Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Apostlenes gjerninger.

12te Kapitel

1 Men ved den Tid lagde Kong Herodes Haand paa nogle af Menigheden for at mishandle dem.

2 Og han aflivede Jakob, Johannes's Broder, med Sværd.

3 Og da han saa, at det tækkedes Jøderne, greb han fremdeles ogsaa Peder (det var de usyrede Brøds Dage);

4 og efter at have grebet ham satte han ham i Fængsel og satte fire Gange fire Stridsmænd til at vogte paa ham , idet han havde i Sinde efter Paasken at føre ham frem for Folkets.

5 Peder bevogtedes nu altsaa i Fængslet, men af Menigheden blev der holdt inderlig Bøn til Gud for ham.

6 Men den Gang Herodes vilde til at-føre ham frem, laa Peder i den Nat og sov imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter udenfor Døren bevogtede Fængslet.

7 Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys skinnede i Rummet, og han slog Peder i Siden, vækkede ham og sagde: staa op i Hast! Og Lænkerne faldt ham af Hænderne.

8 Og Engelen sagde til ham: omgjord dig, og bind dine Saaler paa. Og han gjorde saa. Og han siger til ham: kast din Kappe om dig, og følg mig.

9 Og han gik ud og fulgte med; og han vidste ikke, at det, der skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at det var et Syn, han saa.

10 Men de gik igjennem den første og anden Vagt og kom til Jærnporten, som fører ud til Staden, og denne aabnede sig for dem af sig selv; og de gik ud og gik en Gade frem, og strags skiltes Engelen fra ham.

11 Og Peder kom til sig selv og sagde: nu ved jeg for sandt, at Herren har udsendt sin Engel og udfriet mig af Herodes's Haand og af al Jødernes Folks Forventning.

12 Og da han havde summet sig, gik han til Marias Hus, -- hun var Moder til Johannes med Tilnavn Markus, — hvor mange vare forsamlede og bad.

13 Men da han bankede paa Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter;

14 og da hun gjenkjendte Peders Røst, lukkede hun i sin Glæde ikke Porten op, men løb ind og fortalte, at Peder stod udenfor Porten.

15 Men de sagde til hende: du er afsindig. Men hun stod fast paa, at det var saaledes. Men de sagde: det er hans Engel.

16 Peder blev imidlertid ved at banke ; de lukkede da op og saa ham og bleve forbavsede.

17 Men han vinkede ad dem med Haanden, at de skulde tie, og forklarede dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængslet; og han sagde: fortæller dette til Jakob og Brødrene. Og han gik bort og drog til et andet Sted.

18 Men da det blev Dag, var der iblandt Stridsmændene ikke liden Forskrækkelse over, hvad der dog var blevet af Peder.

19 Og da Herodes havde ladet ham eftersøge og ikke fundet ham, forhørte han Vagterne og bød, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der.

20 Nu laa han i heftig Strid med Tyrierne og Sidonierne ; men de bleve enige om at komme til ham, og efter at have vundet Kongens Kammerherre Blastos for sig bad de om Fred, fordi deres Land havde sin Næring fra Kongen.

21 Men paa en fastsat Dag iførte Herodes sig Konge-Skrud og satte sig i Højsædet og holdt en Tale til dem.

22 Men Folket tilraabte ham: det er Guds Røst og ikke et Menneskes!

23 Og i det samme slog en Herrens Engel ham, efterdi han ikke gav Gud Æren; og han blev ædt op af Orme og udaandede.

24 Men Guds Ord voksede og mangfoldiggjordes. 25 Og Barnabas og Savl vendte tilbage fra Jerusalem, efter at have fuldbragt deres Tjeneste, og toge Johannes med Tilnavn Markus med sig.

Skat Rørdam NT

Apostlenes gerninger

Indledning til Apostlenes Gjerninger 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28