Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Pavlus's Brev til Galaterne

4de Kapitel.

1 Men jeg siger : saa lang Tid som en Arving er umyndig, er der ingen Forskjel mellem ham og en Træl, endskjønt han er Herre over alle Ting,

2 men han staar under Formyndere og Husholdere indtil den af hans Fader fastsatte Tid.

3 Saaledes ogsaa vi: den Gang vi vare umyndige, vare vi i Trældom under Verdens Børnelærdom'.

4 Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Lov,

5 for at han skulde frikjøbe dem, som vare under Lov, for at vi skulde opnaa Sønneretten.

6 Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjærter sin Søns Aand, som raaber: Abba, Fader!

7 Altsaa er du ikke længer Træl, men Søn; og er du Søn, er du ogsaa Arving ved Gud.

8 Fordum derimod, da I ikke kjendte Gud, trællede I for de Guder, som ikke ere det af Natur ;

8 men nu, da I have lært Gud at kjende, eller rettere, da I ere kjendte af Gud, hvor kunne I saa igjen vende tilbage til den magtesløse og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?

10 Dage vogte I paa, og Maaneder og Tider og Aar;

11 jeg frygter for eder, at jeg skulde have arbejdet forgjæves paa eder.

12 Vorder som jeg, thi ogsaa jeg er vorden som I, Brødre, jeg beder eder . I have ikke gjort mig nogen Uret ;

13 I vide derimod, at det var paa Grund af en Kjødets Svaghed, at jeg den første Gang forkyndte eder Evangeliet,

14 og det, som i mit Kjød var eder til Fristelse , ringeagtede I ikke, ej heller væmmedes I derved; nej, I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.

15 Hvor er da nu den Tale om eders Salighed? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at I, om muligt, vilde have revet eders Øjne ud og givet mig dem.

16 Er jeg altsaa bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?

17 De ere nidkjære for eder, men ikke paa rette Maade; nej, de ønske at lukke af for eder, for at I skulle være nidkjære for dem .

18 Men det er godt, at der vises Nidkjærhed til enhver Tid i, hvad godt er, og ikke alene medens jeg er nærværende hos eder .

19 Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus faar vundet Skikkelse i eder, —

20 ja jeg vilde ønske, at jeg nu var nærværende hos eder og kunde forandre min Røst, thi jeg er raadvild med eder.

21 Siger mig, I som ville være under Lov, høre I ikke Loven ?

22 Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.

23 Men Tjenestekvindens Søn er avlet paa kjødelig Vis, den frie Kvindes derimod ved Forjættelsen.

24 Dette har en billedlig Betydning; disse Kvinder ere nemlig tvende Pagter, den ene fra Sinaj Bjærg, som føder til Trældom, og det er Hagar.

25 Thi Sinaj er et Bjærg i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom tilligemed sine Børn.

26 Men Jerusalem heroventil er frit, hun som er vor Moder.

27 Thi der er skrevet: »Fryd dig, du ufrugtbare, du som ikke føder! bryd ud og raab, du som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som haver Manden«.

28 Men I, Brødre, ere Forjættelses-Børn i Lighed med Isak.

29 Dog, ligesom han, der var avlet paa kjødelig Vis, fordum forfulgte ham, der var avlet paa aandelig Vis, saaledes ogsaa nu.

30 Men hvad siger Skriften? »Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde tage Arv med den frie Kvindes Søn «.

31 Derfor, Brødre, ere vi ikke Børn af en Tjenestekvinde, men af den frie Kvinde.

Skat Rørdam NT

Pavlus's Brev til Galaterne

Brevet til Galaterne

1 2 3 4 5 6