Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Apostlenes gjerninger.

5te Kapitel

1 Men en Mand ved Navn Ananias med sin Hustru Safira solgte en Ejendom,

2 og han stak noget af Salgsværden til Side med sin Hustrus Vidende og bragte en Del deraf og lagde den ved Apostlenes Fødder.

3 Men Peder sagde : Ananias, hvorfor har Satan fyldt dit Hjærte, saa du har løjet for den Hellig-Aand og stukket noget af Jordloddens Værd til Side?

4 Var den ikke din, medens du ejede den, og stod det, den blev solgt for, ikke til din Raadighed? Hvorfor har du foresat dig denne Gjerning i dit Hjærte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud!

5 Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udaandede. Og der kom en stor Frygt over alle dem, som hørte derpaa.

6 Men de unge stode op og lagde ham tilrette og bare ham ud og begrove ham.

7 Og det skete efter omtrent tre Timers Mellemrum, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.

8 Og Peder tog til Orde til hende: sig mig, var det saa meget I solgte Jordlodden for ? Og hun sagde: ja, for saa meget.

9 Men Peder sagde til hende : hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? se, Fødderne af dem, der have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud.

10 Og paa Stedet faldt hun om for hans Fødder og udaandede ; og da de unge Karle kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begrave hende hos hendes Mand.

11 Og der kom en stor Frygt over hele Menigheden og over alle, som hørte dette .

12 Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere blandt Folket, og de vare alle samdrægtig i Salomons Buegang.

13 Men af de øvrige turde ingen holde sig til dem; dog satte Folket dem højt,

14 og der førtes stadig flere troende til Herren, Mængder baade af Mænd og Kvinder,

15 saa at man endog bar de syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Løjbænke og Baarer, for at endog kun Skyggen af Peder, naar han kom gaaende, kunde falde paa en af dem.

16 Ja ogsaa fra Byerne omkring Jerusalem flokkedes Mængden og havde med sig syge og saadanne, som plagedes af urene Aander, og disse bleve alle helbredte.

17 Men Ypperstepræsten stod op og alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkjærhed

18 og lagde Haand paa Apostlene og satte dem i det almindelige Fængsel.

19 Men en Herrens Engel aabnede om Natten Fængslets Døre og førte dem ud og sagde:

20 gaar hen og staar frem og taler i Helligdommen alle dette Livs Ords til Folket.

21 Og da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Raadet og alle Israels Børns Ældste, og de sendte Bud til Fængslet for at hente dem.

22 Men Svendene, som kom derhen, fandt dem ikke i Fængslet, og de kom tilbage, meldte

23 og sagde: Fængslet fandt vi fuldt paalidelig lukket og Vagterne staaende for Døren ; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.

24 Og da Helligdommens Vagthøvding og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad dette skulde blive til.

25 Men der kom en og meldte dem: se, de Mænd, som I satte i Fængslet, staa i Helligdommen og lære Folket.

26 Da gik Vagthøvdingen hen med Svendene og hentede dem, dog ikke med Vold. thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.

27 Og da de havde hentet dem, stillede de dem frem i Raadet. Og Ypperstepræsten spurgte dem

28 og sagde : forbøde vi eder ikke strengelig at lære paa dette Navn? og se. I have opfyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville føre dette Menneskes Blod over os .

29 Men Peder og Apostlene svarede og sagde: man bør adlyde Gud mere end Mennesker.

30 Vore Fædres Gud oprejste Jesus. hvem I hængte paa et Træ og sloge ihjel.

31 Ham ophøjede Gud ved sin højre Haand til en Høvding og Frelser, til at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse .

32 Og vi ere hans Vidner om disse Ord, saavelsom den Hellig-Aand, som Gud har givet dem, der adlyde ham.

33 Men da de hørte det, skar det dem i Hjærtet, og de raadsloge om at tage dem af Dage.

34 Men der stod en op i Raadet, en Farisæer ved Navn Gamaliel, en af hele Folket højagtet Lovlærer, og han bød, at man skulde lade Mændene gaa lidt udenfor.

35 Og han sagde til dem: Israelitiske Mænd, tager eder vare med disse Mennesker, hvad I ville til at gjøre.

36 Thi for en Tid siden opstod Tevdas og gav sig ud for at være noget, og et Tal af omtrent fire hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev aflivet, og alle hans Tilhængere adspredtes og bleve til intet.

37 Efter ham opstod Judas Galilæer i Skatte-Udskrivningens Dage og fik en Folkehob til at falde fra i hans Spor; ogsaa han blev tagen af Dage, og alle hans Tilhængere bleve adsplittede.

38 Og nu siger jeg eder, holder eder fra disse Mennesker, og lader dem være; thi dersom denne Id eller dette Værk er af Mennesker, vil det falde hen;

39 men er det af Gud, ville I ikke mægte at fælde dem; — lader eder ikke findes kæmpende ogsaa mod Gud!

40 Og de lode ham, og efter at have kaldt Apostlene for sig og pisket dem, forbøde de dem at tale paa Jesu Navn og lode dem løs.

41 Saa gik de da bort fra Raadets Aasyn, glade over, at de vare blevne agtede værdige til at vanæres for Navnets Skyld.

42 Og de holdt ikke op med hver Dag i Helligdommen og hjemme at lære og at forkynde Evangeliet om Jesus som Kristus.

Skat Rørdam NT

Apostlenes gerninger

Indledning til Apostlenes Gjerninger 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28