Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Pavlus's første Brev til Korinterne.

14de Kapitel.

1. Higer efter Kjærligheden, og stræber efter de aandelige Gaver, men mest efter at profetere.

2 Thi den der taler i et Tungemaal, taler ikke til Mennesker, men til Gud; thi ingen forstaar det, men ved Aanden taler han Hemmeligheder.

3 Den derimod, som profeterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst.

4 Den der taler i et Tungemaal, opbygger sig selv, men den der profeterer, opbygger en Menighed.

5 Vel ønskede jeg, at I alle talte i Tungemaal, men hellere, at I profeterede; større er den der profeterer, end den der taler i Tungemaal, medmindre han udlægger det, for at Menigheden kan faa Opbyggelse.

6 Men nu, Brødre, dersom jeg kom til eder og talte i Tungemaal, hvad Gavn vilde jeg da gjøre eder, dersom jeg ikke talte til eder enten med Aabenbaring eller med Kjendskab, enten med Profeti eller med Lære?

7 Dersom de livløse Ting, som give Lyd, være sig en Fløjte eller en Harpe, ikke gjøre Skjel imellem Tonerne, hvorledes skal saa dog det kjendes, som spilles paa Fløjten eller Harpen?

8 Og ligesaa, dersom Luren giver en utydelig Lyd, hvem vil da gjøre sig rede til Krig?

9 Saaledes ogsaa med eder: dersom I ikke med eders Tunge fremføre forstaaelig Tale, hvorledes skal man da forstaa det, som tales? da staa I jo og tale hen i Vejret.

10 Saa eller saa mange Slags Sprog gives der i Verden, og intet af dem er meningsløst;

11 dersom jeg nu ikke kjender Sprogets Mening, vil jeg staa som Barbar for den talende, og den talende som Barbar for mig.

12 Saaledes ogsaa med eder: siden I tragte efter Aandsgaver, saa lad det være til Menighedens Opbyggelse, I søge at være fremmelige.

13 Derfor skal den, som taler i et Tungemaal, bede om, at han maa kunne udlægge det.

14 Thi dersom jeg beder i et Tungemaal, da beder min Aand, men min Forstand er uden Frugt.

15 Hvorledes har det sig da? Jeg vil bede med Aanden, men jeg vil ogsaa bede med Forstanden; jeg vil lovsynge med Aanden, men ogsaa lovsynge med Forstanden.

16 Ellers, dersom du priser Gud ved Aanden, hvorledes skal da den, som indtager den ukyndiges Plads, kunne sige sit Amen til din Taksigelse, eftersom han ikke ved, hvad du siger ?

17 Thi din Taksigelse er god nok, men den anden opbygges ikke.

18 Jeg takker Gud, jeg taler i Tungemaal mere end I alle;

19 dog i en Menighedsforsamling vil jeg hellere tale fem Ord med min Forstand, for at jeg ogsaa kan undervise andre, end ti Tusende Ord i et Tungemaal.

20 Brødre, værer ikke Børn i Dømmekraft; nej, værer spæde Børn i Vanart, men vorder fuldvoksne i Dømmekraft.

21 I Loven er der skrevet : »Ved Folk med fremmed Tungemaal og ved fremmedes Læber vil jeg tale til dette Folk; og end ikke saaledes skulle de høre efter mig, siger Herren..

22 Altsaa Tungemaalene ere til et Tegn, ikke for de troende, men for de vantro ; Profetien derimod er ikke for de vantro, men for de troende.

23 Dersom nu hele Menigheden kommer sammen tilhobe, og alle tale i Tungemaal, og ukyndige eller vantro komme derind, ville de da ikke sige, at I rase?

24 Men dersom alle profetere, og en vantro eller ukyndig kommer ind, saa overbevises han af alle, han bedømmes af alle;

25 hvad der er skjult i hans Hjærte, vorder aabenbart, og saa vil han falde paa sit Ansigt og tilbede Gud, idet han udtaler, at Gud er virkelig i eder.

26 Hvorledes har det sig da, Brødre? Naar I komme sammen, har hver en Lovsang, han har en Lære, har en Aabenbaring, har et Tungemaal, har en Udlæggelse : Alting ske til Opbyggelse.

27 Er der nogen, som taler i et Tungemaal, saa lad det være to eller højst tre hver Gang, og den ene efter den anden, og én udlægge det.

28 Men er der ingen til Stede, som kan udlægge, saa tie hin i Menigheden, men tale til sig selv og til Gud.

29 Og af Profeter kunne to eller tre tale, og de andre bedømme det.

30 Men dersom en anden, som sidder der, faar en Aabenbaring, saa tie den første.

31 Thi I kunne alle profetere én efter én, for at alle maa lære og alle formanes;

32 og Profeters Aander ere Profeter undergivne.

33 Thi Gud er ikke Forvirrings, men Freds Gud. Ligesom i alle de helliges Menigheder,

34 skulle eders Kvinder tie i Forsamlingernes; thi det tilstedes ikke dem at tale, men de skulle underordne sig, alt som og Loven siger .

35 Men ville de lære noget, saa lad dem spørge deres egne Mænd hjemme; thi det er en Skam for en Kvinde at tale i en Menighedsforsamling.

36 Eller er det fra eder, Guds Ord er udgaaet, eller til eder alene, det er kommet ?

37 Om nogen mener at være Profet eller aandelig , saa erkjende han, at hvad jeg skriver til eder, er et Herrens Bud;

38 men er nogen uvidende derom, saa faar han være uvidendes.

39 Altsaa, mine Brødre, tragter efter at profetere, og hindrer ikke at tale i Tungemaal;

40 men Alting ske sømmelig og med Orden.

Skat Rørdam NT

Pavlus's første Brev til Korinterne

Det første brev til kortinerne

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16