Bibeloversættelse

FREDERIK VI'S NT

De hellige Apostlers gjerninger.

14. Capitel

1 Men det skete i Iconium, at de gik tilsammen ind i Jødernes Synagoge, og talede saaledes, at en stor Mængde baade af Jøder og Græker troede.

2 Men de vantroe Jøder ophidsede Hedningernes Sind, og satte Ondt i dem imod Brødrene.

3 De opholdt sig nu en Tid lang der, og talede med Frimodighed i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd, og lod Tegn og Under skee formedelst deres Hænder.

4 Men Mængden i Staden blev splidagtig, og Nogle holdt med Jøderne, men Nogle med Apostlerne.

5 Men som der blev et opløb, baade af Hedninger og Jøder med deres Øverster, at forhaane og stene dem,

6 og de fik det at vide, undflyede de til Stæderne i Lycaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land.

7 Og de Prædikede der Evangelium.

8 Og der var en mand i Lystra, som maatte sidde, for han havde ingen Magt i Fødderne, men var fra Moders Liv af lam og havde aldrig gaaet.

9 Han hørte Paulus tale; og denne, der han fæstede Øie paa ham og mærkede, at han havde tro til at frelses, sagde med høi Røst:

10 staa ret op paa dine Fødder! Og sprang op og gik.

11 Men der Mængden saae det, som paulus havde gjort, opløftede de deres røst og sagde paa Lycaonisk: Guderne have taget menneskelig Skikke og ere komne ned til os.

12 Og de kaldte Barnabas Jupiter, men Paulus Mercurius, fordi han førte Ordet.

13 Men Præsten ved det Jupiters Tempel, som var udenfor deres Stad, bragte Øxne og Krandse for Indgangen og vilde offre tilligemed Folket.

14 Men da Apostlerne, Barnabas og Paulus, hørte det, Sønderreve de deres Klæder og sprang ind blandt Folket,

15 raabte og sagde: I Mænd! hvi gjøre I dette? Vi ere ogsaa Mennesker, lige Vilkaar undergivne med Eder, og forkynde Eder, at I skulle vende om fra disse forfængelige Guder til den levende, Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem;

16 hvilken i de forbigangne Tider har ladet alle Hedninger vandre i deres egne veie,

17 endog han har ikke ladet sig selv uden vidnesbyrd, idet han gjorde os godt, og gav os regn og frugtbare tider af Himmelen, idet han fyldte os med Føde og vore hjerter med Glæde.

18 Og ved at sige dette, kunde de neppe stille Folket, at de ikke offrede til dem.

19 Men der kom Jøder fra Antiochia og Iconium dertil og forførte Mængden, saa at de stenede Paulus og slæbte ham ud af Staden, og de meente, at han var død.

20 Men der Disciplene kom omkring ham, stod han op og gik ind i Staden; og anden Dagen gik han ud med Barnabas til Derbe.

21 Og der de havde prædiket i denne Stad og gjort mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Iconium og Antiochia.

22 og bestyrkede Disciplenes Sjæle, op paamindede dem at blive faste i Troen, og at os bør at indgaae i Guds Rige ved mange Trængsler.

23 Men der de havde beskikket dem Ældste i hver Menighed, og havde holdt Bøn og Faste,befole de dem Herren, paa hvem de havde troet.

24 Og de droge igjennem Pisidien og kom til Pamphylien.

25 Og da de havde talet ordet i perge, drog de ned til Attalia.

26 Og derfra seilede de til Antiochia, hvorfra de havde Guds Naade anbefalede til den Gjerning, som de havde fuldkommet.

27 Men der de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde opladt hedningerne Troens Dør.

28 Men de opholdt sig der en ikke liden Tid hos Disciplene.

Bibelen

Skat Rørdam

Johannes's Aabenbaring

Johannes's Aabenbaring

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22

Judas's Brev

Judas's Brev

1

Link til mig

Ambassadør for Indre Missions Bibelhøjskole