Bibeloversættelse

FREDERIK VI'S NT

St. Lucas' Evangelium.

2. Capitel.

1 Men det begav sig i de Dage, at en Befaling udgik fra Kaiser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.

2 (Denne første Indskrivning skete, der Qvirinius var Landsherre i Syrien).

3 Og Alle gik at lade sig indskrive hver til sin Stad.

4 Men Joseph gik ogsaa op fra Galilæa, fra den Stad Nazareth, til Judæa til Davids Stad, som kaldes Bethlehem, (fordi han var af Davids Huus og Slægt),

5 at lade sig indskrive tilligemed Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.

6 Men det skete, der de vare der, blev Tiden fuldkommet, at hun skulde føde.

7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi de havde ikke Rum i Herberget.

8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som laae ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.

9 Og see, Herrens Engel stod over for dem, og Herrens Klarhed skinnede om dem, og de frygtede saare.

10 Og englen sagde til dem: frygter ikke; thi see, jeg forkynder Eder en stor Glæde, som skal vederfares alt Folket.

11 Thi Eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Christus i Davids Stad.

12 Og det skal være Eder et Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.

13 Og strax var med Englen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud, og sagde:

14 Ære vore Gud i det Høieste! og Fred paa Jorden! og I Mennesker en Velbehagelighed!

15 Og det skete, der Englene fore fra dem til Himmelen, da sagde disse Mennesker, Hyrderne, til hverandre: lader os dog gaae til Betlehem, og see det, som Herren har kundgjort os.

16 Og de kom hastelig og fandt baade Maria og Joseph og Barnet liggende i Krybben.

17 Men der de havde seet det, kundgjorde de, hvad der var talet til dem om dette Barn.

18 Og Alle, som det hørte, forundrede sig over det, som Hyrderne sagde til dem.

19 Men Maria bevarede alle disse Ord og overveiede dem i sit Hjerte.

20 Og Hyrderne vendte tilbage, prisede og lovede Gud for alt det, som de havde hørt og seet, efter hvad der var sagt til dem.

21 Og der otte Dage vare fuldkommede, at Barnet skulde omskæres, da blev hans Navn kaldet Jesus, som det var kaldet af Englen, før han blev undfangen i Moders Liv.

22 Og der hendes Renselsdage efter Mose Lov vare fuldkommede, førte de ham op til Jerusalem, at fremstille ham for Herren,

23 (som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandskjøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes Herren helligt),

24 og at bringe Offer efter det, som sagt er i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.

25 Og see, der var en Mand i Jerusalem, som hedte Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig, han ventede Israels Trøst, og den Hellig Aand var over ham.

26 Og det var ham aabenbaret af den Hellig Aand, at han ikke skulde see Døden, førend han havde seet Herrens Salvede.

27 Og han kom i Templet af Aandens Drift; og der Forældrene bragte Barnet Jesus ind, at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven,

28 da tog han ham paa sine Arme og prisede Gud og sagde:

29 Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du har sagt.

30 Thi mine Øine have seet din Frelse,

31 hvilken du beredte for alle Folks Aasyn,

32 et Lys til at oplyse Hedningerne, og en Herlighed for sit Folk Israel.

33 Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.

34 Og Simeon velsignede dem, og sagde til hans Moder Maria: see, denne er sat mange i Israel til Fald og Opreisning og til et Tegn, som imodsiges,

35 (ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gjennemtrænge!) at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.

36 Og der var en Prophetinde Anna, Phanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget bedaget og havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand,

37 og var nu en Enke ved fire og fiirsindstyve Aar, som ikke veg fra Templet, tjenende Gud med Fasten og Beden Nat og Dag.

38 Og hun traadte til i den samme Stund, og iligemaade prisede Herren og talede om ham til Alle, som forventede Forløsning i Jerusalem.

39 Og der de havde fuldkommet alle Ting efter Herrens Lov, droge de til Galilæa igjen, til deres stad Nazareth.

40 Men Barnet voxte og blev stærk i Aanden, fuld med Viisdom; og Guds Naade var over ham.

41 Og hans Forældre gik hvert Aar til Jerusalem paa Paaskehøitiden.

42 Og der han var tolv Aar gammel, gik de op til Jerusalem efter Høitidens Sædvane.

43 Og der de havde tilendebragt de Dage, og de droge hjem igjen, blev Barnet Jesus i Jerusalem, og Joseph og hans Moder vidste det ikke.

44 Men da de meente, at han var i Reiseselskabet, kom de en Dags Reise frem, og de ledte efter ham iblandt Slægtninge og Kyndige.

45 Og der de ikke fandt ham, gik de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.

46 Og det begav sig efter tre Dage da fandt de ham i Templet, siddende midt iblandt Lærere,hvor han baade hørte dem og adspurgte dem.

47 Men Alle, som hørte ham, forundrede sig saare over hans Forstand og Svar.

48 Og der de saae ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: Søn! hvi gjorde du os dette? See, din Fader og jeg ledte efter dig med Smerte.

49 Og han sagde til dem: hvi ledte I efter mig? vidste I ikke, at mig bør at være i min Faders Gjerning?

50 Og de forstode ikke det Ord, som han talede til dem.

51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem underdanig. Og hans Moder bevarede alle disse Ord i sit Hjerte.

52 Og Jesus forfremmedes i Viisdom og Alder og Naade hos Gud og Menneskene.

Bibelen

Skat Rørdam

Johannes's Aabenbaring

Johannes's Aabenbaring

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22

Judas's Brev

Judas's Brev

1

Link til mig

Ambassadør for Indre Missions Bibelhøjskole