Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Apostlenes gjerninger.

20de Kapitel.

1 Men efter at Ustyret havde lagt sig, lod Pavlus Disciplene kalde til sig og formanede dem, bød Farvel og drog afsted for at rejse til Makedonien.

2 Og da han havde gjennemvandret de Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Hellas.

3 Og efter at han havde tilbragt tre Maaneder der, lagde Jøderne Raad op imod ham, da han var ved at sejle bort til Syrien, hvorfor han besluttede at lægge Tilbagerejsen igjennem Makedonien.

4 Men i Følge med ham indtil Asien var Sopater Pyrros's Søn fra Berøa, og Tessalonikerne Aristarkos og Sekundus, og Kajus fra Derbe, og Timoteos, og Asianerne Tykikos og Trofimos.

5 Disse droge iforvejen og ventede paa oss i Troas.

6 Vi derimod sejlede efter de usyrede Brøds Dage afsted fra Filippi og kom paa femte Dag til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.

7 Men paa den første Dag i Ugen , da vi vare forsamlede for at bryde Brød, holdt Pavlus, som den næste Dag vilde drage bort, Samtaler med dem, og han holdt ved med at tale lige til Midnat.

8 Men der var mange Lamper i Overstuen, hvor vi vare forsamlede.

9 Og en Ungersvend ved Navn Evtykos sad i Vinduet hensunken i dyb Søvn, da Pavlus talede saa længe, og i Søvne styrtede han ud og faldt ned fra tredje Stokværk og blev tagen død op.

10 Men Pavlus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: gjører ingen Støj, thi hans Sjæl er i ham.

11 Saa gik han op og brød Brødet og spiste, og efter at have samtalet med dem en rum Tid, lige til Daggry, drog han dermed afsted.

12 Og de hentede Drengen levende og bleve højlig trøstede.

13 Men vi gik iforvejen om Bord i Skibet og sejlede afsted til Assos, i den Hensigt der at tage Pavlus om Bord; thi saaledes havde han ordnet det, da han selv vilde drage til Lands.

14 Og da han stødte til os i Assos, toge vi ham om Bord og føre til Mitylene;

15 og efter at være sejlede bort derfra kom vi den følgende Dag lige ud for Kios. Den næste Dag lagde vi til ved Samos, og efter at have ligget over i Trogyllion kom vi den følgende Dag til Milet.

16 Pavlus havde nemlig bestemt at sejle Efesos forbi, for at han ikke skulde komme til at blive for længe i Asien; thi han skyndte sig for, om det var ham muligt, at komme til Jerusalem til Pinsedagen.

17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesos og kaldte Menighedens Ældste til sig.

18 Og da de vare komne til ham, sagde han til dem: I vide selv, hvorledes jeg fra den første Dag, jeg satte min Fod i Asien, hele Tiden færdedes med eder,

19 idet jeg tjente Herren med al Ydmyghed og under Taarer og Fristelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser,

20 hvorledes jeg ikke unddrog mig fra at forkynde eder noget som helst, som var til Gavn, og at lære eder offentlig og i Husene,

21 idet jeg vidnede baade for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen paa vor Herre Jesus Kristus.

22 Og nu, se, bunden i Aanden drager jeg til Jerusalem, uden at vide, hvad der skal møde mig der,

23 kun at den Hellig-Aand By for By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.

24 Dog, jeg agter ikke mit Liv værd at tale om for mig selv, kun at jeg maa fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har faaet al Herren Jesus, at vidne om Guds Naades Evangelium.

25 Og nu, se , jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, blandt hvem jeg gik omkring og prædikede Riget.

26 Derfor vidner jeg for eder den Dag i Dag, at jeg er ren for alles Blod;

27 thi jeg har ikke unddraget mig fra at forkynde eder hele Guds Raad.

28 Tager vare paa eder selv og paa hele Hjorden, i hvilken den Hellig-Aand har sat eder til Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han vandt sig med sit eget Blod.

29 Jeg ved, at der efter min Bortgang vil komme ind iblandt eder svare Ulve, som ikke spare Hjorden,

30 og udaf eder selv vil der opstaa Mænd, som tale forvendte Ting, for at drage Disciplene bort efter sig selv.

31 Derfor vaager, og kommer i Hu, at i tre Aar har jeg Nat og Dag ikke afladt under Taarer at paaminde enhver især.

32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og til hans Naades Ord, som mægter at opbygge og at give Arvelodden iblandt alle de helliggjorte.

33 Jeg har ikke attraaet nogens Sølv eller Guld eller Klædebon;

34 I vide selv, at disse Hænder gjorde Tjeneste for min Nødtørft og for dem, som vare med mig.

35 I alle Ting viste jeg eder, at ved saaledes at arbejde bør vi tage os af de skrøbelige og komme Herrens Jesu Ord i Hu, at han selv har sagt: »Saligere er det at give end at tage.

36 Og da han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle.

37 Og de brast alle i stærk Graad og faldt Pavlus om Halsen og kyssede ham inderlig,

38 kummerfulde især over det Ord, han havde sagt, at de ikke mere vilde faa hans Ansigt at se. Saa ledsagede de ham til Skibet.

Skat Rørdam NT

Apostlenes gerninger

Indledning til Apostlenes Gjerninger 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28