Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Åbenbaringsbogen

Kapitel 12

1 Saa, saas et stort Tegn i Himlen: En Kvinde omstraalet af Solen med Maanen under sine Fødder og en Krans af tolv Stjerner over sit Hoved.

2 Og hun var frugtsommelig og skreg i Barnsnød og Fødselsveer.

3 Og et andet Tegn saas i Himlen se en stor Lindorm, blodrød med syv Hoveder og ti Horn og syv Kroner paa sine Hoveder.

4 Og dens Hale river med sig og kaster til Jorden en Tredjedel af Himlens Stjerner. Og Lindormen stillede sig op lige for Kvinden, som skulde føde, for at opsluge hendes Barn, naar hun havde født.

5 Saa fødte hun en Søn, et Drengebarn, som engang skal vogte alle Hedningefolkene med Hyrdestav af Jern. Men hendes Barn blev bortrykket til Gud og til hans Trone.

6 Og saa flygtede Kvinden ud i Ørken, hvor hun har et Sted der beredt af Gud, hvor de kan underholde hende i et tusinde to hundrede og tresindstyve Dage.

7 Saa udbrød der Krig i Himlen, Mikael og hans Engle i Krig med Lindormen. Og Lindormen førte Krig og dens Engle.

8 Men de kunde ikke staa sig, og de fandt heller ikke mere deres Plads i Himlen.

9 Saa blev den nedstyrtet, den store Lindorm, den gamle Slange, den, som kaldes Djævel og Satan, han, som forvilder hele Verden. Han blev nedstyrtet til Jorden, og nedstyrtede blev hans Engle med ham.

10 Saa hørte jeg en høj Røst i Himlen sige: Nu blev Frelsen og Magten og Kongeriget vor Guds og Styrelsens hans Salvedes. For styrtet blev vore Brødres Anklager, han, som Dag og Nat anklagede dem for vor Gud.

11 Og de overvandt ham med Lammets Blod og med det Ord, hvori deres Vidnesbyrd lød. Og de havde ikke Livet for kært til at gaa i Døden.

12 Glæd jer derfor I Himle og de, som har deres Telte i dem! Ve Jorden og Havet! For Djævelen er nedfaret til jer meget harmfuld i Hu, da han ved det vel, at han har kun kort Tid tilbage.

13 Da Lindormen saa sig nedstyrtet til Jorden, forfulgte den Kvinden, som havde født Drengebarnet.

14 Men der blev givet Kvinden begge den store Gribs Vinger, for at hun skulde flyve ud i Ørken til sit Sted, der hvor hun har sit Underhold, en Tid og to Tider og en halv Tid langt borte fra Slangen.

15 Saa skød Slangen ud af sin Mund Vand i Strømmevis efter Kvinden for at faa hende revet med af Strømmen.

16 Men Jorden kom Kvinden til Hjælp, gabede og drak Floden, som Lindormen havde skudt ud af sin Mund.

17 Saa blev Lindormen vred for Kvindens Skyld og vendte sin Krigsførelse mod de øvrige af hendes Sæd, dem, som holder Gudsbuddene og har Jesus-Vidnesbyrdet. (12:18) Og den stillede sig paa Sandet ved Havet.