Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Apostlenes gjerninger.

8de Kapitel

1 Men der opkom paa den Dag en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og alle bleve adspredte om i Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.

2 Men nogle gudfrygtige Mænd stedte Stefan til Jorde og holdt et stort Klagemaal over ham.

3 Men Savl hærgede Menigheden, idet han drog om i Husene og slæbte Mænd og Kvinder ud og overgav dem i Fængsel.

4 De som nu vare blevne adspredte, droge omkring og prædikede Ordets gode Budskab .

5 Men Filip kom ned til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.

6 Og Skarerne holdt sig alle som en til det, som taledes af Filip, idet de hørte og saa de Tegn, som han gjorde;

7 thi der var mange, som havde urene Aander, af hvem disse fore ud skrigende med høj Røst, og mange værkbrudne og lamme bleve helbredte.

8 Og der blev stor Glæde i samme By.

9 Men der var en Mand ved Navn Simon, som iforvejen havde været i Byen og øvet Trolddom og forbavset det samaritanske Folk, idet han gav sig ud for at være noget stort;

10 ham holdt alle sig til, baade smaa og store, og sagde : han er den Guds-Kraft, som kaldes store.

11 Men de holdt sig til ham, fordi han i lang Tid havde forbavset dem med sine Trolddomskunster.

12 Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og om Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.

13 Men ogsaa Simon selv blev troende, og efter at være bleven døbt vedblev han at holde sig til Filip og var forbavset ved at se Tegn og store Kraft-Gjerninger ske.

14 Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde modtaget Guds Ord, sendte de Peder og Johannes hen til dem,

15 og disse droge derned og bade for dem, for at de maatte faa den Hellig-Aand.

16 Thi endnu var Aanden ikke falden paa nogen af dem, men de vare ikkun døbte til Herrens Jesu Navn.

17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig-Aand.

18 Men da Simon saa, at Aanden blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han Penge til dem

19 og sagde : giver ogsaa mig denne Magt, at hvem som jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Hellig-Aand.

20 Men Peder sagde til ham: gid dine Penge gaa til Grunde tilligemed dig, siden du har ment at kunne kjøbe Guds Gave for Penge!

21 Du har ikke Lod eller Del i dette Ord; thi dit Hjærte er, ikke redeligt for Gud.

22 Omvend dig derfor fra denne din Vanart, og bed Herren, om dog dit Hjærtes Paafund matte tilgives dig.

23 Thi jeg ser, at du er stedt i Beskheds Galde og Uretfærdigheds Baand.

24 Men Simon svarede og sagde: beder I for mig til Herren, for at intet af det, I have sagt, skal komme over mig.

25 Da de saa havde vidnet og talet Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet for mange af Samaritanernes Byer.

26 Men en Herrens Engel talede til Filip og sagde: staa op og drag Sønder paa, ad den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gasa. Den er øde .

27 Og han stod op og gav sig paa Vej. Og se, en ætiopisk Mand, en Hofmand, en Stormand hos Ætiopernes Dronning Kandake, som forestod hele hendes Skatkammer, var kommen for at tilbede i Jerusalems,

28 og han var paa Hjemvejen og sad i sin Vogn og læste Profeten Esajas.

29 Men Aanden sagde til Filip : gaa der hen og hold dig til denne Vogn.

30 Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas, og han sagde : forstaar du ogsaa, hvad du læser?

31 Men han sagde: hvorledes skulde jeg kunne det, uden at nogen vejleder mig? Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.

32 Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: »Som et Faar blev han ført hen til at slagtes. og som et Lam, der er stumt overfor den, som klipper det, saaledes oplader han ikke sin Mund.

33 I hans Fornedrelse blev hans Dom tagen borte; , men hvem vil kunne skildre hans Slægt? thi hans Liv tages bort fra Jorden..

34 Men Hofmanden svarede og sagde til Filip : jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette, om sig selv, eller om en anden?

35 Og Filip oplod sin Mund, og idet han gik ud fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.

36 Men som de droge hen ad Vejen, kom de til et Vand, og Hofmanden siger: se. her er Vand; hvad er der i Vejen for, at jeg bliver døbt?

37 Og han lod Vognen holde.

38 og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden, og han døbte ham.

39 Men da de stege op af Vandet, rykte Herrens Aand Filip bort, og Hofmanden saa ham ikke mere, thi han drog glad sin Vej.

40 Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og prædikede Evangeliet for alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.

Skat Rørdam NT

Apostlenes gerninger

Indledning til Apostlenes Gjerninger 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28