Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Apostlenes gjerninger.

10de Kapitel

1 Men der var en Mand i Kæsarea i ved Navn Kornelius, en Høvedsmand af den saakaldte italiske Hær-Afdeling,

2 en from Mand, som frygtede Gud med hele sit Hus, gav mange Almisser til Folkete og stadig bad til Gud;

3 han saa grandgivelig i et Syn omtrent ved den niende Time paa Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: Kornelius!

4 Men han stirrede paa ham og blev forfærdet og sagde: hvad er det, Herre? Og han sagde til ham: dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Guds Aasyn.

5 Og nu, send nogle Mænd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavnet Peder;

6 han har Herberg hos en Garver Simon. som har et Hus ved Havet.

7 Og da Engelen, som talede til ham, var gaaet bort, kaldte han ad to af sine Huskarle og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som vare ham hengivne,

8 og efter at han havde fortalt dem det altsammen, afsendte han dem til Joppe.

9 Men den næste Dag, medens de vare under Vejs og nærmede sig til Byen, steg Peder op paa Taget for at bede, ved den sjette Time.

10 Og han blev meget hungrig og ønskede at faa noget at spise; men medens man lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,

11 og han skuer Himlen aabnet og en Ting komme ned, ligesom en stor Dug, der ved fire Hjørner sænkedes ned paa Jorden;

12 i den var der alle Jordens firføddede og krybende Dyr og Himlens Fugle;

13 og der lød en Røst til ham: staa op, Peder, slagt og spis!

14 Men Peder sagde: ingenlunde, Herre; thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt eller urent.

15 Og atter lød der for anden Gang en Røst til ham: hvad Gud har renset, gjøre du ikke vanhelligt!

16 Dette skete tre Gange, og strags blev Tingen optagen til Himlen.

17 Medens nu Peder ved sig selv var tvivlraadig om, hvad det Syn, han havde set, skulde sige, se, da stode de Mænd, som vare afsendte fra Kornelius, for Porten, efter at de havde opspurgt Simons Hus;

18 og de kaldte og spurgte, om Simon med Tilnavnet Peder var til Herberg der.

19 Medens Peder nu grundede over Synet, sagde Aanden til ham: se, der er nogle Mænd, der søge dig;

20 men staa op og stig ned, og drag med dem uden at tvivle, thi det er mig, som har afsendt dem.

21 Og Peder steg ned til Mændene og sagde: se, det er mig, som I søge; hvad er Aarsagen til, at I ere komne hid?

22 Men de sagde: en Høvedsmand Kornelius, en retfærdig Mand, som frygter Gud og har godt Lov af hele Jødernes Folk, har af en hellig Engel faaet det Svar fra Gud, at han skulde lade dig hente til sit Hus og høre Ord af dig.

23 Saa bød han dem ind og gav dem Herberg. Og den næste Dag stod han op og drog afsted med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe droge med ham.

24 Og den næste Dag kom de ind i Kæsarea. Men Kornelius gik og ventede paa dem, efter at have sammenkaldt sine Frænder og nærmeste Venner.

25 Da det nu skete, at Peder kom ind, gik Kornelius ham i Møde, faldt ham til Fode og tilbad ham.

26 Men Peder rejste ham op og sagde: staa op; ogsaa jeg er selv et Menneske.

27 Og under Samtale med ham gik han ind, og han finder mange samlede.

28 Og han sagde til dem: I vide. hvor utilladeligt det er for en jødisk Mand at omgaas med eller gaa ind til en af et fremmed Folk; dog mig har Gud vist, at jeg ikke maa kalde noget Menneske vanhelligt eller urent;

29 derfor kom jeg ogsaa uden Indvending, da jeg fik Bud. Jeg spørger altsaa: af hvad Grund have I sendt Bud efter mig?

30 Og Kornelius sagde: i Dag for fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time og holdt Bøn den niende Time i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i straalende Klædebon.

31 og han siger : Kornelius, din Bøn er bleven hørt. og dine Almisser ere ihukommede for Guds Aasyn.

32 Send derfor Bud til Joppe, og lad hente Simon med Tilnavnet Peder; han har Herberg i Simon Garvers Hus ved Havet; naar han kommer, skal han tale til dig.

33 Saa sendte jeg strags Bud til dig, og du har gjort vel i at komme. Nu ere altsaa alle vi her til Stede for Guds Øjne for at høre alt, hvad dig er paalagt fra Herren.

34 Men Peder oplod Munden og sagde: i Sandhed forstaar jeg, at Gud ikke anser Personer,

35 men i ethvert Folk er den, som frygter ham og øver Retfærdighed, velkommen for ham; --

36 det Ord udsendte han til Israels Børn, idet han sendte det gode Budskab om Fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre .

37 I kjende selv det Ord, som er udgaaet over hele Judæa og begyndt fra Galilæa efter den Daab, som Johannes prædikede,

38 hvorledes Gud salvede Jesus af Nasaret med den Hellig-Aand og Kraft, og han drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvældede af Djævelen, fordi Gud var med ham.

39 Og vi ere Vidner om alt, hvad han gjorde baade i Jødernes Land og i Jerusalem, han som de ogsaa aflivede ved at hænge ham paa et Træ .

40 Ham oprejste Gud paa den tredje Dag og lod ham blive synlig,

41 ikke for hele Folket, men for Vidner, som forud vare udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak sammen med ham, efter at han var opstanden fra de døde.

42 Og han har budet os at prædike for Folket og vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og døde.

43 Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at hver den, som tror paa ham, skal faa Syndernes Forladelse ved hans Navn.

44 Medens Peder endnu talede disse Ord, faldt den Hellig-Aand paa alle dem, der hørte Talen.

45 Og de troende af Omskærelsen, saa mange som vare komne med Peder, forbavsedes over, at den Hellig-Aands Gave var bleven udgydt ogsaa over Hedningerne;

46 thi de hørte dem tale i Tungemaal' og ophøje Gud. Da tog Peder til Orde:

47 mon vel nogen kan formene disse Vandet til at døbes, da de have faaet den Hellig-Aand saa vel som vi?

48 Og han paabød, at de skulde døbes i Herrens Navn. Da bade de ham blive der i nogle Dage.

Skat Rørdam NT

Apostlenes gerninger

Indledning til Apostlenes Gjerninger 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28