Bibeloversættelse

S Konstantin-Hansen

Glædesbudskabet efter Lukas.

KAPITEL 17

1 Til sine Lærlinge sagde han: Det kan ikke undgaas, at Menstød (Forargelse) maa komme. Men ve den, der volder det.

2 Han havde været bedre tjent med, om han var bleven kastet i Havet med en Møllesten om Halsen, end at han skulde menstøde (forarge) en af disse smaa.

3 Pas godt paa jer selv. Hvis din Broder synder imod dig, saa sæt ham i Rette, og hvis han fortryder det, saa tilgiv ham.

4 Og om han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange kommer igen til dig og siger: Jeg fortryder det — saa tilgiv ham altid.

5 Saa sagde Apostlene til ham: Giv os mere og mere Tro.

6 Hvis I havde Tro som et Sennepskorn, sagde Herren, saa kunde I sige til den Morbærfigen der: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og den skulde lyde jer.

7 Men hvem af jer, som har en Træl, der pløjer eller røgter Kvæg, siger vel, naar han kommer ind fra Marken: Kom nu straks og gaa tilbords.

8 Mon han ikke snarere vil sige til ham: Lav nu til, hvad jeg skal have til Aftensmad, og klæd dig saa paa dertil, og vart mig op, mens jeg spiser og drikker: Saa kan du bagefter spise og drikke.

9 Mon han vel er den Træl meget taknemlig, fordi han har gjort, hvad der var ham paalagt. Det tror jeg ikke.

10 Saadan skal ogsaa I, naar I har gjort alt, hvad der var jer paalagt, sige: Vi er Trælle, som ingenting duer til. Vi har ikke gjort andet end vor Pligt.

11 Paa Vejen til Jerusalem drog han frem midt imellem Samaria og Galilæa,

12 og da han kom ind i en Landsby, mødte han ti spedalske Mænd, som blev staaende langt borte

13 og gav sig til at raabe: Jesus, Læremester, forbarm dig over os.

14 Og da han saa dem, sagde han. Gaa hen og lad jer syne af Præsterne. Da de saa gik bort, blev de rensede.

15 Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han kom sig, og priste Gud højt og lydeligt,

16 og han kastede sig paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham. Og han var en Samariter.

17 Jesus svarede: Blev ikke de ti rene. Hvor er da de ni henne?

18 Var der ingen andre end denne fremmede, der vendte tilbage for at ære Gud?

19 Og saa sagde han til ham: Rejs dig og gaa saa. Din Tro har frelst dig.

20 Adspurgt af Farisæerne om, naar Gudsriget kom, svarede han dem: Gudsriget kommer ikke, saa man staar og ser derpaa.

21 Man skal hellerikke sige: Se hist eller se her! for ser I, Gudsriget er indeni jer.

22 Saa sagde han til Lærlingene: De Dage kommer, da I vilde ønske jer at se en eneste af Menneskesønnens Dage, men I faar den ikke at se.

23 Saa vil de sige til jer: Se hist, se her! Det skal I hverken gaa efter eller gribe efter.

24 For som Lynstraalen blusser op under den ene Ende af Himlen og blinker under den anden Ende af Himlen, saadan vil Menneskesønnen være paa sin Dag.

25 Men først maa han lide meget og miskendes af den nuværende Slægt.

26 Og ligesom det gik til i Noahs Tid, saadan skal det ogsaa blive i Menneskesønnens.

27 De spiste og drak og giftede sig lige til den Dag, da Noah gik ind i Arken. Saa kom Oversvømmelsen og gjorde det af med alle.

28 Ligesom det ogsaa gik til i Lots Tid: De spiste og drak, de købte og solgte, de plantede, og de byggede.

29 Men paa den Dag da Lot gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himlen og gjorde det af med alle.

30 Paa samme Vis vil det gaa paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares.

31 Paa den Dag skal den, som er oppe paa Taget og har sit Tøj i Huset, ikke gaa ned og hente det og lige saa lidt den, som er paa Marken, vende om etter det, han har ladt tilbage.

32 Husk paa Lots Hustru!

33 Den, som søger at frelse sit Liv, skal miste det. Og den, som mister det, skal beholde det.

34 Jeg siger jer: Der skal i den samme Nat være to Mænd i én Seng. Den ene skal tages med, den anden lades tilbage,

35 to Kvinder ved Kværnen paa et og samme Sted. Den ene tages med, den anden lades tilbage.

36 -

37 De siger: Herre, hvor? Hvor den døde Krop er, sagde han til dem, der samles Gribbene til.

Konstantin Hansen

Glædesbudskabet efter Lukas
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24