Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Apostlenes gjerninger.

26de Kapitel.

1 Men Agrippa sagde til Pavlus : det tilstedes dig at tale i. om dig selv. Da udrakte Pavlus sin Haand og sagde til sit Forsvar:

2 Jeg agter mig lykkelig, Kong Agrippa, fordi det er for dig, jeg i Dag skal forsvare mig for alt, hvad jeg anklages for af Jøderne,

3 især fordi du er kjendt mede alle Skikke og Stridsspørgsmaal hos Jøder. Derfor beder jeg dig at høre taalmodig paa mig.

4 Mit Levned fra Ungdommen af, som det fra Begyndelsen blev ført blandt mit Folk og i Jerusalem, det kjende alle Jøder;

5 thi de have tilforn kjendt mig fra første Færd, om de ellers ville vidne, at jeg har levet efter det strengeste Parti af vor Gudsdyrkelse, som Farisæer.

6 Og nu staar jeg her til Rette for Haab paa den Forjættelse, som af Gud blev given vore Fædre,

7 den som vort Tolvstammefolk ved at dyrke Gud uafladelig Nat og Dag haaber at naa til; og for dette Haab, Konge, anklages jeg af Jøder!

8 Hvor kan det agtes for utroligt blandt eder, at Gud skulde oprejse døde?

9 Jeg for min Del mente nu, at jeg burde øve meget fjendtligt imod Jesus Nasaræerens Navn.

10 Dette gjorde jeg ogsaa i Jerusalem, og baade indestængte jeg mange af de hellige i Fængsler, hvortil jeg havde faaet Fuldmagt af Ypperstepræsterne,

11 og naar de bleve aflivede, gav jeg min Stemme dertil, og omkring i alle Synagogerne søgte jeg ofte ved Straffe at tvinge dem til at bespotte, og jeg gik saa vidt i Raseri imod dem, at jeg forfulgte dem lige til de udenlandske Byer.

12 Medens jeg i denne Færd var paa Vej til Damask med Myndighed og Fuldmagt fra Ypperstepræsterne,

13 saa jeg under Vejs midt om Dagen, Konge, et Lys fra Himlen, der klarere i Glans end Solen omstraalede mig og dem, som droge med mig.

14 Og da vi alle faldt til Jorden, hørte jeg en Røst sige til mig paa det hebraiske Maal: Saul, Saul, hvi forfølger du mig? det bliver dig haardt at slaa ud imod Brodden3!

15 Men jeg sagde : hvem er du, Herre? Og Herren sagde : jeg er Jesus, hvem du forfølger.

16 Men rejs dig op og staa paa dine Fødder; thi derfor har jeg vist mig for dig, for at udvælge dig til Tjener og Vidne baade om det, du har set, og om det, hvorom jeg vil aabenbare mig for dig,

17 idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig,

18 for at oplade deres Øjne, saa de vende om fra Mørke til Lys og fra Satans Herredømme til Gud, for at de maa faa Syndernes Forladelse og Lod iblandt de helliggjorte ved Troer paa mig.

19 Derfor, Kong Agrippa, blev jeg ikke ulydig mod det himmelske Syn,

20 men jeg forkyndte først for dem i Damask og for Jerusalem og i hele Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde omsinde sig og vende om til Gud og øve Gjerninger, som vare Omsindelsen værdige.

21 Af denne Aarsag grebe nogle Jøder mig i Helligdommen og forsøgte at slaa mig ihjel.

22 Ved den Hjælp, jeg har faaet fra Gud, har jeg nu staaet indtil den Dag i Dag og vidner baade for smaa og store, uden at sige noget andet, end hvad Profeterne have sagt skulde ske, saavelsom Moses

23 at Kristus skulde være Lidelser undergiven, og at han som den første af dødes Opstandelse skulde forkynde Lys baade for Folket og for Hedningerne.

24 Medens han nu forsvarer sig saaledes, siger Festus med høj Røst: du er afsindig, Pavlus; den megen Lærdom gjør dig afsindig!

25 Men Pavlus siger: jeg er ikke afsindig, høj-mægtige Festus, men jeg udtaler sande og fornuftige Ord.

26 Thi Kongen ved Besked om disse Ting, og til ham taler jeg ogsaa med Frimodighed; thi jeg er vis paa, at ikke nogen af disse Ting er ham ubekjendt; thi dettes er ikke udført i en Afkrog.

27 Tror du Profeterne, Kong Agrippa? Jeg ved, at du tror dem.

28 Men Agrippa sagde til Pavlus: inden kort Tid overtaler du mig til at blive Kristen '.

29 Og Pavlus sagde: jeg vilde ønske til Gud, hvad enten Tiden er kort eller lang, at ej alene du, men ogsaa alle de, som høre mig i Dag, maatte blive lige saadanne, som og jeg er, paa disse Lænker nær.

30 Og Kongen stod op og Landshøvdingen og Berenike og de, som sad sammen med dem;

31 og de droge sig tilbage og talede med hverandre ogsagde: dette Menneske øver ikke noget, som fortjener Død eller Lænker.

32 Men Agrippa sagde til Festus: dette Menneske kunde været løsladt,, dersom han ikke havde indskudt sig for Kejseren.

Skat Rørdam NT

Apostlenes gerninger

Indledning til Apostlenes Gjerninger 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28