Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Pavlus's første Brev til Korinterne.

15de Kapitel.

1 Men jeg lader eder vides, Brødre, hvad det var for et Ord, 1 hvormed jeg forkyndte eder det Evangelium, som jeg bragte eder, som I ogsaa toge imod, som I ogsaa staa i,

2 som I ogsaa blive frelste ved, saa sandt I holde det fast, — medmindre I have troet hen i Vejret.

3 Jeg overantvordede eder nemlig blandt det første hvad jeg ogsaa har modtaget, at Kristus døde for vore Synder efter Skrifterne,

4 og at han blev begraven, og at han er staaet op paa den tredje Dag efter Skrifterne,

5 og at han viste sig for Kefas, dernæst for de tolv;

6 dernæst viste han sig for over fem hundrede Brødre paa én Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovedes.

7 Dernæst viste han sig for Jakob, dernæst for alle Apostlene .

8 Men allersidst viste han sig ogsaa for mig, ret som for det utidige Foster.

9 Thi jeg er den ringeste af Apostlene og ikke værdig til at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.

10 Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade mod mig har ikke været spildt ; nej, jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade med mig.

11 Enten det nu er mig eller dem, saa prædike vi saaledes, og saaledes toge I ved Troen.

12 Men naar der prædikes, at Kristus er staaet op fra de døde, hvorledes sige da somme iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse ?

13 Er der ikke nogen dødes Opstandelse, saa er heller ikke Kristus staaet op ;

14 men er Kristus ikke staaet op, saa er jo vor Prædiken tom, saa er ogsaa eders Tro tom;

15 og saa blive vi ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt nemlig døde ikke staa op.

16 Thi hvis døde ikke staa op, saa er heller ikke Kristus staaet op ;

17 men er Kristus ikke staaet op, saa er eders Tro forgjæves, I ere endnu i eders Synder;

18 altsaa gik ogsaa de fortabt, der sov hen i Kristus.

19 Hvis det er alene i dette Liv, at vi have sat vort Haab til Kristus, ere vi ynkværdigere end alle Mennesker.

20 Men nu er Kristus staaet op fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede .

21 Thi eftersom Døden kom ved et Menneske, kommer ogsaa - dødes Opstandelse ved et Menneske.

22 Thi ligesom det er i Adam, at alle dø, saaledes er det ogsaa i Kristus, at alle skulle levendegjøres.

23 Men enhver i sit Hold: Førstegrøde er Kristus; dernæst de, som høre Kristus til, ved hans Tilkomst;

24 derefter kommer Enden, naar han overgiver Kongedømmet til Gud og Faderen, naar han har tilintetgjort ethvert Herredom og enhver Myndighed og Kraft.

25 Thi han maa være Konge, »indtil han har lagt alle Fjenderne under sine Fødder».

26 Den sidste Fjende, som tilintetgjøres, er Døden.

27 Thi Alting har han lagt under hans Fødder. Men naar han har sagt: »Alting er underlagt!» — naturligvis med Undtagelse af ham, som underlagde ham det altsammen —,

28 naar det da altsammen er blevet ham underlagt, da skal ogsaa Sønnen selv undergive sig ham, som underlagde ham det altsammen for at Gud skal være alt i alle.

29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de dødes? Dersom døde overhovedet ikke staa op, hvi lade de sig da døbe for dem?

30 Hvi udsætte ogsaa . vi os for Fare hver Time?

31 Hver Dag dør jeg, saa sandt jeg kan rose mig af eder, Brødre, i Kristus Jesus vor Herre.

32 Naar jeg, talt paa Menneskevis, har kæmpet med Vilddyr i Efesos, hvad Gavn har jeg deraf? Hvis døde ikke staa op, saa »lader os æde og drikke, thi i Morgen dø vi«.

33 Farer ikke vild; »slet Omgang fordærver gode Sæder«.

34 Vorder retskaffen ædru, og synder ikke; thi somme have ikke Kjendskab til Gud; til Skam for eder siger jeg det.

35 Dog, en kunde sige: hvorledes staa de døde op, og hvordan et Legeme komme de med?

36 Uforstandige! Hvad du selv saar, det levendegjøres ikke, uden det dør;

37 og naar du saar, er det ikke det vordende Legeme, du. saar, men en nøgen Kjærne,, være sig af Hvede eller af noget andet.

38 Men Gud giver den et Legeme, alt som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.

39 Ikke alt Kjød er det samme Kjød, men Mennesker have ét, og Kvæg et andet Slags Kjød, Fugle have ét Slags Kjød, og Fisk et andet.

40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men én er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.

41 En er Solens Glans, en anden Maanens, og en anden Stjernernes Glans; thi Stjerne skiller sig fra Stjerne i Glans.

42 Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse.

43 Det bliver saaet i Forkrænkelighed, det staar op i Uforkrænkelighed; det saas i Vanære, det staar op i Herlighed;

44 det saas i Magtesløshed, det staar op i Kraft; det saas som et sjæleligt Legeme, det staar op som et aandeligt Legeme . Saa sandt der er et sjæleligt Legeme, er der ogsaa et aandeligt.

45 Saaledes er der ogsaa skrevet: »Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl, den sidste Adam til en levendegjørende Aand .

46 Men det aandelige er ikke først, men det sjælelige, derefter det aandelige.

47 Det første Menneske var fra Jorden, af Muld, det andet Menneske er fra Himlen.

48 Saadan som den jordiske var, saadanne ere og de jordiske. og saadan som den himmelske er, saadanne ere og de himmelske.

49 Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saa lader os ogsaa bære den himmelskes Billede.

50 Men det siger jeg, Brødre, at Kjød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkelighed Uforkrænkeligheden.

51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed : vi skulle ikke alle sove hen, men alle skulle vi forvandles,

52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun. Thi Basunen skal lyde, og de døde skulle staa op uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.

53 Thi dette forkrænkelige maa iføres Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføres Udødelighed.

54 Men naar dette forkrænkelige er iført Uforkrænkelighed, og dette dødelige er iført Udødelighed, da skal det ske, det Ord, som er skrevet:

55 »Døden er bleven opslugt til Sejer«. Død, hvor er din Sejer? Død, hvor er din Brod'?

56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.

57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

58 Altsaa, mine elskede Brødre, vorder faste, urokkeliges, stadig fremmelige i Herrens Gjerning, idet I vide, at eders Møje ikke er spildt i Herren.

Skat Rørdam NT

Pavlus's første Brev til Korinterne

Det første brev til kortinerne

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16