Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Apostlenes gjerninger.

15de Kapitel

1 Og der var nogle, som kom ned fra Judæa og gave sig til at lære Brødrene: dersom I ikke blive omskaarne efter Moses Skik, kunne I ikke frelses.

2 Og da Pavlus og Barnabas kom i en ikke ringe Trætte og Ordstrid med dem, bestemte man, at Pavlus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Apostlene og de Ældste i Jerusalem angaaende dette Spørgsmaal.

3 De bleve da ledsagede paa Vej af Menigheden og gjennemvandrede Fønikien og Samaria, hvor de fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.

4 Og da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de fortalte, hvor store Ting Gud havde gjort med dem.

5 Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: man bør omskære dem og paabyde dem at holde Mose Lov.

6 Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at drøfte denne Sag.

7 Og da der havde været et langt Ordskifte, stod Peder op og sagde til dem: Mænd, Brødre, I vide selv, at fra gamle Dage gjorde Gud det Valg iblandt eder, at gjennem min Mund skulde Hedningerne høre Evangeliets Ord og komme til Troen.

8 Og Gud, Hjærtekjenderen, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Hellig-Aand saa vel som os,

9 og han gjorde ingen Forskjel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjærter.

10 Hvorfor friste I da nu Gud, saa I lægge et Aag paa Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have mægtet at bære?

11 Vi tro dog, at det er ved Herrens Jesu Naade, vi blive frelste, paa samme Maade som ogsaa de.

12 Og hele Mængden tav, og de hørte paa Barnabas og Pavlus. som fortalte, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.

13 Og da de havde holdt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: Mænd, Brødre, hører mig!

14 Simeon har fortalt, hvorledes Gud første Gang besøgte Hedninger, for at tage af dem et Folk for sit Navns.

15 Og dermed samstemme Profeternes Taler, alt som skrevet ere:

16 »Derefter vil jeg vende tilbage og gjenopbygge Davids faldne Hytte, og det nedbrudte paa den vil jeg gjenopbygge, og jeg vil rejse den igjen,

17 for at de overblevne af Menneskene maa søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gjør disse Tinge,

18 der ere vitterlige fra Arilds Tid.

19 Derfor er det min Mening, at man ikke skal lægge Tynge paa dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,

20 men skrive dem til, at de skulle afholde sig fra Afgudernes Besmittelser og Skjørlevned og det kvalte og Blodet.

21 Thi Moses har fra gamle Tider i hver By dem, som forkynde ham, idet han i Synagogerne oplæses paa hver Hviledag .

22 Da bestemte Apostlene og de Ældste tilligemed hele Menigheden sig til at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem til Antiokia med Pavlus og Barnabas, nemlig Judas kaldet Barsabbas og Silas, ledende Mænd iblandt Brødrene.

23 Og de skreve med dem saaledes: »Apostlene og Ældste-Brødrene hilse Brødrene udaf Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien.

24 Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere udgangne fra os, have forvirret eder med Taler, ved at bringe eders Sjæle i Forstyrrelse og sige, at I skulle omskæres og holde Loven uden at vi have paalagt dem det,

25 saa ere vi komne overens om at bestemme os til at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder sammen med vore elskede Barnabas og Pavlus,

26 Mænd, som have hengivet deres Sjæle for vor Herres Jesu Kristi Navns Skyld.

27 Vi have altsaa afsendt Judas og Silas, som ogsaa mundtlig vil melde eder det samme.

28 Thi den Hellig-Aand og vi have bestemt, ikke at paalægge eder nogen yderligere Tynge undtagen disse nødvendige Ting:

29 at I skulle afholde eder fra Afgudsofre og Blod og det kvalte og Skjørlevned. Naar I vogte eder for disse Ting, vil det gaa eder godt. Lever vel!

30 Saa lod man da disse rejse, og de kom ned til Antiokia. hvor de forsamlede Mængden og overrakte Brevet;

31 og da de havde læst det, bleve de glade over Trøsten.

32 Og Judas og Silas, som ogsaa selv vare Profeter, talede mange opmuntrende Ord til Brødrene og styrkede dem.

33 Men efter at de havde tilbragt en Tid der, lode Brødrene dem rejse med Fred til dem, der havde afsendt dem

34

35 Men Pavlus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de lærte og tilligemed mange andre forkyndte Herrens Ords gode Budskab.

36 Men nogen Tid efter sagde Pavlus til Barnabas: lad os dog vende tilbage og se til Brødrene i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, hvorledes de have det.

37 Men Barnabas vilde ogsaa tage Johannes kaldet Markus med.

38 Pavlus derimod holdt for rigtigt, at han, som havde skilt sig fra dem i Pamfylien og ikke var gaaet med dem til Gjerningen, ham skulde de ikke tage med.

39 Der opstod da en skarp Strid, saa at de skilte sig fra hinanden, og Barnabas tog Markus med og afsejlede til Kypern.

40 Men Pavlus udvalgte sig Silas og drog afsted, efter at han af Brødrene var overgivet til Herrens Naade.

41 Og han gjennemvandrede Syrien og Kilikien, hvor han styrkede Menighederne.

Skat Rørdam NT

Apostlenes gerninger

Indledning til Apostlenes Gjerninger 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28