Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Apostlenes gjerninger.

24de Kapitel.

1 Men fem Dage efter kom Ypperstepræsten Ananias derned med nogle Ældste og en Taler Tertullus , og disse førte Klage for Landshøvdingen imod Pavlus.

2 Og da han var kaldt frem, begyndte Tertullus Anklagen og sagde At vi opnaa megen Fred ved dig, og at Forbedringer ved din Forsorg ske for dette Folk i alle Retninger og allevegne,

3 det erkjende vi, højmægtige Felix, med al Taksigelse.

4 Men for ikke at opholde dig for længe, beder jeg dig at høre os kortelig ifølge din Mildhed.

5 Vi have nemlig fundet denne Mand at være en Pest og en Urostifter blandt alle Jøderne omkring i Jorderige og en Hovedmand for Nasaræernes Parti ,

6 ja endog Helligdommen har han forsøgt at vanhellige ; ham greb vi da ogsaa, og af ham vil du selv, naar du forhører ham, kunne komme til Kundskab om alt dette, som vi anklage ham for.

7

8

9 Men ogsaa Jøderne stemte med i at angribe ham og sagde, at dette havde sig saaledes.

10 Og Pavlus svarede , da Landshøvdingen gav ham et Vink om at tale: Da jeg ved, at du i mange Aar har været Dommer over dette Folk, vil jeg med godt Mod forsvare min Sag,

11 eftersom du kan faa at vide, at det ikke er mere end tolv Dage siden, jeg kom op til Jerusalem for at tilbede.

12 Og de fandt mig ikke i Ordskifte med nogen, ikke heller at jeg voldte Sammenstimlen af nogen Hob, hverken i Helligdommen eller i Synagogerne eller omkring i Staden ;

13 heller ikke kunne de for dig godtgjøre de Ting, som de nu anklage mig for.

14 Men dette bekjender jeg for dig, at efter den Vej, som de kalde et Parti, dyrker jeg saaledes vor fædrene Gud, at jeg tror alt det, som i Loven, og det som i Profeterne er skrevet,

15 idet jeg har det Haab til Gud, hvilket ogsaa disse selv vente paa, at der skal komme en Opstandelse baade af retfærdige og uretfærdige.

16 Desaarsag lægger jeg ogsaa selv Vind paa, stadig at have en uskadt Samvittighed overfor Gud og Mennesker.

17 Men efter flere Aars Forløb er jeg kommen for at bringe Almisser til mit Folk og Ofre;

18 ved den Lejlighed fandt de mig som renset i Helligdommen, ikke med Opløb eller Ustyr,

19 men det var nogle Jøder fra Asien; disse burde være til Stede for dig og føre Klagemaal,

20 om de havde noget imod mig at føre, Eller lad disse selv sige, hvad Brøde de fandt, da jeg stod for Raadet,

21 uden det skulde være for dette ene Ord, som jeg udraabte, da jeg stod iblandt dem : det er for dødes Opstandelse, at jeg i Dag staar til. Rette for eder.

22 Men da Felix vidste nøjere Besked om Vejen, udsatte han Sagen for dem og sagde: naar Øversten Lysias kommer ned, skal jeg paakjende eders Sag.

23 Og han paalagde Høvedsmanden, at han skulde holdes i Varetægt og have Lempelse at man ikke maatte hindre nogen af hans egne i at yde ham Tjeneste.

24 Men nogle Dage efter kom Felix med sin Hustru Drusilla, som var en Jødinde, og sendte Bud efter Pavlus og hørte ham om Troen paa Kristus Jesus.

25 Men da han talede om Retfærdighed og Afholdenhed og den tilkommende Dom, blev Felix forfærdet og svarede: gaa bort for denne Gang; men naar jeg faar Tid, vil jeg kalde dig til mig.

26 Han haabede nemlig tillige, at han skulde faa Penge af Pavlus; derfor sendte han ogsaa oftere _ Bud efter ham og samtalede med ham.

27 Men da to Aar vare omme, fik Felix til Eftermand Porkius Festus; og da Felix vilde gjøre sig Jøderne Tak skyldige, lod han Pavlus blive tilbage i Lænker.

Skat Rørdam NT

Apostlenes gerninger

Indledning til Apostlenes Gjerninger 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28