Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Apostlenes gjerninger.

21de Kapitel.

1 Men da vi havde revet os løs fra dem og vare sejlede afsted, styrede vi lige over til Kos, og den næste Dag til Rodos, og derfra til Patara.

2 Og da vi fandt et Skib, som for over til Fønikien, gik vi om Bord og sejlede afsted.

3 Og da vi fik Kypern i Sigte, lode vi den ligge paa venstre Haand og sejlede til Syrien og landede i Tyros; thi der skulde Skibet losse sin Ladning.

4 Og vi opsøgte Disciplene og bleve i syv Dage hos dem; disse sagde ved Aanden til Pavlus, at han ikke maatte sætte sin Fod i Jerusalem.

5 Men da vi havde tilendebragt de Dage, droge vi afsted og gave os paa Vej, medens de alle med Kvinder og Børn ledsagede os helt udenfor Byen; og vi faldt paa Knæ paa Strandbredden og bade,

6 hvorpaa vi bød hverandre Farvel og gik om Bord i Skibet; men hine vendte tilbage til deres Hjem.

7 Vi kom nu fra Tyros til Ptolemais og endte dermed Sejladsen, og vi hilste paa Brødrene og bleve en Dag hos dem.

8 Og den næste Dag droge vi afsted og kom til Kæsarea, og vi gik ind i Evangelisten Filips Hus, han som var en af de syv, og bleve hos ham.

9 Han havde fire Døtre, Jomfruer, som profeterede .

10 Medens vi nu dvælede der i flere Dage, kom en Profet ved Navn Agabos derned fra Judæa,

11 og han kom til os og tog Pavlus's Bælte, bandt sine egne Fødder og Hænder og sagde : dette siger den Hellig-Aand den Mand, hvem dette Bælte tilhører, skulle Jøderne saaledes binde i Jerusalem og overgive ham i Hedningers Hænder.

12 Men da vi hørte dette, bade baade vi og de der paa Stedet ham om ikke at drage op til Jerusalem.

13 Da svarede Paulus : hvorfor ville I saaledes græde og gjøre mit Hjærte vegt? thi jeg staar rede, ikke alene til at bindes, men ogsaa til at dø i Jerusalem for Herrens Jesu Navn.

14 Og da han ikke lod sig overtale, bleve vi stille og sagde: Herrens Vilje ske!

15 Og efter disse Dage pakkede vi sammen og droge op til Jerusalem;

16 men ogsaa nogle af Disciplene fra Kæsarea droge med os og førte os til Mnason fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem vi skulde have Herberg.

17 Da vi nu vare komne til Jerusalem, toge Brødrene imod os med Glæde.

18 Og den følgende Dag gik Pavlus med os ind til Jakob, og alle de Ældste kom derhen.

19 Og efter at have hilst paa dem fortalte han Stykke for Stykke alt, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.

20 Men da de hørte det, priste. de Gud; og de sagde til ham: du ser, Broder, hvor mangfoldige Tusender her ere iblandt Jøderne, som ere bievne troende, og alle ere de nidkjære for Loven;

21 men der er blevet dem fortalt om dig, at du lærer alle Jøderne ude blandt Hedningerne Frafald fra Moses ved at sige, at de ikke skulle omskære deres Børn eller vandre efter Skikkene.

22 Hvad er der altsaa at gjøre? Der maa ganske vist komme en Mængde sammen, thi de ville høre, at du er kommen.

23 Gjør altsaa dette, som vi sige dig. Vi have her fire Mænd, som have et Løfte paa sig;

24 tag disse med, og rens dig sammen med dem, og paatag dig Omkostningerne for dem, for at de kunne afrage deres Haar saa ville alle skjønne, at der ikke er noget om det, der er fortalt dem om dig, men at du ogsaa selv vandrer saaledes, at du overholder Loven.

25 Hvad derimod de Hedninger angaar, som ere blevne troende; da have vi udstedt en Skrivelse og besluttet, at de ikke skulle holde noget saadant, men kun vogte sig for, hvad der er ofret til Afguder, og for Blod og det kvalte og Skjørlevned .

26 Da tog Pavlus. Mændene med sig, og efter at have renset sig sammen med dem gik han den følgende Dag ind i Helligdommen og meldte, naar Renselsesdagene skulde tilendebringes, til den Tid da Offeret blev frembaaret for enhver især af dem.

27 Men da de syv Dage vare ved at fuldendes, satte Jøderne fra Asien, som havde set ham i Helligdommen, hele Hoben i Oprør og lagde Haand paa ham

28 og raabte : Israelitiske Mænd, til Hjælp ! dette er det Menneske, som allevegne lærer alle imod Folket og Loven og dette Sted; tilmed har han endog ført Grækere ind i Helligdommen og vanhelliget dette hellige Sted.

29 De havde nemlig iforvejen set Efeseren Trofimos i Staden sammen med ham, og ham mente de, at Pavlus havde ført ind i Helligdommen.

30 Og hele Staden kom i Røre, og Folket stimlede sammen, og de grebe fat paa Pavlus og slæbte ham udenfor Helligdommen; og strags bleve Dørene lukkede.

31 Medens de nu søgte at slaa ham ihjel, kom det Mandskabets Øverste for Øre, at hele Jerusalem kom i Oprør;

32 og strags tog han Stridsmænd og Høvedsmænd og løb ned til dem, og da de saa Øversten og Stridsmændene, holdt de op med at slaa Pavlus.

33 Da nærmede Øversten sig og greb ham og lod ham binde med to Lænker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort.

34 Nogle i Hoben raabte da et til ham, andre et andet; og da han ikke for Ustyret kunde faa noget paalideligt at vide, bød han, at han skulde føres ind i Kastellet.

35 Men da han kom hen paa Trappen, kom det dertil, at han maatte bæres af Stridsmændene paa Grund af Hobens Voldsomhed;

36 thi Folkets Mængde fulgte efter og raabte: bort med ham!

37 Og da Pavlus skulde til at føres ind i Kastellet, siger han til Øversten: maa jeg faa Lov at sige noget til dig? Han sagde: forstaar du Græsk?

38 Er du da ikke den Ægypter, som for en Tid siden rejste et Oprør og førte de fire tusende Stimænd ud i Ørken?

39 Men Pavlus sagde: jeg er en jødisk Mand fra Tagsos, Borger i en ikke uberømt By i;Kilikien; men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket.

40 Og da han tilstedte det, stod Pavlus paa Trappen og slog med Haanden til Lyd for Folket; og da der - var blevet dyb Tavshed, tiltalte han dem paa det. hebraiske Maal og sagde:

Skat Rørdam NT

Apostlenes gerninger

Indledning til Apostlenes Gjerninger 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28