Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Pavlus's andet Brev til Korinterne

1ste Kapitel.

1 Pavlus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Vilje, og Broderen Timoteos hilser Guds Menighed, som er i Korint, samt alle de hellige, som ere i hele Akaja.

2 Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus!

3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjærtighedens Fader og al Trøsts Gud,

4 som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alskens Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv blive trøstede af Gud.

5 Thi ligesom Kristi Lidelser rigelig komme over os, saaledes bliver ogsaa vor Trøst rigelig ved Kristus.

6 Men have vi Trængsel, da er det til eders Trøst og Frelse, og trøstes vi, da er det til eders Trøst, som viser sin Kraft i Udholdenhed under de samme Lidelser, som ogsaa vi lide.

7 Og vort Haab om eder er fast, idet vi vide, at ligesom I ere fælles om Lidelserne, saaledes ogsaa om Trøsten.

8 Thi vi ville ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om den Trængsel, der timedes os i Asien, at vi bleve overvættes tyngede over Evne, saa vi mistvivlede endog om vort Liv;

9 ja vi havde selv afsagt vor Dødsdom hos os selv, for at vi ikke skulde stole paa os selv, men paa Gud, som oprejser de døde

10 ham som friede og frier os ud af saadan en Død, og til hvem vi have det Haab, at han ogsaa fremdeles skal udfri os,

11 idet ogsaa I hjælpe til med eders Bøn for os, for at der ved mange maa frembæres Taksigelse for os fra mange Munde, for den Naadegjerning, som er timet os.

12 Thi dette er vor Ros, at vor Samvittighed vidner, at i Guds Enfold og Dagklarhed, ikke i kjødelig Visdom, men i Guds Naade, have vi færdedes i Verden og i Særdeleshed hos eder.

13 Vi skrive nemlig ikke andet til eder, end hvad I læse eller ogsaa erkjende; og jeg haaber, at I indtil Enden skulle erkjende,

14 ligesom I ogsaa til Dels have erkjendt os, at vi ere eders Ros, ligesom ogsaa I ere vor, paa vor Herres Jesu Dag.

15 Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder, for at I kunde faa to Gange Naade,

16 og om ad eder at drage til Makedonien, og atter fra Makedonien at komme til eder og af eder at blive ledsaget paa Vej til Judæa.

17 Har jeg da maaske handlet i Letsindighed, naar jeg havde dette i Sinde? eller er det paa kjødelig Vis, jeg beslutter, hvad jeg beslutter, for at jeg maatte kunne sige baade Ja, ja, og Nej, nej ?

18 Saa sandt Gud er trofast, vor Tale til eder er ikke Ja og Nej.

19 Thi Guds Søn Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timoteos, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er der blevet i ham ;

20 thi Guds Forjættelser, saa mange som de ere, have i ham deres Ja, derfor faa de ogsaa ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.

21 Og den, som holder os med eder fast til Kristus ', og som har salvet os, er Gud,

22 han som ogsaa har beseglet os og givet os Aanden til Pant i vore Hjærter

23 Men jeg paakalder Gud til Vidne over min egen Sjæ1, at det er af Skaansel imod eder, jeg endnu ikke er kommen til Korint;

24 ikke som om vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere paa eders Glæde; thi i Troen staa.

Skat Rørdam NT

Pavlus's andet Brev til Korinterne

Det andet brev til Kortinerne

Pavlus's andet Brev til Korinterne
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13