Bibeloversættelse

FREDERIK VI'S NT

St. Paulus' andet Brev til Timotheus.

2. Capitel

1 Du derfor, min Søn! bliv stærk ved den Naade, som er i Christus Jesus;

2 og hvad du har hørt af mig for mange Vidner, det overantvord troe Mennesker, som kunne være dygtige ogsaa til at lære Andre.

3 Derfor lid du Ondt som en god Jesu Christi Stridsmand.

4 Ingen, som gaaer i Strid, indvikler sig i Livets Handler, at han kan behage den, som tog ham i Sold.

5 Dersom og Nogen møder i Væddekamp, bliver han dog ikke kronet, dersom han ikke kæmper lovmæssigen.

6 Først naar Bonden arbeider, bør han nyde Frugterne.

7 Mærk, hvad jeg siger, og Herren give dig Forstand i alle Ting!

8 Kom Jesus Christus ihu, som er oprist fra de Døde, af Davids Sæd, efter mit Evangelium,

9 for hvilket jeg lider Ondt, indtil at være bunden som en Misdæder; men Guds Ord er ikke bundet.

10 Derfor taaler jeg Alting for de Udvalgtes Skyld, at de og skulle faae den Saliggjørelse, som er i Christus Jesus, med evig Herlighed.

11 Det er en troværdig Tale: dersom vi ere døde med ham, skulle vi og leve med ham;

12 dersom vi udholde, skulle vi og regjere med ham; dersom vi fornægte, skal han og fornægte os;

13 dersom vi ere utroe, bliver han dog tro; han kan ikke nægte sig selv.

14 Paamind om disse Ting, og vidne for Herren, at de ikke kives om ord, hvilket er til ingen Nytte, men Forvildelse for dem, som høre derpaa.

15 Læg Vind paa at fremstille dig selv retskaffen for Gud, en >Arbeider, som ikke behøver at skamme sig, som retteligen deler Sandheds ord.

16 Men hold dig fra den vanhellige, løse Snak; thi Saadanne gaae Stedse videre i Ugudelighed,

17 og deres Ord vil æde om sig som dødt Kjød; iblandt dem ere Hymenæus og Philetus,

18 hvilke ere afvegne fra Sandheden, sigende, at Opstandelsen er allerede skeet, og de forvende Nogles Tro.

19 Men Guds faste Grundvold staaer og har dette Segl: Herren kjender Sine; og: hver den, som nævner Christi Navn, afstaae fra Uretfærdighed.

20 Men i et stort Huues ere ikke alene kar af Guld og Sølv, men ogsaa af Træ og Leer, og nogle til Ære, andre til Vanære.

21 Dersom da Nogen holder sig reen fra disse, skal vorde et kar til Ære, helliget og Huusbonden nyttigt tilberedt til al god Gjerning.

22 Fly Ungdoms-Begjeringer; men jag efter Retfærdighed, Tro, Kjærlighed, Fred med dem, som paakalde Herren af et reent hjerte.

23 Undfly dig for daarlige og uforstandige Spørgsmaal, efterdi du veed, at de føde Strid af sig.

24 Men en Herrens Tjener bør det ikke at stride, men at være mild imod Alle, bekvem til at lære, istand til at taale Ondt,

25 med Sagtmodighed undervisende dem, som modsætte sig, om Gud vilde engang give dem Omvendelse til Sandhes Erkjendelse,

26 og de kunde komme til sig selv igjen fra Djævelens Snare, af hvem de ere fangne til at gjøre hans Villie.

Bibelen

Judiths bog
1 2 3 4 5

Tobias' bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

1 Mosebog GT1871
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33

Link til mig

Ambassadør for Indre Missions Bibelhøjskole