Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Lukas-Evangeliet.

11de Kapitel.

1 Og som han var et Sted og bad, skete det, da han holdt op, at en af hans Disciple sagde til ham: Herre, lær os at bede, ligesom og Johannes lærte sine Disciple.

2 Men han sagde til dem : naar I bede, da siger: Fader, dit Navn vorde helliget; dit Rige komme;

3 giv os vort daglige Brød Dag for Dag ;

4 og forlad os vore Synder, thi og vi selv forlade enhver, som er skyldig mod os; og led os ikke ind i Fristelse !

5 Og han sagde til dem: Hvem af eder har en Ven og gaar til ham ved Midnat og siger til ham: Ven, laan mig tre Brød,

6 efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra en Rejse, og jeg har intet at sætte for ham;

7 og han derinde svarer og siger: vold mig ikke Ulejlighed; Døren er allerede lukket , og mine Børn ere med mig i Senge; jeg kan ikke staa op og give dig det —:

8 jeg siger eder , om han end ikke vil staa op og give ham det, fordi han er hans Ven, saa vil han dog for hans Paatrængenheds Skyld staa op og give ham saa meget han behøver.

9 Og jeg siger til eder: beder, saa skal der gives eder, søger, saa skulle I finde, banker, saa skal der lukkes op for eder.

10 Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, finder, og for den, som banker, skal der lukkes op.

11 Og er der vel blandt eder nogen Fader, som vil fly sin Søn en Sten, naar han beder ham om et Brød? eller, naar han beder om en Fisk, vil fly ham en Slange i dens Sted?

12 eller vil fly ham en Skorpion, hvis han beder om et Æg?

13 Naar da I, onde som I ere, vide at give gode Gaver til eders Børn, hvor meget mere vil da Faderen fra Himlen give den Hellig-Aand til dem, som bede ham?

14 Og han uddrev en Uaand, og den var stum; men det skete, da Uaanden var faren ud, talede den stumme. Og Skarerne undrede sig.

15 Men nogle af dem sagde: det er ved Beelsebul, Uaandernes Øverste, at han uddriver Uaanderne.

16 Og andre æskede af ham et Tegn fra Himlen for at friste ham.

17 Men da han vidste deres Tanker, sagde han til dem: hvert Rige, som er i Splid med sig selv, lægges øde og falder, Hus over Hus.

18 Hvis nu ogsaa Satan er i Splid med sig selv, hvorledes kan da hans Rige bestaa? thi I sige jo, at det er ved Beelsebul, jeg uddriver Uaanderne.

19 Men hvis jeg uddriver Uaanderne ved Beelsebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.

20 Men er det ved Guds Finger, at jeg uddriver Uaanderne, saa er jo Guds Rige kommet over eder.

21 Naar den stærke fuldrustet vogter sin Gaard, da er det, han ejer, i Fred;

22 men naar en, som er stærkere end han, kommer over ham og overvinder ham, saa tager han hans fulde Rustning, som han stolede paa, og uddeler Byttet fra ham.

23 Hvo som ikke er med mig, er imod mig, og hvo som ikke samler med mig, spreder.

24 Naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den gennem vandløse Steder og søger Hvile; og naar den ikke finder den, siger den: jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.

25 Og den kommer og finder det fejet og smykket.

26 Da gaar den hen og tager syv andre Aander med, værre end den selv, og de gaa ind og tage Bo der, og det sidste med det Menneske bliver værre end det første.

27 Men det skete, idet han sagde dette, opløftede en Kvinde udaf Skaren sin Røst og sagde til ham : saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede!

28 Men han sagde: ja, men salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det.

29 Men da Skarerne flokkedes til, begyndte han at sige: denne Slægt er en ond Slægt; den æsker et Tegn, og andet Tegn skal ikke gives den end Jonas's Tegn.

30 Thi ligesom Jonas blev et Tegn for 30 Niniviterne, saaledes skal ogsaa Menneskesønnen være det for denne Slægt.

31 Dronningen fra Sønden skal i Dommen staa op sammen med Mændene af denne Slægt og domfælde dem; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.

32 Mænd fra Ninive skulle i Dommen staa frem sammen med denne Slægt og domfælde den; thi de omvendte sig paa Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.

33 Ingen, som har tændt en Lampe, sætter den i en Kjælder, ej heller under Skjæppen, men paa Stagen, for at de, som komme ind, kunne se dens Skin.

34 Dit Øje er Legemets Lampe; naar dit Øje er rent, er ogsaa hele dit Legeme lyst, men naar det er ondt, er og dit Legeme mørkt.

35 Se derfor til, om Lyset, som er i dig, ikke er Mørket.

36 Hvis altsaa dit hele Legeme er lyst, uden at nogen Del deraf er mørk, saa vil det være lyst helt og holdent, som naar en Lampe kaster sit Straaleskær paa dig.

37 Men da han havde talt, bad en Farisæer ham, at han vilde spise Middagsmaaltid hos ham; og han gik ind og satte sig til Bords.

38 Men Farisæeren undrede sig, da han saa, at han ikke først havde tvættet sig før Maaltidet.

39 Men Herren sagde til ham: I Farisæere, I rense nu det ydre af Bæger og Fad, men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.

40 I Taaber! han som skabte det ydre, skabte han ikke ogsaa det indre?

41 Dog, giver hvad der er deri, som Almisse, og se, saa er Alting eder rent!

42 Ja ve eder, I Farisæere, fordi I give Tiende af Mynte og Rude og alskens Urter, og forbigaa Ret og Kjærlighed til Gud. Dette burde man gjøre, og ikke undlade hint.

43 Ve eder, I Farisæere, fordi I holde af det fornemste Sæde i Synagogerne og Hilsener paa Torvene.

44 Ve eder, fordi I ere som de ukjendelige Grave, og Mennesker, som vandre hen over dem, vide det ikke.

45 Men en af de Lovkyndige svarede og siger til ham: Lærer, ved at sige dette krænker du ogsaa os.

46 Men han sagde: ve ogsaa eder, I Lovkyndige, fordi I læsse Mennesker Byrder paas, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med en af eders Fingre.

47 Ve eder, fordi I opbygge Profeternes Gravsteder, medens eders Fædre sloge dem ihjel.

48 Altsaa give I eders Fædres Gjerninger Vidnesbyrd og samtykke deri; thi de ihjelsloge dem. men I opbygge.

49 Derfor har og Guds Visdom sagt: jeg vil udsende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de ihjelslaa, og forfølge nogle,

50 for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal blive krævet af denne Slægt,

51 fra Abels Blod lige til Sakarias's Blod, som blev tagen af Dage imellem Alteret og Huset; ja, siger jeg eder, det skal kræves af denne Slægt.

52 Ve eder, I Lovkyndige, fordi I have borttaget Erkjendelsens Nøgle; selv ere I ikke gangne ind, og dem, som vare ved at gaa ind, have I hindret deri.

53 Og da han var gaaet ud derfra, begyndte de Skriftkloge og Farisæerne at trænge voldsomt ind paa ham og at udfritte ham om mangehaande,

54 idet de lagde Snare for ham, for at fange noget udaf hans Mund.

Skat Rørdam NT

Lukas

Lukas og hans evangelium

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24