Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Brevet til Hebræerne

10de Kapitel.

1 Thi da Loven kun har en Skygge af de tilkommende Gode, ikke tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme aarlige Ofre, som man til Stadighed frembærer, fuldkomme dem, som træde frem dermed.

2 Vilde man ellers ikke have ophørt med at frembære dem, efterdi de ofrende ikke længer havde Synder paa Samvittigheden, naar de én Gang vare rensede ?

3 Men ved Ofrene blive Synder Aar for Aar ihukommede;

4 thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder

5 Derfor siger han, idet han træder ind i Verden: »Slagtoffer og Gave vilde du ikke have, men et Legeme har du beredt mig;

6 Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.

7 Da sagde jeg: se jeg er kommen, — i Bogens Rulle er der skrevet om mig, — for at gjøre, Gud, din Vilje« .

8 Medens han først siger: »Slagtofre og Gaver og Brændofre og Syndofre vilde du ikke have, havde ej heller Behag i dem« (og disse frembæres dog efter Loven), har han dernæst sagt:

9 »Se, jeg er kommen for at gjøre din Vilje«. Han ophæver det første for at sætte det andet fast .

10 I denne Vilje ere vi helliggjorte ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme én Gang for alle .

11 Og enhver Præst staar og gjør Tjeneste Dag efter Dag og frembærer mange Gange de samme Ofre , som dog aldrig kunne borttage Synder.

12 Han derimod har frembaaret et eneste Offer for Synder, og saa for bestandig taget Sæde ved Guds højre Haand,

13 hvor han herefter oppebier, at hans Fjender skulle lægges som Fodskammel for hans Fødder.

14 Thi ved en eneste Offergave har han for bestandig fuldkommet dem , som helliggjøres.

15 Og det vidner ogsaa den Hellig-Aand for os. Thi efter at have sagt:

16 »Dette er den Pagt, som jeg vil slutte med dem efter de Dage«, siger Herren: »jeg vil give mine Love i deres Hjærter, og i deres Sind vil jeg indskrive dem,

17 og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere komme i Hu«.

18 Men hvor der er Forladelse for disse , er der ikke længer Offer for Synd.

19 Da vi altsaa, Brødre, i Jesu Blod have Frimodighed til at gaa ind i Helligdommen,

20 hvis Indgang han har indviet for os som en ny og levende Vej gjennem Forhænget, det vil sige: sit Kjød,

21 og da vi have en stor Præst over Guds Hus ,

22 saa lader os træde frem med et sandt Hjærte i fuld Troens Vished, med Hjærterne stænkede rene for en ond Samvittighed og Legemet tvættet med rent Vand;

23 lader os fastholde Haabets Bekjendelse urokkelig, thi trofast er han, som har givet Forjættelsen;

24 og lader os give Agt paa hverandre for at opglødes til Kjærlighed og gode Gjerninger,

25 saa vi ikke lade vor egen Forsamling fare, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere. som I se, at Dagen nærmer sig.

26 Thi naar vi med Vilje synde efter at have modtaget Sandhedens Erkjendelse, er der ikke mere noget Offer for Synder tilbage ,

27 men en frygtelig Forventning om Dom og en Nidkjærhed som en Ild, der skal fortære dem, der staa imod .

28 Naar en har brudt med Mose Lov, maa han uden Barmhjærtighed dø paa to eller tre Vidners Udsagn;

29 hvor meget værre Straf, mene I, skal da den kjendes fortjent til, som har traadt Guds Søn under Fødder og har agtet Pagtens Blod, hvormed han blev helliggjort, som urent, og har haanet Naadens Aand ?

30 Thi vi kjende ham, som har sagt: »Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, og atter: »Herren skal dømme sit Folk.

31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.

32 Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, da I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp under Lidelser,

33 idet I dels bleve et Skuespil ved Forsmædelser og Trængsler, dels bleve fælles med dem, der fristede saadanne Kaar .

34 Thi baade viste I Medlidenhed med de bundne, og I toge med Glæde imod, at man røvede, hvad I ejede, idet I vidste, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.

35 Saa kaster da ikke eders Frimodighed bort; den har jo stor Belønning.

36 Thi I have Udholdenhed behov, for at I, naar I have gjort Guds Vilje, kunne opnaa Forjættelsen.

37 »Thi der er endnu en saare liden Stund, da kommer han, som kommer, og han skal ikke tøve.

38 Men den retfærdige, udaf Tro skal han leve ; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Velbehag i ham.

39 Men vi ere ikke af dem, der unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til at vinde deres Sjæl.

Skat Rørdam NT

Brevet til Hebrærne

Brevet til Hebrærne

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13