Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Lukas-Evangeliet.

1ste Kapitel.

1 Efterdi mange have taget sig for at opsætte en Fortælling om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,

2 saaledes som de, der fra Begyndelsen vare Øjenvidner og bleve Ordets Tjenere, have overantvordet os,

3 saa har ogsaa jeg bestemt mig til, efter nøje at have eftersporet alt for fra, at skrive det i Sammenhæng til dig, højmægtige Teofilos,

4 for at du maa komme til urokkelig Erkjendelse angaaende de Ord, du er bleven undervist i.

5 I de Dage, da Herodes var Konge i Judæas, var der en Præst ved Navn Sakarias, af Abias Skifte, og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabet.

6 Men de vare begge retfærdige for Guds Øjne og vandrede ulastelige i alle Herrens Bud og Anordninger.

7 Og de havde intet Barn, eftersom Elisabet var ufrugtbar, og begge vare i en fremrykket Alder.

8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,

9 tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Skik at gaa ind i Herrens Tempel og bringe Røgoffer.

10 Og al Folkets Mængde var udenfor og bad i Røgofferets Time.

11 Men en Herrens Engel viste sig for ham staaende ved den højre Side af Røgoffer-Alteret;

12 og Sakarias blev forskrækket ved at se det, og Frygt faldt over ham.

13 Men Engelen sagde til ham : frygt ikke, Sakarias, efterdi din Bøn er bleven hørt, og din Hustru Elisabet skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.

14 Og Glæde og Fryd skal times dig, og mange skulle glæde sig over hans Fødsel.

15 Thi han skal vorde stor for Herrens Aasyn, og Vin og stærk Drik skal han ikke drikke, og han skal fyldes med den Hellig-Aand alt fra Moders Liv.

16 Og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.

17 Og selv skal han gaa forud for hans Aasyn i Elias's Aand og Kraft, for at føre Fædres Hjærter tilbage tiI Børn og ulydige til retfærdiges Forstand, for at berede Herren et velskikket Folk.

18 Og Sakarias sagde til Engelen : hvorpaa skal jeg kjende dette? thi jeg er en gammel Mand. og min Hustru er i en fremrykket Alder.

19 Og Engelen svarede og sagde til ham: jeg er Gabriel, som staar for Guds Aasyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og bringe dig dette gode Budskab.

20 Og se, du skal vorde stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle opfyldes i deres Tid.

21 Og Folket stod og ventede paa Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.

22 Men da han korn ud, kunde han ikke tale til dem, og de skjønnede, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.

23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.

24 Men efter de Dage blev hans Hustru Elisabet frugtsommelig; og hun skjulte sig i fem Maaneder og sagde:

25 saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saa til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker.

26 Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel udsendt fra Gud til en By i Galilæa ved Navn Nasaret,

27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus, og Jomfruens Navn var Maria.

28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: hil være dig, du benaadede; Herren er med dig!

29 Men hun blev helt forskrækket over den Tale og tænkte paa, hvad dette skulde være for en Hilsen.

30 Og Engelen sagde til hende: frygt ikke, Maria, thi du har fundet Naade hos Gud.

31 Og se, du skal vorde frugtsommelig og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.

32 Han skal blive stor og kaldes den Højestes Søn ; og Gud Herren skal give ham hans Fader Davids Trone,

33 og han skal være Konge over Jakobs Hus i al Evighed, og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.

34 Men Maria sagde til Engelen : hvorledes skal dette gaa til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?

35 Og Engelen svarede og sagde til hende: den Hellig-Aand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som vorder født, kaldes Guds Søn.

36 Og se, din Frænke Elisabet, ogsaa hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og dette er den sjette Maaned for hende, som kaldes ufrugtbar.

37 Thi for Gud kan ingen Ting være umulig,

38 Men Maria sagde : se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord. Og Engelen skiltes fra hende.

39 Men Maria stod op i disse Dage og drog skyndsomt hen til Bjærgegnen, til en By i Juda

.

40 Og hun gik ind i Sakarias's Hus og hilsede Elisabet.

41 Og det skete, som Elisabet hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv, og Elisabet blev fyldt med den Hellig-Aand.

42 Og hun raabte med høj Røst og sagde: Velsignet er du iblandt Kvinder, og velsignet er dit Livs Frugt!

43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?

44 Thi se, som Røsten af din Hilsen kom til mine Øren, sprang Fosteret med Fryd i mit Liv.

45 Og salig er hun, som troede; thi der skal komme Fuldbyrdelse paa det, som er talet til hende fra Herren.

46 Og Maria sagde : Min Sjæl ophøjer Herren,

47 og min Aand har frydet sig over Gud min Frelser;

48 thi han har set til sin 48 Tjenerindes Ringhed. Thi se, fra nu af skulle alle Slægter prise mig salig,

49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig, og helligt er hans Navn,

50 og hans Barmhjærtighed er fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.

51 Han har øvet Vælde med sin Arm; dem, som ere hovmodige i deres Hjærtelag, har han adsplittet.

52 Magthavere har han nedstødt fra Troner, og de ringe har han ophøjet.

53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.

54 Han har taget sig af Israel sin Tjener, for at komme Barmhjærtighed i Hu

55 (alt som han talede til vore Fædre) imod Abraham og hans Sæd i Evighed!

56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder og vendte saa tilbage til sit Hus.

57 Men for Elisabet fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.

58 Og hendes Naboer og Frænder hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjærtighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.

59 Og det skete paa den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet, og de vilde kalde ham Sakarias efter hans Faders Navn.

60 Og hans Moder svarede og sagde: nej, men han skal kaldes Johannes.

61 Og de sagde til hende: der er jo ingen af din Slægt, som kaldes med dette Navn.

62 Men de gjorde Tegn til hans Fader, hvad han vilde, at han skulde kaldes.

63 Og han begjærede en Tavle og skrev saalunde: Johannes er hans Navn. Og de undrede sig alle.

64 Men i det samme oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talede og prisede Gud.

65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og i hele Judæas Bjærgegn taltes der om alle disse Ting.

66 Og alle, som hørte det, lagde sig det paa Hjærte og sagde: hvad skal der dog blive af dette Barn? Thi Herrens Haand var med ham.

67 Og hans Fader Sakarias blev fyldt med den Hellig-Aand, og han profeterede og sagde:

68 Lovet være Herren, Israels Gud, fordi han har besøgt sit Folk og givet det Forløsning

,

69 og har oprejst et Frelsens Horne for os i sin Tjener Davids Hus,

70 alt. som han talede ved sine hellige Profeters Mund fra Arilds Tid, —

71 Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som hade os,

72 for at øve Barmhjærtighed mod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,

73 den Ed, som han tilsvor vor Fader Abraham,

74 for at give os, at vi uden Frygt, friede ud af Fjende-Haand, maa dyrke ham

75 i Hellighed. og Retfærdighed for hans Aasyn alle vore Dage.

76 Og nu du, Barnlille, den Højestes Profet skal du kaldes; thi du skal gaa forud for Herrens Aasyn for at berede hans Veje,

77 for at give hans Folk Erkjendelse af Frelsen i deres Synders Forladelse,

78 paa Grund af vor Guds inderlige Barmhjærtighed, i hvilken Sol-Opgangen fra det høje vil besøge os,

79 for at skinne for dem, der sidde i Mørke og Dødens Skygge, til at styre vore Fødder ind paa Fredens Vej.

80 Men Barnet voksede og blev stærkt i Aanden; og han var i Ørkenerne indtil den Dag, da han fremtraadte for Israel.

Skat Rørdam NT

Lukas

Lukas og hans evangelium

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24