Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Brevet til Hebræerne

11te Kapitel.

1 Men Tro er Tillidsfuld i, hvad der haabes, Overbevisning om Ting, som ikke ses.

2 Thi for denne fik de gamle godt Vidnesbyrd.

3 Ved Tro forstaa vi, at Verden er bragt i Stand ved et Guds Ord, saa at det, som ses, ikke er blevet til af, hvad der var til Synes.

4 Ved Tro frembar Abel et rigere Offer til Gud end Kain; ved den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud gav Vidnesbyrd over hans Gaver, og ved den taler han endnu efter sin Død.

5 Ved Tro blev Enok overflyttet, for at han ikke skulde se Døden, og han blev ikke funden, fordi Gud havde overflyttet ham. Thi før end han blev overflyttet, havde han det Vidnesbyrd, at han havde tækkedes Gud;

6 men uden Tro er det umuligt at tækkes ham. Thi den, som træder frem til Gud, maa tro, at han er til og vil belønne dem, der søge ham.

7 Ved Tro var det, at Noa, da han havde faaet Svar af Gud om det, som endnu ikke saas, i hellig Frygt gjorde en Ark færdig til Frelse for sit Hus; og ved den domfældte hag Verden og blev Arving af Retfærdigheden i Tro.

8 Ved Tro adlød Abraham, da han blev kaldet, saa han drog ud til et Sted, som han skulde faa til Arvelod, og han drog ud uden at vide, hvor han kom hen.

9 Ved Tro blev han Udlænding i Forjættelsens Land som i et fremmed Land, idet han tog Bo i Telte tilligemed Isak og Jakob, Medarvingerne til den samme Forjættelse;

10 thi han ventede paa den Stad med de faste Grundvolde, hvis Bygmester og Stifter Gud er.

11 Ved Tro fik endog Sara selve Kraft til at grundlægge en Æt, og det ud over hendes Alders Tid, efterdi hun holdt ham for trofast, der havde givet Forjættelsen.

12 Derfor stammede de ogsaa fra én, og det en udlevet, ret som Himlens Stjerner i Mængde og som Sandet ved Havets Bred,

13 det utallige. I Tro døde alle disse, uden at de opnaaede Forjættelserne, men de saa og hilsede dem langt borte og bekjendte, at de vare fremmede og Udlændinge paa Jorden.

14 De der sige saadant, lægge jo for Dagen, at de attraa et Fædreland.

15 Og havde de haft det i Tanker. som de vare dragne ud af, saa havde de haft Tid nok til at vende tilbage;

16 men nu er det et bedre, de hige efter, det vil sige, et himmelsk. Derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har beredt en Stad for dem.

17 Ved Tro har Abraham frembaaret Isak, da han blev prøvet; ja. sin enbaarne frembar han, som havde taget imod Forjættelserne,

18 han til hvem der var blevet sagt: »Udi Isak skal Sæden bære dit Navn«.

19 Thi han regnede paa, at Gud er mægtig til at oprejse ogsaa fra de døde, hvorfra han ogsaa lignelsevis fik ham tilbage.

20 Ved Tro gav Isak Jakob og Esav Velsignelse ogsaa angaaende tilkommende Ting.

21 Ved Tro velsignede Jakob døende hver af Josefs Sønner, og tilbad bøjet over Knappen paa sin Stav.

22 Ved Tro talte Josef paa sit Yderste om Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Ben.

23 Ved Tro blev Moses efter sin Fødsel skjult i tre Maaneder af sine Forældre, fordi de saa, at Barnet var dejligt, og de frygtede ikke for Kongens Forordning.

24 Ved Tro forsmaaede Moses, da han var bleven stor, at kaldes Søn af Faraos Datter;

25 thi han foretrak at lide ondt med Guds Folk fremfor at have en kortvarig Synde-Nydelse,

26 idet han agtede Kristi Forsmædelse for en større Rigdom end Ægyptens Skatte; thi han saa hen til Belønningen.

27 Ved Tro forlod han Ægypten uden at frygte for Kongens Harme; thi han holdt fast, som om han saa den usynlige.

28 Ved Tro har han indrettet Paasken og Paastrygelsen af Blodet, for at den, der ødelagde det førstefødte, ikke skulde røre dem.

29 Ved Tro gik de gjennem det røde Hav som ad tørt Land, medens Ægypterne druknede, da de prøvede derpaa.

30 Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at være blevne omgaaede i syv Dage.

31 Ved Tro undgik Skøgen Rahab at omkomme med de gjenstridige, fordi hun havde modtaget Spejderne med Fred.

32 Og hvad skal jeg mere sige? Tiden vil jo fattes mig til at fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, om David og Samuel og Profeterne,

33 hvilke ved Tro overvandt Kongeriger, haandhævede Retfærdighed, opnaaede Forjættelser, stoppede Løvers Mundes,

34 slukkede Ildens Kraft, undslap Sværds-Odde, fik Kræfter efter Magtesløshed, bleve vældige i Krig, bragte fremmedes Hære til at vige;

35 Kvinder fik deres døde igjen ved Opstandelse. Atter andre bleve lagte paa Pinebænk uden at tage imod Udløsningen, For at de kunde opnaa en bedre Opstandelse;

36 andre derimod maatte friste Forhaanelser og Piskeslag og dertil Baand og Fængsel;

37 de bleve stenede, gjennemsavede, fristede, ihjelslagne med Sværd; de gik om i Faare-, i Gede-Skind, lede Mangel, Trængsel, Mishandling,

38 dem var Verden ikke værdig — de vankede om i Ørkner og paa Bjærge og i Huler og Jordens Kløfter.

39 Og skjønt alle disse fik godt Vidnesbyrd ved deres Tro, opnaaede de ikke Forjættelsen,

40 fordi Gud havde forud til os udset noget bedre, for at de ikke skulde fuldkommes os foruden.

Skat Rørdam NT

Brevet til Hebrærne

Brevet til Hebrærne

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13