Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Johannes-Evangeliet.

5de Kapitel.

1 Derefter havde Jøderne en Højtid , og Jesus drog op til Jerusalem.

2 Men der er i Jerusalem ved Faareporten en Dam, som paa Hebraisk kaldes Bethesda, den har fem Buegange.

3 I disse laa der en Mængde af syge, blinde, lamme, visne.

4

5 Og der var en Mand der, som havde haft sin Sygdom i otte og tredive Aar.

6 Da Jesus saa ham ligge og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, siger han til ham: vil du vorde karsk?

7 Den syge svarede ham: Herre, jeg har ikke noget Menneske til at kaste mig i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men medens jeg er paa Vej, stiger en anden ned før mig.

8 Jesus siger til ham : staa op, tag din Seng og gaa!

9 Og strags blev Manden karsk og tog sin Seng og gik omkring. Men det var Hviledag paa den Dag.

10 Saa sagde Jøderne til den helbredte: det er Hviledag, og du har ikke Lov til at bære Sengen.

11 Men han svarede dem: den som gjorde mig karsk, han sagde til mig: tag din Seng og gaa.

12 De spurgte ham: hvem er det Menneske, som sagde til dig: tag den og gaa?

13 Men den helbredte vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var en Folkehob paa Stedet.

14 Siden efter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: se, du er bleven karsk; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig.

15 Manden gik bort og fortalte Jøderne , at det var Jesus, som havde gjort ham karsk .

16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han gjorde disse Ting paa en Hviledag.

17 Men Jesus svarede dem: min Fader arbejder endnu; ogsaa jeg arbejder.

18 Derfor søgte da Jøderne end mere at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød Hviledagen, men ogsaa kaldte Gud sin egen Fader, idet han gjorde sig selv Gud lig.

19 Saa svarede Jesus og sagde til dem: sandelig, sandelig siger jeg eder, Sønnen kan ikke gjøre noget af sig selv, men kun hvad han ser Faderen gjøre; thi hvad som han gjør, dette gjør og Sønnen ligeledes.

20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gjør ; og større Gjerninger end disse skal han vise ham, for at I skulle undre eder.

21 Thi - ligesom Faderen oprejser de døde og levendegjør, saaledes levendegjør og Sønnen, hvem han vil.

22 Thi Faderen dømmer heller ikke nogen, men har givet hele Dommen til Sønnen,

23 for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Hvo som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som sendte ham.

24 Sandelig, sandelig siger jeg eder, hvo som hører mit Ord og tror ham, som sendte mig, har evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet.

25 Sandelig, sandelig siger jeg eder, den Time kommer, ja er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve .

26 Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, saaledes har han og givet Sønnen at have Liv i sig selv.

27 Og han har givet ham Magt til at holde Dom, fordi han er Menneskesøn .

28 Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, da alle de i Gravene skulle høre hans Røst,

29 og de skulle gaa ud, de som have gjort det gode, til Livs-Opstandelse, og de, som have øvet det slette til Doms-Opstandelse.

30 Jeg kan ikke gjøre noget af mig selv; ligesom jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig, thi jeg søger ikke min Vilje, men hans Vilje, som sendte mig.

31 Dersom det er mig selv, der vidner om mig, er mit Vidnesbyrd ikke sandt .

32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd, som han vidner om mig, er sandt.

33 I have sendt Bud til Johannes, og han har givet Sandheden Vidnesbyrd.

34 Dog, det er ikke fra et Menneske, at jeg henter Vidnesbyrdet, men dette siger jeg, for at I skulle frelses.

35 Han var den brændende og skinnende Lampe, og I vilde fryde eder til en Tid i hans Lys.

36 Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gjerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gjerninger, som jeg gjør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.

37 Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans Skikkelse,

38 og hans Ord have I ikke blivende i eder ; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.

39 I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv, og det er disse, som vidne om mig;

40 men i ville ikke komme til mig, for at I kunne faa Liv.

41 Jeg tager ikke Hæder af Mennesker;

42 men jeg kjender eder, at I have ikke Guds Kjærlighed i eder.

43 Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.

44 Hvorledes kunne I tro, I som tage Hæder af hverandre, men den Hæder, som er fra den eneste Gud, søge I ikke !

45 Mener ikke , at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Haab.

46 Thi troede I Moses, da troede I mig; thi om mig har han skrevet.

47 Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord ?

Skat Rørdam NT

Johannes

Johannes og hans evangelium

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21