Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Johannes's Aabenbaring

14de Kapitel.

1 Og jeg saa, og se, Lammet stod paa Sions Bjærg, og med ham hundrede og fire og fyrretyve tusende, som havde hans Navn og hans Faders Navn skrevet paa deres Pander.

2 Og jeg hørte en Røst fra Himlen som en Lyd af mange Vande og som en Lyd af stærk Torden; og Røsten, som jeg hørte, var som af Harpespillere, der spillede paa deres Harper.

3 Og de sang en ny Sang foran Tronen og foran de fire Væsener og de Ældstes, og ingen kunde lære den Sang uden de hundrede og fire og fyrretyve tusende, de som ere kjøbte fra Jorden.

4 Dette er dem, som ikke have besmittet sig med Kvinder; thi de ere jomfruelige. Dette er dem, som følge Lammet, ihvor han gaar hen. Disse ere blevue kjøbte fra Menneskene til en Førstegrøde for Gud og Lammet.

5 Og i deres Mund fandtes ikke Løgn; de ere ulastelige.

6 Og jeg saa en anden Engel flyve midt hen over Himlen, han havde et evigt Evangelium at forkynde for dem, der ere bosiddende paa Jorden, og for alle Folkeslag og Stammer og Tungemaal og Folk.

7 Og han sagde med høj Røst: frygter Gud og giver ham Ære, thi hans Doms Time er kommen, og tilbeder ham, som skabte Himlen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder!

8 Og end en anden Fugl fulgte efter og sagde: falden, falden er Babylon den store, hun som har givet alle Folkeslagene at drikke af sit Skjørlevneds Harmes Vin!

9 Og end en tredje Engel fulgte efter dem og sagde med høj Røst: om nogen tilbeder Dyret og dets Billede og tager Mærke paa sin Pande eller paa sin Haand,

10 da skal ogsaa han drikke af Guds Harmes Vin, som er iskjænket ublandet i hans Vredes Bægerl, og han skal pines i Ild og Svovl for hellige Engles øjne og for Lammets øjne.

11 Og Røgen af deres Pine opstiger i Evigheders Evigheder, og de have ikke Hvile ved Dag og ved Nat, de som tilbede Dyret og dets Billede, og hvo som tager dets Navns Mærke.

12 Her gjælder det 12 Udholdenheden hos de hellige, dem som holde Guds Befalinger og Jesu Tro !

13 Og jeg hørte en Røst fra Himlen sige : skriv: »Salige ere de døde, som dø i Herren fra nu af« ! Ja, siger Aanden, de skulle hvile fra deres Møjsommeligheder, thi deres Gjerninger følge med dem.

14 Og jeg saa, og se en hvid Sky, og paa Skyen sad en, som lignede en Menneskesøn, han havde paa sit Hoved en Guld-Krans og i sin Haand en skarp Seg1.

15 Og en anden Engels gik ud af Templet og raabte med høj Røst til ham, som sad paa Skyen: send din Segl ud og høst, thi Timen er kommen til at høste, fordi Jordens Høst er moden!

16 Og han, som sad paa Skyen, lod sin Segl gaa hen over Jorden, og Jorden blev høstet.

17 Og en anden Engel gik ud af Templet i Himlen, ogsaa han havde en skarp Segl.

18 Og en anden Engel gik ud fra Alteret. han som havde Magt over Ilden, og han raabte med høj Røst til ham, som havde den skarpe Segl, og sagde: send din skarpe Segl ud og afskær Druerne paa Jordens Vintræ; thi dets Klaser ere fuldmodne!

19 Og Englen lod sin Segl gaa hen over Jorden og afskar Frugten paa Jordens Vintræ og kastede den i Guds Harmes store Persekar.

20 Og Persekarret blev traadt udenfor Staden, og der. gik Blod ud af Persekarret lige til Hestenes Bidsler, saa langt som et tusende seks hundrede Stadier.

Skat Rørdam NT

Johannes's Aabenbaring

Johannes's Aabenbaring

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22