Bibeloversættelse

FREDERIK VI'S NT

St. Marcus' Evangelium

Capitel. Mark.13

1 Og der han gik ud af Templet, siger een af hans Disciple til ham: Mester, see, hvilke Stene og hvilke Bygninger.

2 Og Jesus svarede og sagde til ham: seer du disse store Bygninger? Der skal ikke lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes.

3 Og der han sad paa Oliebjerget, tvert over for Templet, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham i Eenrum:

4 siig os, naar skulle disse Ting skee? og hvad Tegn skal der være, naar alt dette skal fuldkommes?

5 Men Jesus svarede dem og begyndte at sige: seer til, at ikke Nogen forfører Eder.

6 Thi Mange skulle komme i mit Navn og sige: jeg er Christus; og de skulle forføre Mange.

7 Men naar I høre Krig og Rygte om Krig, da forskrækkes ikke, thi det maa skee, men Enden er ikke endda.

8 Thi Folk skal reise sig imod Folk, og Rige imod Rige, og der skal skee Jordskjælv her og der, og der skal være Hunger og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.

9 Men I, tager vare paa Eder selv; thi de skulle overantvorde Eder for Raadet og for Synagoger; I skulle hudstryges og stilles for Fyrster og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.

10 Og Evangelium bør føst at prædikes for alle Folk.

11 Men naar de føre Eder hen at overantvorde Eder, da bekymrer Eder ikke forud, hvad I skulle tale, betænker Eder ei heller derpaa; men hvad som Eder bliver givet i den samme Time, det taler; thi I ere Ikke de, som tale, men den Hellig Aand.

12 Men en Broder skal overantvorde den anden til Døden, og Faderen Barnet; og Børn skulle sætte sig op mod Forældre og slaae dem ihjel.

13 Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld, men hvor som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.

14 Men naar I see Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel haver talet, at staae, hvor den ikke bør, (hvo det læser, han give Agt derpaa!) da flye til Bjergene de, som ere i Judæa;

15 men hvo som er paa Taget, stige ikke ned i Huset eller gaae ind at hente Noget af sit Huus;

16 og hvo som er paa Ageren, vende ikke tilbage at hente sit Klædebon.

17 Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!

18 Men beder, at Eders Flugt ikke skal skee om Vinteren!

19 Thi i de Dage skal være saa stor en Trængsel, som ikke haver været fra Skabningens Begyndelse, som Gud skabte, indtil nu, og som ikke heller skal blive.

20 Og dersom Herren ikke forkortede de Dage, blev intet Menneske frelst; men for de Udvalgtes Skyld, som han haver udvalgt, haver han forkortet de Dage.

21 Og naar Nogen da siger til Eder: see, her er Christus, eller see der! da skulle I ikke troe det.

22 Thi falske Christi og falske Propheter skulle opstaae, og gjøre Tegn og underlige Gjerninger for at forføre, om det var muligt, endog de Udvalgte.

23 Men vogter I Eder; see, jeg haver sagt Eder Alt forud.

24 Men i de Dage efter den Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin,

25 og Himmelens Stjerner skulle nedfalde, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle røres.

26 Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.

27 Og da skal han sende sine Engle og forsamle sine Udvalgte fra de fire Veir, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.

28 Lærer en Lignelse af Figentræet: naar Vædsken er kommen i dets Grene, og Bladene skyde ud, saa vide I, at Sommeren er nær.

29 Ligesaa og I, naar I see, at disse Ting skee, vider, at han er nær vor Dørene.

30 Sandelig siger jeg Eder: denne Slægt skal ingenlunde forgaae, førend disse Ting skee allesammen.

31 Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.

32 Men om den Dag og Time veed Ingen, hverken Englene, som ere i Himmelen, ikke heller Sønnen, men alene Faderen.

33 Seer til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar den Tid er.

34 Ligesom et Menneske, som drog udenlands, forlod sit Huus, og gav sine Tjenere Magt og hver sin Gjerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage.

35 Derfor vaager; (thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen),

36 at han ikke, nar han kommer hastelig, skal finde Eder sovende.

37 Men hvad jeg siger Eder, det siger jeg Alle: vaager!