Bibeloversættelse

FREDERIK VI'S NT

St. Marcus' Evangelium

1. Capitel. Mark.1

1 Jesu Christi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse var,

2 ligesom skrevet er i Propheterne: see, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig.

3 Det er hans Røst, som raaber i Ørken: bereder Herrens Vei, gjører hans Stier jævne.

4 Johannes døbte i Ørken og prædikede Omvendelsens Daab til Syndernes Forladelse.

5 Og det ganske Land Judæa gik ud til ham og de af Jerusalem, og de døbtes af ham i Jordans Flod, alle, som bekjendte deres Synder.

6 Men Johannes havde Klæder af Kameelhaar og et Læderbælte om sin Lænd, og aad Græshopper og vild Honning.

7 og prædikede og sagde: der kommer den efter mig, som er stærkere end jeg, for hvem jeg ikke er værdig til at bukke mig ned, at løse hans Skotvinge.

8 Vel har jeg døbt Eder med Vand, men han skal døbe Eder med den Hellig Aand.

9 Og det skete i de samme Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa, og døbtes af Johannes i Jordan.

10 Og strax, der han steg op af Vandet, saae han Himlene adskilte, og Aanden ligesom en Due komme ned over ham.

11 Og der skete en Røst fra Himlene: du er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Behagelighed.

12 Og strax drev Aanden ham ud i Ørken.

13 Og han var der i Ørken fyrretyve Dage, og blev fristet af Satan, og var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.

14 Men efterat Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa, og prædikede Guds Riges Evangelium,

15 og sagde: Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er nær; omvender Eder og troer paa Evangelium.

16 Men der han vandrede ved den galilæiske Sø, saae han Simon og hans Broder Andreas, at de kastede Garn i Søen, (thi de vare Fiskere).

17 Og Jesus sagde til dem: følger efter mig, saa vil jeg gjøre Eder til Menneske-Fiskere.

18 Og de forlode strax deres Garn og fulgte ham.

19 Og da han gik lidet frem derfra, saae han Jakobus, Zebedæus’ Søn, og hans Broder Johannes, at ogsaa de bødte deres Garn i Skibet;

20 og han kaldte strax ad dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Leiesvendene, og gik efter ham.

21 Og de gik ind i Capernaum, og strax paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,

22 og de forundrede sig saare paa hans Lærdom; thi han lærte dem, som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge.

23 Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit,

24 og sagde: ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesus af Nazareth? er du kommen at fordærve os? jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige.

25 Og Jesus truede ham og sagde: ti, og far ud af ham!

26 Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst, og foer ud af ham.

27 Og de bleve alle forfærdede, saa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham.

28 Men hans Rygte kom strax ud i alt det omkringliggende Land i Galilæa.

29 Og de gik strax ud af Synagogen, og kom i Simons og Andreas’ Huus, med Jakobus og Johannes.

30 Men Simons Hustrus Moder laae og havde Feber, og strax sagde de ham om hende:

31 og han gik til hende, tog fat paa hendes Haand og reiste hende op, og Feberen forlod hende strax, og hun gik dem tilhaande.

32 Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de alle, som vare syge, og de Besatte til ham,

33 og den ganske Stad var forsamlet for Døren.

34 Og han helbredte Mange, som lede af mangehaande Sygdomme, og uddrev mange Djævle, og lod Djævelene ikke tale; thi de kjendte ham.

35 Og om Morgenen, længe før Dag, stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og bad der.

36 Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.

37 Og der de fandt ham, sagde de til ham: Alle lede efter dig.

38 Og han sagde til dem: lader os gaae til de nærmeste Smaastæder, at jeg og der kan prædike, thi dertil er jeg kommen.

39 Og han prædikede i deres Synagoger udi al Galilæa, og uddrev Djævle.

40 Og der kom en Spedalsk til ham, bad ham, og faldt paa Knæ for ham, og sagde til ham: dersom du vil, kan du rense mig.

41 Men Jesus ynkedes inderligen, og udrakte Haanden og rørte ved ham, og sagde til ham: jeg vil; vorde reen!

42 Og da han det sagde, gik Spedalskheden strax af ham, og han blev renset.

43 Og han drev ham strax fra sig, idet han bød ham strengeligen,

44 og sagde til ham: see til, at du siger Ingen Noget herom; men gak hen, besee dig for Præsten, og offre for din Renselse det, som Moses haver befalet, dem til et Vidnesbyrd.

45 Men der han kom ud, begyndte han at fortælle Meget derom og udspredte Rygtet om denne Sag, saa at han ikke mere kunde gaae aabenbare ind i en Stad; men han var udenfor paa øde Steder, og allevegnefra kom de til ham.

Bibelen

Judiths bog
1 2 3 4 5

Tobias' bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

1 Mosebog GT1871
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33

Link til mig

Ambassadør for Indre Missions Bibelhøjskole