Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Pavlus's Brev til Galaterne

3dje Kapitel.

1 I uforstandige Galatere! hvem har forgjort eder, I, hvem Jesus Kristus forhen er bleven malet for Øjne som korsfæstet iblandt eder?

2 Kun dette ønsker jeg at vide af eder: var det udaf Lovs-Gjerninger, I fik Aanden, eller udaf Tros-Hørelse?

3 Ere I saa uforstandige? i begyndte i Aand, og nu ville I fuldende i Kjød!

4 Have I prøvet saa meget forgjæves, — om ellers virkelig forgjæves?

5 Han, som skjænker eder Aanden og virker Kraft-Gjerninger iblandt eder, gjør han da det udaf Lovs-Gjerninger eller udaf Tros-Hørelse ?

6 Ligesom »Abraham troede • Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.

7 Skjønner altsaa, at de som ere udaf Tro, disse ere Abrahams Børn.

8 Og da Skriften forudsaa, at det er udaf Tro, Gud retfærdiggjør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det gode Budskab: »I dig skulle alle Folkene velsignes.

9 Altsaa de som ere udaf Tro, velsignes med den troende Abraham.

10 Thi alle de som ere udaf Lovs-Gjerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: »Forbandet er hver den, som ikke bliver i alt det, som er skrevet i Lovens Bog, saa han gjør det«.

11 Og at ingen ved Lov retfærdiggjøres for Gud, er klart deraf, at »den retfærdige skal leve udaf Tro«.

12 Men Loven lyder ikke: »udaf Tro» ; tværtimod: »den som gjør dem, skal leve ved dem, .

13 Kristus kjøbte os fri' fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: »Forbandet er hver den, som hænger paa et Træ«),

14 for at Abrahams Velsignelse kunde i Kristus Jesus komme til Hedningerne, for at vi kunde modtage Forjættelsen om Aanden ved Troen.

15 Brødre, jeg taler paa Menneskevis. Ingen ophæver jo dog et Menneskes Arvepagt, som er stadfæstet, eller sætter noget til den.

16 Men Forjættelserne bleve tilsagte Abraham og hans Sæd. Han siger ikke: »og Sædene«, som om mange, men som om en: »og din Sæd,« det er Kristus.

17 Hermed mener jeg da: en Pagt, som forud var stadfæstet af Gud, kan Loven, som fire hundrede og tredive Aar derefter blev til, ikke sætte ud af Kraft, saa at den gjør Forjættelsen til intet.

18 Thi er Arven udaf Lov, er den ikke længer udaf Forjættelse; men til Abraham har Gud skjænket den ved Forjættelse.

19 Hvad er da Loven til? Den blev tilføjet for Overtrædelsernes Skyld, indtil den Sæd kom, som Forjættelsen lød paa, og anordnet ved Engle, ved en Mæglers Haand.

20 Men en Mægler er ikke for én; Gud derimod er en.

21 Er saa Loven imod Guds Forjættelser? Det være langt fra. Var der nemlig givet en Lov, som mægtede at levendegjøre, da vilde Retfærdigheden virkelig være udaf Lov;

22 men Skriften har tværtimod indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen udaf Jesu Kristi Tro skulde gives til dem, som tro.

23 Men førend Troen kom, holdtes vi under Lovs Bevogtning indelukte til den fremtidige Tro, som skulde aabenbares.

24 Altsaa er Loven bleven vor Opdrager til Kristus, for at vi skulde retfærdiggjøres udaf Tro;

25 men efter at Troen er kommen, ere vi ikke længer under Opdrager.

26 Thi alle ere I Guds Sønner ved Troen, i Kristus Jesus;

27 thi I, saa mange som bleve døbte til Kristus, .bleve iførte Kristus.

28 Her er ikke Jøde eller Græker, her er ikke Træl eller fri, her er ikke Mand og Kvinde ; thi alle ere I én i Kristus Jesus.

29 Men høre I Kristus til, saa ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.

Skat Rørdam NT

Pavlus's Brev til Galaterne

Brevet til Galaterne

1 2 3 4 5 6