Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Apostlenes gjerninger.

9de Kapitel

1 Men Savl, som endnu aandede Trusel og Mord imod Herrens Disciple, gik til Ypperstepræsten

2 og bad ham om Breve til Damask til Synagogerne der, for at han, dersom han fandt nogle, som hørte til Vejen, baade Mænd og Kvinder, kunde føre dem bundne til Jerusalem.

3 Men medens han var under Vejs, skete det, da han nærmede sig til Damask, at der pludselig omstraalede ham et Lys fra Himlen,

4 og han faldt til Jorden og hørte en Røst sige til ham: Saul, Saul, hvi forfølger du mig?

5 Men han sagde: hvem er du, Herre? Og han svarede: jeg er Jesus, som du forfølger;

6 dog, staa op og gaa ind i Byen, saa skal der tales til dig, hvad du bør gjøre.

7 Men de Mænd, som rejste sammen med ham, stod maalløse, idet de vel hørte Røsten, men ikke saa nogen.

8 Og Savl rejste sig fra Jorden, men da han aabnede sine øjne, kunde han intet se. Og de toge ham ved Haanden og førte ham ind i Damask.

9 Og han kunde i tre Dage ikke se og hverken spiste eller drak.

10 Men der var i Damask en Discipel ved Navn Ananias, og Herren sagde i et Syn til ham: Ananias! Han sagde: se, her er jeg, Herre.

11 Og Herren sagde til ham: staa op og gaa hen i den saakaldte lige Gade, og spørg i Judas's Hus efter en ved Navn Savl fra Tarsos; thi se, han beder;

12 og han har i et Syn set en Mand ved Navn Ananias komme ind og lægge Haanden paa ham, for at han skulde faa sit Syn igjen.

13 Men Ananias svarede: Herre, jeg har af mange hørt om denne Mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem;

14 og her har han Fuldmagt fra Ypperstepræsterne til at binde alle dem, der paakalde dit Navn.

15 Men Herren sagde til ham: gaa; thi han er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem baade for Hedningefolk og Konger og Israels Børn.

16 Thi jeg vil selv vise ham, hvor meget han maa lide for mit Navns Skyld.

17 Og Ananias gik afsted og kom ind i Huset, og han lagde Hænderne paa ham og sagde: Broder Saul, Herren har afsendt mig, Jesus, som viste sig for dig paa Vejen, du kom ad, for at du skal faa dit Syn igjen og fyldes med den Hellig-Aand.

18 Og strags faldt der ligesom Skjæl fra hans Øjne, og han fik sit Syn, og han stod op og blev døbt.

19 Og han fik Mad og kom til Kræfter. Og han færdedes i nogle Dage med Disciplene i Damask;

20 og strags prædikede han i Synagogerne Jesus, at han er Guds Søn.

21 Men alle de, som hørte det, forbavsedes og sagde : er dette ikke ham, som i Jerusalem lagde dem øde, der paakalde dette Navn? og her var han kommen i det Øjemed at føre dem bundne for Ypperstepræsterne!

22 Men Savl voksede mere i Kraft og han gjendrev de Jøder, som boede i Damask, idet han beviste, at han er Kristus.

23 Men da mange Dage vare omme, lagde Jøderne Raad op om at aflive ham ;

24 men Savl fik Nys om deres Efterstræbelse.

25 Og de bevogtede endog Portene baade Dag og Nat, for at de kunde aflive ham; men hans Disciple toge ham ved Nattetide og skaffede ham ned gjennem Muren ved at fire ham ned i en Kurv.

26 Men da han kom til Jerusalem, forsøgte han at slutte sig til Disciplene; men alle vare de bange for ham, da de ikke troede, at han var en Discipel.

27 Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til Apostlene og fortalte dem, hvorledes han paa Vejen havde set Herren, og at han havde talet til ham, og hvorledes han i Damask havde talet frimodig i Jesu Navn.

28 Saa gik han ind og ud hos dem i Jerusalem og talede frimodigt i Herrens Navn.

29 Og han talede og tvistede med Hellenisterne; men de toge sig for at aflive ham.

30 Og da Brødrene fik det at vide, førte de ham ned til Kæsarea og sendte ham bort til Tarsos.

31 Menigheden i hele Judæa og Galilæa og Samaria havde nu altsaa Fred, saa den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og den øgedes ved den Hellig-Aands Formaning.

32 Men det skete, medens Peder drog omkring iblandt alle, kom han ogsaa ned til de hellige, som boede i Lydda.

33 Og der fandt han en Mand ved Navn -Æneas, som havde ligget til Sengs i otte Aar, thi han var værkbruden.

34 Og Peder sagde til ham: Æneas, Jesus Kristus helbreder dig; staa op og red selv din Seng. Og strags stod han op.

35 Og alle, som boede i Lydda og Saron, saa ham, og de omvendte sig til Herren.

36 Men i Joppe var der en Discipelind.e ved Navn Tabita (hvilket udlagt betyder: Hind); hun var fuld af gode Gjerninger og Almisser, som hun gav.

37 Og det skete i de Dage, at hun blev syg og døde; og man toede hende og lagde hende i en Overstue.

38 Men da Lydda var nær ved Joppe, og Disciplene hørte, at Peder var der, afsendte de to Mænd til ham og bade: vær ikke kjed af at komme hen til os!

39 Og Peder stod op og gik med dem; og da han kom derhen, førte de ham op i Overstuen, og alle Enkerne stode hos ham og græd og fremviste alle de Under- og Overklæder, som »Hinden« havde gjort, medens hun var hos dem.

40 Men Peder drev alle ud og faldt paa Knæ og bad, og han vendte sig om imod Legemet og sagde: Tabita, staa op! Og hun aabnede sine Øjne, og da hun saa Peder, satte hun sig op.

41 Men han gav hende Haanden og rejste hende op; og han kaldte ad de hellige og Enkerne og fremstillede hende levende.

42 Og det blev vitterligt over hele Joppe, og mange kom til Tro paa Herren.

43 Men det skete, at han blev mange Dage t Joppe, hos en vis Simon, en Garver.

Skat Rørdam NT

Apostlenes gerninger

Indledning til Apostlenes Gjerninger 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28