Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Peders andet Brev

1ste Kapitel.

1 Simeon Peder, Jesu Kristi Tjener og Apostel, hilser dem, som have faaet en Tro af lige Værd med vor, ifølge vor Guds og Frelserens Jesu Kristi Retfærdighed.

2 Naade og Fred vorde eder rigelig til Del i Erkjendelse af Gud og Jesus vor Herre !

3 Saasom hans guddommelige Kraft har skjænket os alt, hvad der hører til Liv og Gudsfrygt, ved Erkjendelsen af ham, som kaldte os ved sin egen Herlighed og Virkekraft,

4 hvorved han har skjænket os de dyrebare, ja de største Forjættelser, for at I ved dem skulle vorde delagtige i guddommelig Naturo, efter at være undslupne fra Forkrænkeligheden i Verden i dens Lyst:

5 saa gjører eder nu ogsaa netop derfor al Flid for i eders Tro at lægge Dyd for Dagen, og i Dyden Forstandighed ,

6 og i Forstandigheden Afholdenhed, og i Afholdenheden Taalmodighed, og i Taalmodigheden Gudsfrygt,

7 og i Gudsfrygten Broderkjærlighed, og i Broderkjærligheden Kjærlighed til alle.

8 Thi naar disse Ting findes hos eder og ere i Tilvækst, lade de eder ikke staa ørkesløse eller ufrugtbare i Erkjendelsen af vor Herre Jesus Kristus.

9 Den nemlig, hos hvem disse Ting ikke ere til Stede, han er nærsynet og blind, idet han har glemt Renselsen fra sine fordums Synder.

10 Derfor, Brødre, skulle I des mere beflitte eder paa at gjøre eders Kaldelse og Udvælgelse uryggelig for eder; thi naar I gjøre dette, skulle I aldrig bukke under.

11 Thi paa denne Maade skal Indgangen i vor Herres og Frelsers Jesu. Kristi evige Rige tildeles eder i rigt Maal.

12 Derfor skal det være min Agt altid at minde eder om dette endskjønt I vide det og ere fast grundede i Sandheden, som er til Stede hos eder.

13 Men jeg holder det for ret, saa længe jeg er i dette Telt, at vække eder op ved Paamindelse,

14 da jeg ved, at Aflæggelsen af mit Telt kommer brat, alt som ogsaa vor Herre Jesus Kristus har givet mig tilkjende.

15 Ja, jeg vil gjøre mig Flid for, at I ogsaa til enhver Tid efter min Bortgang maa kunne drage eder dette i Minde.

16 Thi det var ikke kløgtig opfundne Fabler, vi fulgte, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Kristi Kraft og Tilkomst; men vi vare blevne Øjenvidner til hans Majestæt,

17 nemlig da han fik Ære og Herlighed af Gud Fader, idet der fra den majestætiske Herlighed kom en saadan Røst til ham: »Dette er min Søn den elskede, i hvem jeg har Velbehag«.

18 Og denne Røst hørte vi komme fra Himlen, da vi vare med ham paa det hellige Bjærg;

19 og des mere uryggeligt have vi det profetiske Ord, hvilket I gjøre vel i at agte paa, som paa en Lampe, der skinner paa et skummelt Steds, indtil det gryer ad Dag, og en Morgenstjerne oprinder i eders Hjærter,

20 idet I først og fremmest mærke eder dette, at ingen Skrift-Profeti lader sig udlægge af sig selv.

21 Thi aldrig blev en Profeti fremført ved et Menneskes Vilje, men fra Gud talede Mennesker, baarne af den Hellig-Aand.