Bibeloversættelse

FREDERIK VI'S NT

St. Matthæus' Evangelium

Mat 9 Capitel

1 Og han traadte ind i Skibet, og foer over, og kom til sin egen Stad.

2 Og see, de førte en Værkbruden til ham, som laa paa en Seng; og der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! vær frimodig, dine Synder ere dig forladne.

3 Og see, nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: denne bespotter Gud.

4 Og der Jesus saae deres Tanker, sagde han: hvi tænke I saa ondt i Eders Hjerter?

5 Thi hvilket er lettere, at sige: dine Synder ere dig forladne? eller at sige: staa op og vandre?

6 Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt paa Jorden at forlader Synder, da siger han til den Værkbrudne: staa op, og tag din Seng op, og gak til dit Huus.

7 Og han stod op og gik bort til sit Huus.

8 Men der Folket det saae, forundrede de sig, og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.

9 Og der Jesus gik bort derfra, saae han et Menneske sidde i Toldboden, han hed Matthæus; og han siger til ham: følg mig! Og han stod op og fulgte ham.

10 Og det skete, der han sad tilbords i Huset, see, da kom og mange Toldere og Syndere og sadde tilbords med Jesus og hans Disciple.

11 Og der Pharisæerne saae det, sagde de til hans Disciple: hvi æder Eders Mester med Toldere og Syndere?

12 Men der Jesus det hørte, sagde han til dem: de Karske have ikke Lægen behov, men de, som lide ilde.

13 Men gaaer hen og lærer, hvad det er: Jeg vil Miskundhed og ikke Offer; thi jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.

14 Da kom Johannes’ Disciple til ham og sagde: hvi faste vi og Pharisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?

15 Og Jesus sagde til dem: kunne Bryllupsfolkene sørge, saalænge Brudgommen er hos dem? Men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal borttages fra dem, og da skulle de faste.

16 Men Ingen sætter en Klud af nyt Klæde paa et gammelt Klædebon; thi Kluden river Noget fra Klædebonnet, og Hullet bliver være.

17 Man lader og ikke ny Viin i gamle Læderflasker, ellers briste Læderflaskerne, og Viinen spildes, og Læderflaskerne fordærves; men man lader ny Viin i nye Læderflasker, saa blive de begge bevarede.

18 Der han dette talede til dem, see, da kom en Øverste og faldt ned for ham og sagde: min Datter er just nu død; men kom og læg din Haand paa hende, saa bliver hun levende.

19 Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.

20 Og see, en Kvinde, som havde tolv Aar havt Blodflod, traadte til bag fra og rørte ved Sømmen af hans Klædebon;

21 thi hun sagde ved sig selv: dersom jeg ikkun rører ved hans Klædebon, da bliver jeg helbredet.

22 Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde hen: Datter! vær frimodig, din tro haver frelst dig. Og Kvinden blev helbredet fra den samme Stund.

23 Og der Jesus kom i den Øverstes Huus, og saae Piberne og Folket, som buldrede, sagde han til dem:

24 viger bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover. Og de beloe ham.

25 Men der Folket var uddrevet, gik han ind og tog hende fat ved Haanden, da stod Pigen op.

26 Og dette Rygte kom ud i det ganske Land.

27 Og der Jesus gik frem derfra, fulgte ham to Blinde, som raabte og sagde: du Davids Søn! forbarme dig over os.

28 Men der han kom i Huset, gik de Blinde til ham, og Jesus siger til dem: troe I, at jeg kan gjøre dette? De sige til ham: ja, Herre!

29 Da rørte han ved deres Øine og sagde: Eder skee efter Eders Tro!

30 Og deres Øine bleve aabnede. Og Jesus bød dem strengeligen og sagde: seer til, at Ingen faar det at vide.

31 Men da de gik ud, udspredte de hans Rygte i det ganske Land.

32 Men der disse vare udgangne, see, da førte de et stumt Menneske til ham, som var besat.

33 Og der Djævelen var uddreven, talede den Stumme. Og Folket forundrede sig og sagde: aldrig er saadant seet i Israel.

34 Men Pharisæerne sagde: han uddriver Djævle ved Djævlenes Øverste.

35 Og Jesus gik omkring i alle Stæder og Byer, og lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium, og Helbredte al Sygdom og al Skrøbelighed iblandt Folket.

36 Men der han saae Folket, ynkedes han inderligen over dem; thi de vare forsmægtede og adspredte som Faar, der ikke have Hyrde.

37 Da sagde han til sine Disciple: Høsten er vel stor, men Arbeiderne faa;

38 beder derfor Høstens Herre, at han udsender Arbeidere i sin Høst.

Bibelen

Judiths bog
1 2 3 4 5

Tobias' bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

1 Mosebog GT1871
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33

Link til mig

Ambassadør for Indre Missions Bibelhøjskole