Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Apostlenes gjerninger.

13de Kapitel

1 Men der var i Antiokia i den derværende menighed nogle Profeter og Lærere, baade Barnabas og Simeon kaldet Niger og Lukius fra Kyrene og Manahen, Fosterbroder til Fjerdingsfyrsten Herodes, og Savl.

2 Medens de nu holdt Gudstjeneste for Herren og fastede, sagde den Hellig-Aand: udtager mig Barnabas og Savl til den Gjerning, som jeg har kaldet dem til.

3 Da fastede de og bade og lagde Hænderne paa dem og lode dem rejse.

4 Da de nu altsaa vare sendte ud af den Hellig-Aand, droge de ned til Selevkia, og derfra afsejlede de til Kypern.

5 Og de kom til Salamis, hvor de forkyndte Guds Ord i Jødernes Synagoger, men de havde ogsaa Johannes til gaa dem til Haande.

6 Og da de havde gjennemvandret hele Øen lige til Pafos, traf de en Troldmand, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus;

7 han var hos Landsherren Sergius Pavlus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Savl til sig og attraaede at faa Guds Ord at høre.

8 Men Elimas, Troldmanden (det betyder nemlig hans Navn), stod dem imod og søgte at vende Landsherren bort fra Troen.

9 Men Savl, som og kaldes Pavlus blev fyldt af den Hellig-Aand og saa vist paa ham

10 og sagde: o du, som er fuld af al Svig og Skarnagtighed, du Djævelens Søn, Fjende af al Retfærdighed, vil du ikke holde op med at gjøre Herrens de lige Veje krogede ?

11 Og nu, se, Herrens Haand kommer over dig, og du skal være blind, saa du ikke ser Solen indtil en Tid ! Og paa Stedet faldt der Mulm og Mørke paa ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, der kunde lede ham ved Haanden.

12 Da Landsherren saa det, som sket var, da troede han, fuld af Forbavselse over Herrens Lære.

13 Pavlus og hans Ledsagere sejlede nu afsted fra Pafos og kom til Perge i Pamfylien; men Johannes skilte sig fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.

14 Men de droge om fra Perge af og kom til. Antiokia i Pisidien, hvor de gik ind i Synagogen paa Hviledagen og satte sig.

15 Og efter Oplæsningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud til dem og sagde: Mænd, Brødre, have I noget Trøstens Ord' til Folket, saa siger frem.

16 Og Pavlus stod op og slog til Lyd med Haanden og sagde: Israelitiske Mænd, og I som frygte Gud, hører!

17 Dette Folk Israels Gud udvalgte vore Fædre, og han ophøjede Folket i Udlændigheden i Ægyptens Land, og med løftet Arm førte han dem ud deraf;

18 og i en fyrretyve Aars Tid bar han dem som en Fosterfader i Ørken,

19 og efter at have udryddet syv Folks i Kanaans Land gav han dem deres Land til Arv omtrent fire hundred og halvtredsindstyve Aar.

20 Og derefter gav han dem Dommere indtil. Profeten Samuel.

21 Og dernæst bade de om en Konge, og Gud gav dem Savl Kis's Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve Aar;

22 og efter at have taget ham bort oprejste han David til deres Konge, hvem han ogsaa gav dette Vidnesbyrds: »Jeg har fundet David Isajs Søn, en Mand efter mit Hjærte, han skal gjøre al min Vilje«.

23 Af hans Sæd bragte Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesus,

24 efter at Johannes forud for hans Fremtræden havde prædiket Omvendelses-Daab for hele Israels Folk.

25 Men da Johannes var ved at fuldende sit Løb, sagde han: »hvad mene I, at jeg er? jeg er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er værdig at løse af hans Fødder.«

26 Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Æt, og de iblandt eder, som frygte Gud! til os er denne Frelses Ord udsendt.

27 Thi de, som bo i Jerusalem, og deres øverster kjendte ikke ham og dømte ham og opfyldte derved Profeternes Røster, som oplæses paa hver Hviledag,

28 og skjønt de ingen Døds-Skyld fandt hos ham, bade de Pilatus om, at han maatte blive aflivet.

29 Men da de havde fuldbragt alt, hvad der er skrevet om ham, toge de ham ned af Træet og lagde ham i en Grav.

30 Men Gud oprejste ham fra de døde,

31 og han blev i Løbet af flere Dage set af dem, som vare dragne op med ham fra Galilæa til Jerusalem, og disse ere nu hans Vidner for Folket.

32 Og vi bringe eder det gode Budskab, at den Forjættelse, som lød til Fædrene,

33 den har Gud - opfyldt for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus, som der ogsaa er skrevet i den anden Salme: »Min Søn er du; jeg har født dig i Dag.

34 Men at han oprejste ham fra de døde, saa han ikke mere skal vende tilbage til Forraadnelse, har han sagt saaledes: »Jeg vil give eder Davids hellige Gaver, de trofaste« ;

35 thi han siger og i en anden Salme : »Du vil ikke lade din hellige se Forraadnelse«.

36 Thi David sov hen, efter at han i sin Slægt havde tjent Guds Raad, og han blev lagt til sine Fædre og saa Forraadnelse;

37 men han, som Gud oprejste, saa ikke Forraadnelse.

38 Saa være det eder da vitterligt, Mænd, Brødre, at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse,

39 og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggjøres ved Mose Lov, retfærdiggjøres ved ham hver den, som tror.

40 Ser derfor til, at det ikke skal komme over eder, som er sagt i Profeterne:

41 »Ser, I Foragtere, og undrer eder og bliver til intet; thi en Gjerning gjør jeg i eders Dage, en Gjerning, som I ingenlunde vilde tro, om nogen fortalte eder den.

42 Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord maatte tales til dem paa den følgende Hviledag.

43 Og da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og de gudsdyrkende Proselyter med Pavlus og Barnabas, og disse talede til dem og formanede dem til at blive ved Guds Naade.

44 Og da Hviledagen kom, samledes næsten hele Byen for at høre Guds Ord.

45 Men da Jøderne saa Skarerne, bleve de fulde af Nidkjærhed, og de modsagde det, som taledes af Pavlus, og bespottede.

46 Og Pavlus og Barnabas talede frimodigt og sagde: til eder var det nødvendigt, at Guds Ord først blev talet; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, saa vende vi os til Hedniugerne .

47 Thi saaledes har Herren befalet os: »Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse indtil Jordens yderste Ende.

48 Og Hedningerne glædede sig ved at høre det og priste Herrens Ord; og de troede, saa mange som vare bestemte til evigt Liv.

49 Men Herrens Ord 49 udbredtes over hele Landet.

50 Men Jøderne ophidsede de fornemme gudsdyrkende Kvinder og de første Mænd i Byen, og rejste en Forfølgelse mod Pavlus og Barnabas og dreve dem ud fra deres Landemærker.

51 Men de rystede Støvet al deres Fødder imod dem og droge til Ikonion.

52 Men Disciplene fyldtes med Glæde og med den Hellig-Aand.

Skat Rørdam NT

Apostlenes gerninger

Indledning til Apostlenes Gjerninger 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28