Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Apostlenes gjerninger.

7de Kapitel

1 Og Ypperstepræsten sagde: har dette sig saaledes?

2 Men han sagde: I Mænd! Brødre og Fædre, hører! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, medens han var i Mesopotamien, førend han havde bosat sig i Karan,

3 og sagde til ham: »Drag ud af dit Land og din Slægt, og gaa til det Land. som jeg vil vise dig«.

4 Da drog han ud af Kaldæernes Land og bosatte sig i Karan. Og derfra flyttede Gud ham, efter at hans Fader var død. til dette Land, som I nu ere bosatte i.

5 Og han gav ham ingen Ejendom i det, end ikke en Fodsbred Land, men forjættede at give ham det i Eje og hans Sæd efter ham, skjønt han intet Barn havde.

6 Men Gud talede saaledes: »Hans Sæd skal være i Udlændighed i et fremmed Land, og man skal gjøre den til Trælle og handle ilde med den i fire hundrede Aar;

7 og det Folk, som de skulle trælle for, skal jeg dømme, sagde Gud, og derefter skulle de drage ud og dyrke mig paa dette Sted«.

8 Og han gav ham Omskærelsens Pagt; og saa avlede han Isak og omskar ham paa den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Stamfædre.

9 Og Stamfædrene bare Avind mod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham

10 og udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Naade og Visdom overfor Farao, Ægyptens Konge; og han indsatte ham til Styrer over Ægypten og hele sit Hus.

11 Men der kom en Hungersnød over hele Ægypten og 11 Kanaan og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde.

12 Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, afsendte han vore Fædre første Gang.

13 Og den anden Gang blev Josef gjenkjendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev vitterlig for Farao.

14 Men Josef sendte Bud og lod hente sin Fader Jakob og hele Slægten, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle .

15 Og Jakob drog ned til Ægypten, og han døde og vore Fædre,

16 og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham kjøbte for rede Penge af Emors Sønner i Sikem.

17 Men alt som Tiden for Forjættelsen, som Gud havde tilsagt Abraham, stundede til, voksede Folket og blev mangfoldigt i Ægypten,

18 indtil der opstod en anden Konge over Ægypten, som ikke kjendte Josef.

19 Denne handlede træskelig med vor Slægt og handlede saa ilde med vore Fædre, at de maatte udsætte deres spæde Børn, for at de ikke skulde holdes i Live.

20 Paa den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud. Han blev i tre Maaneder opfostret i sin Faders Hus.

21 Og da han var bleven udsat, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn.

22 Og Moses blev opdraget i al Ægypternes Visdom, og han var mægtig i sine Ord og Gjerninger.

23 Men da han var bleven henved fyrretyve Aar gammell, fik han Hu til at se til sine Brødre, Israels Børn.

24 Og da han saa en lide Uret, forsvarede han ham og skaffede ham, der led Overlast, Hævn ved at slaa Ægypteren ihjel.

25 Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud ved hans Haand gav dem Frelse; men de forstode det ikke.

26 Og den følgende Dag kom han til nogle, som sloges, og han vilde holde dem til Fred og sagde: Mænd, I ere Brødre; hvorfor gjøre I hinanden Uret?

27 Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: hvem har indsat dig til Høvding og Dommer over os?

28 Du vil da ikke aflive mig, ligesom du igaar aflivede Ægypteren?

29 Og Moses flygtede for denne Tales Skyld, og han blev Udlænding i Midjans Land, hvor han avlede to Sønner.

30 Og da fyrretyve Aar vare omme, viste en Engel sig for ham i Sinajbjærgets Ørk i en Tornebusks Ildslue.

31 Da nu Moses saa det, undrede han sig over Synet; men da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst:

32 ”Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud”. Og Moses bævede og vovede ikke at betragte det.

33 Men Herren sagde til ham : »Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, du staar paa, er hellig Jord.

34 Jeg har grandt set Mishandlingen af mit Folk i Ægypten, og deres Suk har jeg hørt, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu, kom hid, at jeg kan udsende dig til Ægypten».

35 Denne Moses, som de fornegtede og sagde til: »hvem har indsat dig til Høvding og Dommer?» ham udsendte Gud baade som Høvding og Befrier med den Engels Haand, som viste sig for ham i Tornebusken.

36 Han førte dem ud, efter at have gjort Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørken i fyrretyve Aar.

37 Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: ,,En Profet ligesom mig skal Gud oprejse eder udaf eders Brødre”.

38 Det er ham, som i Menigheden i Ørken færdedes med Englen, der talede til ham paa Sinaj Bjærg, og med vore Fædre, ham, som modtog levende Ord at give os;

39 ham vilde vore Fædre ikke være lydige, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjærter til Ægypten,

40 idet de sagde til Aron: »Gjør os Guder, som kunne drage foran os; thi denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land, vi vide ikke, hvad der er blevet af ham.

41 Og de gjorde en Kalv i de Dage og frembare Offer til Gudebilledet, og de holdt sig lystige ved deres Hænders Gjerninger.

42 Men Gud vendte sig bort og gav dem hen til at dyrke Himlens Hær, alt som skrevet er i Profeternes Bog: »Frembare I mig vel Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve Aar i Ørken, Israels Hus?

43 Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I gjorde for at tilbede dem ; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon« .

44 Vore Fædre havde i Ørken Vidnesbyrdets Telt, alt som han, der talede til Moses, havde paalagt ham at gjøre det efter det Forbillede, som han havde set;

45 det toge og vore Fædre med Josva i Arv og førte det ind, da de indtoge Hedningernes Land, hvilke Gud drev ud for vore Fædres Aasyn, indtil Davids Dage.

46 Han fandt Naade for Guds Øjne og bad om at maatte finde et Husly for Jakobs Gud.

47 Men Salomon byggede et Hus for ham.

47 Dog bor den Højeste ikke i Huse, gjorte med Hænder, alt som Profeten siger:

49 »Himlen er min Trone, og Jorden Skammel for mine Fødder; hvad for et Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvad er min Hviles Sted?

50 Har ikke min Haand gjort alt dette?

51 I haardnakkede og uomskaarne paa Hjærter og Øren, I staa altid den Hellig-Aand imod; som eders Fædre, saaledes og I !

52 Hvem af Profeterne have eders Fædre ikke forfulgt? og de ihjelsloge dem, der forud forkyndte om den retfærdiges Kommes, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne !

53 I, som modtoge Loven paa Engles Anordning og overholdt den ikke!

54 Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjærter, og de bede Tænderne sammen imod ham.

55 Men fuld af den Hellig-Aand som han var, skuede han ufravendt imod Himlen og saa Guds Herlighed og Jesus staaende ved Guds højre Side.

56 Og han sagde: se, jeg skuer Himlene aabnede . og Menneskesønnen staaende ved Guds højre Side.

57 Men de raabte med høj Røst og holdt sig for Ørerne og stormede alle som én ind paa ham,

58 og de kastede ham ud udenfor Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Kapper af ved Fødderne af en ung Mand, som hed Savl;

59 og de stenede Stefan, som paakaldte og sagde: Herre Jesus, modtag min Aand!

60 Og han faldt paa Knæ og raabte med høj Røst: Herre, tilregn dem ikke denne Synd og da han havde sagt dette, sov han hen. Men Savl fandt ogsaa Velbehag i hans Aflivelse.

Skat Rørdam NT

Apostlenes gerninger

Indledning til Apostlenes Gjerninger 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28