Bibeloversættelse

FREDERIK VI'S NT

St. Paulus' første Brev til de Corinthier.

14. Capitel.

1 Higer efter Kjærligheden, tragter efter de aandelige Gaver, men meest, af I maatte prophetere.

2 Thi den, som taler med et fremmed Tungemaal, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi Ingen forstaaer det, men han taler Hemmeligheder i Aanden.

3 Men hvo som propheterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst.

4 Hvo som taler med fremmed Tungemaal, opbygger sig selv; men hvo som propheterer, opbygger Menigheden.

5 Jeg vilde, at I alle kunde tale med fremmede Tungemaal, men mere, at I kunde prophetere; thi den, som propheterer, er større end den, som taler med fremmede Tungemaal, uden saa er, at han det udlægger, saa at Menigheden har Opbyggelse deraf.

6 Men nu, Brødre! dersom jeg kom til Eder og talede med fremmede Tungemaal, hvad gavnede jeg Eder, dersom jeg ikke talede med Eder enten ved Aabenbarelse eller ved Kundskab eller ved Propheti eller ved Lærdom?

7 Endog de livløse Ting, som havde Lyd, enten det er en Fløite eller Harpe, dersom de ikke give tydelige Toner, hvorledes kan man da vide, hvad der er spillet paa Fløiten eller Harpen?

8 Og om Basunen giver en utydelig Lyd, hvo vil berede sig til Krig?

9 Saaledes og, dersom I ikke ved Tungen fremføre tydelig Tale, hvorledes kan man forstaae det, som tales? Da ville I jo tale han i Veiret.

10 Der er i Verden, lad os sige, saa og saa mange slags Sprog, og der er intet af dem, som jo har sin Betydning.

11 Dersom jeg da ikke veed Sprogets Betydning, bliver jeg for den, som taler en Barbar, og den, som taler, bliver for mig en Barbar.

12 Altsaa, efterdi I hige efter aandelige Gaver, da søger ogsaa i at have overflødigheden til Menighedens Opbyggelse.

13 Derfor, hvo som taler med fremmed Tungemaal, bede, at han maa kunde udlægge det.

14 Thi dersom jeg gjør Bøn i fremmed Tungemaal, da beder vel min Aand, men mine Ords Forstand er uden Frugt.

15 Hvad bør da skee? Jeg vil bede med Aanden, men jeg vil og bede med Forstand; jeg vil synge med Aanden, men jg vil og synge med Forstand.

16 Thi dersom du priser Gud i Aanden, hvorledes kan den, som staaer paa Lægmands Plads, sige Amen og din Taksigelse, efterdi han ikke veed, hvad du siger?

17 Thi vel er din Taksigelse smuk, men den Anden opbygges ikke.

18 Jeg takker min Gud, at jeg mere end I alle taler i fremmede Tungemaal

19 Men i Menigheden vil jeg hellere tale fem Ord forstaaeligen, paa det jeg kan undervise Andre, end ti tusinde Ord i fremmed Tungemaal.

20 Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Ondskab, i Forstand derimod værer fuldvoxne.

21 Der er skrevet i Loven: ved dem, som have andre Tungemaal, og ved andre Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke saaledes høre mig, siger Herren.

22 Derfor ere disse Tungemaal, til et Tegn, ikke for dem, som troe, men for de Vantroe; men den prophetiske Gave er det ikke for de Vantroe, men for dem, som troe.

23 Naar altsaa den ganske Menighed som tilsammen, og Alle talede med fremmede Tungemaal, men der kom Lægfolk eller Vantroe ind, vilde de ikke sige, at I vare galne?

24 Men dersom Alle Propheterne, og der kommer nogen Vantroe eller Lægmand ind, da overbevises han af Alle, han vises tilrette af Alle,

25 hans Hjertes skjulte Tanker aabenbares, og saa vil han falde paa sit Ansigt og tilbede Gud og forkynde at Gud er sandeligen i Eder.

26 Hvad bør da skee, Brødre? Naar I komme sammen, da har hver af Eder en Psalme, han har en Lærdom, han har et fremmed Tungemaal, han har en Aabenbarelse, han har en Udlæggelse; Alt skee til Opbyggelse.

27 Dersom Nogen taler i fremmed Tungemaal, da være det To, eller i det høieste Tre, og den Ene efter den Anden, og Een udlægge det.

28 Men dersom der ingen Udlægger er tilstede, og tie hiin i Menigheden, men han tale for sig selv og for Gud.

29 Af Propheter tale to eller tre, og de andre prøve det.

30 Men dersom en Anden, som sidder der, faaer en Aabenbarelse, da tie den Første.

31 Thi I kunne alle prophetere, den Ene efter den Anden, at Alle kunne lære, og Alle blive formanede.

32 Ogsaa Propheters Aander ere Propheter underdanige.

33 Thi Gud er ikke Forvirringens men Fredens Gud. Ligesom i alle de Helliges Menighedeer

34 tie Eders Kvinder i Forsamlingerne; thi det er dem ikke tilstedt at tale, men at være underdanige, ligesom Loven og siger.

35 Men ville de lære Noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det lader Kvinder ilde at tale i en Menighed.

36 Eller er Guds Ord udgaaet fra Eder? Eller er det kommet til Eder alene?

37 Dersom Nogen lader sig tykke, at han er en Prophet eller Aandelig, han betænke det, som jeg skriver til Eder, at det er Herrens Bud.

38 Men erkjender Nogen det ikke, da lade han være!

39 Derfor, Brødre! tragter efter de prophetiske Gaver, og formener ikke at tale med fremmede Tungemaal.

40 Alt skee sømmeligen og med Orden!

Bibelen

Skat Rørdam

Johannes's Aabenbaring

Johannes's Aabenbaring

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22

Judas's Brev

Judas's Brev

1

Link til mig

Ambassadør for Indre Missions Bibelhøjskole