Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Apostlenes gjerninger.

2det Kapitel

1 Og medens Pinsedagen stod paa, vare de alle tilhobe samlede .

2 Og der kom pludselig fra Himlen en Brusen ligesom af et fremfarende voldsomt Vindstød, og fyldte hele Huset, hvor de sad.

3 Og der viste sig for dem Tunger ret som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa enhver især af dem;

4 og de bleve alle fyldte med den Hellig-Aand og begyndte at tale i andre Tungemaal, efter som Aanden gav dem at udtale.

5 Men der var Jøder bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alskens Folkeslag under Himlen.

6 Da nu denne Lyd hørtes, kom Mængden sammen og blev forvirret; thi hver især hørte dem tale paa hans eget Maal.

7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: se, ere alle disse, som tale, ikke Galilæere?

8 hvorledes høre vi dem da tale hver paa vort eget Maal, hvori vi ere fødte,

9 Partere og Medere og Elamiter, og vi som bo i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontos og Asien

10 Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi tilrejsende Romere, baade Jøder og Proselyter,

11 Kretere og Arabere, vi høre dem i vore Tungemaal tale Guds Storværker.

12 Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: hvad skal dette sige?

13 Men andre sagde spottende: de ere fulde af sød Vin !

14 Men Peder stod frem tilligemed de elleve, løftede sin Røst og talede til dem: Jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem, dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord.

15 Det er nemlig ikke, som I formode, at disse ere drukne, det er jo den tredje Time paa Dagen.

16 Men dette er det, som er sagt ved Profeten Joel:

17 »Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kjød, og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og eders Ungersvende skulle se Syner, og eders Oldinge skulle drømme Drømme;

18 ja ogsaa over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.

19 Og jeg vil give Undere paa Himlen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.

20 Solen skal forvandles til Mørke, og Maanen til Blod,- førend Herrens Dag den store og herlige kommer.

21 Og det skal ske, hver den som paakalder Herrens Navn, skal frelses«.

22 Israelitiske Mænd, hører disse Ord! Jesus af Nasaret, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved Kraft-Gjerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, alt som I selv vide,

23 ham, som efter Guds fastsatte Raad og Forudviden var given hen have I ved lovløses Haand naglet til Korset og taget af Dage.

24 Og ham oprejste Gud efter at have løst Dødens Veer, efterdi det ikke var muligt, at han kunde holdes af den.

25 Thi David sigter tilham, naar han siger : »Jeg skuede Herren for mig stadelig, thi han er ved min højre Side, for at jeg ikke skal rokkes.

26 Derfor glædede mit Hjærte sig, og min Tunge jublede, ja endog mit Kjød skal have Bo i Haab;

27 thi du vil ikke lade min Sjæl blive i Dødsriget, ej heller lade din hellige se Forraadnelse.

28 Du kundgjorde mig Livets Veje, du vil fylde mig med Glæde for dit Aasyn.

29 Mænd, Brødre, lader mig tale frit ud til eder om Stamfaderen David, at han baade døde og blev begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.

30 Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone,

31 saa forudsaa han og talede det om Kristi Opstandelse, at hverken blev han efterladt i Dødsriget, ej heller saa hans Kjød Forraadnelse.

32 Denne Jesus har Gud oprejst, hvorom alle vi ere Vidner.

33 Efter at han saa er bleven ophøjet ved Guds højre Haand og af Faderen har modtaget den Hellig-Aands Forjættelse, har han udgydt denne, som I selv baade se og høre.

34 Thi ikke David opfor til Himlene, men han siger selv : »Herren sagde til min Herre: sæt dig ved min højre Side,

35 indtil jeg faar lagt dine Fjender som Fodskammel for dine Fødder.

36 Saa vide da alt Israels Hus for vist, at denne Jesus, som I korsfæstede, ham har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.

37 Men da de hørte dette, gik der dem et Stik igjennem Hjærtet, og de sagde til Peder og de andre Apostle: hvad skulle vi gjøre, Mænd, Brødre!

38 Og Peder sagde til dem: omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til sine Synders Forladelse, saa skulle I faa den Hellig-Aands Gave.

39 Thi eder gjælder Forjættelsen og eders Børn og alle dem i det fjærne, saa mange som Herren vor Gud kalder hid.

40 Og med andre flere Ord vidnede han, og han formanede dem og sagde: lader eder frelse fra denne vanartige Slægt .

41 De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte, og der føjedes paa den Dag omtrent tre Tusende Sjæle til.

42 Og de holdt trolig fast ved Apostlenes Lære og ved Samfundet, ved Brødets Brydelse og ved Bønnerne.

43 Men der kom Frygt over hver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.

44 Men alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting tilfælles;

45 og deres Ejendomme og Gods solgte de og delte ud til alle, efter som nogen havde det behov.

46 Og medens de hver Dag vare endrægtig vedholdende i Helligdommen og brøde Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og Hjærtens Enfold,

47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Og Herren føjede Dag for Dag sammen med dem saadanne, som lode sig frelse.

Skat Rørdam NT

Apostlenes gerninger

Indledning til Apostlenes Gjerninger 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28