Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Johannes-Evangeliet.

11te Kapitel.

1 Og der var en, som laa syg, Lasaros fra Betania, den By, hvor Maria og hendes Søster Marta boede.

2 Men det var den Maria, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder af med sit Haar ; hendes Broder Lasaros var syg.

3 Søstrene sendte da Bud til ham og sagde : Herre, se, han som du elsker, er syg.

4 Men da Jesus hørte det, sagde han: denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld , for at Guds Søn skal herliggjøres ved den.

5 Men Jesus elskede Marta og hendes Søster og Lasaros.

6 Da han nu havde hørt, at han var syg, blev han endda i to Dage paa det Sted, hvor han var.

7 Siden derefter siger han til Disciplene : lader os drage til Judæa igjen.

8 Disciplene sige til ham: Rabbi, nys søgte Jøderne at stene dig , og du drager atter derhen!

9 Jesus svarede: har Dagen ikke tolv Timer? Dersom en vandrer om Dagen, støder han ikke an, fordi han ser denne Verdens Lys;

10 men dersom en vandrer om Natten, støder han an, fordi Lyset er ikke i ham.

11 Dette sagde han; og derefter siger han til dem: vor Ven Lasaros er sovet ind, men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.

12 Disciplene sagde da til ham: Herre, er han falden i Søvn. saa kommer han sig.

13 Men Jesus havde sagt det om hans Død; de derimod mente, at det var om Søvnens Hvile, han talte.

14 Saa sagde da Jesus rent ud til dem : Lasaros er død;

15 og for eders Skyld, for at I skulle tro, er jeg glad over, at jeg ikke var der; men lader os drage hen til ham.

16 Da sagde Tomas (han som kaldes Didymos) til sine Meddisciple: lader ogsaa os gaa, for at vi kunne dø med ham .

17 Da nu Jesus kom, fandt han, at han allerede havde ligget fire Dage i Graven

18 Men Betania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra;

19 og mange af Jøderne vare komne til Marta og Maria for at trøste dem over deres Broder.

20 Da nu Marta hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria sad hjemme i Huset.

21 Marta sagde da til Jesus: Herre, havde du været her, var min Broder ikke død.

22 Og dog ved jeg nu, at hvad som helst du beder Gud om, det vil Gud give dig.

23 Jesus siger til hende: din Broder skal opstaa.

24 Marta siger til ham: jeg ved, at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.

25 Jesus sagde til hende: jeg er Opstandelsen og Livet; hvo som tror paa mig, skal leve, om han end dør,

26 og hver den, som lever og tror paa mig, skal aldrig i Evighed dø. Tror du dette?

27 Hun siger til ham: ja, Herre, jeg har troet, at du er Kristus Guds Søn, ham som kommer til Verden.

28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte ad sin Søster Maria og sagde lønlig: Læreren er her og kalder ad dig.

29 Da nu hun hørte det, rejste hun sig skyndsomt og gik hen til ham.

30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Byen, men var endnu paa det Sted, hvor Marta havde mødt ham.

31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa Maria staa skyndsomt op og gaa ud, fulgte de hende i den Mening, at hun gik hen til Graven for at græde der.

32 Da nu Maria kom hen, hvor Jesus var, faldt hun ham til Fode, da hun saa ham, og sagde til ham: Herre, havde du været her, var min Broder ikke død.

33 Da nu Jesus saa hende græde og de Jøder græde, som vare komne med hende, harmedes han i Aanden og oprørtes i sig selv

34 og sagde: hvor have I lagt ham? De sige til ham: Herre, kom og se !

35 Jesus fældte Taarer.

36 Jøderne sagde da: se, hvor han elskede ham.

37 Men nogle af dem sagde: kunde ikke han, som oplod den blindes Øjne, have gjort, at ogsaaa han ikke var død?

38 Saa harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men den var en Hule, og der laa en Sten for den.

39 Jesus siger: tager Stenen bort. Den afdødes Søster Marta siger til ham: Herre, han stinker allerede, thi han har ligget der fire Dage.

40 Jesus siger til hende : sagde jeg dig ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herligheds?

41 Saa toge de Stenen bort. Men Jesus løftede sine Øjne opad og sagde: Fader, jeg takker dig, at du har hørt mig.

42 Vel vidste jeg, at du altid hører mig, men for den omstaaende Skares Skyld sagde jeg det, for at de skulle tro, at det er dig, som har udsendt mig.

43 Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: Lasaros, kom herud!

44 Og den døde kom ud, bunden om Fødder og Hænder med Jordeklæder, og hans Ansigt var ombundet med et Tørklæde. Jesus siger til dem: løser ham og lader ham gaa.

45 Mange af Jøderne, som vare komne til Marias og havde set, hvad han gjorde, kom nu til Tro paa ham.

46 Men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.

47 Saa samlede Ypperstepræsterne og Farisæerne et Raadsmøde, og de sagde: hvad skulle vi gjøre, thi dette Menneske gjør mange Tegn?

48 Dersom vi lade ham saaledes gaa, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Sted og vort Folks.

49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar , sagde til dem: I vide slet intet,

50 ej heller tænke I paa, at det er gavnligere for eder, at ét Menneske dør for Folket, end at hele Folket gaar til Grunde.

51 Men dette sagde han ikke af sig selv, men saasom han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han, at det forestod Jesus at dø for Folket,

52 og ikke for Folket alene, men ogsaa for at samle Guds adspredte Børn sammen til et .

53 Fra den Dag af raadsloge de da om at slaa ham ihjel.

54 Jesus vandrede derfor ikke længer aabenlyst om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet nær ved Ørken, til en By, som hedder Efraim, og der opholdt han sig med Disciplene.

55 Men Jødernes Paaske var nær, og mange droge fra Landet op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.

56 De ledte nu efter Jesus og sagde indbyrdes, medens de stode i Helligdommen: hvad mene I? mon han slet ikke kommer til Højtiden?

57 Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om, at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han melde det, for at de kunde gribe ham.

Skat Rørdam NT

Johannes

Johannes og hans evangelium

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21