Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Apostlenes gjerninger.

16de Kapitel.

1 Men han kom ogsaa til Derbe og til Lystra; og se, der var der en Discipel ved Navn Timoteos, Søn af en troende jødisk Kvinde, men af en græsk Fader;

2 han havde godt Lov af Brødrene i Lystra og Ikonion.

3 Ham vilde Pavlus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa de Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.

4 Men alt som de droge igjennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem.

5 Saa stadfæstedes nu Menighederne i Troen og øgedes i Tal Dag for Dag.

6 Men de gjennemvandrede Frygien og det galatiske Land, da de af den Hellig-Aand vare blevne hindrede i at tale Ordet i Asien;

7 og da de kom hen ad Mysien til, forsøgte de at tage Vejen til Bitynien, men Jesu Aand tillod dem det ikke.

8 De gik da Mysien forbi og droge ned til Troas.

9 Og et Syn viste sig om Natten for Pavlus; der stod en makedonisk Mand og bad ham og sagde: kom over til Makedonien og hjælp os!

10 Og saa snart han havde set Synet, søgte vi strags at komme bort til Makedonien, idet vi sluttede, at Herren havde hidkaldt os til at forkynde Evangeliet for dem.

11 Vi sejlede da afsted fra Troas og styrede lige over til Samotrake, og den følgende Dag til Neapolis,

12 og derfra til Filippi, som er den første By i den Del af Makedonien, en Kolonit. Og i denne By tilbragte vi nogle Dage.

13 Og paa Hviledagen gik vi ud udenfor Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested, og vi satte os ned og talede til de Kvinder, som vare komne sammen.

14 Og en Kvinde ved Navn Lydia, som dyrkede Gud, en Purpurkræmmerske fra Byen Tyatira, hørte til; hendes Hjærte oplod Herren, saa hun holdt sig til det, som taledes af Pavlus.

15 Og da hun var bleven døbt og hendes hus, bad hun og sagde: hvis I have agtet mig for tro mod Herren, saa kommer ind og bliver i mit Hus. Og hun nødte os meget.

16 Men det skete, medens vi vare paa Vej til Bedestedet, at der mødte os en Tjenestepige, som havde en Spaadomsaand, og hun skaffede sine Herrer stor Vinding ved at spaa.

17 Hun fulgte efter Pavlus og os, raabte og sagde: disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej!

18 Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Pavlus blev kjed deraf og vendte sig om og sagde til Aanden: jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende! Og den for ud i samme Time.

19 Men da hendes Herrer saa. at deres Haab om Vinding var forsvundet, grebe de fat paa Pavlus og Silas og slæbte dem hen paa Torvet for Øvrigheden,

20 og de førte dem til Høvdingernes og sagde: disse Mennesker, som ere Jøder, gjøre vor By helt forstyrret,

21 og de forkynde Skikke, som vi ikke have Lov til at optage eller holde, da vi ere Romere.

22 Og Hoben rejste sig ogsaa imod dem, og Høvdingerne reve Klæderne af dem og bøde, at de skulde piskes,

23 og efter at have givet dem mange Slag kastede de dem i Fængsel og bøde Fangevogteren at holde dem i sikker Varetægt.

24 Og da han havde faaet saadan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og satte deres Fødder fast i Blokken.

25 Men ved Midnatstid holdt Pavlus og Silas Bøn og sang Gud Lovsange, og Fangerne lyttede paa dem.

26 Og pludselig kom der et stærkt Jordskjælv, saa at Fængslets Grundvolde rystedes, og alle Dørene aabnede sig i det samme, og alles Lænker løstes.

27 Men Fangevogteren for op af Søvne, og da han saa Fængslets Døre aabne, drog han sit Sværd og vilde til at aflive sig selv, i den Tanke, at Fangerne vare undløbne .

28 Men Pavlus raabte med høj Røst og sagde : gjør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere allesammen her!

29 Han bad da om Lys og sprang ind, og skjælvende faldt han ned for Pavlus og Silas.

30 Og han førte dem udenfor og sagde: Herrer, hvad skal jeg gjøre for at blive frelst?

31 Men de sagde: tro paa Herren Jesus, saa skal du og dit Hus blive frelst.

32 Og de talede Herrens Ord til ham og alle dem i hans Hus.

33 Og han tog dem til sig i samme Time paa Natten og aftoede deres Saar; og han blev døbt og alle hans med det samme.

34 Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Tro paa Gud.

35 Men da det blev Dag, afsendte Høvdingerne Bysvendene og sagde: lad de Mennesker løs.

36 Og Fangevogteren meldte Pavlus disse Ord: Høvdingerne have sendt Bud, at I skulle lades løs; saa gaar nu ud, og drager bort i Fred.

37 Men Pavlus sagde til dem: de have pisket os offentlig uden Dom, skjønt vi ere romerske Borgere, og kastet os i Fængsel; og nu jage de os hemmelig bort! Paa ingen Maade! nej, lad dem selv komme og føre os ud.

38 Bysvendene meldte da Høvdingerne disse Ord; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.

39 Og de kom og gave dem gode Ord, og da de havde ført dem ud, bade de dem at gaa bort fra Byen.

40 Og efter at være komne ud af Fængslet gik de ind til Lydia, og da de havde set Brødrene og formanet dem, droge de afsted.

Skat Rørdam NT

Apostlenes gerninger

Indledning til Apostlenes Gjerninger 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28