Bibeloversættelse

FREDERIK VI'S NT

St. Marcus' Evangelium

1. Capitel. Mark.2

1 Og nogle Dage derefter gik han atter ind i Capernaum, og der spurgtes, at han var hjemme.

2 Og strax forsamledes Mange, saa at de ikke havde Rum, end ikke for Døren; og han talede Ordet til dem.

3 Og Nogle kom til ham, som bragte en Værkbruden, der blev baaren af Fire.

4 Og der de ikke kunde komme nær til ham for Folket, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, lode de Sengen ned, paa hvilken den Værkbrudne laae.

5 Men der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! dine Synder ere dig forladne.

6 Men nogle af de Skriftkloge sadde der, og de tænkte i deres Hjerter:

7 hvi taler denne saadanne Bespottelser? Hvo kan forlade Synder uden Een, det er Gud?

8 Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: hvi tænke I Saadant i Eders Hjerter?

9 Hvilket er lettere, at sige til den Værkbrudne: Synderne ere dig forladne? eller at sige: staa op, og tag din Seng, og vandre?

10 Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt at forlade Synder paa Jorden, (sagde han til den Værkbrudne):

11 jeg siger dig: staa op, og tag din Seng, og gak til dit Huus.

12 Og han stod strax op, og tog Sengen, og gik ud for Alles Øine, saa de bleve alle forfærdede og prisede Gud og sagde: vi have aldrig seet Saadant.

13 Og han gik ud igjen til Søen, og alt Folket kom til ham, og han lærte dem.

14 Og der han gik frem, saae han Levi, Alphæus' Søn, siddende i Toldboden, og sagde til ham: følg mig. Og han stod op og fulgte ham.

15 Og det begav sig, der han sad tilbords i hans Huus, satte og mange Toldere og Syndere sig tilbords med Jesus og hans Disciple; thi de vare mange og havde fulgt ham.

16 Og der de Skriftkloge og Pharisæerne saae, at han aad med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple; hvad er det, at han æder og drikker med Toldere og Syndere?

17 Og der Jesus det hørte, sagde han til dem: de Karske have ikke Læge behov, men de, som have ondt. Jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.

18 Og Johannes' Disciple og Pharisæerne fastede, og de kom og sagde til ham: hvorfor faste Johannes' Disciple og Pharisæernes, men dine Disciple faste ikke?

19 Og Jesus sagde til ham: mon Bryllupsfolkene kunne faste, den Stund Brudgommen er hos dem? Saalænge de have Brudgommen hos sig, kunne de ikke faste.

20 Men de Dage skulle komme, da Brudgommen skal tages fra dem, og da skulle de faste i de Dage.

21 Og Ingen bøder et gammelt Klædebon med en Klud af nyt Klæde, ellers river den nye Klud noget af det gamle, og Hullet bliver værre.

22 Og Ingen lader ny Viin i gamle Læderflasker, ellers sprænger den nye Viin Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne fordærves; men man skal lade ny Viin i nye Læderflasker.

23 Og det begav sig, at han vandrede paa Sabbaten gennem Sæden, og hans Disciple begyndte, idet de gik, at plukke Ax.

24 Og Pharisæerne sagde til ham: see, hvorfor gjøre de paa Sabbaten, hvad ikke er tilladt?

25 Og han sagde til dem: have I aldrig læst hvad David gjorde, der han havde det behov, og selv hungrede og de, som vare med ham?

26 Hvorledes han gik ind i Guds Huus, da Abiathar var Ypperstepræst, og aad Skuebrødene, hvilke det ikke er Nogen tilladt at æde uden Præsterne, og gav ogsaa dem, som vare med ham?

27 Og han sagde til dem: Sabbaten blev til for Menneskets Skyld, ikke Mennesket for Sabbatens Skyld.

28 Saaledes er Menneskens Søn en Herre ogsaa over Sabbaten.

Bibelen

Judiths bog
1 2 3 4 5

Tobias' bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

1 Mosebog GT1871
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33

Link til mig

Ambassadør for Indre Missions Bibelhøjskole