Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Lukas-Evangeliet.

10de Kapitel.

1 Men derefter udpegede Herren ogsaa halvfjerdsindstyve andre og udsendte dem to og to forud for sig til hver By og hvert Sted, hvor han selv vilde komme.

2 Og han sagde til dem: Høsten er stor, men Arbejderne ere faa; beder derfor Høstens Herre, at han vil drive Arbejderne ud til sin Høst.

3 Gaar ud! se, jeg udsender eder som Lam midt iblandt Ulve.

4 Bærer ikke Pung, ikke Randsel, ej heller Sko, og hilser ingen paa Vejen.

5 Men hvilket Hus I komme ind i, der skulle I først sige: Fred med dette Hus!

6 Og dersom der er et Fredens Barn der, saa skal eders Fred hvile over ham; hvis ikke, skal den vende tilbage til eder.

7 Men i det Hus skulle I blive, saa I spise og drikke, hvad I faa af dem, thi Arbejderen er sin Løn værd ; flytter ikke fra Hus til Hus.

8 Og hvilken By I komme ind i, og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder,

9 og helbreder de syge i den, og siger til dem: Guds Rige er kommet nær til eder.

10 Men hvilken By I komme ind i, og de ikke modtage eder, der skulle I gaa ud paa dens Gader og sige:

11 endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, viske vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær.

12 Jeg siger eder, for Sodoma skal det paa hin Dag være taaleligere end for den By.

13 Ve dig, Korasin, ve dig, Betsajda; thi hvis de Kraft-Gjerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyros og Sidon, havde de for længe siden omvendt sig siddende i Sæk og Aske.

14 Dog, for Tyros og Sidon skal det være taaleligere i Dommen, end for eder.

15 Og du, Kapernaum, skulde du ophøjes lige til Himlen? Lige til Dødsriget skal du nedstyrtes.

16 Hvo som hører eder, hører mig, og hvo som forsmaar eder, forsmaar mig; men hvo som forsmaar mig, forsmaar ham, som udsendte mig.

17 Men de halvfjerdsindstyve vendte tilbage med Glæde og sagde: Herre, endog Uaanderne underkaste sig os i dit Navn!

18 Men han sagde til dem: jeg skuede, at Satan som et Lyn faldt fra Himlen.

19 Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde paa Slanger og Skorpioner og over Fjendens hele Magt, og slet intet skal gjøre eder Mén.

20 Dog, glæder eder ikke over dette , at Aanderne underkaste sig eder, men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlenes.

21 I den samme Stund frydede han sig i den Hellig-Aand og sagde : jeg priser dig, Fader, Himlens og Jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og aabenbaret det for umyndige, ja, Fader, fordi saaledes skete, hvad der er til Velbehag for dit Aasyn.

22 Alting er mig overgivet af min Fader; og ingen kjender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, hvem Sønnen vil aabenbare ham.

23 Og han vendte sig mod Disciplene særskilt og sagde : salige ere de Øjne, som se det, I se.

24 Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger ønskede at se det, I se, og de saa det ikke, og at høre det, I høre, og de hørte det ikke.

25 Og se, en Lovkyndig stod op og fristede ham og sagde : Lærer, hvad skal jeg gjøre for at arve evigt Liv?

26 Og han sagde til ham: hvad er der skrevet i Loven? hvorledes læser du?

27 Men han svarede og sagde: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjærte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv.

28 Og han sagde til ham: du svarede ret; gjør dette, saa skal du leve.

29 Men han vilde retfærdiggjøre sig selv og sagde til Jesus: og hvem er da min Næste?

30 Jesus gjenmælede og sagde : Der var et Menneske, som drog ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som baade klædte ham af og sloge ham og lode ham ligge halvdød og saa gik bort.

31 Men af en Hændelse drog en Præst den Vej ned, og da han saa ham, gik han forbi.

32 Ligeledes ogsaa en Levit; han kom til Stedet, gik derhen, saa ham og gik forbi.

33 Men en Samaritan, som var paa Rejse, kom henad til ham , og da han saa ham, ynkedes han inderligs.

34 Og han gik til ham, gød Olie og Vin paa hans Saar og forbandt dem, og han satte ham op paa sit eget Dyr og førte ham til et Herberg og plejede ham.

35 Og den næste Dag tog han to Denarer frem, gav dem til Værten og sagde: plej ham, og hvad mere du lægger ud, skal jeg vederlægge dig, naar jeg kommer igjen.

36 Hvilken af disse tre tykkes dig nu er bleven hans Næste, som faldt iblandt Røverne?

37 Men han sagde: den, som øvede Barmhjærtigheden imod ham. Og Jesus sagde til ham: gaa hen og gjør du ligesaa.

38 Men det skete, medens de vare paa Vandring, gik han ind i en By; og der var en Kvinde ved Navn Marta , som modtog ham i sit Hus.

39 Og hun havde en Søster, som hed Maria, hun satte sig endog ved Herrens Fødder og hørte hans Tale.

40 Men Marta var optagen af megen Opvartning, og hun traadte til og sagde: Herre, bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet mig opvarte alene ? sig da til hende, at hun skal hjælpe mig.

41 Men Herren svarede og sagde til hende: Marta, Marta, du gjør dig Bekymring og Uro med mange Ting;

42 men ét er fornødent. Maria har jo udvalgt den gode Del, og den skal ikke tages fra hende.

Skat Rørdam NT

Lukas

Lukas og hans evangelium

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24