Bibeloversættelse

FREDERIK VI'S NT

St. Marcus' Evangelium

Capitel. Mark.12

1 Og han begyndte at tale med dem ved Lignelser: et Menneske plantede en Viingaard og gjorde et Gjerde derom, og grov en Perse og byggede et Taarn, og leiede den til Viingaardsmænd, og drog udenlands.

2 Og der Tiden kom, sendte han en Tjener til Viingaardsmændene, at han af Viingaardsmændene skulle modtage af Viintræets Frugt.

3 Men de grebe ham og sloge ham, og lode ham tomhændet fra sig.

4 Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og denne sloge de med Stene og saarede hans Hoved og lode ham forhaanet fra sig.

5 Og han sendte atter en Anden, og denne sloge de ihjel; og mange Andre, Nogle sloge de, men Nogle dræbte de.

6 Men eftersom han endnu havde een Søn, sin Elskelige, sendte han tilsidst ogsaa denne til dem, og sagde; de skulle dog undsee sig for min Søn.

7 Men hine Viingaardsmænd sagde til hverandre: denne er Arvingen, kommer, lader os slaae ham ihjel, saa bliver Arven vores.

8 Og de grebe ham og sloge ham ihjel, og kastede ham udenfor Viingaarden.

9 Hvad skal de Viingaardens Herre gjøre? Han skal komme og ødelægge Viingaardsmændene, og leie Viingaarden til Andre.

10 Da sagde Jesus: have I ikke læst, hvad skrevet er: den Steen, som Bygningsmændene forskøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen?

11 Det er skeet af Herren, og er underligt for vore Øine

12 Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.

13 Og de sendte Nogle til ham af Pharisæerne og af de Herodianer, at de skulde fange ham i Ord.

14 Men de kom og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er sanddru, og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. Er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? skulle vi give eller ikke give?

15 Men da han vidste deres Øienskalkhed, sagde han til dem: hvi friste I mig? Tager mig hid en Penge, at jeg kan see den.

16 Men de bragte den frem. Og han sagde til dem: hvis er dette Billede og Overskrift? Men de sagde til ham: Keiserens.

17 Og Jesus svarede og sagde til dem: giver Keiseren, hvad Keiserens er, og Gud, hvad Guds er. Og de forundrede sig over ham.

18 Og Sadducæer kom til ham, hvilke sige, at der ikke er Opstandelse; og de adspurgte ham og sagde:

19 Mester! Moses foreskrev os, at naar Nogens Broder døer, og efterlader en Hustru, men efterlader ikke Børn, da skal hans Broder tage hans Hustru og opreise sin Broder Sæd.

20 Nu have der været syv Brødre, og den første tog en Hustru, og døde, og efterlod ikke Sæd.

21 Og den anden tog hende, og døde, og han efterlod ikke Sæd, og den tredie ligesaa.

22 Og de toge hende alle syv ,og efterlade ikke Sæd. Sidst af dem alle døde og Kvinden.

23 I Opstandelsen nu, naar de opstaae, hvis Hustru af disse skal hun være? thi de have alle syv havt hende til Hustru.

24 Da svarede Jesus og sagde til dem: fare I ikke derfor vild, at I ikke kjende Skrifterne, ei heller Guds Kraft?

25 Thi naar de ere opstandne fra de Døde, da hverken gifte de sig, ei heller giftes, men de ere som Engle i Himlene.

26 Men om de Døde, at de opstaae, have I ikke læst i Mosebog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: jeg er Abrahams Gud, og Isaaks Gud og Jakobs Gud.

27 Gud er ikke de Dødes, men de Levendes Gud; derfor fare I meget vild.

28 Og een af de Skriftkloge, som havde hørt dem, da de bespurgte sig med hverandre, gik til ham, og eftersom han skjønnede, at han havde svaret dem vel, spurgte han ham ad: hvilket er det fornemste Bud af alle?

29 Men Jesus svarede ham: det første Bud af alle er dette: hør, Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;

30 og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og af din ganske Sjæl, og af dit ganske Sind, og af din ganske Styrke, dette er det første Bud.

31 Og det andet, ligt dette, er: du skal elske din Næste ligesom dig selv. Der er intet andet Bud større end disse.

32 Og den Skriftkloge sagde til ham: Mester! du haver talet vel og efter Sandhed; thi der er een Gud, og der er ingen anden foruden ham.

33 Og at elske ham af ganske Hjerte, og af ganske Forstand, og af ganske Sjæl, og af ganske Styrke, og at elske sin Næste ligesom sig selv, er mere end alle Brænd-Offere og Slagt-Offere.

34 Og der Jesus saae, at han svarede forstandigen, sagde han til ham: du er ikke langt fra Guds Rige. Og der turde Ingen spørge ham ydermere.

35 Og der Jesus lærte i Templet, tog han til Orde og sagde: hvorledes sige de Skriftkloge, at Christus er Davids Søn!

36 Thi David siger selv, dreven af den Hellig Aand: Herren sagde til min Herre: sæt dig ved min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

37 Altsaa kalder da David ham selv en Herre; hvorledes er han da hans Søn? Og meget Folk hørte han gjerne.

38 Og han sagde dem i sin Underviisning: tager Eder vare for de Skriftkloge, som gjerne gaae i lange Klæder og lade sig hilse paa Torvene,

39 og ville have de fornemste Stolestader i Synagogerne, og sidde øverst til Bords i Nadverne;

40 de, som opæde Enkers Huse, og paa Skrømt bede længe, disse skulle faae des haardere Dom.

41 Og Jesus satte sig lige overfor Templets Kiste og saae, hvorledes Folket lagde Penge i Kisten, og mange Rige lagde meget derudi.

42 Og en fattig Enke kom og lagde to Skjerve udi, som er en Hvid.

43 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: sandelig siger jeg Eder, at denne fattige Enke haver lagt mere deri, end alle de, som lade i Kisten.

44 Thi de lagde alle af deres Overlod; men denne lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, hendes ganske Eiendom.

Bibelen

Judiths bog
1 2 3 4 5

Tobias' bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

1 Mosebog GT1871
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33

Link til mig

Ambassadør for Indre Missions Bibelhøjskole