Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Apostlenes gjerninger.

17de Kapitel.

1 Men efter at de vare rejste gjennem Amfipolis og Apollonia, kom de til Tessalonika, hvor Jøderne havde en Synagoge.

2 Og efter sin Sædvane gik Pavlus ind til dem, og i tre Uger holdt han Samtaler med dem ud fra Skrifterne,

3 idet han forklarede og lagde frem, at Kristus maatte lide og opstaa fra de døde, og, sagde han, den Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus.

4 Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Pavlus og Silas, saavelsom en stor Mængde af de gudsdyrkende Grækere og ikke faa af de fornemste Kvinder.

5 Men Jøderne bleve nidkjære og toge med sig nogle Dagdrivere, slette Mennesker, og rejste et Opløb, hvorved de vakte Ustyr i Byen. Og de overfaldt Jasons Hus og søgte efter dem for at føre dem ud iblandt Folket;

6 men da de ikke fandt dem, slæbte de Jason og nogle Brødre for Borgermestrene og raabte: de som have sat Jorderige i Oprør, de ere ogsaa komne herhid,

7 og dem har Jason taget imod; og alle disse handle stik imod Kejserens Befalinger, idet de sige, at der er en anden Konge, Jesus!

8 Men de opskræmmede Hoben og Borgermestrene, som hørte dette.

9 Og da disse havde taget Borgen af Jason og de andre, lode de dem gaa.

10 Men Brødrene sendte strags om Natten Pavlus og Silas afsted til Berøa; og da de kom dertil, gik de hen i Jødernes Synagoge.

11 Og disse vare mere ædelsindede end de i Tessalonika; thi de modtoge Ordet med al Redebonhed, medens de Dag efter Dag ransagede Skrifterne, om dette havde sig saaledes.

12 Saa var der da mange af dem, der bleve troende, og ikke faa af de fornemme græske Kvinder og af Mænd.

13 Men da Jøderne fra Tessalonika fik at vide, at Guds Ord blev af Pavlus forkyndt ogsaa i Berøa, kom de ogsaa derhen og bragte Røre og Forstyrrelse i Skarerne.

14 Og da sendte Brødrene strags Pavlus bort, for at han skulde tage Vejen ad Havet til, og Silas og Timoteos bleve tilbage der.

15 Men de, som ledsagede Pavlus, førte ham lige til Aten, og de gik derfra efter at have faaet den Befaling til Silas og Timoteos, at de som snarest skulde komme til ham.

16 Medens nu Pavlus ventede paa dem i Aten, harmedes hans Aand i ham, da han saa Byen opfyldt af Afgudsbilleder.

17 Saa holdt han da Samtaler i Synagogen med Jøderne og dem, der dyrkede Gud, og paa Torvet hver Dag med dem, han traf paa.

18 Men ogsaa nogle af de epikuræiske og de stoiske Filosofer indlode sig i Ordskifte med ham, og nogle sagde : hvad skulde dog denne Ordgyder mene ? andre: han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme, — nemlig fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen.

19 Og de toge ham med sig og førte ham hen paa Areopagos og sagde: kunne vi faa at vide, hvad dette er for en ny Lære, som føres af dig ?

20 thi det er nogle fremmede Ting, du bringer os for Øre; vi ønske derfor at faa at vide, hvad dette skal sige.

21 Men alle Atenere og de tilrejsende fremmede gave sig ikke af med andet end at sige eller høre noget nyt.

22 Og Pavlus stod frem midt paa Areopagos og sagde : Atenæiske Mænd, i alle Maader ser jeg, at I ere ivrige med eders Gudsfrygt.

23 Thi medens jeg gik omkring og tog eders Helligdomme i Øjesyn, fandt jeg ogsaa et Alter med den Indskrift: »For en ukjendt Gud«. Det, som I altsaa dyrke uden at kjende det, dette er det, som jeg forkynder eder.

24 Gud, som har skabt Verden og alt, hvad der er i den, han som er Herre over Himmel og Jord, bor ikke i Templer gjorte med Hænder,

25 ikke heller tjenes han af Menneske-Hænder, som om han trængte til noget, da han jo selv giver alle Liv og Aande og det hele.

26 Og han har udaf et Blod ladet hvert Menneske-Folk sætte Bo over hele Jordens Flade, idet han bestemte fastsatte Tider og Grænseskjellene for deres Bostade,

27 for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem til at finde ham, endskjønt han ikke er langt borte fra nogen eneste af os;

28 thi i ham leve vi og røre os og ere ti1, som ogsaa nogle af Digterne hos eder have sagt: ”thi hans Æt ere vi og”.

29 Naar vi altsaa ere Guds Æt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, et Billede, udarbejdet af Menneske-Kunst og Opfund.

30 Efter at Gud da har baaret over med Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene, at alle allevegne skulle omvende sig,

31 efterdi han har sat en Dag, paa hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har bestemt dertil, hvilket han har gjort troværdigt for alle ved at oprejse ham fra de døde.

32 Men da de hørte om dødes Opstandelse, begyndte nogle at spotte; andre sagde: vi ville ogsaa en anden Gang høre dig om dette.

33 Dermed gik Pavlus ud af deres Kreds.

34 Men nogle Mænd sluttede sig til ham og troede; blandt dem var ogsaa Areopagiten Dionysios og en Kvinde ved Navn Damaris, og andre med dem.

Skat Rørdam NT

Apostlenes gerninger

Indledning til Apostlenes Gjerninger 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28