Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Apostlenes gjerninger.

4de Kapitel

1 Men medens de talede til Folket, kom Præsterne og i Helligdommens Vagthøvding og Saddukæerne over dem,

2 thi de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde;

3 og de lagde Haand paa dem og satte dem under Varetægt indtil den næste Dag; thi det var allerede Aften.

4 Men mange af dem, der havde hørt Ordet, bleve troende, og Tallet af Mændene blev omtrent fem Tusende.

5 Og det skete den næste Dag, da forsamledes deres Øverster og Ældste og Skriftkloge i Jerusalem,

6 og Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.

7 Og de stillede dem midt i Kredsen og spurgte: i hvad for en Kraft eller i hvad for et Navns have I gjort dette?

8 Da sagde Peder til dem, fyldt af den Hellig-Aand: Folkets Øverster og Ældste!

9 Naar vi i Dag for en Velgjerning mod et svageligt Menneske forhøres om, hvorved han er bleven frelst,

10 saa være det vitterligt for eder alle og for hele Israels Folks, at i Jesu Kristi Nasaræerens Navn, hans, som I korsfæstede, men som Gud oprejste fra de døde, i dette Navn staar han her karsk for eders Øjne.

11 Han er »den Sten, som blev agtet for intet af eder Bygmestre, men som er bleven til Hovedhjørnesten«

12 Og Frelsen findes ikke i nogen anden, thi der er ikke heller under Himlen noget andet Navn, som er givet blandt Mennesker, i hvilket vi skulle frelses.

13 Men da de saa Peders og Johannes's Frimodighed og skjønnede, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, undrede de sig, og de gjenkendte dem, at de havde været med Jesus.

14 Og da de saa den helbredte Mand staaende hos dem, havde de intet at sige imod.

15 De bøde nu, at de skulde gaa udenfor Raadet, og raadsloge med hverandre

16 og sagde: hvad skulle vi gjøre ved disse Mennesker? thi at der ved dem er sket et vitterligt Tegn, er aabenbart for alle, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke negte det.

17 Dog, for at det ikke skal brede sig videre ud i Folket, saa lader os true dem, at de ikke mere paa dette Navn maa tale til noget Menneske.

18 Og de kaldte dem ind og bød dem, at de aldeles ikke maatte mæle eller lære paa Jesu Navn .

19 Men Peder og Johannes svarede og sagde til dem: I maa dømme, om det er ret i Guds Øjne at lyde eder mere end Gud ;

20 thi vi kunne ikke andet end tale det, som vi have set og hørt.

21 Men de truede dem endnu en Gang og lode dem løs, da de ikke fandt, hvorledes de skulde kunne straffe dem, for Folkets Skyld, fordi alle prisede Gud for det, som sket var.

22 Thi den Mand, paa hvem dette Helbredelses-Tegn var sket, var over fyrretyve Aar gammel.

23 Da de nu vare blevne løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.

24 Men da de hørte det, opløftede de endrægtelig Røsten til Gud og sagdes : Herre, du som har skabt Himlen og Jorden og Havet og alt, hvad som er i dem,

25 du, som gjennem din Tjener Davids Mund har sagt : »Hvor­for fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Raad!

26 Jordens Konger traadte op, og Høvdingerne samlede sig tilhobe mod Herren og imod hans Salvede!»

27 De samlede sig jo i Sandhed i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du salvede , baade Herodes og Pontius Pilatus tilligemed Hedninger og Israels Folkestammer,

28 for at gjøre, hvad din Haand og dit Raad havde forud bestemt skulde ske.

29 Og nu, Herre, se til deres Trusler, og giv dine Tjenere med al Frimodighed at tale dit Ord,

30 medens du udrækker din Haand til Helbredelse, og Tegn og Undere ske ved din hellige Tjeners Jesu Navn!

31 Og da de havde bedet, rystedes Stedet , hvor de vare samlede, og de bleve alle fyldte med den Hellig-Aand, og de talede Guds Ord med Frimodighed.

32 Men Mængden af de troende havde ét Hjærte og én Sjæl, og end ikke én sagde, at noget af det han ejede, var hans eget, men de havde alle Ting tilfælles.

33 Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om Herrens Jesu Kristi Opstandelse, og stor Naade var over dem alle.

34 Der var nemlig heller ikke nogen trængende iblandt dem ; thi alle, som vare Ejere af Jordlodder eller Huse, solgte dem og bragte Salgsværden

35 og lagde den ved Apostlenes Fødder ; og det blev uddelt til enhver, efter som nogen havde det behov.

36 Og Josef , som af Apostlene havde faaet Tilnavnet Barnabas (det er udlagt: »Formaningens Søn«), en Levit, født paa Kypern,

37 solgte en Mark, som han ejede, og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.

Skat Rørdam NT

Apostlenes gerninger

Indledning til Apostlenes Gjerninger 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28