Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Johannes-Evangeliet.

6te Kapitel.

1 Siden efter drog Jesus bort til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias-Søen;

2 og en stor Skare fulgte ham, fordi de saa de Tegn, som han gjorde paa de syge.

3 Men. Jesus gik op paa et Bjærg. og der satte han sig med sine Disciple.

4 Men Paasken, Jødernes Højtid, var nær.

5 Da nu Jesus opløftede sine Øjne og saa, at en stor Skare kom til ham, siger han til Filip : hvor skulle vi kjøbe Brød, for at disse kunne faa noget at spise?

6 Men dette sagde han for at prøve ham, thi selv vidste han, hvad han vilde gjøre.

7 Filip svarede ham: Brød for to hundrede Denarer er ikke nok for dem til, at hver kan faa noget lidet.

8 En af hans Disciple, Simon Peders Broder Andreas, siger til ham:

9 her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Smaafiske; men hvad er dette til saa mange?

10 Jesus sagde: lader Folkene sætte sig ned; og der var meget Græs paa Stedet. Saa satte Mændene sig ned omtrent fem Tusende i Tallet.

11 Jesus tog da Brødene, og efter at have takket delte han dem ud til de siddende, ligeledes ogsaa af Fiskene, saa meget de vilde.

12 Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: sanker de overblevne Stykker sammen, for at intet skal ødes.

13 Saa sankede de sammen, og de fyldte tolv Kurve med Stykker af de fem Bygbrød, som vare blevne tilovers for dem, der havde faaet Mad.

14 Da nu Folkene saa det Tegn, han havde gjort, sagde de : han er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden.

15 Da saa Jesus mærkede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gjøre ham til Konge, drog han sig atter bort op paa Bjærget, han alene.

16 Men da det blev Aften, gik hans Disciple ned til Søen,

17 og de gik om Bord og styrede over paa hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem;

18 og Søen gik højt, da det blæste en stærk Kuling.

19 Da de nu havde roet omtrent femogtyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de bleve bange.

20 Men han siger til dem: det er mig, frygter ikke!

21 Da vare de villige til at tage ham op i Skibet; og strags kom Skibet til Landet, som de fore til.

22 Den næste Dag saa Folkeskaren, som stod paa hin Side Søen, at der ikke havde været mere end én Baad der, og at Jesus ikke var gaaet om Bord med sine Disciple, men hans Disciple vare farne bort alene

23 (derimod var der kommet Baade fra Tiberias nær til det Sted, hvor de havde spist Brødet, efter at Herren havde takket):

24 da altsaa Skaren saa, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de selv i Baadene og kom til Kapernaum for at søge Jesus.

25 Og da de fandt ham paa hin Side Søen, sagde de til ham: Rabbi, naar er du kommen her?

26 Jesus svarede dem og sagde: sandelig, sandelig siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I saa Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mættede.

27 Arbejder ikke paa den Mad, som forgaar, men paa den Mad, som varer til evigt Liv, den som Menneskesønnen vil give eder ; thi ham har Faderen, Gud, beseglet .

28 De sagde da til ham : hvad skulle vi gjøre, for at vi kunne arbejde paa Guds Arbejder?

29 Jesus svarede og sagde til dem: dette er Guds Arbejde, at I skulle tro paa den, som han udsendte.

30 De sagde da til ham: hvad for et Tegn gjør da du, for at vi kunne se det og tro dig? hvad Arbejde gjør du?

31 Vore Fædre aade Manna i Ørken, alt som skrevet staar: »Brød fra Himlen gav han dem at æde« .

32 Saa sagde Jesus til dem : sandelig, sandelig siger jeg eder, det var ikke Moses, som gav eder Brødet fra Himlen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himlen .

33 Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himlen og giver Verden Liv.

34 De sagde da til ham : Herre, giv os til Stadighed dette Brød.

35 Jesus sagde til dem: jeg er Livets Brød; hvo som kommer til mig, skal ikke hungre, og hvo som tror paa mig, skal ikke tørste nogensinde.

36 Men jeg har sagt eder, at I have set, og dog ikke tro.

37 Alt, hvad Faderen giver mig, vil komme til mig, og den, som kommer til mig, skal jeg ingenlunde kaste ud ;

38 thi jeg er kommen ned fra Himlen, ikke for at gjøre min Vilje, men hans Vilje, som sendte mig

.

39 Og dette er hans Vilje, som sendte mig, at af alt det, som han har givet mig, skal jeg ikke lade noget gaa tabt, men jeg skal oprejse det paa den yderste Dag.

40 Thi dette er min Faders Vilje, at hver den, som skuer Sønnen og tror paa ham, skal have evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.

41 Saa knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde : jeg er det Brød, som er kommet ned fra Himlen ;

42 og de sagde: er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kjende? hvorledes kan da han nu sige: jeg er kommet ned fra Himlens?

43 Jesus svarede og sagde til dem: knurrer ikke indbyrdes.

44 Ingen kan komme til mig, uden at Faderen, som sendte mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.

45 Der staar skrevet i Profeterne: ;Og de skulle alle være oplærte af Gud« ; hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.

46 Ikke at nogen har set Faderen; men kun han, som er fra Gud, han har set Faderen.

47 Sandelig, sandelig siger jeg eders; hvo som tror, har evigt Liv.

48 Jeg er Livets Brød.

49 Eders Fædre aade Manna i Ørken og døde;

50 saadant er det Brød, som kommer ned fra Himlen, at man skal æde af det og ikke dø.

51 Jeg er det Ievende Brød, som er kommet ned fra Himlen; om nogen æder af dette Brød, skal han leve i Evighed. Ja, og det Brød, som jeg vil give til Verdens Liv, er mit Kjød.

52 Saa kivedes Jøderne med hverandre og sagde: hvorledes kan han give os sit Kjød at æde?

53 Jesus sagde da til dem: sandelig, sandelig siger jeg 53 eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kjød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.

54 Hvo som æder mit Kjød og drikker mit Blod, har evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.

55 Thi mit Kjød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.

56 Hvo som æder mit Kjød og drikker mit Blod, bliver i mig, og jeg i ham.

57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, saaledes skal ogsaa den, som æder mig, leve i Kraft af mig.

58 Saadant er det Brød, som er kommet ned fra Himlen, ikke saa som Fædrene aade og døde; hvo som æder dette Brød, skal leve i Evighed.

59 Dette sagde han i en Synagoge i Kapernaum, hvor han lærte.

60 Da nu hans Disciple hørte det, sagde mange af dem : dette er en haard Tale ; hvem kan høre paa den ?

61 Men da Jesus vidste ved sig selv, at hans Disciple knurrede over dette, sagde han til dem : forarger dette eder ?

62 Hvad om I da skue Menneskesønnen stige op, hvor han var før?

63 Det er Aanden, som levendegjør, Kjødet nytter intet ; de Ord, som jeg har talet til eder, ere Aand og ere Liv.

64 Men der er nogle af eder, som ikke tro. Thi Jesus vidste fra første Færd, hvem de vare, som ikke troede, og hvem det var, som vilde forraade ham.

65 Og han sagde: derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen.

66 Som Følge heraf traadte mange af hans Disciple tilbage, og de vandrede ikke mere med ham.

67 Jesus sagde da til de tolv: ville ogsaa I gaa bort?

68 Simon Peder svarede ham : Herre, til hvem skulle vi gaa bort? du har det evige Livs Ord ;

69 og vi have troet og erkjendt, at du er Guds Hellige.

70 Jesus svarede dem: har ikke jeg udvalgt eder tolv ? og af eder er en dog en Djævel.

71 Men han mente Judas, Simon Iskarjots Søn; thi han var den, som siden forraadte ham, endskjønt han var en af de tolv.

Skat Rørdam NT

Johannes

Johannes og hans evangelium

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21