Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Johannes-Evangeliet.

12te Kapitel.

1 Jesus kom nu seks Dage før Paasken til Betania, hvor Lasaros var, han som Jesus havde oprejst fra de døde.

2 Saa gjorde man der en Nadver for ham, og Marta vartede op, men Lasaros var en af dem, der sad til Bords med ham.

3 Maria tog da et Pund ægte, meget kostbar Nardus-Salve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder af med sit Haar; og Huset fyldtes af Salvens Lugt.

4 Men Judas Iskarjot, en af hans Disciple, han som siden forraadte ham, siger:

5 hvorfor blev ikke denne Salve solgt for tre hundrede Denarer og given til fattige?

6 Men dette sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv, og da han havde Kassen, tog han hvad der blev lagt deri.

7 Jesus sagde da: lad hende være, hun vilde gjemme den til min Begravelses-Dag;

8 de fattige have I jo altid hos eder, men mig have I ikke altid.

9 Nu fik den store Hob af Jøderne at vide, at han var der, og de kom, ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at se Lasaros, som han havde oprejst fra de døde.

10 Men Ypperstepræsterne raadsloge om at slaa ogsaa Lasaros ihjel,

11 fordi mange af Jøderne for hans Skyld gik hen og troede paa Jesus.

12 Den næste Dag var der en stor Skare af dem, der vare komne til Højtiden, som, da de hørte, at Jesus kom til Jerusalem,

13 toge Palmegrene og gik ud ham i Møde, og de raabte: Hosjanna! velsignet være han, som kommer i Herrens Navn, Israels Konge!

14 Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpaa, alt som skrevet staar:

15 »Frygt ikke, Sions Datter, se. din Konge kommer, siddende paa en Æsels-Fole«.

16 Dette forstode hans Disciple ikke i Førstningen; men da Jesus var bleven herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.

17 Saa vidnede den Skare, som var med ham, at hane havde kaldt Lasaros ud af Graven og oprejst ham fra de døde ; derfor gik ogsaa Skaren ham i Møde ,

18 fordi de hørte, at han havde gjort dette Tegn.

19 Farisæerne sagde da til hverandre : I se, at I ikke udrette noget; se, Alverden er gaaet efter ham.

20 Men der var nogle Grækere blandt dem, som droge op for at tilbede paa Højtiden.

21 Disse gik da til Filip, ham fra Betsajda i Galllæa, og bade ham og sagde: Herre, vi ønske at se Jesus .

22 Filip kommer og siger det til Andreas; Andreas og Filip komme og sige det til Jesus.

23 Men Jesus svarede dem og sagde: Timen er kommen til, at Menneskesønnen skal herliggjøres.

24 Sandelig, sandelig siger jeg eder, dersom ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det for sig alene, men dersom det dør, bærer det megen Frugt.

25 Hvo som elsker sin Sjæl, mister den, og hvo som hader sin Sjæl i denne Verden, skal bevare den til evigt Liv.

26 Om nogen tjener mig, da følge han mig, og hvor jeg er, der skal ogsaa min tjener være; om nogen tjener mig, skal Faderen ære ham.

27 Nu er min Sjæl rystet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig ud af denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.

28 Fader, herliggjør dit Navn ! Saa kom der en Røst fra Himlen: Baade har jeg herliggjort, og vil jeg atter herliggjøre det.

29 Da sagde Skaren, som stod der og hørte det, at det var et Tordenskrald, der var kommet; andre sagde: det er en Engel, som har talt til ham.

30 Jesus svarede og sagde: ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld.

31 Nu gaar der Dom over denne Verden; nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud;

32 og jeg skal, naar jeg er bleven ophøjet fra Jorden; drage alle til mig.

33 Men dette sagde han som Betegnelse af, hvordan en Død han skulde dø.

34 Skaren svarede ham da : vi have hørt udaf Loven, at Kristus bliver i Evighed; hvorledes siger da du, at Menneskesønnen maa ophøjes? hvem er denne Menneskesøn?

35 Jesus sagde da til dem: endnu en liden Tid er Lyset iblandt eder; vandrer, medens I have Lyset, for at ikke Mørke skal gribe eder; og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han gaar hen.

36 Medens I have Lyset, saa tror paa Lyset, for at I kunne vorde Lysets Børn. Dette talede Jesus, og han gik bort og skjulte sig for dem.

37 Men endskjønt han havde gjort saa mange Tegn for deres Øjne, troede de ikke paa ham,

38 for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han sagde: »Herre, hvem troede det, vi have hørt, og for hvem blev Herrens Arm aabenbaret«

39 Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas atter har sagt:

40 »Han har blindet deres Øjne og forstokket deres Hjærte, for at de ikke skulle se med Øjnene og forstaa med Hjærtet og vende om, saa jeg skulde helbrede dem« .

41 Dette sagde Esajas, fordi han saa hans Herlighed og talede om ham.

42 Alligevel var der dog ogsaa af de Øverste mange, som troede paa ham; men for Farisæernes Skyld bekjendte de ikke, for at de ikke skulde blive udstødte af Synagogen;

43 thi de elskede Menneskers Hæder mere end Guds Hæders.

44 Men Jesus raabte og sagdes: hvo som tror paa mig, tror ikke paa mig, men paa ham, som sendte mig;

45 og hvo som skuer mig, skuer ham, som sendte mig.

46 Jeg er kommen som Lys til Verden, for at hver den, som tror paa mig, ikke skal blive i Mørket.

47 Og dersom en hører mine Ord og ikke vogter paa dem, saa dømmer ikke jeg ham, thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden ;

48 hvo som forsmaar mig og ikke modtager mine Ord, har en, der dømmer ham: det Ord, som jeg talede, det skal dømme ham paa den yderste Dag.

49 Thi jeg har ikke talet af mig selv, men Faderen, som sendte mig, han. har givet mig Befaling, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.

50 Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Hvad altsaa jeg taler, det taler jeg saaledes,, som Faderen har sagt mig.

Skat Rørdam NT

Johannes

Johannes og hans evangelium

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21