Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Johannes-Evangeliet.

8de Kapitel.

1 Og de gik hver til sit Hus ; men Jesus gik til Oliebjærget.

2 Og aarle om Morgenen kom han atter til Helligdommen, og hele Folket kom til ham, og han satte sig og lærte dem.

3 Men de Skriftkloge og Farisæerne komme med en Kvinde, som var greben i Hor, og de stille hende i Midten

4 og sige til ham: Lærer, denne Kvinde er greben i Hor paa fersk Gjerning.

5 Men i Loven har Moses budet os at stene saadanne; hvad siger nu du?

6 Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde faa noget at anklage ham for. Men Jesus bukkede sig ned og skrev med Fingeren paa Jordene.

7 Men da de vedbleve at. spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: den af eder, som er uden Synd, kaste den første Sten paa. hende.

8 Og han bukkede sig atter ned og skrev paa Jorden.

9 Men da de hørte det, gik de bort en efter en, de ældste først, lige til de sidste, og Jesus blev ladt ene tilbage og Kvinden, som stod der i Midten.

10 Men da Jesus rettede sig op og ikke saa nogen uden Kvinden, sagde han til hende: Kvinde, hvor ere de ? var der ingen, som domfældte dig ?

11 Men hun sagde: nej ingen, Herre. Og Jesus sagde: heller ikke jeg domfælder dig; gaa bort, og synd ikke mere .

12 Saa talede Jesus atter til dem og sagde: jeg er Verdens Lys; hvo som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys.

13 Farisæerne sagde da til ham : du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt.

14 Jesus svarede og sagde til dem : ogsaa naar jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd sandt, fordi jeg ved, hvorfra jeg er kommen, og hvor jeg gaar hen. I vide ikke, hvorfra jeg kommer, eller hvor jeg gaar hen;

15 I dømme efter Kjødet. Jeg dømmer ikke nogen;

16 men om ogsaa jeg dømmer, er min Dom sand, fordi jeg ikke er ene derom, men jeg og Faderen, som sendte mig.

17 Ogsaa i eders egen Lov er der jo skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.

18 Jeg er den, som vidner om mig, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig.

19 De sagde da til ham : hvor er din Fader ? Jesus svarede : hverken mig kjende I, ej heller min Fader; kjendte I mig, kjendte I ogsaa min Fader.

20 Disse Ord talede han i Skatkammeret, medens han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time var endnu ikke kommen

21 Saa sagde han atter til dem: jeg gaar bort, og I skulle lede efter mig, og i eders Synd skulle I dø ; hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme.

22 Saa sagde Jøderne: han vil da vel ikke slaa sig selv ihjel, siden han siger: hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme!

23 Og han sagde til dem: I ere fra neden, jeg er fra oven; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.

24 Derfor sagde jeg eder, at I skulle dø i eders Synder ; thi dersom I ikke tro, at jeg er det, jeg er. skulle I dø i eders Synder.

25 De sagde da til ham: hvem er da du? Jesus sagde til dem: netop det, som jeg fra første Færd har talet til eder.

26 Meget har jeg om eder at tale og at dømme; dog han, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, dette taler jeg for Verden.

27 De forstode ikke, at det var Faderen, han mente med det, han sagde til dem.

28 Jesus sagde da : naar I faa ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kjende, at jeg er det, jeg er, og at jeg ikke gjør noget af mig selv , men ligesom min Fader har lært mig, saaledes taler jeg,

29 og han, som sendte mig, er med mig. Han har ikke ladet mig ene, fordi jeg gjør altid, hvad ham er tækkeligt.

30 Da han talede dette, troede mange paa ham.

31 Jesus sagde da til de Jøder, som havde troet ham : dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,

32 og I skulle kjende Sandheden, og Sandheden skal frigjøre eder.

33 De gave ham til svar: vi er Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle ; hvorledes kan da du sige : I skulle vorde fri ?

34 Jesus svarede dem: sandelig, sandelig siger jeg eder, hver den, som gjør Synden, er Syndens Træl.

35 Men Trællen bliver ikke for al Tid i Huset; Sønnen bliver der for al Tid.

36 Dersom altsaa Sønnen frigjøre der, blive I virkelig fri.

37 Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd ; men I søge at slaa mig ihjel, fordi mit Ord gaar ikke ind i eder.

38 Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader, saa gøre og I, hvad I have hørt af eders Fader.

39 De svarede og sagde til ham : vor Fader er Abraham. Jesus siger til dem : vare I Abrahams Børn, saa gjorde I Abrahams Gjerninger;

40 men nu søge I at ihjelslaa mig, et Menneske, som har talet Sandheden til eder, hvilken jeg har hørt af Gud; sligt gjorde Abraham ikke.

41 I gjøre eders Faders Gjerninger. De sagde da til ham : vi ere ikke uægte fødte, vi have én Fader, det er Gud.

42 Jesus sagde til dem: var Gud eders Fader, da elskede I mig'; thi jeg er udgangen og kommen fra Gud; det er nemlig heller ikke fra mig selv, jeg er kommen, men han har udsendt mig .

43 Hvorfor forstaa I ikke min Tale ? Fordi I ikke kunne høre mit Ord.

44 I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Lyster ville I gjøre. Han var Manddraber fra Begyndelsen af, og i Sandheden staar han ikke, thi der er ikke Sandhed i ham. Naar han taler Løgn, taler han af sit eget, thi han er en Løgner og Løgnens Fader.

45 Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.

46 Hvem af eder vil overbevise mig om Synd? siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig ikke?

47 Hvo som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi i ikke ere af Gud.

48 Jøderne svarede og sagde til ham: sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og har en Uaand ?

49 Jesus svarede: jeg har ingen Uaand, tværtimod ærer jeg min Fader, og I vanære mig.

50 Men jeg søger ikke min egen Hæder; der er en, som søger den og dømmer.

51 Sandelig, sandelig siger jeg eder, om nogen holder mit Ord, skal han aldrig i Evighed skue døden.

52 Jøderne sagde til ham: nu vide vi, at du har en Uaand. Abraham døde og Profeterne; og du siger: om nogen holder mit Ord, skal han aldrig i Evighed smage Døden.

53 Skulde du være større end vor Fader Abraham, som døde ? og Profeterne døde! hvem gjør du dig selv til?

54 Jesus svarede: dersom jeg hædrer mig selv, er min Hæder intet; det er min Fader, som hædrer mig, han som I sige om, at han er eders Gud.

55 Og I have ikke kjendt ham, men jeg kjender ham, og dersom jeg sagde, at jeg ikke kjendte ham, vilde jeg være en Løgner ligesom I; men jeg kjender ham og holder hans Ord .

56 Abraham eders Fader frydede sig til at se min Dag, og han saa den og glædede sig.

57 Jøderne sagde da til ham: du er endnu ikke halvtredsindstyve Aar, og du har set Abraham!

58 Jesus sagde til dem: sandelig, sandelig siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været.

59 Saa toge de Stene op for at kaste paa ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen .

Skat Rørdam NT

Johannes

Johannes og hans evangelium

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21