Bibeloversættelse

1871

Apokryphiske bøger

Judiths bog

Kapitel 6

Holofernes foragter Israels Gud, truer Akior og lader ham bunden føre hen til Betulua, 1-9; Israels Børn tage imod Akior, han fortæller dem, hvad der var hændet; de bede til Gud, rose Akior og gøre Gæstebud for hans Skyld, 10-18.

O der Bulderet af Mændene, der vare rundt omkring det forsamlede Raad, stilledes, da sagde Holofernes, den assyriske Hærs Krigsøverste, til Akior i alle de fremmede Folks Nærværelse og til alle Moabs Børn:

2 Hvo er dog du, Akior, og I Efraims Lejesvende! at du har spaaet iblandt os, saaledes som vi høre i Dag, og har sagt, at vi ikke skulle bekrige Israels Slægt, fordi deres Gud vil stride for dem?

3 Og hvo er den rette Gud uden Nabukodonosor? han skal udsende sin Magt og udslette dem af Jorden, og deres Gud skal ikke udfri dem, men vi, hans Tjenere, skulle slaa dem, som var det eet Menneske, og de skulle ikke kunne staa for vore Hestes Magt; thi vi ville nedtræde dem med disse.

4 Og deres Bjerge skulle blive drukne af deres Blod og deres Marker fyldes med deres døde, og deres Fødders Trin skal ikke kunne staa sig over for os, men de skulle aldeles ødelægges, siger Kong Nabukodonosor, Herren over al Jorden; thi han har sagt: Min Tales Ord skulle ikke blive forfængelige.

5 Men du, Akior, Ammons Lejesvend! som har talt disse Ord paa din Uretfærdigheds Dag, du skal ikke mere se mit Ånsigt fra denne Dag, indtil jeg hævner mig paa deres Slægt, som ere komne fra Ægypten; og da skal min Hærs og mine Tjeneres Sværd gaa igennem dine Sider, og du skal falde iblandt deres saarede, naar jeg kommer tilbage; og mine Tjenere skulle stille dig paa Bjergene og sætte dig i en af Stæderne, hvor man drager op; og du skal ikke omkomme, før du bliver udryddet tillige med dem.

6 Og dersom du haaber i dit Hjerte, at de ikke skulle overvindes, da lad dit Ansigt ikke vise Modløshed! Jeg har talt! det, og der skal intet af mine Ord blive uopfyldt.

7 Og Holofernes befalede sine "Tjenere, som stode hos i hans Telt, at tage Akior og føre ham til Betulua og at overantvorde ham i Israels Børns Hænder.

8 Og hans Tjenere toge ham og førte ham uden for Lejren ud paa Marken, og fra Marken af bragte de ham op til Bjergene og kom til de Brønde, som vare neden for Betulua. Og som de Mænd af Staden! paa Bjergets Top saa dem, toge de deres Vaaben og gik ud af Staden til Bjergets Top. Og hver Mand, I som slog med Slynge, forhindrede dem med Magt fra at komme op og kastede med Stene paa dem.

9 Saa dukkede hine sig under Bjerget og bandt Akior og lode ham ligge henkastet ved Bjergets Fod og gik til deres Herre igen.

10 Men Israels Børn gik ned fra deres Stad og kom hen til ham, og de løste ham og førte ham til Betulua.

11 Og de stillede ham for deres Stads Øverster, hvilke i de Dage vare: Ozias, Mikas Søn, af Simeons Stamme, og Kabris, Gothoniels Søn, og Karmis, Melkiels Søn.

12 Og de sammenkaldte alle Stadens Ældste, og alle deres unge Karle og Kvinderne løb sammen til Forsamlingen, og de stillede Akior midt iblandt! alt deres Folk. Og Ozias adspurgte ham, hvad der var hændet.

13 Og han svarede og forkyndte dem Holofernes's forsamlede Raads Ord og alle de Ord, som han havde talt iblandt de assyriske Øverster, og hvad Holofernes havde talt med store Ord imod Israels Hus.

14 Og Folket faldt ned og tilbad Gud, og de raabte og sagde:

15 Herre, Himmelens Gud! se til deres Hovmodighed, og forbanm dig over vor Slægts Ydmygelse, og se påa denne Dag ned over dine helligedes Aasyn!

16 Og de trøstede Akior og roste ham saare.

17 Og Ozias førte ham fra Forsamlingen til sit Hus og gjorde de Ældste et Gæstebud.

18 Og de bade til Israels Gud om Hjælp hin ganske Nat.