Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Pavlus's andet Brev til Korinterne

12te Kapitel.

1 Jeg er nødt til at rose mig; vel er det ikke gavnligt, men jeg vil komme til Syner og Aabenbaringer fra Herren.

2 Jeg kjender et Menneske i Kristus, som for fjorten Aar siden — om han var i Legemet, ved jeg ikke, eller udenfor sit Legeme, det ved jeg ikke; Gud ved det, — blev bortrykt lige til den tredje Himmel.

3 Og jeg ved, at dette samme Menneske, — om han var i Legemet, eller uden sit Legeme ved jeg ikke; Gud ved det, —

4 han blev bortrykt til Paradiset og hørte uudsigelige Ord, som et Menneske ikke har Lov at udtale.

5 Af en saadan vil jeg rose mig, men af mig selv vil jeg ikke rose mig uden for min Magtesløshed.

6 Thi dersom jeg vilde rose mig, bliver jeg dog ikke ufornuftig, thi det vil være Sandhed, jeg siger; men jeg holder mig derfra, for at ingen skal gjøre sig større Tanker om mig, end han ser mig være eller hører af mig.

7 Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de overvættes Aabenbaringer, blev der givet mig en Torn i Kjødet, at en Satans Engel skal kunne slaa mig i Ansigtet, for at jeg ikke skal hovmode mig.

8 Om ham bad jeg Herren tre Gange, at han maatte holde sig fra mig;

9 og han har sagt til mig: min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløsheds. Med Glæde vil jeg derfor snarest rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft maa tage Bolig i mig.

10 Derfor er jeg vel til Mode ved Magtesløshed, ved Mishandlinger, ved Trængsler, ved Forfølgelser, ved Angester for Kristi Skyld; thi naar jeg er magtesløs, da er jeg stærk.

11 Jeg er bleven ufornuftig; det er eder, som have nødt mig dertil. Thi jeg burde anbefales af eder; jeg har jo ikke i noget staaet tilbage for de stormægtige Apostle, om jeg endog intet er.

12 En Apostels Tegn ere jo blevne udførte iblandt eder i al Taalmodighed, baade med Tegn og Undere og Kraft-Gjerninger.

13 Hvad er der da, hvori I bleve tilsidesatte for de øvrige Menigheder, uden deri, at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver mig denne Uret!

14 Se, nu er det tredje Gang, jeg staar rede til at komme til eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg søger ikke eders, men eder. Thi Børnene ere ikke skyldige at lægge op til deres Forældre, men Forældrene til Børnene;

15 og jeg vil med Glæde sætte til, ja sætte Livet til for eders Sjæle. Elskes jeg des mindre, jo mere jeg elsker eder? 16 Men lad saa være, at jeg selv ikke har været eder til Tynge, derimod var jeg træsk og fangede eder med List!

17 Gjorde jeg mig da Vinding af eder ved nogen af dem, jeg har afsendt til eder?

18 Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med ham; gjorde mon Titus sig Vinding af eder? Var det ikke i den samme Aand, i de samme Fodspor, vi vandrede?

19 Alt længe have I ment, at det er eder, vi forsvare os for. For Guds Aasyn tale vi i Kristus; men altsammen, I elskede, sigter det til eders Opbyggelse.

20 Thi jeg frygter for, at jeg, naar jeg kommer, ikke skulde finde eder saadanne, som jeg ønsker, og at jeg skulde findes af eder saadan, som I ikke ønske; — at der skulde være Kiv, Avind, Vrede, selvsyge Rænker, Bagtalelser, Sladder, Opblæsthed, Uordener; —

21 at min Gud, naar jeg kommer igjen, skal ydmyge mig for eders Skyld, og at jeg maa sørge over mange af dem, som tilforn have syndet og ikke have angret den Urenhed og Løsagtighed og Uterlighed, som de have øvet.

Skat Rørdam NT

Pavlus's andet Brev til Korinterne

Det andet brev til Kortinerne

Pavlus's andet Brev til Korinterne
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13