Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Apostlenes gjerninger.

14de Kapitel

1 Men det skete i Ikonion, at de sammen gik ind i Jødernes Synagoge og talede saaledes, at en stor Mængde baade af Jøder og Grækere troede.

2 Men de Jøder, som ikke vilde tro, ophidsede Hedningernes Sjæle og satte ondt i dem imod Brødrene.

3 De tilbragte nu der en lang Tid og talede frimodig i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd ved at lade Tegn og Undere ske ved deres Hænder.

4 Men der blev Splid i Mængden i Byen, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.

5 Og da der opkom et Røre baade blandt Hedningerne og Jøderne med deres Øverster for at mishandle og stene dem,

6 saa flygtede de, da de fik Nys derom, til Byerne i Lykaonien. Lystra og Derbe og Omegnen,

7 og der forkyndte de Evangeliet.

8 Og der var en Mand i Lystra, som sad hen magtesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv af, og han havde aldrig kunnet gaa.

9 Han hørte Pavlus tale; og da denne nu fæstede Øjet paa ham og saa, at han havde Tro til at frelses,

10 sagde han med høj Røst: staa ret op paa dine Fødder! Og han sprang op og gik omkring.

11 Men da Skarerne saa, hvad Pavlus havde gjort. opløftede de deres Røst og sagde paa Lykaonisk: Guderne ere i Menneske-Skikkelse stegne ned til os!

12 Og de kaldte Barnabas Zevs, og Pavlus Hermes, efterdi han var den, som førte Ordet.

13 Men Præsten ved Zevs's Tempel, som var udenfor Byen, bragte Tyre og Kranse hen for Porten og vilde ofre tilligemed Skarerne.

14 Men da Apostlene Barnabas og Pavlus hørte det, sønderrevs de deres Klæder og sprang ud i Skaren, raabte

15 og sagde: Mænd, hvad er det, I gjøre? Ogsaa vi ere Mennesker, lige Kaar undergivne med eder, og forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse forfængelige Ting til den levende Gud, som skabte Himlen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem,

16 ham som i de fremfarne Tidsaldere lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje,

17 endskjønt han dog ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt, gav eder fra Himlen Regn og frugtbare Tider, mættede eders Hjærter med Føde og Glæde.

18 Og det var næppe nok, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem.

19 Men der kom nogle Jøder dertil fra Antiokia og Ikonion, og de fik Skarerne paa deres Side og stenede Pavlus og slæbte ham udenfor Byen i den Mening, at han var døde.

20 Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.

21 Og da de havde forkyndt Evangeliet for den By og kristnet mange, vendte de tilbage til Lystra og til Ikonion og til Antiokia,

22 og styrkede Disciplenes Sjæle og lagde dem paa Sinde at blive i Troen, og at vi gjennem mange Trængsler maa gaa ind i Guds Rige.

23 Og efter at have udvalgt Ældste for dem i hver Menighed' bade de under Faste og overgave dem til Herren, paa hvem de vare blevne troende.

24 Og da de havde gjennemvandret Pisidien, kom de til Pamfylien,

25 og efter at have talet Ordet i Perge droge de ned til Attalia,

26 og derfra afsejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds Naade til den Gjerning, som de havde fuldført.

27 Og da de vare komne dertil og havde samlet Menigheden, fortalte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde aabnet en Troens Dør for Hedningerne.

28 Og saa tilbragte de en ikke liden 28 Tid sammen med Disciplene.

Skat Rørdam NT

Apostlenes gerninger

Indledning til Apostlenes Gjerninger 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28