Bibeloversættelse

FREDERIK VI'S NT

De hellige Apostlers gjerninger.

8. Capitel

1 Men ogsaa Saulus havde velbehag i hans Mord. og paa den samme Dag begyndtes en stor Forfølgelse over Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlerne.

2 Men gudfrygtige Mænd udbare Stephanus og holdt en stor Begrædelse over ham.

3 Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og overantvordede dem i Fængsel.

4 Imidlertid gik de Adsprdte omkring og forkyndte Evangeliums Lære.

5 Da kom og Philippus til Samarias Stad og prædikede Christus for dem.

6 Og Folket gav samdrægteligen Agt paa det, som sagdes af Philippus, idet de hørte og saae de Tegn, som han gjorde.

7 Thi af mange, som havde urene Aander, fore de ud, raabende med høi Røst; men mange Værkbrudne og Halte bleve helbredte.

8 Og der blev en stor Glæde i denne Stad.

9 Men en Mand, ved Navn Simon, havde før drevet Trolddom i Staden og forvildet det samartanske Folk og sagt sig selv at være stor.

10 Efter ham hang Alle, Smaa og Store, og sagde: denne er den Guds Kraft, den store.

11 Men de hang efter ham, fordi han havde en lang Tid forvildet dem med Troldomskunster.

12 Men der de troede Philippus, som forkyndte Evangelium om det, som hører til Guds Rige, og Jesu Christi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.

13 Men Simon troede og selv og lod sig døbe og holdt sig til Philippus; og da han saae de Tegn og store kraftige Gjerninger, som skete, forundrede han sig storligen.

14 Men der Apostlerne i Jerusalem hørte, at Samaria havde annammet Guds Ord, udsendte de Peter og Johannes til dem,

15 hvilke der de vare komne ned bade for dem, at de maatte faa den Hellig Aand;

16 (thi den var endnu ikke kommen paa Nogen af dem, men de vare alene døbte i den Herres Jesu Navn).

17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig Aand.

18 Men der Simon saae, at den Hellig Aand blev given ved Haandspaalæggelse af Apostlerne, bragte han dem Penge, sigende:

19 giver og mig denne Magt, at hvem jeg lægger Hænderne paa, han maae faae den Hellig Aand.

20 Men Peter sagde til ham: dine Penge være forbandede tilligemed dig, fordi du mener at kunne erhverve den Guds Gave for Penge.

21 Du har ikke Deel eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.

22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab, og bed Gud, om dit hjertes Paafund maatte forlades dig.

23 Thi jeg seer, at du er betagen af en bitter Galde og besnæret af Uretfærdighed.

24 Men Simon svarede og sagde: beder I for mig til Herren, at Intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.

25 Men der de havde vidnet og talet Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem igjen og prædikede Evangelium i mange af de Samaritaners Byer.

26 Men Herrens Engel talede til Philippus og sagde: staa op og gak mod Sønden paa den Vei, som gaaer ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.

27 Og han stod op og gik hen; og see, der var en Æthioper, en Gilding, en mægtig Mand hos Candace, Æthiopernes Dronning, som var sat over al hendes Skat; han var kommen tilJerusalem for at tilbede.

28 Og han drog hjem og sad paa sin Vogn og læste Propheten Esaias.

29 Men Aanden sagde til Philippus: gak frem og hold dig til denne Vogn.

30 Men Philippus løb til og hørte ham læse Propheten Esaias, og han sagde: forstaaer du og det, som du læser?

31 Men han sagde: hvorledes skulde jeg kunne det, uden Nogen veileder mig? Og han bad Philippus stige op at sidde hos sig.

32 Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: som et Faar blev han ført til Slagterbænken, og som et Lam er stumt mod den, der klipper det, saaledes oplader han ei sin Mund.

33 I hans Fornedrelse blev hans Dom fuldendt; men hvo skal kunne fortælle hans Tid? efterdi hans Liv blev borttaget af Jorden.

34 Men Gildingen spurge Philippus og sagde: jeg beder dig, og hvem taler Propheten dette? om sig selv eller om en Anden?

35 Da oplod Phlippus sin Mund og begyndte fra dette Prophetens Sted at forkynde ham Jesus.

36 Men som de droge frem ad Veien, kom de til noget Vand, og Gildingen sagde: see, der er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?

37 Men Philippus sagde: dersom du troer af ganske Hjerte, kan det skee. Men han svarede og sagde: jeg troer, at Jesus Christus er Guds Søn.

38 Og han bød Vognen holde, og de nedstege begge i Vandet, baade Philippus og Gildingen; og han døbte ham.

39 Men der de opstege af Vandet bortrykkede Herrens Aand Philippus, og Gildingen saae ham ikke mere; thi drog han sin Vei med Glæde.

40 Men Philippus blev funden i Asdod, og han vandrede der igjennem, og prædikede Evangelium i alle Stæder, indtil han kom til Cæsarea.

Bibelen

Skat Rørdam

Johannes's Aabenbaring

Johannes's Aabenbaring

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22

Judas's Brev

Judas's Brev

1

Link til mig

Ambassadør for Indre Missions Bibelhøjskole