikke mere udøst paa Jorden.Men Hveden og Spelten bleve ikke nedslagne; thi de vare endnu ikke skredne.Da blev baade Hør og Byg nedslaget; thi Bygget var skudt i Aks og Hørren i Knevler.Dog om dig og dine Tjenere ved jeg, at I endnu ikke frygte for den Herre Guds Ansigt.Og Mose sagde til ham: Naar jeg kommer ud af Staden, da vil jeg udbrede mine Hænder til Herren, saa skal Tordenen høre op, og Hagelen skal ikke falde mere, at du skal fornemme, at Jorden hører Herren til.Beder til Herren, at det maa være nok med den Guds Torden og Hagel, saa vil jeg lade eder fare, at I ikke skulle bie længere.Da sendte Farao hen og lod kalde ad Mose og Aron og sagde til dem: Jeg har syndet denne Gang; Herren er den retfærdige, men jeg og mit, Folk ere de ugudelige.Alene i Gosen Land, hvor Israels Børn vare, faldt der ikke Hagel.Og Hagelen nedslog i hele Ægyptens Land det, som var paa Marken, baade Mennesker og Kvæg; og alle Urter paa Marken slog Hagelen og knækkede alle Træer paa Marken.Og der blev Hagel og Ild, som slyngede sig midt i Hagelen, saare svar, saadan som ikke havde været i hele Ægyptens Land, fra den Tid det havde været et Folks Land.¶LVAL GÔñ _Ü9µG†Ö ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿSaa rakte Mose sin Stav over Ægyptens Land, og Herren lod komme Østenvejr i Landet den samme hele Dag og hele Nat; det skete om morgenen, at Østenvejret bragte Græshopperne op.Da sagde Herren til Mose: Ræk din Haand ud over Ægyptens Land efter Græshopper, og' de skulle komme op over Ægyptens Land og æde alle Urter i Landet, ja alt det, som Hagelen lod blive tilovers.Ikke saa! I Mænd, farer nu hen og tjener Herren, thi det have I begæret; og man drev dem ud fra Faraos Ansigt.Da sagde han til dem: Saa vist være Herren med eder, som jeg vil lade eder og eders smaa Børn fare, ser der, at I have ondt i Sinde.Og Mose sagde: Vi ville gaa med vore unge og vore gamle, med vore Sønner og vore Døtre, med vore Faar og med vore Øksne ville vi gaa; thi det er os Herrens Højtid.Og Mose og Aron bleve hentede tilbage til Farao, og han sagde til dem: Gaar, tjener Herren, eders Gud; hvilke ere de, som gaa bort?Da sagde Faraos Tjenere til ham: Hvor længe skal denne være os til en Snare lad de Mænd fare, at de maa tjene Herren deres Gud; mon du endnu ikke ved, at Ægypten er ødelagt?Og dine Huse skulle fyldes og alle dine Tjeneres Huse og alle Ægypternes Huse, hvilket hverken dine Fædre eller dine Forfædre have set, fra den Tid de bleve til paa Jorden indtil denne Dag; saa vendte han sig og gik ud fra Farao.Og de skulle skjule Synet af Jorden, at man ikke skal kunne se Jorden, og de skulle opæde det øvrige, som er reddet, og hvad der er blevet eder tilovers fra Hagelen, og de skulle æde hvert Træ, som vokser op hos eder af Marken.Thi dersom du vægrer dig ved at lade mit Folk fare, se, da vil jeg i Morgen lade Græshopper komme i dit Landemærke.Saa gik Mose og Aron ind til Farao og sagde til ham: Saa siger Herren, Hebræernes Gud: Hvor længe lærrer du dig ved at ydmyge dig for mit Ansigt: lad mit Folk fare, at de maa tjene mig.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†4 ©@»3 ^@»2 {@»1 P@»0 Ú@ º/ ß@º. Œ@º- I@º, ¹@º+ @º* ¶@º) î@º( Õ@º' °@º& Á@ ¹% º@ ¹$ ¯@ ¹# y@ ¹" ¡@¹! k@¹  v@¹ ¢@¹ i@¹ Å@¹ r@¹ '@¹ ©@¹ @ ¸ t@ ¸ Í@ ¸ µ@ ¸ w@¸ Ê@¸ P@¸ @¸ u@¸ È@¸ G@¸ @¸  E@¸  Ê@ ·  e@ ·  Œ@ ·  y@ · `@· {@· G@· µ@· 0@· ~@· o@· ð@· Ò@·ÿ °@ µþ Á@ µý n@µü „@µû £@µòLVAL .>ÏQ!l%ªJÑEà ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg endogsaa vort Fæ skal gaa med os, der skal ikke en Klov blive tilbage; thi vi skulle tage deraf til at tjene Herren, vor Gud; thi vi vide ikke, hvormed vi skulle tjene Herren, førend vi komme derhen.Og Mose sagde: Du skal og medgive os slagtoffere og Brændofere, at vi kunne ofre til Herren, vor Gud.Da kaldte Farao ad Mose og sagde: Gaar, tjener Herren, kun skulle I lade eders Faar og Øksne blive; ogsaa eders smaa Børn maa fare med eder.lkke een saa den anden, og ingen stod op fra sit Sted i tre Dage; men hos alle Israels Børn var det lyst i deres Boliger.Og Mose rakte sin Haand op mod Himmelen; da blev der tykt Mørke i hele Ægyptens Land i tre Dage.Og Herren sagde til Mose: Ræk din Haand op mod Himmelen, at der bliver Mørke over Ægyptens Land, at markan føle paa Mørket.Men Herren forhærdede Faraos Hjerte, og han lod ikke Israels Børn fare.Og Herren vendte Vejret om til en saare stærk Vestenvind, som førte Græshopperne bort og kastede dem i det røde Hav; der blev ikke een Græshoppe tilovers i hele Ægyptens Landemærke.Og han gik ud fra Farao, og, han bad til Herren.Og kære, forlad mig nu min Synd aleneste denne Gang, og beder til Herren eders Gud, at han dog vil borttage denne Død fra mig.Da skyndte Farao sig at kalde ad Mose og Aron, og han sagde: Jeg har syndet imod Herren eders Gud og imod eder.thi de skjulte Synet af hele Jorden, og Jorden blev formørket, og de aade alle Urter i Landet og al Frugt paa Træerne, som Hagelen lod blive tilovers; og der blev intet grønt tilovers paa Træer eller paa Urter i Marken i hele Ægyptens Land.Og der kom Græshopper op over hele Ægyptens Land og lode sig ned i hele Ægyptens Landemærke; de vare i svær Mængde; før dem havde der ikke været Græshopper saaledes, og efter dem skulde der ikke blive saaledes;ñLVAL »:ó+¶)٘㢠ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Mose og Aron gjorde alle disse Vidundere for Farao; men Herren forhærdede Faraos Hjerte, og han lod ikke Israels Børn fare ud af sit Land.Og Herren havde sagt til Mose: Farao skal ikke høre eder, paa det mine Vidundere skulle blive mange i Ægyptens Land.Da skulle alle disse dine Tjenere komme ned til mig og nedbøje sig for mig og sige: Gak ud, du og alt Folket, som er i Følge med dig, og derefter vil jeg gaa ud; og han gik ud fra Farao med fnysende Vrede.Men hos alle Israels Børn skal ikke en Hund bjæffe med sin Tunge, enten mod Mennesker eller Kvæg, for at I skulle vide, at Herren gør Skilsmisse imellem Ægypterne og imellem Israel.Og der skal blive et stort Skrig i det hele Ægyptens Land, hvis Lige ikke har været, og hvis Liae ikke skal blive mere.Og alle førstefødte i Ægyptens Land skulle dø, fra den førstefødte for Farao, som sidder paa sin Trone, indtil den førstefødte for Tjenestekvinden, som arbejder ved Kværnen, og alle førstefødte af Kvæg.Og Mose sagde: Saa siger Herren: Ved Midnat vil jeg gaa ud midt igennem Ægypten.Og Herren gav Folket Naade for Ægypternes Øjne, og Manden Mose var saare mægtig i Ægyptens Land for Faraos Tjeneres Øjne og for Folkets Øjne.Sig nu for Folkets Øren, at de skulle begære, hver Mand af sin Næste og hver Kvinde af sin Næste, Sølvkar og Guldkar.Og Herren sagde til Mose: Jeg vil endnu lade een Plage komme over Farao og over Ægypten, siden skal han lade eder fare herfra; naar han lader eder fare alle til Hobe, skal han endog drive eder herfra.Og Mose sagde: Du talede ret; jeg vil herefter ikke mere se dit Ansigt.Og Farao sagde til ham: Gak fra mig, vogt dig, at du ikke mere ser mit Ansigt; thi paa hvilken Dag du ser mit Ansigt, skal du dø.Men Herren forhærdede Faraos Hjerte, og han vilde ikke lade dem fare.¥LVAL W0¾ùîx lóDŠÉ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Blodet skal være eder til et Tegn paa Husene, i hvilke I ere, og jeg vil se Blodet og gaa eder forbi; og der skal ingen Plage være iblandt edel til Fordærvelse, naar jeg slaar Ægyptens Land.Thi jeg vil gaa igennem Ægyptens Land den samme Nat og slaa alle før stefødte i Ægyptens Land, baade af Mennesker og Kvæg, og jeg vil holde Dom over alle Ægypternes Guder; jeg er Herren.Og saaledes skulle I æde det: Eders Lænder skulle være ombundne, eders Sko paa eders Fødder og eders Kæp i eders Haand; og r skulle æde det med Hast; det er Paaske for Herren.Og I skulle ikke levne noget deraf til om Morgenen; men det, som levnes deraf til om Morgenen, skulle I opbrænde med Ild.I skulle ikke æde noget deraf raat eller kogt i Vand, men stegt ved Ild, med dets Vand, men stegt ved Ild, med dets Hoved, med dets Skanker og med dets Indvolde.Og de skulle æde Kødet den samme Nat, stegt ved Ild, og med usyrede Brød til beske Urter skulle de æde det.Og de skulle tage af Blodet og stryge paa begge Dørstolperne og paa det øverste Dørtre af Husene, i hvilke de æde det.Og det skal være hos eder i Forvaring til den fjortende Dag i denne Maaned; og de skulle slagte det, hele Israels Menigheds Forsamling, imellem de tvende Aftener.Det shal være eder et lydeløst, eet Aar gammelt Vædderlam; I skulle tage det af Faarene eller af Gederne.Og dersom Huset ikke er talrigt nok ti1 et Lam, da skal han og hans Nabo, som er næst ved hans Hus, tage et, efter Antallet paa Personerne; I skulle regne til et Lam, efter hvad enhver kan æde til.Paa den tiende Dag i denne Maaned, da skulle de tage sig hver et Lam for hvert Fædrene hus, eet Lam for hvert Hus.Taler til al Israels Menighed og siger:Og Herren talede til Mose og Aron i Ægyptens Land og sagde: Denne Maaned skal være eder Maanedernes Begyndelse, den skal være eder den første iblandt Maanederne i Aaret.âLVAL P{×GŽE¹Ú ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Herren skal gaa igennem for at slaa Ægypterne, og han skal se Blodet paa det øverste Dørtræ og paa beage Dørstolperne, og Herren skal gaa Døren forbi og ikke tilstede Fordærveren at komme til eders Huse for at slaa.Og I skulle tage et Knippe Isop og dyppe i Blodet, som er i Bækkenet, og stryge paa det øverste Dørtræ og paa begge Dørstolperne af Blodet, sorn er i Bækkenet; og ingen af eder skal gaa ud af sit Huses Dør, før om Morgenen.Da kaldte Mose ad alle de ældste af Israel og sagde til dem: Henter frem og tager eder smaat Kvæg for eders Slægter og slagter Paaskelammet.Intet syret skulle I æde, I skulle æde usyrede Brød i alle eders Boliger.Syv Dage skal der ikke findes Surdej og i eders Huse; thi hver den, som æder syret Brød, den Sjæl skal udryddes af Israels Menighed, hvad enten han er fremmed eller en indfødt i Landet.I den første Maaned paa den fjortende Dag i Maaneden, om Aftenen skulle I æde usyrede Brød, indtil den een og tyvende Dag i Maaneden om Aftenen.Og I skulde holde de usyrede Brøds Højtid; thi paa den selvsamme Dag udførte jeg eders Hære af Ægyptens Land; derfor skulle I holde denne Dag hos eders Efterkommere til en evig Skik.Og Paa den første Dag skal der være for eder en hellig Sammenkaldelse, og paa den syvende Dag en hellig Sammenkaldelse; der skal ikke gøres noget Arbejde paa dem, alene det, som skal ædes af hver Person, det alene maa tilberedes for eder.I skulle æde usyrede Brød syv Dage, paa den første Dag skulle I holde op at bruge Surdejg i eders Huse; thi hver den, som æder syret Brød fra den første Dag indtil den søende Dag, den Sjæl skal udryddes af Israel.Og denne Dag skal være for eder til en Ihukommelse, og den skulle I højtideligholde som Højtid for Herren; hos eders Efterkommere til en evig Skik skulle I højtideligholde den.¯LVAL°5×.ÌìO­Mäs¡4× ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿJa og en stor Hob af alle Haande Folk drog op med dem, og Faar og Øksne, ja saare meget Kvæg.Saa rejste Israels Børn fra Raamses til Sukot, henved seks Hundrede Tusinde Mænd til Fods, foruden smaa Børn.Og Herren havde givet Folket Naade for Ægypternes Øjne, saa at de lode dem faa dem; og de skilte Ægypterne derved.Og Israels Børn havde gjort efter Mose Ord og begæret af Ægypterne Sølvkar og Guldkar og Klæder.Saa tog I! Folket sin Dejg op, for den blev syret, deres Dejgtruge, ind svøbte i deres Kapper, paa deres Skuldre.Og Ægypterne trængte lla ar dt paa Folket for astigen at faa dem hel af Landet; thi de sagde: Vi dø illé.Tager baade eders Faar og eders Øksne, som I have sagt, og gaar, og I skulle ogsaa velsigne mig.Og han kaldte Mose og Aron om Natten og sagde: Gører eder rede, gaar ud af mit Folks Midte, baade I, saa og Israels Børn, og gaar, tjener Herren, som I have sagt.Da stod Farao op samme Nat og alle hans Tjenere og alle Ægypterne, og der blev et stort Skrig i Ægypten; thi der var ikke eet Hus, at der jo var en død deri.Og det skete om Midnatten, da slog Herren alle førstefødte i Ægyptens Land, fra den førstefødte for Farao, som sad paa sin Trone, indtil den førstefødte for den fangne, som var i Fængslets Hus, og alle førstefødte af Kvæget.Og Israels Børn gik hen og gjorde det; efter som Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.da skulle I sige: Det er Paaskeoffer for Herren, som gik Israels Børns Huse forbi i Ægypten, der han slog Ægypterne og friede vore Huse; saa bøjede Folket sig og tilbad.Og det skal ske, naar eders Børn sige til eder: Hvad er dette for en Tjeneste, som I have for?Og det skal ske, naar I komme til Landet, som Herren skal give eder, som han har sagt, da skulle I varetage denne Tjeneste.Derfor skulle I varetage dette til en Skik for dig og for dine Børn evindeligen.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†n Ÿ@Àm ’@Àl –@Àk «@Àj‡@Ài_@ ¿h8@ ¿gÍ@ ¿f¶@ ¿eZ@ ¿d¡@¿c#@¿b ]@¿a —@¿` H@¿_ §@¿^ x@¿] Û@¿\ ~@¿[ 2@ ¾Z ¨@ ¾Y ·@ ¾X £@¾W u@¾V E@¾U ¶@¾T @¾S ~@¾R O@¾Q þ@¾P #@¾O µ@½N ‹@½M #@ ½L 3`@ ½K 2V@ ½J 1_@ ½I 0ä@ ½H /"@½G .g@½F -*@½E ,l@½D +W@½C *¢@½B )Ž@½A (J@½@ &´@½? %]@»> %m@ »= $r@ »< #`@ »; "q@ »: !i@ »9 `@»8 ¢@»7 @»6 à@»5 b@»ÖLVALLtÒ{å~\xÃc@µ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Mose sagde til Folket: Kom denne Dab ihu, paa hvilken I ere udgangne af Ægypten, af Trælles Hus; thi med en vældig Haand udførte Herren eder herfra. Og syret Brød skal ikke ædes.Du skal hellige mig alle førstefødte; det som aabner hver Moders Liv iblandt Israels Børn, iblandt Folk og iblandt Kvæg, det hører mig til.Og Herren talede til Mose og sagde:Og det skete lige paa denne Dag, at Herren udførte Israels Børn af Ægyptens Land med deres Hære.Og alle Israels Børn gjorde det; som Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.Der skal være een Lov for den indfødte og for den fremmede, som opholder sig midt iblandt eder.Og naar nogen fremmed opholder sig hos dig og vil holde Paaske for Herren, da skal alt hans Mandkøn omskæres, og da maa han have Adgang til at holde den og være som en indfødt i Landet; men ingen, som har Forhud, skal æde deraf.Al Israels Menighed skal gøre det.Det skal ædes i eet Hus, du skal ikke udbære af Kødet udenfor Huset; og I skulle ikke bryde Ben derpaa.Ingen Gæst eller Lejesvend skal æde deraf.Men enhver Svend, som hører nogen til, og som er købt for Penge, maa, naar du faar omskaaret ham, æde deraf.Og Herren sagde til Mose og Aron: Denne er Paaskens Skik: Ingen fremmed skal æde deraf.De er en Nat, som toges i Agt af Herren for at udføre dem af Ægyptens Land; den samme Nat skal tages i Agt for Herren af alle Israels Børn hos deres Efterkommere.Og det skete,der fire Hundrede og tredive Aar vare til Ende, ja det skete lige paa den samme Dag, da udgik alle Herrens Hære af Ægyptens Land.Og Israels Børn havde boet udi Ægypten i fire Hundrede Aar og tredive Aar.Og de bagte af den Dejg, som de førte f'ra Ægypten, usyrede Kager, thi den var ikke syret; fordi de vare uddrevne af Ægypten og kunde ikke tøve og havde end ikke beredt sig Tæring.ËLVAL Ýß‘Û–!~Çí ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿThi det skete, fordi Farao havde forhærdet sig, saa han ikke lod os fare, at Herren ihjelslog alle førstefødte i Ægyptens Land, fra Menneskets førstefødte indtil Kvægets førstefødte; derfor ofrer jeg Herren alt det, som aabner Moders Liv, og som er Han, og jeg skal løse hver førstefødt blandt mine Sønner.Og det skal ske, naar din Søn spørger dig ad herefter, sigende: Hvad er det? da skal du sige til ham: Herren udførte os af Ægypten, af Trælles Hus, med en vældig Haand.Og alt førstefødt af Asener skal du løse med et Lam, men dersom du ikke løser det, da skal du bryde Halsen paa det; men alle førstefødte af Mennesker iblandt dine Sønner skal du løse.da skal du overgive til Herren alt det, som aabner Moders Liv; og alt det førstefødte, der falder af Kvæg, som hører dig til, hvad som er en Han, hører Herren til.Og det skal ske, naar Herren har indført dig i Kananitens Land, som han svor dig og dine Fædre, og har givet dig det,Og du skal tage Vare paa denne Skik til dens bestemte Tid, hvert Aar.Og det skal være dig til et Tegn paa din Haand og til en Ihukommelse imellem dine Øjne, for at Herrens Lov skal være i din Mund; thi Herren udførte dig af Ægypten med en stærk Haand.Og du skal forkynde for din Søn paa den samme Dag og sige: Dette sker for det, som Herren gjorde mig, der jeg drog ud af Ægypten.Usyrede Brød skulle ædes syv Dage, og der skal ikke ses syret Brød hos dig, og ikke ses Surdejg hos dig i hele dit Landemærke.Syv Dage skal du æde usyrede Brød, og paa den syvende Dag er Højtid for Herren.Og det skal ske, naar Herren har indført dig i Kananitens og Hethitens og Amoritens og Hevitens og Jebusitens Land, hvilket han svor dine Fædre at ville give dig, et Land som flyder med Mælk og Honning, da skal du varetage denne Tj eneste i denne Maaned:Paa denne Dag udgaa, i Abid Maaned.îLVAL‚§/ˆ@©L)ˆ.x«s ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg han tog seks Hundrede udvalgte Vogne og alle Vogne i Ægypten og Høvedsmændene over dem alle.Saa lod han spænde for sin Vogn og tog sit Folk med sig.Og det blev Kongen af Ægypten tilkendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Faraos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?Og jeg vil forhærde Faraos Hjerte, at han skal forfølge dem, og jeg vil forherlige mig paa Farao og paa al hans Hær, og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren; og de gjorde saa.Thi Farao skal sige om Israels Børn: De ere farne vild i Landet, Ørken har lukket for dem.Tal til Israels Børn, at de drage om og lejre sig for Pi-Hakiroth, imellem Migdol og Havet, tvært over for Baal-Zefon, ret for den skulle I lejre eder ved Havet.Og Herren talede til Mose og sagde:Han lod ikke Skystøtten vige om Dagen eller Ildstøtten om Natten, den blev for Folkets Aasyn.Og Herren gik foran dem om Dagen i en Skystøtte for at lede dem paa vejen, om Natten i en Ildstøtte for at lyse for dem, at de kunde vandre Dag og Nat.Saa rejste de fra Sukot, og de lejrede sig i Etham paa Grænsen af Ørken.Og Mose tog Josefs Ben med sig; thi denne havde taget en stærk Ed af Israels Børn og sagt: Gud skal visselig besøge eder, og I skulle føre mine Ben op herfra med eder.Og Gud førte Folket omkring ad Vejen igennem Ørkenen mod det røde Hav; og Israels Børn droge bevæbnede af Ægyptens Land.Og det skete, der Farao lod, Folket fare, da førte Gud dem ikke ad Vejen til Filistrene, skønt den var nærmest; thi Gud sagde: Maaske det kunde fortryde Folket, naar de se Striden, og de kunde vende tilbage til Ægypten.Og det skal være til et Tegn paa din Haand og til Span imellem dine Øjne, at Herren udførte os af Ægypten med en vældig Haand.ÐLVAL yÎ8¦F³3‹ ô ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg den kom imellem Ægypternes Hær og imellem Israels Hær, og den var Sky og Mørke [for hine], men oplyste Natten [for disse]; og den ene kom ikke til den en den ganske Nat.Da drog den Guds Engel, som gik foran Israels Hær, af Sted og drog bag dem; og Skytten drog fra deres Ansigt og stod dem.Og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg har forherliget mig Farao, paa hans Vogne og paa Ryttere.Og jeg, se, jeg vil forhærde Ægypternes hjerte, at de skulle forfølge eder; saa vil jeg forherlige mig paa Farao og paa al hans Hær, paa hans vogne og paa hans Ryttere.og opløft du din Stav og udræk din Haand over Havet og skil det ad, og Israels Børn skulle gaa midt igennem Havet paa det Herre.Og Herren sagde til Mose: Hvi vil du raabe til mig? sig til Israels, Børn, at de skulle drage frem;Herren skal stride for eder, og I, I skulle tie.Da sagde Mose til Folket: Frygter ikke, bliver staaende og ser Herrens Frelse, som han skal vise eder i Dag; thi disse Ægyptere, som I se i Dag, dem skulle I ikke i al Evighed se mere herefter.Er det ej det Ord, som vi talede til dig i Ægypten, sigende: Lad af fra os, vi ville tjene Ægypterne; thi det er os bedre at tjene Ægypterne end at dø i Ørken.Og de sagde til Mose: Mon der ikke var Grave i Ægypten, siden du tog os ud til at dø i Ørken? hvi gjorde du os dette, at du førte os ud af ÆgyptenOg Farao nærmede sig; og lsraels Børn opløftede deres Øjne, og se, Ægypterne droge efter dem; da frygtede de saare, og Israels Børn raabte til Herren.Saa forfulgte Ægypterne dem og naaede dem, da de havde lejret sig ved Havet, alle Faraos Vognheste og hans Ryttere og hans Hær, ved Pi-Hakiroth, tvært over for Baal-Zefon.Thi Herren forhærdede Ægyptens Konge Faraos Hjerte, saa at han forfulgte Israels Børn; men Israels Børn vare uddragne ved en høj Haand. 9ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦfE$âÁ ^=ûÚ¹˜wV5óÒ±oN- ëÊ©ˆ§ #@Ŧ |@Å¥ y@Ťì@Å£|@Å¢p@Å¡”@ Ä Î@ ÄŸÛ@ ÄžC@ĺ@Äœt@Ä›@Äš£@Ä™<@Ęp@Ä—…@Ä–{@Ä•x@Ô¬@Ó&@Ã’”@ Ñ´@ Ãh@ ÃD@ ÃŽ w@ à 0@ÃŒ |@Ë N@Ê ‘@É€Bølgerne stivnede midt i Havet.<ˆG@Çi@Æ­@Ã…h@Ä-@Ë@ ‚ª@ ‘@ €p@ Š@Â~Š@Â}¤@Â|@Â{@Âz|@Âyo@Âxy@Âw¢@Âv¬@ Àuy@ Àtr@ Às¨@ Àr€@Àqc@Àp0@Ào Á@À¾LVAL ^åvú]Ð,¢¨mâ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿHerren er min Styrke og Lovsang, og han blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.Da sang Mose og Israels Børn denne Sang for Herren og sagde: Jeg vil synge for Herren; thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrtet i Havet.Og Israel saa den store Magt, som Herren havde bevist paa Ægypterne, og Folket frygtede Herren; og de troede paa Herren og paa Mose, hans Tjener.Saa frelste Herren Israel den samme Dag af Ægypternes Haand, og Israel saa Ægypterne ligge døde ved Havets Bred.Men Israels Børn vare gangne paa det Herre midt igennem Havet, og Vandet havde været dem en Mur paa deres højre og paa deres venstre Side.Og Vandet kom igen og skjulte i hele Faraos Hær Vogne og Ryttere, som vare komne efter dem i Havet; der blev end ikke een tilovers af dem.Saa rakte Mose sin Haand over Havet, og Havet kom igen mod Morgenen i sit sædvanlige Leje, og Ægypterne flyede imod det; saa styrtede Herren Ægypterne midt i Havet.Da sagde Herren til Mose: Udræk din Haand over Havet, og vandene skulle falde tilbage over Ægypterne, over deres Vogne og over deres Ryttere.Og han stødte Hjulene af deres vogne og lod dem rykke frem med Besvær; da sagde Ægypterne: Jeg maa fly for Israel; thi Herren strider for dem imod Ægypterne.Og det skete, der Morgenvagten kom, da saa Herren i Ildens og Skyens Støtte til Ægypternes Hær og forfærdede Ægypternes Hær.Og Ægypterne forfulgte dem og droge efter dem, alle Faraos Heste, hans Vogne og hans Ryttere, til midt i Havet.Og Israels Børn gik midt igennem Havet paa det Herre; og Vandet var dem en Mur paa deres højre og paa deres venstre Side.Og Mose udstrakte sin Haand over Havet, og Herren lod Havet fare bort ved et stærkt Østenvejr den ganske Nat og gjorde Havet som det Herre; og Vandene skiltes ad.¢LVALÓk¾U}/³ƒ È`¬òFÎ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Maria, den Profetinde, Arons Søster, tog en Pauke i sin Haand; og alle Kvinder gik ud efter hende med Pauker og Dans.Thi Faraos Heste droge ind med hans Vogne og hans Ryttere i Havet, og Herren lod Havets Vande komme tilbage over dem; men Israels Børn gik paa det Herre midt igennem Havet.Herren skal regere evindelig og altid.Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du har gjort en Bolig, hvori du vil bo, o Herre! en Helligdom, Herre! har dine Hænder beredt.Forfærdelse og Frygt skal falde over dem, ved din Arms Magt skulle de blive tavse som en Sten, indtil dit Folk, Herre! kommer over, til det Folk kommer over, som du har forhvervet.Da forfærdedes Edoms Fyrster, Bæven betog de vældige i Moab, alle Indbyggere i Kanaan bleve mistrøstige.Folkene hørte det, de blevede; Angest betog dem, som de i Palæstina.Du har ved din Miskundhed ført dette Folk, som du har genløst; du ledsagede dem med din Kraft til din Helligheds Bolig.Du udrakte din højre Haand, Jorden opslugte dem.Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du, herlig bevist i Hellighed, forfærdelig at berømme, underfuld i Gerning!Du blæste med dit Vejr, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de mægtige Vande.Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, dele Rovet; min Sjæl skal stille sin Lyst paa dem, jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal udrydde dem.Og ved din Vredes Vejr ophobedes Vandene, Strømmene stode som en Dynge;Og du nedstøder dine Modstandere med din store Højhed; du udsender din Vrede, den fortærer dem som Straa.Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Sten. Herre! din højre Haand har vist sig at være herlig med Styrke; Herre! du knuser Fjenden med din højre Haand.Han kastede Faraos Vogne og hans Hær i Havet, og hans udvalgte Høvedsmænd bleve druknede i det røde Hav.Herren er en Krigsmand, "Herre" er hans Navn.ÌLVAL …T±œ(n+P‚î ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg det ska ske paa den sjette Dag, at de skulle tillave det, som de bære hjem; og det skal være dobbelt saa meget som det, de ellers sanke hver Dag.Da sagde Herren til Mose: Se, jeg vil lade regne Brød ned fra Himmelen til eder, at Folket maa gaa ud og sanke, hvad der hører til, Dag for Dag, at jeg kan forsøge det, om det vil vandre i min Lov eller ej.Og Israels Børn sagde til dem: Gid vi vare døde ved Herrens Haand i Ægyptens Land, da vi sade ved Kødgryden, da vi aade Brød, til vi vare mætte; thi I have udført os i denne Ørk at lade hele denne Menighed dø af Hunger.Og al Israels Børns Menighed knurrede mod Mose og mod Aron i Ørken.Og de droge fra Elim, og al Israels Børns Menighed kom til den Ørk Sin, som er imellem Elim og imellem Sinai, paa den femtende Dag i den anden Maaned, efter at de udgik af Ægyptens Land.Og de i kom til Elim, og der var tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer; og der lejrede de sig ved Vandet.Og han sagde: Om du flitteligen hører Herren din Guds Røst, og gør det, som Ret er for hans Øjne, og vender dine Øren til hans Bud og holder alle hans Befalinger, da vil jeg ikke lægge paa dig nogen af de Sygdomme, som jeg lagde paa Ægypterne; thi jeg er Herren, som læger dig.Saa raabte han til Herren, og Herren viste ham et Træ, og han kastede det i Vandet, og saa blev Vandet sødt. Der satte han dem Lov og Ret, og der forsøgte han dem.Da knurrede Folket imod Mose og sagde: Hvad skulle vi drikkeSaa kom de til Mara; men de kunde ikke drikke Vandet i Mara, thi det var besk; derfor kaldte han dens Navn Mara.Og Mose lod Israel drage frem fra det røde Hav, og de droge ud til den Ørk Sur, og de vandrede tre Dage i Ørkenen og fandt ikke Vand.Og Maria svarede dem: Synger for Herren, thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrte i Havet.ôLVAL (¯3[êt¾Ñ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg de maalte det i en Omer, da havde den ikke tilovers, som havde sanket meget, og der fattedes ikke for den, som havde sanket mindre; de havde sanket hver saa meget, som han kunde æde.Og Israels Børn gjorde saa og sankede, en mere og en anden mindre.Dette er det Ord, som Herren har befalet: Sanker deraf, eftersom enhver kan æde; I skulle tage en Omer for hvert Hoved, efter eders Personers Tal, som hver har i sit Telt.Der Israels Børn saa det, da sagde de, den ene til den anden: Hvad er det? thi de vidste ikke, hvad det var; da sagde Mose til dem: Det er det Brød, som Herren har givet eder at æde.Og der Duggen, som laa, hævede sig, se, da laa der oven over Ørken noget tyndt, trindt, tyndt som Rimfrost paa Jorden.Og det skete om Aftenen, at der kom Vagtler og bedækkede Lejren, og om Morgenen laa Duggen trindt omkring Lejren.Jeg har hørt Israels Børns Herren; tal til dem og sig: Imellem de to Aftener skulle I æde Kød, og i Morgen skulle I mættes af Brød; og I skulle fornemme, at jeg er Herren eders Gud.Og Herren talede til Mose og sagde:Og det skete, der Aron talede til al Israels Børns Menighed, da saa de hen til Ørken; og se, Herrens Herlighed saas i Skyen.Og Mose sagde til Aron: Sig til al Israels Børns Menighed: Kommer frem for Herrens Ansigt; thi han har hørt eders Herren.Og Mose sagde: Det skal ske, naar Herren giver eder Kød at æde i Aften og Brød i Morgen til at mættes; efterdi Herren har hørt eders Knurren, med hvilken I knurre imod ham; og hvad ere vi? Eders Knurren er ikke imod os, men imod Herren.og i Morgen skulle I se Herrens Herlighed, efterdi han har hørt eders Herren imod Herren; og hvad ere vi, at I Herre mod os?Og Mose og Aron sagde til alle Israels Børn: I Aften skulle I kende, at Herren har udført eder af Ægyptens Land;:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†áE@Êà”@ÊßP@ÊÞÌ@ÊÝ r@ÊÜ š@ÊÛ k@ÉÚ “@ ÉÙ h@ ÉØÁ@ É×w@ ÉÖr@ ÉÕ@ÉÔt@ÉÓq@ÉÒR@ÉÑ£@ÉÐi@ÉÏC@É΢@ÉÍ 7@ÉÌ ü@ÈË p@ ÈÊ q@ ÈÉ ’@ ÈÈ-@ ÈÇ”@ Èƶ@ÈÅ–@ÈÄc@Èä@È @ÈÁ›@ÈÀ$)@È¿#Œ@Ⱦ"V@Ƚ!‹@Ǽ Ö@ Ç»e@ Ǻ&@ ǹ¨@ ǸT@ Ç·V@Ƕj@ǵl@Ç´j@dz@Dz@DZt@Ç°@ǯ>@Ç®¹@ Å­B@ Ŭ«@ Å«¶@ Ūv@Å© q@Ũ µ@ÅŒLVALÂ3¿22È\òœH z?´Og Mose sagde til Aron: Tag en Krukke, og læg en Omer fuld af Man derudi, og sæt det ned for Herren til at forvares til eders Efterkommere.Og Mose sagde: Dette er det Ord, som Herren befalede: Fyld en Omer deraf til at forvares til eders Efterkommere, paa det de maa se det Brød, som jeg bespiste eder med i Ørken, der jeg udførte eder af Ægyptens Land.Og Israels Hus kaldte dets Navn Man; og det var ligesom Korianderfrø hvidt og smagte som Honningkage.Og Folket hvilede paa den syvende Dag.Ser, at Herren har givet eder Sabbaten, derfor giver han eder paa den sjette Dag to Dages Brød; bliver hver paa sit Sted, ingen gaa ud fra sit Sted paa den syvende Dag.Da sagde Herren til Mose: Hvor længe vægre I eder ved at holde mine Bud og mine LoveOg det skete, paa den syvende Dag gik nogle af Folket ud at sanke, men de fandt intet.Seks Dage skulle I sanke det; men paa den syvende Dag, paa Sabbaten, paa den skal det ikke være at firyde.Da sagde Mose: Eder det i Dag; thi det er Sabbat i Dag for Herren; i Dag skulle I ikke finde det paa Marken.Og de lode det ligge til Morgenen, Som Mose befalede; og det lugtede ikke ilde, og der var ikke Orm i det.Da sagde han til dem: Det er det, som Herren sagde: I Morgen er det Sabbat, Helligheds Hvile for Herren; hvad I ville bage, det bager, og hvad I ville koge, det koger; men alt det, som bliver tilovers, skulle I lade ligge i Forvaring for eder til Morgenen.Og det skete paa den sjette Dag, at de sankede dobbelt Brød, to Omer for een; saa kom alle Fyrsterne af Menigheden og gav Mose det til Kende.Og de sankede hver Morgen deraf, hver saa meget, som han kunde æde, men naar Solen skinnede hedt, saa smeltedes det.Dog adløde de ikke Mose, men somme levnede deraf til om Morgenen, saa voksede der Orme derudi, og det lugtede ilde; saa blev Mose vred paa dem.Og Mose sagde til dem: Ingen skal levne deraf til om Morgenen.LVALªõZº³gÓ¦£37 äMen Mose Hænder bleve trætte, derfor toge de en Sten og lagde under ham, og han satte sig derpaa; og Aron og Hur holdt hans Hænder oppe, een paa den ene Side og een paa den anden Side; og hans Hænder bleve stadigt holdt lidt oppe, indtil Solen gik ned.Og det skete, Mose opløftede sin Haand, da Israel Overhaand; men naar han sin Haand synke, da fik Ama Overhaand.Og Josva gjorde, som Mose havde sagt ham om at stride imod Amalek; men Mose, Aron og Hur gik op øverst paa Højen.Da sagde Mose til Josva: Udvælg os Mænd og drag ud, strid imod Amalek; jeg vil staa øverst paa Højen i Morgen, og Guds Stav skal være i min Haand.Og Amalek kom og stred imod Israel i Refidim.Saa kaldte han Stedets Navn Massa og Meriba, for Israels Børns Kiv, og fordi de havde fristet Herren og sagt: Monne Herren være iblandt os eller ej?Se, jeg vil staa for dig der paa Klippen paa Horeb, og du skal slaa paa Klippen, saa skal der flyde Vand ud af den, at Folket maa drikke; og Mose gjorde saa for Israels ældstes Øjne.Og Herren sagde til Mose: Gak frem for Folket og tag med dig af de ældste af Israel; og tag din Stav, med hvilken du slog Floden, i din Haand, og gaa.Da raabte Mose til Herren og sagde: Hvad skal jeg gøre ved dette Folk om et lidet saa stene de mig.Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor har du ført os op af Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Kvæg dø af TørstOg Folket kivedes med Mose, og de sagde: Giver os Vand, at vi kunne drikke; og Mose sagde til dem: Hvad ville I kives med mig for hvorfor ville I friste Herren?Og al Israels Børns Menighed drog fra den Ørk Sin, paa deres Rejser, efter Herrens Mund, og de lejrede sig i Refidim, og Folket havde intet Vand at drikke.Men en Omer er den tiende Part af en Efa.Og Israels Børn aade det Man fyrretyve Aar, til de kom til det Land, som var beboet; de aade Man, indtil de kom til Grænsen af Kanaans Land.Ligesom Herren befalede Mose, saa satte Aron det ned for Vidnesbyrdet til at forvares.êLVALÉ'ä{؆¡"°9x} ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿNu ved jeg, at Herren er stor fremfor alle Guder; thi i den Sag, hvoraf de hovmodede sig, var han over dem.Og Jetro sagde: Lovet være Herren, som friede eder af Ægypternes Haand og af Faraos Haand, og som friede Folket fra at være under Ægypternes Haand.Da blev Jetro glad for alt det gode, Herren havde gjort Israel, som han havde friet af Ægypternes Haand.Og Mose fortalte sin Svigerfader alt det; Herren havde gjort Farao og Ægypterne for Israels Skyld, tilligemed al den Møje, som var dem vederfaren paa Vejen, og hvorledes Herren havde friet dem.Da gik Mose ud imod sin Svigerfader og bøjede sig og kyssede ham, og den ene hilsede den anden, og de gik ind i Teltet.Og han lod sige til Mose: Jeg, Jetro din Svigerfader, kommer til dig, og din Hustru og hendes to Sønner med hende.Og Jetro, Mose Svigerfader, kom med hans Sønner og hans Hustru til Mose i Ørken, der, hvor han havde lejret sig ved Guds Bjerg.og den andens Navn Elieser; thi han sagde: Min Faders Gud er kommen mig til Hjælp og har friet mig fra Faraos Sværd.og hendes to Sønner, - af hvilke den enes Navn var Gersom thi han sagde: Jeg har været fremmed i et fremmed Land;Da tog Jetro, Mose Svigerfader, Zippora, Mose Hustru, som han havde sendt tilbage,Og Jetro, Præsten i Midian, Mose at Folket Svigerfader, hørte alt det, Gud havde gjort imod Mose og imod sit Folk Israel, at Herren havde udført Israel af Ægypten.Og han sagde: Der er en udrakt Haand paa Herrens Trone; Herrens Strid skal være imod Amalek fra til SlægtOg Mose byggede et Alter og kaldte dets Navn: Herren er mit Banner.Og Herren sagde til Mose: Skriv dette til en Ihukommelse i Bogen, og indprent det i Josvas Øren; thi jeg vil visselig udslette Amaleks Ihukommelse under Himmelen.Og Josva svækkede Amalek og hans Folk med skarpe Sværd.þLVAL fô(ØDÿuóu‰§  ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDersom du vil gøre dette, og Gud befaler dig det, da formaar du at holde ud; ja ogsaa hele dette Folk skal komme med Fred til sit Sted.Og de skulle dømme Folket til enhver Tid, og det skal ske saaledes: Hver stor Sag skulle de føre for dig, og hver liden Sag skulle de selv dømme i, og let saaledes noget af Byrden for dig, og de skulle bære den tilligemed dig.Og du skal udse dig af Folket duelige Mænd, som frygte Gud, sanddrue Mænd, som hade ulovlig Vinding, og sætte disse over dem til Høvedsmænd over tusinde, Høvedsmænd over hundrede, Høvedsmænd over halvtredsindstyve og Høvedsmænd over ti.Og du skal paaminde dem om Skikkene og Lovene og lære dem Vejen, som de skulle vandre paa, og den Gerning, som de skulle gøre.Nu lyd min Røst, jeg vil give dig Raad, og Gud skal være med dig: Vær du for Folket hos Gud, og du skal føre Sagerne frem for Gud.Du maa jo forsmægte, baade du og dette Folk, som er med dig; thi den Handel er dig for svar, du formaar ikke at udrette det ved dig alene.Da sagde Mose Svigerfader til ham: Det er ikke godt, hvad du her gør.Naar de have nogen Sag, da komme de til mig, at jeg skal dømme imellem en Mand og imellem hans næste; og jeg skal lære dem Guds Skikke og hans Love.Mose sagde til sin Svigerfader: Fordi Folket kommer til mig for at adspørge Gud.Der Mose Svigerfader saa alt det, han havde for med Folket, da sagde han: Hvad er dette for en Sag, som du har for med Folket hvi sidder du for dig alene, og alt Folket staar for dig fra Morgen til Aften?Og det skete den næste Dag at Mose satte sig at dømme Folket, og Folket stod for Mose fra Morgenen indtil Aftenen.Og Jetro, Mose Svigerfader, tog Brændoffer og Slagtoffer til Gud; saa kom Aron og alle Israels ældste for at faa Mad med Mose Svigerfader for Guds Ansigt. 8ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñ¹J)çÆ¥„E@Ϙ@Ïi@Îz@ΰ@Î4@ ΀Du skal ikke stjæle.1€Du skal ikke bedrive Hor.6 €Du skal ikke ihjelslaa.4 d@ Î ©@ Î Ï@ Î  1@ Î /@Î @Î `@Î Á@Ϊ@Î&@ÎH@Î&@Î1@ÎÒ@ ͈@ Ím@ Í‘@ Íÿz@ÍþU@Íý•@ÍüR@Íû´@ÍúU@ÍùT@Íø É@Í÷ ®@Íö |@Ìõ q@ Ìô ¼@ Ìó€@ Ìòd@ Ìñv@ ÌðŠ@Ìïc@Ìî@Ìíq@Ììl@Ìë<@Ìêq@Ìé¿@ÌèC@Ìç‡@ Êæâ@ Êåì@ Êä~@Êã‚@ÊâŠ@ÊÛLVAL½þQåtó,¬ð ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg de skulle være rede til den tredje Dag; thi paa den tredje Dag skal Herren nedstige for alt Folkets Øjne paa Sinai Bjerg.Og Herren sagde til Mose: Gak til Folket, og du skal hellige dem i Dag og i Morgen, og de skulle to deres Klæder.Da sagde Herren til Mose: Se, jeg vil komme til dig i en tyk Sky, paa det Folket maa høre, naar jeg taler med dig, og ligeledes tro paa dig evindelig; og Mose forkyndte Herren Folkets Ord.Da svarede alt Folket til Hobe og sagde: Alt det som Herren har sagt, ville vi gøre; og Mose bragte igen Folkets Ord for Herren.Og Mose kom og kaldte ad Folkets ældste og forelagde dem alle disse Ord, som Herren havde budet ham.Og I skulle blive mig et præsteligt Kongerige og et helligt Folk. Disse ere de Ord, som du skal sige til Israels Børn.Og nu, dersom I kun ville lyde min Røst og holde min Pagt, da skulle I være mig en Ejendom fremfor alle Folk; thi mig hører al Jorden til.I have set, hvad jeg gjorde ved Ægypterne, og eg bar eder paa Ørnevinger og lod eder komme til mig.Og Mose steg op til Gud, og Herren raabte til ham fra Bjerget og sagde: Saa skal du sige til Jakobs Hus og kundgøre Israels Børn:Thi de droge fra Refidim og kom til Sinai Ørk og lejrede sig i Ørken, og der lejrede Israel sig lige for Bjerget.I den tredje Maaned, efter at Israels Børn vare udgangne af Ægyptens Land, paa den Dag kom de til Sinai Ørk.Og Mose lod sin Svigerfader fare, og denne gik til sit Land.Og de dømte Folket til enhver Tid; hver svar Sag skulde de føre for Mose, og hver liden Sag skulde de selv dømme.Og Mose udvalgte duelige Mænd af al Israel og satte dem til Høvedsmænd over Folket, Høvedsmænd over tusinde, Høvedsmænd over hundrede, Høvedsmænd over halvtredsindstyve og Høvedsmænd over ti.Og Mose lød sin Svigerfaders Røst og gjorde alt det, som han sagde.úLVAL R‰5à,ÚEðvåxð ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Herren sagde til ham: Gak bort, stig ned, og du skal siden stige op, du og Aron med dig; men Præsterne og Folket skulle ikke bryde frem for at stige op til Herren, for at han ikke skal gøre et Skaar paa dem.Og Mose sagde til Herren: Folket kan ikke stige op paa Sinai Bjerg; thi du vidnede for os og sagde: Sæt Gærde om Bjerget og hellige det.Endog Præsterne, som komme nær til Herren, skulle hellige sig, at Herren ikke skal gøre et Skaar iblandt dem.Da sagde Herren til Mose: Stig ned for at vidne for Folket, at de ikke skulle bryde frem til Herren for, at se, saa at mange af dem maatte falde.Der Herren var kommen ned over Sinai Bjerg, over Bjergets Top, da kaldte Herren Mose op paa Bjergets Top, og Mose steg op.Og Basunens Lyd tog til og blev meget stærk; Mose talede, og Gud svarede ham lydelig.Og hele Sinai Bjerg røg for Herrens Ansigt, som for ned over det i Ilden, og der opgik en Røg af det som Røg af en Ovn, og hele Bjerget bævede saare.Og Mose førte Folket ud af Lejren mod Gud, og de bleve staaende neden for Bjerget.Og det skete paa den tredje Dag, der det blev Morgen, at der var Torden og Lyn og en tyk Sky paa Bjerget og en saare stærk Basuns Lyd, og det ganske Folk, som var i Lejren, bævede.Og han sagde til Folket: Værer rede til om tre Dage, og holder eder ikke til Kvinder.Og Mose gik ned ad Bjerget til Folket og helligede Folket, og de toede deres Klæder.Ingen Haand skal røre ved ham; men han skal visselig stenes eller skydes, hvad enten det er et Dyr eller et Menneske, da skal det ikke leve; naar Basunen lyder langsomt, skulle de stige op paa Bjerget.Og du skal sætte Gærde for Folket rundt omkring, sigende: Vogter eder, for at gaa op paa Bjerget og at røre ved dets Fod; hver den som rører ved Bjerget, skal visselig dødes.ÀLVALÏ©a;‘ÐpïÀÀ³ÏUì ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg de sagde til Mose: Tal du med os, og vi ville være lydige; og lad Gud ikke tale med os, at vi ikke dø.Og alt Folket saa Tordenen og Blussene og Basunens Lyd og Bjerget ryge; Folket saa det, og de flyede og stode langt borte.Du skal ikke begære din Næstes Hus. Du skal ikke begære din Næstes Hustru eller hans Svend eller hans Pige eller hans Okse eller hans Asen eller noget, som hører din Næste til.Du skal ikke svare mod din Næste som et falsk Vidne.Ær din Fadel og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.Thi i seks Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, og hvilede paa den syvende Dag; derfor velsignede Herren Sabbatsdagen og helligede den.Men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen Gerning gøre, hverken du eller din Søn eller din Dattel, din Svend eller din Pige eller dit Dyr eller din fremmede, som er inden dine Porte.Seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning.Kom Sabbatens Dag ihu, at du holder den hellig.Du skal ikke tage Herren din Guds Navn forfængelig; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængelig.og den, som gør Miskundhed i tusinde Led mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, som hjemsøger Fædres Misgerning paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig;Du skal ikke gøre dig udskaaret Billede eller nogen Lignelse efter det, som er i Himmelen oventil, eller det paa Jorden nedentil, eller det, som er i Vandet under Jorden.Du skal ikke have andre Guder for mig.Jeg er Herren din Gud, som udførte dig af Ægyptens Land, af Trælles Hus.Og Gud talede alle disse Ord og sagde:Og Mose steg ned til Folket og sagde det til dem.SLVALh#´J~èŽ^òÛpÀY{ ä ä ä ä  Dersom hun er mishagelig for hendes Herres Øjne, som har trolovet sig med hende, da skal han tillade, at hun løses; han skal ikke have Magt til at sælge hende til et fremmed Folk, efterdi han har handlet troløst mod hende.Og naar nogen sælger sin Datter til at være en Tjenestepige, da skal hun ikke udgaa, som Tjenere udgaa.Da skal hans Herre føre ham frem for Gud og holde ham op til Dør en eller til Dørstolpen, og hans Herre skal gennemstikke hans Øre med en Syl; saa skal han tjene ham bestandig.Men dersom Tjeneren siger saa: Jeg elsker, min Herre, min Hustru og mine Børn, jeg vil ikke gaa ud som fri:Dersom hans Herre har givet ham en Hustru, og hun har født ham Sønner eller Døtre, da skal Kvinden og hendes Børn høre hendes Herre til, og han selv skal udgaa enlig.Dersom han kom enlig, da skal han udgaa enlig; dersom han var en Hustrus Mand, da skal hans Hustru udgaa med ham.Naar du køber en hebraisk Tjener, da skal han tjene seks Aar, og i det syvende skal han udgaa fri for intet.Og disse ere de Love, som du skal forelægge dem.Og du skal ikke gaa op ad Trapper til mit Alter, at din Blusel ikke skal blottes over det.Og dersom du vil gøre mig et Alter af Sten, da skal du ikke bygge det af huggen Sten; thi lader du dit Huggejern komme derover, da vanhelliger du det.Et Alter af Jord skal du gøre mig, og derpaa skal du ofre dine Brændofre og dine Takofre, dine Faar og dine Øksne; paa hvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig, og velsigne dig.I skulle ikke gøre noget til at sætte ved Siden af mig; Sølvguder eller Guldguder skulle I ikke gøre eder.Og Herren sagde til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: I have set, at jeg har talet af Himmelen med eder.Og Folket stod langt borte; og Mose gik nær til Mørket, hvor Gud var.Og Mose sagde til Folket: Frygter ikke, thi Gud er kommen for at forsøge eder, og for at hans Frygt skal være over eders Ansigt, at I ikke skulle synde.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†So@ÔR—@ ÓQg@ ÓP‡@ ÓO v@ ÓN F@ÓM ¨@ÓL z@ÓK å@ÓJx@ÓI‡@ÓH“@ÓG´@ÓF}@ÓEŽ@ ÒDr@ ÒC„@ ÒB$±@ ÒA# @Ò@"s@Ò?!‚@Ò> @Ò=W@Ò<r@Ò;Ó@Ò:™@Ò9r@Ò8…@Ñ7>@Ñ69@Ñ58@Ñ4×@ Ñ3[@ Ñ2}@ Ñ1ž@ Ñ0s@ Ñ/A@Ñ.j@Ñ-;@Ñ,„@Ñ+ @Ñ* B@Ñ) ]@Ñ( {@Ñ' V@Ñ&Þ@Ï%g@ Ï$°@ Ï#k@ Ï"¦@ Ï!q@ Ï l@Ï0@ÏZ@Ï–@ÏÌ@Ïj@Ïo@σLVALª/Ò‹Pæ¥2”¼å­t6± ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureOg naar nogen slaar sin Tjeners Øje eller sin Tjenestepiges Øje og fordærver det, da skal han lade dem være fri for deres Øjes Skyld.brændt for brændt, Saar for Saar, blaatslaget for blaatslaget.Øje for Øje, Tand for Tand; Haand for Haand, Fod for Fod,Men dersom der sker Ulykke, da skal du give Liv for Liv.Og naar Mænd trættes tilsammen og slaa en frugtsommelig Kvinde, og hendes foster fødes, og der ikke sker Ulyke, da skal der gives Bøde, efterom Kvindens Husbonde paalægger ham, og han skal give efter Dommeres Tykke.Dog ersom de blive ved Live een eller Dage, da skal det ikke hævnes; thi det er hans Penge.Og naar nogen slaar sin Tjener eller sin Tjenestepige med en Kæp, saa at de dø under hans Haand, da skal det visselig hævnes.og han kommer op igen og gaa om paa Gaden ved sin Stav, da skal den, som slog, være uskyldig dog skal han betale hans Tidsspilde og lade ham fuldkomment læge.Og naar Mænd trætte og den ene slaar den anden med en Sten eller med Næve, og ha ikke dør, men maa ligge til Sengs,Og hvo som bander sin Fader eller sin Moder, skal visselig dødes.Og hvo som stjæler et Menneske og sælger det, eller det blive fundet i hans Vold, han skal visselig dødes.Og hvo som slaa sin Fader eller Moder, skal visselig dødes.Og naar nogen hovmodelig sætter sig op imod sin Næst og slaar ham ihjel med Svig, da skal du tage ham endog fra mit Alter til at dø.Men har han ikke lure efter ham, men Gud har ladet han falde i hans Haand, da vil jeg bestemme dig et Sted, hvor han ska fly hen.Hvo som slaar et Menneske saa at det dør, han skal visselig dødes.Men dersom han ikke gør disse tre Ting imod hende, da skal hun udgaa fo intet, uden Betaling.Dersom han tager ham en anden da skal han ikke formindske hende Livs Ophold, hendes Klædning og Ægteskabspligten mod hende.Men dersom han trolover hende med sin Søn, skal han gøre mod hende efter Døtrenes Ret,ìLVAL Žõ"°YÚXåE”ž ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿMen er Solen opgangen over ham, da skal Bloddom udgaa for hans Skyld. Tyven skal betale; men har han intet, da skal han sælges for sit Tyveri.Om nogen Tyv bliver greben, idet han bryder ind, og bliver slagen og dør, skal ingen Bloddom udgaa for hans Skyld.Naar nogen stjæler en Okse eller et Lam og slagter det eller sælger det, skal han betale fem Okser for Oksen og fire Lam for Lammet.Eller var det vitterligt, at den Okse plejede tilforn at stange, og dens Ejermand ikke vilde passe paa den, da skal han visselig betale Okse for Okse, og den døde skal han have.Og naar en Mands Okse stanger en anden Mands Okse, saa at den dør, da skulle de sælge den levende Okse og halvdele dens Værd, og den døde skulle de og halvdele.da skal Brøndens Ejermand betale derfor, han skal give Penge derfor til deres Herre, og det døde Dyr skal han have.Og naar nogen aabner en Brønd, eller naar nogen graver en Brønd og dækker den ikke til, og der falder en Okse eller et Asen i den,Dersom en Okse stanger en Tjener eller Tjenestepige, da skal der gives deres Husbonde tredive Sekel Sølv, og Oksen skal stenes.Enten den stanger en Søn, eller den stanger en Datter, da skal ham ske efter denne Vis.Men dersom der bliver paalagt ham en Bod, da skal han give Løsepenge for sit Liv efter alt det, som paalægges ham.Men dersom den Okse tilforn var vant at stange, og det var vitterliggjort for dens Ejermand, og han ikke passede paa den, og den dræber Mand eller Kvinde, da skal Oksen stenes, og dens Ejermand skal ogsaa dødes.Og om en Okse stanger en Mand eller Kvinde, saa at de dø, da skal Oksen visselig stenes, og dens Kød skal ikke ædes; men Oksens Herre skal være uskyldig.Og der om han slaar sin Tjeners Tand eller Tjenestepiges Tand ud, skal han lade em fare fri for deres Tands Skyld.ÑLVAL ƒÏ<µ=XÞ6ðzóŒõ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg naar nogen lokker en Jomfru, som ikke er trolovet, og ligger hos hende, da skal han visselig give Morgengave for hende og tage sig hende til Hustru.Dersom dets Ejermand er der hos, da skal han ikke betale; dersom det er lejet, da regnes det for Lejen.Og naar nogen laaner noget af sin Næste, og det kommer til Skade eller dør, da skal han, hvis Ejermanden ikke er til Stede, betale det.Men bliver det sønderrevet, da skal han føre det frem til et Vidnesbyrd; han skal ikke betale det, som er sønderrevet.Men bliver det stjaalet fra ham, da skal han betale dets Ejermand det.da skal Ed ved Herren være imellem dem begge, at han ikke har lagt sin Haand paa sin Næstes Gods, og den skal dets Ejermand tage for god, og den anden skal ikke betale.Naar nogen flyr sin Næste Asen eller Okse eller Lam eller andet Kvæg at passe paa, og det dør, eller det kommer til Skade,Hvad angaar al svigagtig Handel, om Okse, Asen, Lam, Klæder, om alt, hvad der er tøt, om hvilket nogen siger, at dette er hans; da skal begges Sag komrne for Gud; hvem Gud siger at være skyldig, han skal betale sin Næste dobbelt.Men findes Tyven ikke, da skal Hushonden føres frem for Gud at vidne, at han ikke har lagt sin Haand paa sin Næstes Tøj.Om nogen flyr sin Næste Penge eller Tøj at forvare, og det bliver stjaalet af Mandens Hus, skal Tyven, hvis han finaes, betale dobbelt.Om Ild farer ud og griber fat i Torne, og Negene eller det staaende Korn eller Ageren ødelægges, da skal han, som antænde Branden, visselig betale.Naar nogen lader afæde Ager eller Vingaard, idet han slaar sit Kvæg løs, og det afæder en andens Ager, da skal han betale afdet bedste paa sin Ager og af det bedste i sin Vingaard.Dersom det stjaalne findes i hans Vold, hvad enten det er Okse eller Asen eller Lam, som er levende, skal han betale dobbelt.ÿLVAL‘k;óc›¯ µ9¶:Ï^- ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg du skal ikke besmykke den ringe i hans Trætte.Du skal ikke følge Mængden til det onde, og du skal ikke svare i en Trætte, saa at du bøjer Retten efter Mængden.Du skal ikke antage falsk Rygte; du skal ikke række den ugudelige Haanden til at være et uretfærdigt Vidne.Og I skulle være mig aldeles hellige Mennesker og ikke æde Kød, som er sønderrevet paa Marken; for Hunde skulle I kaste det.Saaledes skal du gøre med din Okse og med dit Faar; det skal være syv Dage hos sin Moder, paa den ottende Dag skal du give mig det.Du skal ikke tøve med at give mig af din Lades Fylde og din Vinperses Væde; du skal give mig den førstefødte af dine Sønner.Du skal ikke bande Gud, og den øverste iblandt dit Folk skal du ikke ønske ondt over.Thi det er hans eneste Skjul, det er hans Klædebon for hans Krop; deri ligger han; og det skal ske, naar han raaber til mig, da skal jeg høre det, thi jeg er naadig.Dersom du tager din Næstes Klædebon til Pant, da skal du give ham det igen, førend Solen gaar ned.Dersom du laaner mit Folk Penge, nemlig den fattige hos dig, da skal du ikke være ham som en Aagerkarl; I skulle ikke lægge Aager paa ham.Saa optændes min Vrede, og jeg ihjelslaar eder med Sværd, og eders Hustruer skulle blive Enker og eders Børn faderløse.Dersom du plager ham, og han raaber til mig, da skal jeg visselig høre hans Raab.skulle ikke plage nogen Enke eller faderløs.Og du skal ikke plage en fremmed og ikke undertrykke ham; thi I have været fremmede i Ægyptens Land.Hvo som ofrer til Guderne og ikke til Herren alene, skal være forbandet.Hver som ligger hos et Dyr, skal visselig dødes.Du skal ikke lade en Troldkvinde leve.Men om hendes Fader vægrer sig ved at give ham hende, da skal han tilveje Penge efter Morgengave for en Jomfru.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ† c@ ØŒ w@ Ø‹ P@ ØŠ@ ؉~@؈g@؇q@؆@Ø… @Ø„{@؃@Ø‚!“@Ø 5@Ø€½@ ×f@ ×~ˆ@ ×}j@ ×|Š@ ×{l@×zx@×y‚@×xš@×w@×v‰@×ul@×tu@×s@×rJ@ Öq·@ ÖpÛ@ Öo,@ Ön ƒ@ Öm Ó@Öl Õ@Ök 7@Öj †@Öi^@Öh‡@Ög?@Öfˆ@Öea@Öd1@Ôcq@Ôbk@Ôa|@Ô`ƒ@ Ô_|@ Ô^U@ Ô]¥@ Ô\b@ Ô[Š@ÔZw@ÔYQ@ÔX,@ÔWd@ÔVH@ÔU0@ÔT&@ÔÝLVALŸØQóm6aŽ ßM ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿTre Gange om Aaret skal alt dit Mandkøn ses for den Herres, Herres Ansigt.og den Højtid naar du høster dit Arbejdes Førstegrøde af det, som du har saaet paa Marken; og Indsamlingens Højtid naar Aaret gaar ud, naar du har samlet dit Arbejdes Frugt af Marken.Du skal holde de usyrede Brøds Højtid; du skal æde usyrede Brød syv Dage, saasom jeg befalede dig, til den bestemte Tid i Abib Maaned, thi i den drog du ud af Ægypten; og for mit Ansigt skal ingen lade sig se tomhændet;Du skal holde mig tre Gange Højtid om Aaret.Og al det, som jeg har søgt til eder, skulle I holde; og I skulle ikke ihukomme andre Guders Navn, det skal ikke høres af din Mund.Seks Dage skal du gøre din Gerning, men paa den syvende Dag skal du hvile, paa det at din Dag skal du hvile, paa det at din Okse og dit Asen maa hvile, og din Tjenestekvindes Søn og den fremmede maa vederkvæges.men i det syvende skal du lade det ligge og hvile, at de fattige iblandt dit Folk maa æde deraf, og hvad deraf bliver tilovers, maa vilde Dyr paa Marken æde; saa skal du gøre med din Vingaard og med din Oliegaard.Og seks Aar skal du besaa dit Land og sanke dets Grøde;Og du skal ikke fortrykke den fremmede; thi I vide selv, hvorledes den fremmede er til Mode, thi I vare selv fremmede i Ægyptens Land.Og du skal ikke tage Gave; thi Gaven kan forblinde de seende og forvende de retfærdiges Sager.Du skal holde dig langt fra falsk Sag, og du skal ikke ihjelslaa den uskyldige og retfærdige; thi jeg lader ikke den skyldige have Ret.Du skal ikke bøje Retten for den fattige hos dig i hans Trætte.Naar du ser din Uvens Asen ligge under sin Byrde, da vogt dig, at du ikke overlader det til ham; du skal løse Byrden af tillige med ham.Naar du møder din Fjendes Okse eller hans Asen, som farer vild, da skal du føre dem til ham igen.²LVALpûwÝ[ãwíƒû•Ø ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg jeg vil sætte dit Landemærke fra det røde Hav indtil Filistrenes Hav og fra Ørken indtil Floden; thi jeg vil give Landets Indbyggere i eders Haand, og du skal uddrive dem fra dit Ansigt.Jeg vil uddrive dem for dit Ansigt lidt efter lidt, indtil at du bliver mangfoldig og besidder Landet.Jeg vil ikke udjage dem fra dit Ansigt paa eet Aar, at Landet ikke skal blive Øde, og vilde Dyr paa Marken ikke skulle formeres mod dig.Og jeg vil sende Gedehamse for dit Ansigt, som skulle udjage Heviterne, Kananiterne og Hethiterne for dig.Jeg vil sende Forfærdelse for mig for dit Ansigt og forvirre hvert Folk, som du kommer til; og jeg vil lade alle dine Fjender fly for dig.Der skal ingen være, som føder i Utide eller er ufrugtbar i dit Land; jeg vil lade dig fylde dine Dages Tal.Men I skulle tjene Herren, eders Gud, og han skal velsigne Brødet og Vandet for dig; og jeg vil borttage Sygdom fra dig.Du skal ikke tilbede deres Guder og ej tjene dem og ikke gøre, som de gøre; men du skal nedbryde dem og sønderslaa deres Billeder.Thi min Engel skal gaa for dit Ansigt, og føre dig til de Amoriter og Hethiter og Feresiter og Kananiter og Heviter og Jebusiter; og jeg vil udslette dem.Thi dersom du hører hans Røst og gør alt det, som jeg vil sige, da vil jeg og være dine Fjenders Fjende, og jeg vil trænge dem, som trænge dig.Forvar dig for hans Ansiat og lyd hans Røst, fortørn ham ikke; thi han skal ikke forlade eder eders Overtrædelser, thi mit Navn er i ham.Se, jeg sender en Engel for dit Ansigt at bevare dig paa Vejen og føre dig til det Sted, som jeg har beredt.Det første, din Jords Førstegrøde, skal du føre til Herren din Guds Hus; du skal ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.Du skal ikke ofre mit Slagtoffers Blod, hvor der er syret Brød, og det fede fra min Højtid skal ikke blive liggende Natten over til om Morgenen.ðLVALË8©.Žþ&¨'×`ý\ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDa stod Mose op og hans Tjener Josva; og Mose gik op paa Guds Bjerg.Og Herren sagde til Mose: Stig op til mig paa Bjerget og bliv der, saa vil jeg give dig Stentavler og Loven og Budet, som jeg har skrevet, for at lære dem disse.Og han lagde ikke sin Haand paa de Øverste af Israels Børn; og de beskuede Gud, og de aade og drak.Og de saa Israels Gud; og der var under hans Fødder som et Arbejde af Safirsten og som Himmelen selv, naar den er klar.Og Mose og Aron, Nadab og Abihu og halvjerdsindstyve af Israels ældste stege op.Da tog Mose Blodet og stænkede paa Folket og sagde: Se, det er den Pagts Blod, som Herren har gjort med eder over alle disse Ord.Og han tob Pagtens Bog og læste den for Folkets Øren, og de sagde: vi ville gøre alt det, som Herren har sagt, og være lydige.Og Mose tog Halvdelen af Blodet og kom det i Bækkener, og Halvdelen af Blodet stænkede han paa Alteret.Og han sendte unge Karle did af Israels Børn, og de Ofrede Brændofre, og de Slagtede Takofre for Herren af Okser.Og Mose skrev alle Herrens Ord og stod tidlig op om Morgenen og rejste et Alter neden ved Bjerget og tolv Støtter efter de tolv Israels Stammer.Og Mose kom og fortalte Folket alle Herrens Ord og alle Bud; da svarede hele Folket med een Røst og sagde: Vi ville gøre efter alle de Ord, som Herren har sagt.Men Mose skal gaa frem for sig alene til Herren, og de andre de skulle ikke gaa frem, og Folket skal ikke stige op med ham.Og han sagde til Mose: Stig op til Herren, du og Aron, Nad og Abihu og halvfjerdsindstyve af de ældste i Israel, og I skulle tilbede i Afstand.Lad dem ikke bo i dit Land, at de ikke skulle komme dig til at synde imod mig; thi du kunde tjene deres Guder, og det vilde blive dig til en snare.Du skal ikke gøre Pagt med dem eller med deres Guder.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†Ç …@ÝÆ ¾@ÝÅ ‘@ÝÄz@ÝÃ^@Ý‚@ÝÁÏ@ ÜÀÂ@ Ü¿k@ ܾ|@ ܽœ@ ܼ(Q@Ü»'D@ܺ&9@ܹ%s@ܸ$t@Ü·#«@ܶ"V@ܵ!Ð@Ü´ ˆ@ܳµ@Û²;@Û±@Û°\@ Û¯Z@ Û®e@ Û­g@ Û¬F@ Û«]@Ûª¬@Û©c@Û¨Á@Û§„@Û¦l@Û¥W@Û¤>@Û£U@Û¢Q@Ú¡ <@Ú  Œ@ÚŸ l@Úž i@Ú •@ Úœ>@ Ú›I@ ÚšA@ Ú™7@ Ú˜B@Ú—K@Ú–•@Ú•#@Ú”p@Ú“e@Ú’‡@Ú‘8@Ú’@Ú D@ØŽ ¡@ ØãLVALn6¯JÚ·"ו^Ô–˜, d ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg du skal stikke Stængerne i Ringene paa Siderne af Arken og bære Arken med dem.Og du skal gøre Stænger af Sithimtræ og beslaa dem med Guld.Og du skal støbe fire Guldringe til den og sætte dem i dens fire Hjørner, nemlig to Ringe paa dens ene Side og to Ringe paa dens anden Side.Og den skal du beslaa med purt Guld; inden og uden skal du beslaa den og gøre en Guldkrans oven omkring den.Og de skulle gøre en Ark af Sithimtræ, halvtredje Alen lang og halvanden Alen bred og halvanden Alen høj.Efter alle de Ting, som jeg vil vise dig, efter Forbilledet til Tabernaklet og efter Forbilledet til alle dets Redskaber; saaledes skulle I børe det.Og de skulle gøre mig en Helligdom, og jeg vil bo iblandt dem.Onyksstene og Stene til at indfatte, til Livkjortlen og ti1 Brystspannet.Olie til Lysning, Urter til Salveolie og til vellugtende Røgelse,og rødlødede Væderskind og Grævlingeskind og Sithimtræ,og blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt Linned og GedehaarOg dette er den Offergave, som I skulle tage af dem: Guld og Sølv og KobberSig til Israels Børn, at de skulle tage mig en Offergave; af hver Mand, hvem hans Hjerte frivillig driver dertil, skulle I tage en Offergave til mig.Og Herren talede til Mose og sagde:Og Mose kom midt ind i Skyen og steg op paa Bjerget; og Mose var paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.Og Herrens Herligheds Udseende var som en fortærende Ild, Øverst paa Bjerget, for Israels Børns Øjne.Og Herrens Herlighed boede paa Sinai Bjerg og Skyen bedækkede det i seks Dage, og han kaldte ad Mose paa den syvende Dag midt af Skyen.Og Mose steg op paa Bjerget, og Skyen bedækkede Bjerget.Og han sagde til de ældste: Bliver her, indtil vi komme tilbage til eder; og se, Aron og Hur ere hos eder, hvo som har Retssager, maa gaa til dem.ˆLVAL«mª&eVù³Lç1¤i´ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg du skal gøre en Lysestage af purt Guld; af drevet Arbejde skal Lysestagen gøres, dens Fod og dens Stang, dens Bægere, dens Knopper og dens Blomster skulle være ud af eet med den.Og du skal stedse lægge Skuebrød for mit Ansigt paa Bordet.Og du skal gøre dets Fade og dets Skaaler og dets Kander og dets Bægere, af hvilke der skal udgydes Drikoffer; af purt Guld skal du gøre dem.Og du skal gøre Stængerne af Sithimtræ og beslaa dem med Guld, og Bordet skal bæres med dem.Tvært over for Listen skulle Ringene være, til at stikke Stængerne udi for at bære Bordet.Du skal og gøre fire Guldringe dertil og sætte Ringene i de fire Hjørner, som ere ved de fire Fødder.Og du skal gøre en Liste paa det af en Haandsbred rundt om og gøre en Guldkrans om dens Liste rundt om.Og beslaa det med purt Guld og gøre en Guldkrans dertil rundt omkring.Og du skal gøre et Bord af Sithimtræ, to Alen langt og een Alen bredt og halvanden Alen højt,Og der vil jeg komme til dig og tale rned dig oven f'ra Naadestolen, imellem de to Keruber, som ere paa Vidnesbyrdets Ark, alt det, jeg vil byde dig angaaende Israels Børn.Og du skal sætte Naadestolen oven paa Arken og læbge det Vidnesbyrd, som jeg vil give dig, i Arken.Og Keruber skulle udbrede Vinger ovenover, saa at de dække over Naadestolen med deres Vinger, og den enes Ansigt skal være mod den anden: mod Naadestolen skulle Kerubernes Ansigter være vendte.Og gør een Kerub paa den ene Ende og een Kerub paa den anden Ende; i eet med Naadestolen skulle I gøre Keruber paa begge dens Ender.Og du skal gare to Keruber af Guld; af drevet Arbejde skal du gøre dem, ud fra begge Enderne af Naadestolen.Og du skal gøre en Naadestol af purt Guld, halvtredje Alen lang og halvanden Alen bred.Og du skal lægge i Arken det Vidnesbyrd, som jeg vil give dig.Stænerne skulle blive i Ringene, som ere paa Arken, de skulle ikke borttages fra den.¸LVALx¨R§3À‡CòVÚo­Þ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDu skal gøre halvtredsindstyve Stropper paa det første Tæppe og gøre halvtredsindstyve Stropper yderst paa Tæppet, der anden Gang skal fæstes til, saa at Stropperne kunne hæftes sammen den ene til den anden.Og du skal gøre Stropper af blaat uldent paa det første Tæppes Æg, yderst, hvor det skal fæstes sammen; og ligesaa skal du gøre paa det yderste Tæppes Æg, hvor det anden Gang skal fæstes sammen.Der skal fem Tæpper fæstes sammen, eet til det andet; og atter fem Tæpper fæstes sammen, eet til det andet.Hvert Tæppe skal være otte og tyve Alen langt, og hvert Tæppe skal være fire Alen bredt; alle Tæpper skulle være lige store.Og du skal gøre Tabernaklet af ti Tæpper, af hvidt tvundet Linned og blaat uldent og Purpur og Skarlagen; Keruber skal du gøre med kunstigt Arbejde paa dem.Og se til og gør det efter Forbilledet dertil, hvilket blev vist dig paa Bjerget.Man skal gøre den med alle disse Redskaber af eet Centner purt Guld.Og dens Sakse og dens Tandekar skal du gøre af purt Guld.Og du skal gøre dens syv Lamper, og man skal holde dens Lamper tændte og lade dem lyse lige mod dens modsatte Side.Deres Knopper og deres Grene skulle være ud af eet med den; det skal altsammen være eet drevet Arbejde af purt Guld.nemlig en Knop under de to Grene derpaa og en Knop under de to andre Grene derpaa og en knop under de to Øvrige Grene derpaa; for de seks Grene, som gaa ud fra Lysestagen.Men paa Lysestagen skulle være fire Mandelblomstbægere, dens Knopper og dens Blomster;Der skal være tre Mandelblomstbægere paa een Gren, en Knop og en Blomst, og tre Mandelblomstbægere paa en anden Gren, en Knop og en Blomst; saaledes skal det være paa de seks Grene, som gaa ud fra Lysestagen.Og der skal gaa seks Grene udfra dens Sider; tre Grene paa Lysestagen fra dens ene Side og tre Grene paa Lysestagen fra dens anden Side.ÄLVAL~ ¦WÒI•0åŽÇ)ì ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg til Tabernaklets anden Side mod den nordre Side tyve FjæleOg du skal gøre fyrretyve Sølvfødder under de tyve Fjæle: to Fødder under den ene Fjæl for dens to Tappe, og to Fødder under den anden Fjæl for dens to Tappe.Og du, skal gøre Fjæle til Tabernaklet; tyve Fjæle til den søndre Side, imod Sønden.En Fjæl skal have to Tappe, den ene Tap forbunden med den anden; saaledes skal du gøre paa alle Tabernaklets Fjæle.Ti Alen lang skal hver Fjæl være, og een Alen og en halv Alen bred skal hver Fjæl være.Og du skal gøre Fjælene til Tabernaklet af Sithimtræ, saa at de kunne staa.Du skal og børe et Dække over Paulunet af rødlødede Væderskind og et Dække derover af Grævlingeskind.Og den Alen paa den ene Side og den Alen paa den anden Side, som bliver tilovers af Paulunets Tæpper i Længden, skal hænge ned over hver sin Side af Tabernaklet for at bedække det.Men det overskydende, som er tilovers af Paulunets Tæpper, det halve Tæppe, som er tilovers, skal du lade hænge ned bag over Tabernaklet.Og du skal gøre halvtredsindstyve kobberhager og spænde Hagerne i Stropperne; og du skal sammenføje Paulunet, saa det bliver til eet.Og du skal gøre halvtredsindstyve Stropper i det første Tæppes Æg, yderst, hvor de skulle fæstes sammen, og halvtredsindstyve Stropper paa Æggen af det Tæppe, der anden Gang skal fæstes til.Og de fem Tæpper skal du fæste sammen for sig, og de seks Tæpper for sig, og det sjette Tæppe skal du lægge dobbelt hen mod Forsiden af Paulunet.Hvert Tæppe skal være tredive Alen langt, og hvert Tæppe skal være fire Alen bredt; de elleve Tæpper skulle have eet Maal.Du skal og gøre Tæpper af Gedehaar til et Paulun over Tabernaklet; elleve Tæpper skal du gøre.Du skal og gøre halvtredsindstyve Guldhager og fæste Tæpperne det ene til det andet med Hagerlze, saa de blive til eet Tabernakel.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†  µ@â  e@âÿ B@âþ @âýf@âüv@âûZ@âúò@ áù¸@ áøF@ á÷Á@ áöã@áõy@áôv@áó¯@áò@áñ¾@áðc@áïa@áî T@áí x@ àì ¶@ àë g@ àê ¦@ àéV@ àèp@àç\@àæZ@àå|@àä¢@àã{@àât@àá%¶@àà$y@àß#¦@ßÞ"H@ ßÝ!³@ ßÜ —@ ßÛ@ ßÚN@ ßÙ‚@ßØc@ß׆@ßÖ[@ßÕ€@ßÔ¾@ßÓC@ßÒE@ßÑ_@ßÐ=@ÝÏž@ ÝÎT@ ÝÍs@ ÝÌW@ ÝËK@ ÝÊe@ÝÉ ´@ÝÈ ‰@ÝÚLVAL¡\[Û€ú—Ç:£ð¨ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿMen du skal sætte Bordet uden for Forhænget, og Lysestagen tværs over for Bordet, paa den Side i Tabernaklet mod Sønden; men Bordet skal du sætte paa den nordre Side.Og du skal sætte Naadestolen paa Vidnesbyrdets Ark i det allerhelligste.Og du skal hænge Forhænget under Hagerne og føre Vidnesbyrdets Ark derhen, indenfor Forhænget, og Forhænget skal skille for eder imellem det hellige og imellem det allerhelligste.Og du skal hænge det paa fire Støtter af Sithimtræ, som ere beslagne med Guld, deres Kroge skulle være af Guld, paa fire Fødder af Sølv skulle de staa.Og du skal gøre et Forhæng af blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned; du skal gøre Keruber med kunstigt Arbejde paa det.Og du skal oprejse Tabernaklet efter den Maade, som blev vist dig paa Bjerget.Og din skal beslaa Fjælene med Guld og gøre deres Ringe af Guld til at stikke Stængerne udi; og du skal beslaa Stængerne med Guld.Og den mellemste Stang skal være midt paa Fjælene og gaa tværs over fra den ene Ende til den anden.og fem Stænger til Fjælene ved den anden Side paa Tabernaklet, og fem Stænger til Fjælene paa Siden af Tabernaklet, bagtil mod Vesten.Og du skal gøre Tværstænger af Sithimtræ: Fem til Fjælene ved den ene Side paa Tabernaklet,Og der skal være otte Fjæle og deres Sølvfødder, seksten Fødder; to Fødder under den ene Fjæl og to Fødder under den anden Fjæl.De to skulle være dobbelte nedenfra, og i lige Maade skulle de være dobbelte til det øverste, saa der bliver een Ring; saaledes skal det være med dem begge, de skulle være paa begge Hjørner.Og du skal gøre to Fjæle til Tabernaklets Hjørner, paa begge Sider.Og til Bagsiden af Tabernaklet, imod Vesten, skal du gøre seks Fjæle.og deres fyrretyve Sølvfødder: to Fødder under den ene Fjæl, og to Fødder under den anden Fjæl.çLVAL‡Ñ]â@ÄjžH¢;…  ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Forgaardens Bredde mod den vestre Side skal have Omhæng halvtredsindstyve Alen; ti Støtter dertil og deres ti Fødder.Og ligesaa mod den nordre Side skulle være Omhæng i Længden hundrede Alen lange og tyve Støtter til dem med deres tyve Kobberfødder; og Støtternes Kroge og deres Tværstænger af Sølv.og tyve Støtter til dem, med deres tyve Kobberfødder; og Støtternes Kroge og deres Tværstænger af Sølv.Du skal og gøre en Forgaard til Tabernaklet: Ved den søndre Side mod Syd skal være Omhæng til Forgaarden af hvidt tvundet Linned hundrede Alen lange til den ene Side;Du skal gøre det af Fjæle, hult; ligesom han lod dig se paa Bjerge skulle de gøre det.Og dets Stænger skulle stikkes i Ringene, og Stængerne skulle være paa begge Alterets Sider til at bære det med,Du skal og gøre Stænger til Alteret, Stænger af Sithimtræ, og du skal beslaa dem med Kobber.Og du skal sætte det neden for Alterets Afsæt, og Nettet skal naa indtil midt paa Alteret.Du skal gøre et Gitter dertil, gjort som et Net, af Kobber; og du skal gøre paa Nettet fire Kobberringe i dets fire Hjørner.Og du skal gøre dets Gryder til at tage Aske med og dets Ildskuffer og dets Skaaler og dets Madkroge og dets Ildkar: Alle Redskaber dertil skal du gøre af Kobber.Du skal og gøre dets Horn paa dets fire Hjørner, dets Horn skulle være ud af eet med det. Og du skal beslaa det med Kobber.Og du skal gøre Alteret af Sihimtræ, fem Alen langt og fem Alen bredt, firkantet skal Alteret være og tre Alen højt.Og du skal gøre fem Støtter af Sithimtræ til Dækket og beslaa dem med Guld, deres Kroge skulle være af Guld; og du skal støbe fem Kobberfødder til dem støbe fem Kobberfødder til dem.Og du skal gøre et Dække for Paulunets Dør af blaat uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt tvundet Linned, stukket Arbejde.ELVAL ¬Kè*›ìvýY[i ä ä äOg disse ere de Klæder, som de skulle gøre: Et Brystspan og en Livkjortel og en Overkjortel og en knyttet Kjortel, en Hue og et Bælte; og de skulle gøre Aron din Broder og hans Sønner hellige Klæder, til at de maa gøre Præstetjeneste for mig.Og du skal tale med alle, som ere vise i Hjertet, hvilke jeg har opfyldt med Visdoms Aand; og de skulle gøre Aron Klæder til at hellige ham, til at han maa gøre Præstetjeneste for mig.Og du skal gøre Aron, din Broder, hellige Klæder, til Ære og Prydelse.Og du skal lade din Broder Aron komme frem til dig og hans Sønner med ham, midt ud af Israels Børn, til at gøre Præstetjeneste for mig, Aron og Arons Sønner, Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar.I Forsamlings Paulun, uden for Forhænget, hænger foran Vidnesbyrdet, alle Aron og hans Sønner holde den i Stand fra Aftenen og til Morgenen for Herrens Ansigt; det skal være en evig Ydelse af Isaels Børn for deres Efterkommere.Og du skal byde Israels Børn at de skaffe dig af den rene stødte Olivenolie, til Lysningen, til at holde pen altid tændt.Alle Tabernaklets Redskaber til alt Arbejdet der med og alle Søm dertil og alle Forgaardens Søm skulle være af Kobber.Forgaardens Længde skal være hundrede Alen og Bredden halvtredsindstyve Alen alle Vegne, og Højden fem Alen, af hvidt tvundet Linned, og Fødderne dertil skulle være af Kobber.Alle Støtterne i Forgaarden rundt omkring skulle være forbundne med Stænger af Sølv; deres Kroge skulle være af Sølv og deres Fødder af Kobber.Men for Forgaardens Port skal være et Dække, tyve Alen langt, af blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned, af stukket Arbejde, med deres fire Støtter og deres fire Fødder.Og Omhængene skulle være femten Alen paa den anden Side, med deres tre Støtter og deres tre Fødder.Og Omhængene skulle være femten Alen paa den ene Side, med deres tre Støtter og deres tre Fødder.Og mod den østre Side mod Østen skal Forgaardens Bredde være halvtredsindstyve Alen.òLVAL¦0Ê*èƒÎü½zöÀ‹ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse Scriptureÿÿog den fjerde Rad: En Krysolit og en Onyks og en Jaspis; de skulle have Fletninger af Guld om deres Indfatninger.og den tredje Rad: En Hyacint, en Agat og en Ametyst;og den anden Rad: En Karfunkel, en Safir og en Demant;Og du skal indfatte en Besætning af Stene derpaa, fire Rader Stene; een Rad: En Karneol, en Topas og en Smaragd, som den første Rad;Det skal være firkantet, dobbelt, et Spand langt og et Spand bredt.Og du skal gøre Rettens Brystspan med kunstigt Arbejde, med samme Arbejde som Livkjortlen skal du gøre det; af Guld, blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned skal du gøre det.og to Kæder af purt Guld, fastslyngede skal du gøre dem, af snoet Arbejde; og du skal fæste de snoede Kæder paa Fletningerne.Og du skal sætte begge Stene paa Ligkjortlens Skulderstykker, de skulle være Stene til en Ihukommelse for Israels Børn; og Aron skal bære deres Navne for Herrens Aasyn paa begge sine Skuldre til en Ihukommelse.Med Stenskærerarbejde, saaledes som man udgraver et Signet, skal du lade udgrave begge Stenene efter Israels Børns Navne; du skal lade dem indfatte rundt omkring med Guldfletninger.Seks af deres Navne paa den ene Sten, og de øvrige seks Navne paa den anden Sten, efter deres Fødsel.Og du skal tage to Onyksstene og gave paa dem Israels Børns Navne:Og Bæltet om, den, som omslutter den, skal være af samme Arbejde, ud af eet Stykke dermed, af Guld, blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned.To Skulderstykker, som kunne sammenføjes, skal den have ved begge dens Ender, og den skal sammenføjes.Og de skulle gøre Livkjortlen af Guld, blaat uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt tvundet Linned, med kunstig Gerning.Og de skulle tage Guldet og det blaa uldne og Purpuret og Skarlagenet og det hvide Linned. 9ß ^=ûÚ¹˜wV5óÒ±oN- ëÊ©ˆgF%ã¡€_>üÛº™xW6ôÓ²‘pO. ì˪‰: ¥@ç9 u@ç8 m@ç7 Å@ç6 ò@ç5 Ü@ç4 e@æ3 @æ2 Œ@ æ1 Q@ æ0 c@ æ/ f@ æ.  œ@ æ-  …@æ,  I@æ+  @æ*  ·@æ) 9@æ( C@æ' O@æ& ¬@æ% Y@æ$ [@ å# —@ å" |@ å! +ó@ å *n@å ) @å (p@å '@å &ã@å %c@å $e@å #©@å "x@å !³@ ä  ½@ ä L@ ä Ã@ ä –@ä Ã@ä §@ä „@ä Ž@ä R@ä d@ä Q@ä Ÿ@ä q@â 5@ â 6@ â „@ â C@ â Â@ â }@â  €Du skal og gøre Guldfletninger;  Ò@â¥LVAL a¬ZÌH¡ÞH…9|É ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg du skal gøre paa dens Sømme forneden Granatæbler af blaat uldent og Purpur og Skarlagen, trindt omkring paa dens Sømme forneden, og Guldbjælder midt imellem dem trindt omkring.Og der skal være et Hul oven i den, midt derpaa; der skal være en Bort om Hullet paa den rundt omkring, vævet Arbejde, Hullet paa den skal være som paa et Panser, at den ikke skal rives ud.Du skal og gøre en Overkjortel til Livkjortlen helt igennem af blaat uldent.Du skal og lægge i Rettens Brystspan Urim og Tummim, og de skulle være paa Arons Hjerte, naar han gaar ind for Herren, og Aron skal bære Israels Børns Ret paa sit Hjerte for Herrens Ansigt altid.Og Aron skal bære Israels Børns Navne i Rettens Brystspan paa sit Hjerte, naar han kommer i Helligdommen, til en Ihukommelse for Herrens Ansigt altid.Og de skulle ombinde Brystspannet ved dets Ringe, til Ringene paa Livkjortlen, med en blaa ulden Snor, at det skal være over Livkjortlens Bælte; og Brystspannet skal ikke skilles fra Livkjortlen.Og du skal gøre to Guldringe og sætte dem paa de to Skulderstykker af Livkjortlen, forneden paa Forsiden deraf, der hvor den fæstes sammen oven for Livkjortlens Bælte.Og du skal gøre to Guldringe og sætte dem paa de to andre Ender af Brystspannet, paa den Æg deraf, som vender indad mod Livkjortlen.Men de to Ender af de to snoede Kæder skal du sætte paa de to Fletninger og sætte dem paa Skulderstykkerne af Livkjortlen, paa Forsiden deraf.Og du skal sætte de to snoede Guldkæder i de to Ringe ved Enderne af Brystspannet.du skal gøre to Guldringe paa Brystspannet og sætte de to Ringe paa de tvende Ender af Brystspannet.Og du skal gøre fastslyngede Kæder til Brystspannet, snoet Arbejde, af purt Guld.Og Stenene skulle være efter Israels Børns Navne, tolv efter deres Navne; som man udgraver et Signet, skulle de være, hver med sit Navn, efter de tolv Stammer.²LVAL ˆßz4µE¥7DÈ1Ö ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg du skal lægge dem i een Kurv og bringe dem frem i Kurven, tillige Tyren og de to Vædere.to Vædere, som ere uden Lyde, og usyrede Brød og usyrede Kager, æltede med Olie, og usyrede tynde Kager, smurte med Olie; dem skal du lave af Hvedemel.Og dette er den Gerning, som du skal gøre ved dem for at hellige dem til at gøre Præstet eneste for mig: Tag een Tyrekalv ogOg dem skal Aron og hans Sønner have paa, naar de gaa ind i Forsamlingens Paulun, eller de gaa nær til Alteret for at tjene i Helligdommen, at de ikke skulle paadrage sig Skyld og dø. Dette skal være en evig Skik for ham og hans Sæd efter ham.Og du skal gøre dem linnede Underklæder til at skjule deres Blusel, fra Lænderne indtil Laarene skulle de naa.Og du skal iføre Aron din Broder dem og hans Sønner med ham og du skal salve dem og fylde deres Hænder og hellige dem, og de skulle gøre Præstetjeneste for mig.Du skal og gøre Arons Sønner Kjortler og gøre dem Bælter, og du skal gøre dem høje Huer til ære og til Prydelse.Du skal og knytte en Underkjortel af hvidt Linned og gøre en Hue af hvidt Linned, og du skal gøre et Bælte med stukket Arbejde.Og den skal være over Arons Pande, og Aron skal bære Synden, som er ved de hellige Ting, som Israels Børn hellige, i alle deres helliede Gaver; og den skal være over hans Pande altid, at de maa finde Velbehag for Herrens AnsigtOg du skal fæste den ved en blaa ulden Snor, og den skal være paa Huen; for paa Huen skal den være.Du skal og gøre en Plade af purt Guld og udbrave derpaa, som man udgraver et Signet: Helliget Herren.Og Aron skal have den paa, naar han gør Tjeneste, at Lyden deraf kan høres, naar han gaar ind i Helligdommen for Herrens Aasyn, og naar han gaar ud, at han ikke skal dø.En Guldbjælde og et Granatæble, og atter en Guldbjælde og et Granatæble paa Overkjortlens Sømme forneden trindt omkring.ÎLVAL§û¬i0yú±,*Çvê]ø ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg du skal tage den anden Væder, og Aron og hans Sønner skulle lægge deres Hænder paa Væderens Hoved.Og du skal gøre et Røgoffer af den hele Væder paa Alteret; det er et Brændoffer for Herren, det er en behagelig Lugt, et Ildoffer for Herren.Men Væderen skal du hugge i sine Stykker; saa skal du to dens Indvolde og dens Skanker og lægge dem oven paa dens Stykker og paa dens Hoved.Og du skal slagte Væderen og tage dens Blod og stænke paa Alteret trindt omkring.Og du skal tage den ene Væder, og Aron og hans Sønner skulle lægge deres Hænder paa Væderens Hoved.Men Kødet af Tyren og dens Hud og dens Møg skal du opbrænde med Ild uden for Lejren; det er Syndoffer.Saa skal du tage alt Fedtet, som skjuler Indvoldene, og Hinden over Leveren og begge Nyrerne med Fedtet, som er paa dem, og gøre Røgoffer deraf paa Alteret.Og du skal tage af Tyrens Blod og komme det paa Alterets Horn med din Finger; og alt det øvrige Blod skal du udøse ved, Alterets Fod.Og du skal slagte Tyren for Herrens Ansigt ved Forsamlingens Pauluns Dør.Og du skal lade Tyren føre nær til for Forsamlingens Paulun, og Aron og hans Sønner skulle lægge deres Hænder paa Tyrens Hoved.Og du skal binde Bæltet om dem, om Aron og hans Sønner, og binde høje Huer paa dem, at de skulle have Præstedømme til en evig Skik; og du skal fylde Arons Haand og hans Sønners Haand.Og du skal føre hans Sønner frem,og iføre dem Kjortlerne.Saa skal du tage Salveolien og Lidgyde paa hans Hoved og salve ham.Og du skal sætte Huen paa hans Hoved og sætte det hellige Hovedsmykke paa Huen.Og du skal tage Klæderne og iføre Aron Underkjortlen og Overkjortlen, som hører til Livkjortlen, og Livkjortlen og Brystspannet, og du skal binde Livkjortlens Bælte om ham.Saa skal du føre Aron og hans Sønner frem til Forsamlingens Pauluns Dør og to dem i Vand.ÙLVAL $2m‹ælÇ ˆù ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿSyv Dage skal den af hans Sønner, som bliver Præst i hans Sted, iføre sig dem, den, som skal gaa ind i Forsamlingens Paulun ene i Helligdommen.Og de hellige Klæder, som Aron har, dem skulle hans Sønner have efter ham, i disse skal man salve dem og fylde deres Hænder i og dem.Og det skal være Arons og hans Sønners til en evig Rettighed af Israels Børn; thi det er en Gave; og det skal være en Gave fra Israels Børn af deres Takofre, deres Gave hører Herren til.Og du skal hellige Rørelsens Bryst og Gavens Bov - som er rørt og som er tagen fra - af Fyldelsens Væder, af den, som er for Aron, og af den, som er for hans Sønner.Og du skal tage Brystet af Arons Fyldelsens Væder og røre det med en Rørelse for Herrens Ansigt; og det skal være din Del.Og du skal tage det af deres Hænder og gøre et Røgoffer deraf paa Alteret over Brændofferet, til en behagelig Lugt for Herrens Ansigt; det er et Ildoffer for Herren.Og du skal lægge alt dette paa Arons Hænder og paa hans Sønners Hænder og røre det med en Rørelse for Herrens Ansigt.og eet Stykke Brød og een Oliebrødkage og een tynd Kage at de usyrede Brøds Kurv, som ere for Herrens Ansigt.Siden skal du tage Fedtet af Væderen og Stjerten og Fedtet, som skjuler Indvoldene, og Hinden over Leveren og begge Nyrerne og Fedtet, som er paa dem, og den højre Bov; thi det er Fyldelsens Væder;Og du skal tage af Blodet, som er paa Alteret, og af Salveolien og stænke paa Aron og paa hans Klæder og paa hans Sønner og paa hans Sønners Klæder med ham, saa bliver han helliget og hans Klæder og hans Sønner og hans Sønners Klæder med ham.Og du skal slagte Væderen og tage af dens Blod og komme det paa Arons Ørelæp og paa hans Sønners højre Ørelæp paa deres højre Tommelfinger og paa deres høre Tommeltaa, og du skal stænke Blodet paa Alteret trindt omkring.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†t %k@ ìs $—@ìr #i@ìq "—@ìp !w@ìo  ’@ìn o@ìm W@ìl _@ìk D@ìj O@ëi A@ ëh {@ ëg N@ ëf Û@ ëe #@ ëd @ëc ¬@ëb D@ëa §@ë` #@ë_ Ð@ë^ š@ë] `@ë\  ­@ë[  ½@ êZ  #@ êY  Ó@ êX  x@ êW ¡@ êV ƒ@êU @êT >@êS ¹@êR @êQ s@êP K@êO .…@êN -A@êM ,~@ éL +L@ éK *@ éJ )ª@ éI (‚@ éH ']@éG &P@éF %™@éE $«@éD #„@éC "¡@éB !§@éA  i@é@ F@é? @ ç> …@ ç= º@ç< ¥@ç; z@çÛLVALºQª …ÚAñ”hË ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg jeg vil hellige Forsamlingens Paulun og Alteret; og jeg vil hellige Aron og hans Sønner til at gøre Præstetjeneste for mig.der vil jeg komme til Israels Børn, og de skulle helliges ved min Herlighed.Dette er det bestandige Brænder hos eders Efterkommere ved Forsamlingens Pauluns Dør for Herrens Ansigt, der hvor jeg vil komme til eder for at tale med dig.Og du ska1 bringe det andet Lam imellem tvende Aftener; som Madofferet Morgenen og som dets Drikoffer du bringer det til en behagelig Lugt; det er et Ildoffer for Herren.Og en Tiendepart Mel, blandet med en fjerdepart af en Hin stødt Olie, og Fjerdepart af en Hin Vin, til Drikoffer, til det ene Lam.Det ene Lam skal du bringe om Morgenen, det andet Lam skal du bringe ellem de tvende Aftener.Og dette er det, som du skal ringe paa Alteret: Hver Dag to aargamle, bestandig.Syv, Dage skal du gøre Forligelsen for Alteret og hellige det; og Alteret skal være en højhellig Ting, hver den, som rører ved Alteret, skal være hellig.Og du skal hver Dag bringe en Tyr til Syndoffer, til Forligelse, og gøre Syndoffer for Alteret, naar du gør Forligelse for dette; og du skal; salve det for at hellige det.Og du skal gøre saaledes ved Aron og ved hans Sønner, efter alt det, som jeg har befalet dig: Du skal fylde deres Hænder i syv Dage.Men dersom der levnes af samme Fyldelsens Offerkød og af Brødet om Morgenen, da skal du opbrædne det, som er levnet, med Ild; skal ikke ædes, thi det er helligt.Og de skulle æde disse Ting, ved hvilke Forligelsen er sket, for at fylde deres Hænder, for at hel lige dem; og en uvedkommende skal ikke æde dem, fordi de ere helligoOg Aron og hans Sønner skulle æde Væderens Kød og Brødet, som er i Kurven, for Forsamlingens Panluns Dør.Og du skal tage Fyldelsens Væder og koge dens Kød paa et helligt Sted.ðLVAL¿:ï|ì3õeâAÉöÓ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿNaar du optager Hovedsummen paa Israels Børn ved deres Tælling, da skal hver give Herren Løsepenge for sin Sjæl, naar man tæller dem, at ingen Plage skal komme paa dem, naar man tæller dem.Og Herren talede til Mose og sagde:Og Aron skal gøre en Forligelse for dets Horn, een Gang om Aaret; med Forligelsens Syndoffers Blod skal han gøre Forligelse een Gang om Aaret for det, hos eders Efterkommere; det er en højhellig Ting for Herren.I skulle ingen fremmed Røgelse antænde derpaa eller Brændoffer eller Madoffer; og Drikoffer skulle I ikke udgyde derpaa.Og naar Aron tænder Lamperne imellem de tvende Aftener, skal han lade røge med den; det skal være en bestandig Røgelse for Herrens Ansigt hos eders Efterkommere.Og paa det skal Aron lade røge med Røgelse af kostelige Urter; hver Morgen, naar han tillaver Lamperne, skal han lade røge med den.Og det skal du sætte foran Forhænget, som er forVidnesbyrdets Ark, foran Naadestolen, som er oven over Vidnesbyrdet, hvor jeg vil komme til dig.Du skal og gøre Stængerne af Sithimtræ og beslaa dem med Guld.Og to Guldringe skal du gøre til det, under dets Krans, paa begge Sidestykkerne deraf, du skal gøre dem paa begge Sider der paa; og man skal stikke Stænger deri for at bære det med dem.Og du skal beslaa det med purt Guld, dets Overdel og dets Sider rundt omkring og dets Horn; du skal og gøre en Guldkrans til det trindt omkring.een Alen langt og een Alen bredt, det skal være firkantet og to Alen højt; dets Horn skulle være ud af eet med det.Og du skal gøre et Røgelsealter til Røgelse, af Sithimtræ skal du gøre det;de skulle fornemme, at jeg er Herren deres Gud, som udførte dem af Ægyptens Land for at bo midt iblandt dem; jeg er Herren deres Gud.Jeg vil bo midt iblandt Israels Børn, og jeg vil være dem en Gud.ÁLVALSóY‰f¿{Ï@Bôy8é ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse Scriptureÿÿog Bordet med alt dets Redskab og Lysestagen med dens Redskab og RøgelsealteretOg dermed skal du salve Forsamlingens Paulun og Vidnesbyrdets ArkOg du skal lave det til en hellig Salveolie, en Salveblanding efter Salvekogerens Kunst; det skal være en hellig Salveolie.og Kasia fem Hundrede Sekel, efter Helligdommens Sekel, og een Hin Olivenolie.Tag du dig ogsaa de bedste Urter, af den ædleste Myrra fem Hundrede Sekel, og halvt saa meget vellugtende Kanelbark, to Hundrede og halvtredsindstyve Sekel, og vellugtende Kalmus, to Hundrede og halvtredsindstyve Sekel,Og Herren talede til Mose og sagde:Og de skulle to deres Hænder og deres Fødder, at de ikke skulle dø; og det skal være dem en evig Skik, ham og hans Sæd, hos deres Efterkommere.Naar de gaa ind i Forsamlingens Paulun, skulle de to sig med Vand, at de ikke skulle dø; eller naar de nærme sig til Alteret for at tjene og at antænde Ildoffer for Herren.Og Aron og hans Sønner skulle to deres Hænder og deres Fødder deraf.Du skal og gøre en Kedel af Kobber og dens Fod af Kobber, at man kan to sig; og du skal sætte den imellem Forsamlingens Paulun og imellem Alteret og komme Vand derudi.Og Herren talede til Mose og sagde:Og du skal tage Forligelsens Penge af Israels Børn, og give dem til Forsamlingens Pauluns Tjeneste; og det skal være Israels Børn til en Ihukommelse for Herrens Ansigt, til at g re Forligelse for eders Sjæle.Den rige skal ikke give mere og den fattige ikke give mindre end en halv Sekel, for at give Herren en Offergave, til at gøre Forligelse I for eders Sjæle.Hver som gaar over til de talte, fra tyve Aar gammel og derover, skal give Herren en Offergrave.Dette skulle de give, hver som gaar over til de talte: En halv; Sekel, efter Helligdommens Sekel; en Sekel gælder tyve Gera, en halv Sekel skal være en Offergave for Herren.ÊLVAL¼]—Ž÷Ž÷ŒBÄU­ö ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg jeg, se, jeg har medgivet ha;m Oholiab, Ahisamaks Søn af Dans Stamme, og i hvers Hjerte, som er forstandig, har jeg givet Visdom; og de skulle gøre alt det, som eg har befalet dig:og til at udskære Stene, til at indfatte, og til at udskære Træ, til at gøre alle Haande Gerning.til at udtænke Kunstværker, til at arbejde i Guld og i Sølv og i KobberOg jeg har opfyldt ham med Guds Aand, med Visdom og med Forstand og med Kundskab, og det i alle haande Gerning,Se, jeg har kaldet Bezaeel, en Søn af Uri, som varen Søn af Hur, af Juda Stamme, ved Navn.Og Herren talede til Mose og sag de:Hvo som gør en lignende for at røge dermed, han skal udryddes af sit Folk.Og I skulle ikke gøre eder Røgelse, som du kunde gøre efter dennes Naade; det skal være helligt for Herren.Og du skal støde noget deraf smaat og lægge deraf foran Vidnesbyrdet i Forsamlingens Paulun, hvor jeg vil tale med dig; det skal være eder høj helligt.Og du skal lave en Røgelse deraf, en Blanding efter Kunstens Regler; den skal være saltet, ren og hellig.Herren sagde til Mose: Tag dig vellugtende Urter, Stakten og Onyks og Galbane, disse vellugtende Urter og ren Virak; der skal være lige meget af hvert.Hvo som laver en Salveblanding som den, eller som lader komme deraf paa en uvedkommende, han skal udryddes af sit Folk.Den skal ikke udgydes paa andre Menneskers Legeme, og I skulle ikke berede nogen anden efter dens Maade; den er hellig, den skal være eder hellig.Og du skal tale til Israels Børn og sige: Denne skal være mig den hellige Salvelsesolie hos eders Efterkommere.Du skal og salve Aron og hans Sønner og hellige dem til at gøre Præstetjeneste for mig.Og du skal hellige dem, at de blive højhellige; hver den som rører ved dem, skal I være hellig.og Brændofferets Alter med alt dets Redskab og Kedelen med dens Fod. 9ß¾|[:ø׶•t3ñЯŽmL+ éȧ†eD#áÀŸ~]<úÙ¸—vU4òÑ°nM, êɨ‡­ !–@ñ¬ !u@ñ« !¶@ñª  #I@ñ©  "š@ñ¨  !X@ñ§  k@ñ¦  t@ñ¥  ¦@ñ¤  @ ð£  k@ ð¢  Ö@ ð¡  „@ ð   o@ ðŸ  ‚@ðž  š@ð  a@ðœ  _@ð›  ™@ðš  ¦@ð™  “@ð˜  a@ð—  Q@ð–  ­@ ï•  K@ ï”  ü@ ï“  Í@ ï’  ·@ï‘  {@ï  T@ï  ¿@ïŽ  r@ï  Ž@ïŒ  h@ï‹  «@ïŠ  T@ï‰  …@ îˆ  ý@ î‡ ‚@ î† £@ î… u@î„ ¢@îƒ ·@î‚  Æ@î  €Og Herren talede til Mose sagde:=€  |@î  m@î~  C@î} W@î| l@î{ ·@ìz a@ìy G@ìx o@ ìw Z@ ìv $@ ìu &J@ ì²LVAL ”=úK”ò}ÚX[Ö ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Aron sagde til dem: Afriver de Guldsmykker, som ere i eders Hustruers, eders Sønners og eders Døtres Øren, I og bærer dem til mig.Og Folket saa, at Mose tøvede med at komme ned ad Bjerget; og Folket forsamledes om Aron. og de sagde til ham: Staa op, gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi denne Mose, Manden, som førte os op af Ægyptens Land, vide vi ikke, hvad der er vederfaret.Og han gav Mose, der han havde endt at tale med ham paa Sinai Bjerg, to Vidnesbyrdets Tavler, Stentavler, skrevne med Guds Finger.Den er et evigt Tegn imellem mig og imellem Israels Børn; thi i seks Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, og paa den syvende Dag hvilede han og vederkvægede sig.Derfor skulle Israels Børn tage Vare paa Sabbaten, saa at de holde Sabbaten, hos deres Efterkommere til en evig Pagt.Seks Dage ska al Gerning gøres, men paa den syvende Dag er Sabbatshvile, en Hellighed for Herren; hver den, som gør Arbejde paa Sabbatsdagen, skal visselig dødes.Derfor skulle I holde Sabbaten thi den skal være eder hellig; den er vanhelliger den, skal visselig dødes; thi hver som gør Arbejde paa den, den Sjæl skal udryddes af sit Folks Midte.Og du, tal til Israels Børn og sig: I skulle visselig holde mine Sabbater; thi det er et Tegn imellem mig og imellem eder hos eder Efterkommere, at I skulle vide, at jeg er Herren, som helliger ederog Salveolien og Røgelsen af vellugtende Urter til Helligdommen; efter alt det, som jeg har befalet dig, skulle de gøre det.og Tjenestens Klæder og Arons, Præstens, hellige Klæder og hans Sønners Klæder til at gøre Præstetjeneste udiog Brændofferets Alter med alt dets Redskab og Kedelen med dens Foaog Bordet med dets Redskab og den rene Lysestage med alt dens Redskab og RøgelsealteretNemlig Forsamlingens Paulun og Vidnesbyrdets Ark og Naadestolen, som er derpaa, og alt Redskab til Paulunet,oLVAL ¬™ ™Ú† T‡‹@“ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChOg Mose vendte sig og gik ned ad Bjerget og havde to Vidnesbyrdets Tavler i sin Haand, Tavler beskrevne paa begge Sider, de vare skrevne baade paa den ene og den anden Side.Saa fortrød Herren det onde, som han havde talet om at ville gøre sit Folk.Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Israel i Hu, hvilke du har tilsvoret ved dig selv og tilsagt: Jeg vil gøre eders Sæd mangfoldig, som Stjernerne paa Himmelen; og alt det Land, som jeg har sagt, vil jeg give eders Sæd, og de, skulle eje det evindelig.Hvorfor skulle Eaypterne tale og sige: Han har udført dem til Ulykke, for at ihjelslaa dem paa Bjergene og Ødelægge dem af Jorderige Vend om fra din grumme Vrede, og lad det onde mod dit Folk fortryde dig!Og Mose bad ydmygelig for Herrens, sin Guds Ansigt og sagde: Herre, hvorfor skal din Vrede optændes imod dit Folk, som du udførte af Ægyptens Land med stor Kraft og med en stærk HaandOg lad mig nu fare frem, at min Vrede maa optændes mod dem, og jeg maa fortoere dem; og jeg vil gøre dig til et stort Folk.Og Herren sagde til Mose: Jeg har set dette Folk, og se, det er et haardnakket Folk.De vege snart fra den Vej, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og ofret til den og sagt: Israel! disse ere dine Guder, som førte dig op af Ægyptens Land.Da sagde Herren til Mose: Gaa, stig ned; thi dit Folk, som du førte op af Ægyptens Land, har handlet fordærveligt.Og de stode aarle op den anden, Dag og ofrede Brændofre og fremførte Takofre; og Folket satte sig ned til at æde og drikke og stod op at lege.Der Aron saa det, byggede han et Alter for den; og Aron raabte og sagde: I Morgen er det Herrens Højtid.Og han tog det af deres Haand og dannede det med Mejselen og gjorde en støbt Kalv deraf, og de sagde: Israel! disse ere dine dine Guder, som førte dig op af Ægyptens Land.Saa afrev alt Folket de Guldsmykker, som vare i deres Øren, og de bare dem til Aron.·LVAL¯N»|¼" 1­×lÝ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿMose sagde: Foder eders Haand i Dag for Herren, at enhver er imod sin Søn og imod sin Broder, og det for at bringe Velsignelse over eder i Dag.Og Levi Børn gjorde, som Mose havde sagt, og der faldt af Folket paa den samme Dag henved tre Tusinde Mænd.Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver binde sit Sværd ved sin Side; gaar frem og tilbage, fra den ene Port i Lejren til den anden, og ihjelslaar her sin Broder og hver sin Ven og hver sin Næste.da stillede Mose sig i Lejrens Port og sagde: Hvo der hører Herren til, han komme til mig; da forsamlede alle Levi Børn sig til ham.Der Mose saa Folket, at det var tøjleløst, - thi Aron havde givet det Tøjlen til en Spot for deres Modstandere,Da sagde jeg til dem: Hvo som har Guld, de maa rive det af, og de gave mig det; og jeg kastede det i Ilden, saa kom denne Kalv ud.Og de sagde til mig: Gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi denne Mose, Manden, som førte os op af Ægyptens Land, vide vi ikke, hvad der er vederfaret.Og Aron svarede: Min Herres Vrede forhaste sig ikke; du kender Folket, at, det ligger i det onde.Og Mose sagde til Aron: Hvad har dette Folk gjort dig, at du har ført en saa stor Synd over detOg han tog Kalven, som de havde gjort, og opbrændte den med Ild og malede den til Støv og strøede det ov en paa Vandet og gav Israels Børn det at drikke.Og det skete, der han kom nær til Lejren og saa Kalven og Dansen, da optændtes Mose Vrede, og han kastede Tavlerne af sine Hænder og senderbrød dem neden for Bjerget.Men denne sagde: Det er ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de sejre, og ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de tabe; men jeg hører en Lyd af Sang.Der Josva hørte Lyden af Folket, som raabte, da sagde han til Mose: Der er en, Krigslyd i Lejren.Og Tavlerne vare Guds Arbejde; og Skriften var Guds Skrift, indgravet i Tavlerne.yLVALZæ{#‰@Š)N6Ÿ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse Og det skete, naar Mose gik ud til Teltet, da rejste alt Folket sig, og de stode hver i sit Telts Dør, og de saa efter Mose, indtil han kom til Teltet.Men Mose tog Teltet og slog sig det ud udenfor Lejren, langt fra Lejren, og kaldte det Forsamlingens Telt; og det skete, at hver som vilde adspørge Herren, maatte gaa ud til Forsamlingens Telt, som var udenfor Lejren.Saa aflagde Israels Børn deres Prydelse fra det Bjerg Horeb af.Og Herren sagde til Mose: Sig til Israels Børn: I ere et haardnakket Folk; drog jeg et Øjeblik midt op iblandt dig, saa maatte jeg fortære dig; og læg nu din Prydelse af dig, at jeg kan vide, hvad jeg skal gøre ved dig.Der Folket hørte denne svare Tale, da sørgede de, og ingen satte sin Prydelse paa sig.til et Land, som flyder med Mælk og Honning; men jeg vil ikke drage op med dig, thi du er et haardnakket Folk, at jeg ikke skal fortære dig paa Vejen.og jeg vil sende en Engel foran dig, og addrive Kananiter, Amoriter og Hethiter og Feresiter, Heviter og Jebusiter, -Og Herren sagde til Mose: Gaa drag op herfra, du og Folket som du førte op af Ægyptens Land, til det Land, som jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, - sigende Din Sæd vil jeg give det,Og Herren slog Folket, fordi de havde gjort Kalven, som Aron havde gjort.Og nu gaa, før Folket didhen, som jeg sagde dig: Se, min Engel skal gaa for dit Ansigt; men paa min Hjemsøgelses Dag vil jeg hjemsøge deres Synd over dem.Og Herren sagde til Mose: Hver den som synder imod mig, den vil jeg udslette af min Bog.Og nu, gid du vilde forlade dem deres Synd; men hvis ikke, da udslet mig nu af din Bog, som du har skrevet!Der Mose kom igen til Herren, sagde han: Ak! dette Folk har syndet en stor Synd, og de have gjort sig Guder af Guld.Og det skete den anden Dag, da sagde Mose til Folket: I have syndet en stor Synd, dog nu vil jeg opstige til Herren, om jeg maaske kan gøre Forligelse for eders Synd.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†ç #E@ öæ #œ@ öå #v@ öä "#“@ öã ""Ÿ@öâ "!F@öá " x@öà "m@öß "q@öÞ "Ô@öÝ "”@öÜ "x@öÛ "v@öÚ "@ õÙ "º@ õØ "W@ õ× "l@ õÖ "l@ õÕ "Ð@õÔ "‰@õÓ "¯@õÒ "$@õÑ "Œ@õÐ "¤@õÏ "V@õÎ " b@õÍ " ‹@õÌ " ‡@ ôË " @ ôÊ " Ð@ ôÉ "7@ôÈ "î@ôÇ "Š@ôÆ "K@ôÅ "­@ôÄ "@ôà "a@ô "š@ôÁ !W@ôÀ !£@ ó¿ !I@ ó¾ !O@ ó½ !à@ ó¼ !.@ ó» !Š@óº !Ñ@ó¹ !Y@ó¸ !C@ó· ! ­@ó¶ ! Õ@óµ ! µ@ó´ ! r@ó³ ! h@ó² !—@ ñ± !Ù@ ñ° !?@ ñ¯ !Û@ ñ® !V@ ñ‰LVAL˜&qœï¬S‚øÊê›R¯ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureOg det skal ske, naar min Herlighed gaar forbi, da vil jeg lade dig staa i Kløften paa Klippen, og jeg vil dække med min Haand over dig, indtil jeg er gaaet forbi.Og Herren sagde: Se, her er et Sted hos mig, og du skal staa paa Klippen.Og han sagde: Du kan ikke se mit Ansigt; thi Mennesket kan ikke se mig og leve.Og han sagde: Jeg vi lade al min Godhed drage forbi for dit Ansigt, og jeg vil ved Navn ud raabe: Herren! for dit Ansigt; og jeg vil være den naadig, hvem jeg er naadig, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over,Men han sagde: Kære, lad mig se din Herlighed!Da sagde Herren til Mose: Jeg vil ogsaa gør dette Ord, som du har talet; thi du har fundet Naade for mine Øjne og jeg kender dig ved Navn.Og hvor paa skulde det dog kendes, at jeg har fundet Naade for dine Øjne, jeg og dit Folk? mon ikke derpaa, at du gaar med os? at vi, jeg og dit Folk, udmærkes frem for hvert Folk, Søn er paa Jorderiges Kreds.Men han sagde til ham: Dersom dit Ansigt ikke gaar med os, da lad os ikk drage op herfra.Og han sagde: Mit Ansigt skal gaa med, og jeg vil skaffe dig Hvile.Og nu, kære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, da vis mig, kære, dine Veje, at jeg ikke alg, paa det jeg maa finde Naade for dine Øjne; og s dette Folk er dit Folk.Og Mose sagde til Herren: Se, du siger til mig: Før dette Folk op, og du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig; enddog du har sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har ogsaa fundet Naade for mine Øjne.Men Herren talede til Mose, Ansigt til Ansigt, ligesom en Mand taler med sin Næste; og han vendte om til Lejren, men hans Tjener Josva, Nuns Søn, den unge Karl, veg ikke fra Teltet.Og alt Folket saa Skystøtten staa i Teltets Dør, og alt Folket rejste sig, og de bøjede sig, hver i sit Telts Dør.Og det skete, naar Mose kom til Teltet, kom Skystøtten ned og stod i Teltets Dør, og han talte med Mose.çLVAL ©®d¡jš  ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿHold du det jeg befaler dig i Dag, se, jeg; vil uddrive for dig Amoriter og Kananiter og Hethiter og Feresiter og Heviter og Jebusiter.Og han sagde: Se, jeg vil gøre en Pagt; for hele dit Folk vil jeg gøre underfulde Ting, som ikke ere skabte i noget and eller hos noget Folkefærd; og hele det Folk, som du er midt iblandt, skal se Herrens Gerning; liden er forfærdelig, den som jeg skal gøre med dig.Og han sagde: Kære, dersom jeg har fundet naade for dine Øjne, Herre, da gaa Herren nu midt iblandt os; thi dette er et haardnakket Folk, og du ville forlade os vor Misgerning og vor Synd, og tage os til Arv!Og Mose skyndte sig og bøjede sig til Jorden og tilbad.som bevarer Miskundhed nod tusinde Led og forlader Misgerning og Overtrædelse og Synd, Og som ikke skal holde den skyldige for uskyldig, som hjemsøger ædrenes Misgerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led.Og Herren gik forbi for hans Ansigt og raabte: Herren, Herren er:n barmhjertig og naadig Gud, langnodig og af megen Miskundhed og Sandhed,Og Herren kom med i Skyen og stod der hos ham og udraabte ved Navn: Herren!Og han udhuggede to Stentavler som de første, og Mose stod aarle op om Morgenen og steg op paa Sinai Bjerg, som Herren befalede ham, og han tog de to Stentavler i sin Haand.Og der skal ingen gaa op med dig, og heller ikke maa nogen lade sig se paa det hele Bjerg; hverken Kvæg eller Øksne skulle gaa paa Græs hen imod dette Bjerg.Og vær rede til i Moraen, og stig aarle op paa Sinai Bjerg, og staa der for mig paa Bjergets Top.Og Herren sagde til Mose: Udhug dig to Stentavler som de første, saa vil jeg skrive de Ord paa Tavlerne, som vare paa de første Tavler, som du sønderbrød.Og naar jeg borttager min Haand, da skal du se mig bagfra; men mit Ansigt kan ikke ses.ÑLVALu½iº1aõ‰2x÷ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿDu skal ikke ofre mit Slagtoffers Blod med syret Brød; og Paaskehøjtidens Slagtoffer skal ikke ligge Natten over til om Morgenen.Thi jeg skal uddrive Hedningerne for dit Ansigt og gøre dit Landemærke vidt; og ingen skal bebære dit I.and, naar du gaar op at lade dig se for Herren din Guds Ansigt tre Gange om Aaret.Tre Gange om Aaret skal alt dit Mandkøn ses for den Herre Herres, Israels Guds, Ansigt.Og du skal holde Ugernes Højtid med Førstegrøden af Hvedehøsten, og Indsamlingens Højtid naar Aaret er omme.Seks Dage skal du arbejde, og paa den syvende Dag skal du hvile; med Pløjningen og med Høsten skal du hvile.Men det førstefødte af Asener skal du løse med et Lam, og dersom du ikke vil løse det, da skal du bryde Halsen itu paa det; alle førstefødte af dine Sønner skal du løse, og mit Ansigt skal ikke ses tomhændet.Alt det, som aabner Moders Liv, hører mig til, og alt det, som er en IJan af dit Kvæg, og som aabner Moders Liv, være sig Okse eller Lam.Du skal holde de usyrede Brøds Højtid, du skal æde usyrede Brød i syv Dage, som jeg har befalet dig til den bestemte Tid i Abib Maaned; thi i Abib Maaned gik du ud af Ægypten.Du skal ingen støbte Guder gøre dig.og du kunde tage af hans Døtre til dine Sønner, og hans Døtre kunde bole efter deres Guder og faa dine Sonner til at bole efter deres Guder.At du ikke gør Pagt med nogen Indbygger i det Land; thi de kunde bole efter deres i Guder og ofre til deres Guder, og en kunde indbyde dig, at du aad af hans Offer;thi du skal ikke tilbede en anden Gud; thi Herren hedder nidkær, han er en nidkær Gud:men I skulle nedbryde deres Altere og sønderbryde deres Billeder og omhugge deres Astartebilleder;Forvar dig, at du ej gør Pagt med nogen Indbygger i det Land, til hvilket du kommer, paa det han ikke bliver til en Snare midt iblandt dig;úLVALŠ~ª9ÌToÜfÊ…  ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Mose sagde til al Israels Børns Menighed saaledes: Dette er det Ord, som Herren befalede, sigende:I skulle ingen Ild optænde i nogen af eders Boliger paa Sabbatsdagen.seks Dage skal al Gerning gøres, men den syvende Dag skal være eder hellig, en Sabbatshvile for Herren; hver den, som gør nogen Gerning paa den, skal dødes.Og Mose lod al Israels Børns Menighed samle og sagde til dem: Disse ere de Ord, som Herren befalede, at I skulle gøre;Og Israels Børn saa Mose Ansigt, at Mose Ansigts Hud skinnede; saa sagde Mose igen Dækket over sit Ansigt, indtil han gik ind igen at tale med ham.Og naar Mose gik ind for Herren til at tale med ham, tog han Dækket af, indtil han gik ud igen; og han gik ud og talede til Israels Børn, hvad ham var befalet.Og Mose lod af at tale med dem, og han lagde et Dække over sit Ansigt.Og derefter nærmede alle Israels Børn sig; saa befalede han dem alt det, som Herren havde talet med ham paa Sinai Bjerg.Da kaldte Mose ad dem, og de vendte om til ham, Aron og alle Fyrsterne af Menigheden, og Mose talede til dem.Og Aron og alle Israels Børn saa Mose, og se, hans Ansigts Hud skinnede; da frygtede de for at komme nær til ham.Og det skete, der Mose gik ned ad Sinai Bjerg, da havde Mose to Vidnesbyrdstavler i sin Haand, der han gik ned ad Bjerget; og Mose vidste ikke, at Huden paa hans Ansigt skinnede deraf, at han havde talet med ham.Og han var der hos Herren fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, han aad ikke Brød og drak ikke Vand; og han skrev paa Tavlerne Pagtens Ord, de ti Ord.Og Herren sagde til Mose: Skriv dig disse Ord; thi efter disse Ords Lydelse har jeg gjort en Pagt med dig og med Israel.Det første af din Jords Førstegrøde skal du bære til Herren din Guds Hus; du skal ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†! $^@ û $I@ û $›@ û $O@ û $u@û $A@û $J@û $d@û $\@û $Ì@û $F@û $h@û $\@û $ ~@ ú $ Ð@ ú $ )@ ú $ ï@ú $ d@ú $Ø@ú $[@ú $¶@ú $Œ@ú $d@ú $¼@ú $Ç@ú $Þ@ ù ## @ ù #"r@ ù #!h@ ù # G@ ù #f@ù #@ù #À@ù #N@ùÿ #^@ùþ #c@ùý #˜@ùü #®@ùû # @ùú #Ð@øù #ß@øø #9@ø÷ #@øö #@@ øõ #Y@ øô #f@ øó #s@ øò #T@ øñ # =@øð # 7@øï # x@øî # `@øí # L@øì #F@øë #7@øê #C@øé #œ@øè #e@ ö£LVALd!ê¤Xø€I ¸E߆F¹€¡Ñ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg de kom, Mændene saa vel som Kvinderne, hver som var villig i Hjertet, de frembare Hægter og Smykker og Ringe og Kæder, alle Haande Guldtøj og hver Mand kom, som havde ladet en Gave af Guld røre for Herren.Og de kom, hver Mand, hvis Hjerte førte ham dertil, og hver den, hvis Aand frivillig drev ham dertil, de fremførte Offergave til Herren, til Forsamlingens Pauluns Gerning og til alt Arbejdet dermed og til de hellige Klæder.Saa gik de ud, al Israels Børns Menighed, fra Mose Aasyn.Tjenestens Hæder til at tjene med i Helligdommen; hellige Klæder til Aron, Præsten, og Klæder til hans Sønner til at gøre Præstetjeneste udi.Sømmene til Tabernaklet og Sømmene tilForgaarden og deres Snore;Omhængene til Forgaarden med dens Støtter og dens Fødder, og Dækket for Forgaardens Port;Brændofrets Alter med dets Kobbergitter, med dets Stænger og alle dets Redskaber, Kedlen med dens Fod;og Røgelsealteret med dets Stænger og Salveolien og vellugtende Røgelse, og Dækket for Døren, for Tabernaklets Dør;og Lysestagen til Lysningen med dens Redskaber og dens Lamper og Olie til Lysningen;Bordet med dets Stænger og alle dets Redskaber og Skuebrødet;Arken med dens Stænaer, Naadestolen og Dækkets Forhæng.Tabernaklet med dets Paulun og; dets Dække, med dets Hager og dets Fjæle, dets Tværstænger, dets Støtter og dets Fødder;Og hver af eder, som er viis i Hjertet, de skulle komme og gøre alt det, som Herren har befalet:og Onyksstene og Stene til at indfatte, til Livkjortlen og til Brystspannet.og Olie til Lysning og Urter til Salveolie og til vellugtende Røgelse,og rødlødede Væderskind og Grævlingeskind og Sithimtræ,og blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt Linned og Gedehaar,Tager, af hvad eder tilhører, en Offergave til Herren; hver som er villig af sit Hjerte, skal fremføre den, en Offergave til Herren: Guld og Sølv og Kobber,7LVAL`²·Y KÌf·E;] ä ä äSaa gjorde Bezaleel og Oholiab og hver Mand, som var vis i Hjertet, hvilke Herren havde givet i Visdom og Forstand til at vide at gøre alle Haande Gerning til Helligiommens Tjeneste, efter alt det som Herren havde befalet.Han har opfyldt dem med Visdom i Hjertet til at gøre alle Haande Gerning, deres, som udskære, og deres, som virke, og deres, som stikke i blaat uldent og i Purpur, i Skarlagen og i hvidt Linned, og Væveres, deres, som gøre alle Haande Gerning og udtænke Kunstværker.og han har givet i hans Hjerte Visdom til at undervise andre, baade ham og Oholiab, Ahisamaks Søn, af Dans Stamme.og til at udskære Stene til at indfatte, og til at udskære Træ, til at gøre alle Haande kunstig Gerning;og til at udtænke Kunstværker, at arbejde i Guld og i Sølv og i Kobber;Og Guds Aand har opfyldt ham med Visdom, med Forstand og med Kundskab, og det til alle Haande Gerning;Og Mose sagde til Israels Børn: Ser, Herren har kaldet ved Navn Bezaleel, en Søn af Uri, som var en Søn af Hur, af Juda Stamme.Hver land og Kvinde af Israels Børn, hvem deres Hjerte drev til frivilligt at bringe noget til al den Gerning, som Herren ved Mose havde befalet at udføre, bragte en frivillig Gave ti1 Herren.og Urterne og Olien til Lysning og til Salveolien, og til vellugtende Røgelse.Men Fyrsterne bragte Onyksstene og Stene til at indfatte, til Livkjortlen og til Brystspannet,Og alle Kvinder, hvis Hjerte bevægede dem dertil, og som havde Forstand derpaa, spandt Gedehaarene.Og hver kvinde, som var viis i Hjerte, spandt med sine Hænder, og de fremførte det, de havde spundet: Blaat uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt Linned.Hver som havde en Offergave af Sølv og Kobber, de bragte den frem som en Offergave til Herren; og hver, hos hvem Sithimtræ fandtes til noget Slags Arbejde, de førte det frem.Og hver Mand, hos hvem der fandtes blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt Linned og Gedehaar og rødlødede Væderskind og Grævlingeskind, de førte det frem.¸LVAL 9}×|¤@Q(XÚ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg man gjorde halvtredsindstyve Guldhager og fæstede Tæpperne, det ene til det andet med Hagerne, saa det blev eet Tabernakel.Halvtredsindstyve Stropper gjorde man paa det første Tæppe, og halvtredsindstyve Stropper gjorde man yderst paa Tæppet, der anden Gang skulde fæstes til; Stropperne vare hæftede sammen, den ene til den anden.hvor det anden Gang skulde fæstes sammen.Og man fæstede de fem Tæpper sammen, det ene til det andet, og fæstede atter fem Tæpper sammen, det ene Stropper af blaat uldent paa det første Tæppes Eg, yderst, hvor det skulde fæstes sammen; ligesaa gjorde man paa det yderste Tæppes Æg,Eet Tæppe var otte og tyve Alen langt, og fire Alen bredt var eet Tæppe, alle Tæpper havde eet Maal.Saa gjorde hver, som var viis i Hjertet, iblandt dem, som udførte Gerningen, Tabernaklet af ti Tæpper af hvidt, tvundet Linned og blaat uldent og Purpur og Skarlagen; med Keruber, med kunstigt Arbejde gjorde man dem.Thi de havde nok af alle disse Ting til al Gerningen, til at gøre den, og der var tilovers.Saa befalede Mose, og de udraabte igennem Lejren, sigende, at hverken Mand eller Kvinde skulde forfærdige noget mere som Offergave til Helligdommen, og Folket hørte op med at bringe.og de sagde til Mose saalunde: Folket bærer mere frem, end der gøres behov ti1 Tjenesten, til Gerningen, hvilken Herren har befalet at gøre.Da kom alle de viise, som gjorde al Helligdommens Gerning, hver Mand fra sit Arbejde, som de gjorde,Og de modtoge af Mose hele Offergaven, som Israels Børn fremførte til Helligdommens Tjenestes Gerning, for at gøre den færdig; og de fremførte desuden til ham frivillige Gaver hver Morgen.Og Mose kaldte ad Bezaleel og ad Oholiab og ad hver Mand, som var viis i Hjertet, som Herren havde givet Visdom i hans Hjerte, hver den som Hjertet drev til at tage fat paa Gerningen for at gøre dan.ßLVAL¤<ö*Îj ßj€7Ù˜Xºe  ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg man gjorde Tværstænger af Sithimtræ; fem til Fjælene ved den ene Side af Tabernaklet,Og der var otte Fjæle og deres Sølvfødder, seksten Fødder, to Fødder under hver Fjæl.Og de vare dobbelte fra neden af, og i lige Maade vare de dobbelte til det øverste, saa der blev en Ring; saaledes gjorde man med dem begge paa begge Hjørner.Og man rjorde to Fjæle til Tabernaklets Hjørner paa begge Sider.Og til Bagsiden af Tabernaklet imod Vesten gjorde man seks Fjæle.og deres fyrretyve Sølvfødder, to Fødder under den ene Fjæl og to Fødder under den anden Fjæl.Og til Tabernaklets anden Side mod den nordre Side gjorde man tyve Fjæle,Og man gjorde fyrretyve Sølvfødder under de tyve Fjæle, to Fødder under den ene Fjæl for dens to Tappe og to Fødder under den anden Fjæl for dens to Tappe.gr man gjorde Fjæle til Tabernaklet, tyve Fjæle til den søndre Side mod Sønden.Der var to Tappe paa hver Fjæl, den ene Tap forbunden med den anden; saaledes gjorde man paa alle Tabernaklets Fjæle.Hver Fjæl var ti Alen lang, og hver Fjæl var halvanden Alen bred.Og man gjorde Fjælene. til Tabelnaklet af Sithimtræ, saa at de kunde staa.Og man gjorde et Dække over Paulunet af rødlødede Væderskind, og et Dække af Grævlingeskind derover.Og man gjorde halvtredsindstyve Kobberhager, at fæste Paulunet sammen med, til at vorde eet.Og man gjorde halvtredsindstyve Stropper paa det første Tæppes Æg, yderst, hvor de skulde fæstes sammen; og man gjorde halvtredsindstyve Stropper paa Væggen af det Tæppe, der anden Gang skulde fæstes til.Og de fem Tæpper fæstede man sammen for sig og de seks Tæpper for sig.Hvert Tæppe var tredive Alen langt, og hvert Tæppe var fire Alen bredt; de elleve Tæpper havde eet Maal.Og man gjorde Tæpperne af Gedehaar til et Paulun over Tabernaklet; elleve Tæpper gjorde man.:ß¾|[:ø׶•tS2ðÏ®lK* èǦ…dC"à¿ž}\;ùØ·–uT3ñЯŽmL+ éȧ†[ &Í@Z &@@Y &‡@X &\@W & 9@V & ›@ÿU & Ž@ÿT & g@ ÿS & @ ÿR &—@ ÿQ &k@ ÿP &<@ ÿO &X@ÿN &o@ÿM &@ÿL &n@ÿK &k@ÿJ %e@ÿI %=@ÿH %¡@ÿG %€@ÿF %‰@þE %>@þD %J@ þC %l@ þB %¨@ þA %O@ þ@ %Í@ þ? %€@þ> %ª@þ= %Ÿ@þ< %N@þ; %W@þ: % e@þ9 % u@þ8 % Q@þ7 % Z@þ6 % ±@ý5 %z@ý4 %c@ ý3 %U@ ý2 %K@ ý1 %:@ ý0 %@ ý/ %^@ý. %i@ý- $&{@ý, $%x@ý+ $$‰@ý* $#Š@ý) $"ˆ@ý( $!m@ý' $ €@ý& $X@û% $U@û$ $ž@û# $@@û" $A@ û­LVAL€‹x…¾?ºeˆ× ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg Keruberne udbredte deres Vinger ovenover og dækkede over Naadestolen med deres Vinger; og den enes Ansigt var mod den andens, Kerubernes Ansigter vare vendte mod Naadestolen.een Kerub paa den ene Ende og een Kerub paa den anden Ende; han gjorde Keruber i eet med Naadestolen paa begge dens Ender.Og han gjorde to Keruber af Guld, af drevet Arbejde gjorde han dem, paa begge Ender af Naadestolon,Og han gjorde en Naadestol af purt Guld, halvtredje Alen lang og halvanden Alen bred.Og han stak Stængerne i Ringene paa Siderne af Arken til at bære Arken med.Og hnn gjorde Stænger af Sithimtræ og beslog dem med Guld.Og han støbte fire Guldringe til den paa dens fire Hjørner, nemlig to Ringe paa dens ene Side og to Ringe paa dens, anden Side.Og han beslog den med purt Guld, inden og uden, og han gjorde en Guldkrans trindt omkring den.Og Bezaleel gjorde Arken af Sithimtræ, halvtredje Alen lang og halvanden Alen bred og halvanden Alen høj.og dets fem Støtter med deres Kroge, og beslog deres Knapper og deres Stænger med Guld, og deres fem Fødder vare af Kobber.Og man gjorde Dækket for Paulunets Dør af blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt, tvundet Linned, stukket Arbejde,Og man gjorde fire Støtter dertil af Sithimtræ og beslog dem med Guld, deles Kroge vare af Guld; og man tøbte fire Fødder dertil af Sølv:Han gjorde og et Forhæng af blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt, tvundet Linned; man gjorde med kunstigt Arbejde Keruber paa det.Og man beslog Fjælene med Guld, og deres Ringe gjorde man af Guld til at stikke Tværstængerne udi, og man beslog Tværstængerne med Guld.Og man gjorde den midterste Stang til at gaa tværsover paa Midten af Fjælene, fra den ene Fnde til den anden.og fem Tværstænger til Fjælene ved den anden Side af Tabernaklet, og fem. Tværstænger til Tabernaklets Fjæle, bagtil mod Vesten.¢LVAL¦Uà{$Ö7 @ñIÝ“UÌ ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse ScriptureÿÿOg han gjorde Røgelsealteret af Sithimtræ, een Alen langt og een Alen bredt, firkantet og to Alen højt; dets Horn vare ud af eet med det.Af et Centner purt Guld gjorde han den og alle dens Redskaber.Og han gjorde dens syv Lamper og dens Sakse og dens Tandekar af purt Guld.Deres Knopper og deres Grene vare ud af eet med den selv, det var altsammen eet drevet Arbejde af purt Guld.nemlig een Knop under de to Grene derpaa, og een Knop under de to andre Grene derpaa, og een Knop under de to Øvrige Grene derpaa for de seks Grene, som gik ud fra den.Men paa Lysestagen vare fire Mandelblomstbægere, dens Knopper og dens Blomster,Tre Mandelblomstbærere var der paa den ene Gren, en Knop og et Blomster, og tre Mandelblomstbægere paa den anden Gren, en Knop og et Blomster; saaledes var det paa de seks Grene, som gik ud fra Lysestagen.Og seks Grene gik ud fra dens Sider, tre Grene paa Lysestagen fra dens ene Side, og tre rene paa Lysestagen fra dens anden Side.Og han gjorde Lysestagen af purt Guld; af drevet Arbejde gjorde han Lysestagen; dens Fod og dens Stang, dens Bægere, dens Knopper og dens Blomster vare ud af eet ned den.Og han gjorde Redskaberne, som skulde til Bordet, dets ade og dets Skaaler og dets Bæere og dets Kander, med hvilke ler skulde udgydes Drikoffer, af purt Guld.Og han gjorde Stængerne af Sithimtræ og beslog dem med Guld til at bær Bordet.Tvært over for Listen vare Ringene, at Stængerne kunde stikkes deri til at bære Bordet.Og han støbte fire Guldringe dertil og satte Ringene i de fire Hjørner som vare ved dets fire Fødder.Han gjorde ogsaa en Liste dertil trindt omkring, en Haandbred høj, og gjorde en Guldkrandt trindt omkring dens Liste.Og han beslog det med purt Guld, og han gjorde en Guldkrans dertil rundt omkring.Og han gjorde Bordet af Sithimtræ, to Alen langt og een Alen bredt om halvanden Alen højt.–LVAL€ß¢=ÒdÔe ÑfÏPé[À ä ä ä ä   ä=IDBook IDChapterVerse Scriptureÿÿmen paa den vestre Side vare Omhængene halvtredsindstyve Alen, deres tøtter vare ti og deres Fødder ti; Støtternes Kroge og deres Tværstænger vare af Sølv;og mod den nordre Side, hundrede Alen, deres Støtter vare tyve og deres Kobberfødder tyve; Støtternes Kroge og deres Tværstænger vare af Sølv;Deres Støtter vare tyve og deres Kobberfødder. tyve; Støtternes Kroge og deres Tværstænger vare af SølvOg han gjorde Forgaarden paa den søndre Side mod Sønden; Omhængene til Forgaarden vare af hvidt, tvundet Linned, hundrede Alen.Og han gjorde Kedelen af Kobber og Foden dertil af Kobber, af de i Hobetal kommende Kvindes Spejle, hvilke kom i Hobetal for Forsamlingens Pauluns Dør.Og han stak Stængerne i Ringene paa Alterets Sider, til at bære det med dem; han gjorde det hult, af Fjæle.Og han gjorde Stænger af Sithimtræ og beslog dem med Kobber.Og han støbte fire Ringe paa de fire Hjørner paa Kobbergitteret at stikke Stængerne udi.Og han gjorde et Gitter til Alteret, gjort som et Net, af Kobber, under dets Afsæt nedenfra indtil midt derpaa.Og han gjorde alle Alterets Redskaber, Gryderne og Ildskufferne og Skaalerne, Madkrogene og Herrene; alle Redskaber dertil gjorde han af Kobber.Og han gjorde dets Horn paa dets fire Hjørner, dets Horn vare ud af eet med det; og han beslog det med Kobber.Og han gjorde Brændofrets Alter af Sithimtræ, fem Alen langt og fem Alen bredt, firkantet og tre Alen højt.Og han gjorde den hellige Salve, olie og den rene Røgelse af vellugtende Urter efter Kunstens Regler.Men Stængerne gjorde han af Sithimtræ og beslog dem med Guld.Og han gjorde to Guldringe dertil, und